Dagsorden HSI Mødedato: Onsdag den 10. juni 2009 Starttidspunkt: Kl. 12:00 Sluttidspunkt: Kl. 14:00 Mødested: Mødelokale: Konf. 3 Journalnummer: HSI Medlemmer: Indkaldte suppleanter: Soldalen 8, 7100 Vejle Rektor Erik Knudsen, vicerektor Lone Hougaard (Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle), souschef Kirsten Larsen Pædagoguddannelsen i Odense), underviser Hanne Lyder (Pædagoguddannelsen i Odense), underviser Hanne Marie Pedersen (Sygeplejerskeuddannelsen i Odense), chefkonsulent Christian Jansson (økonomi- og personaleafdelingen), personalekonsulent Lene Synnøve Andersen (økonomi- og personaleafdelingen) (ref.) Ingen Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden... 2 2. Opfølgning fra sidste møde jf. referat... 2 3. Præsentation af APV ens resultater.... 2 4. Evt... 3 Side 1/3
1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden for mødet den 10.juni 2009 skal godkendes, og punkter under eventuelt, skal annonceres af de tilstedeværende. Det skal bemærkes, at grundet omfanget af punkt 3 vedr. APV, er drøftelse af rygepolitik i samt indarbejdelse af stressforebyggelse i sundhedspolitikken udskudt til næste møde den 23. september 2009. Det indstilles, at dagsordenen godkendes. 2. Opfølgning fra sidste møde jf. referat 1. På baggrund af drøftelse ved sidste møde, redegør Christian Jansson for relevansen af medlemskab af Miljøforum Fyn. 2. Loaktion og indhold for inspirationsdagen den 5. november 2009 drøftes. 3. Udkast til forretningsorden i forbindelse med valg til sikkerhedsudvalgene samt hovedsikkerhedsudvalget drøftes. Det indstilles, at udkastet vedtages. Bilag 2.1 Forretningsorden (valg) 3. Præsentation af APV ens resultater August 2008 blev der under HSI nedsat en arbejdsgruppe, som har haft til opgave at udarbejde et fælles koncept for den første fælles APV i. Det har været arbejdsgruppens intention at fokusere på udviklingsperspektivet i forhold til arbejdsmiljø og sundhedsfremme samt at søge at fremme vidensudveksling på tværs af afdelingerne. Selve spørgeskemaet blev så kortfattet som muligt under hensyntagen til, at alle væsentlige spørgsmål berøres for alle faggrupper. Spørgeskemaet har været i elektronisk form, og den enkelte medarbejder har været garanteret anonymitet i forhold til deres besvarelse. Side 2/3
Arbejdsgruppen har udarbejdet et fælles koncept for alle afdelinger, men dog således at spørgsmål der ikke vedrører den enkelte kan springes over. Undersøgelsen har været afvikles i perioden fra 27. marts 2009 til 26.april 2009 samtidig i hele UCL. 384 medarbejdere har deltaget ud af 765 mulige, d. v. s at der er en svarprocent på ca. 50 %, hvilket er tilfredsstillende i forhold til så stor en gruppe, og dette må siges at være repræsentativ. Der er udarbejdet en samlet rapport til HSI indeholdende samtlige be svarelser og derudover afdelingsrapporter for samtlige lokaliteter i UCL. Hver afdeling i UCL vil få tilsendt samlerapporten og deres egen rap port. Opfølgning og udarbejdelse af handleplaner skal ske både centralt i HSI og lokalt. Kirsten Larsen gennemgår resultaterne. HSI drøfter resultaterne med henblik på at formulere nogle spørgsmål, der generelt skal svares på i de enkelte afdelinger. Bilag 3.1:APV 2009 (notat) Bilag 3.2 APV 2009 tabeller + kommentarer (samlet rapport) Bilag 3.3 APV 2009 med afdelingsresultater 4. Evt. Side 3/3
Bilag 2.1 UDKAST Forretningsorden for valg til LSI og HSI Oprettelse af sikkerhedsudvalg Sikkerhedsudvalg i oprettes i henhold til s sikkerhedsorganisation. HSI SIU - CFU Økonomi- og personaleafdelingen SIU Sundhedsudd.(fyn) SG CFU Odense SG CFU Vejle Dato 28. maj 2009 Reference Lesa SG - Radiografer SG Resterende undervi. SG Sygeplej. i Svendborg SG - TAP Tlf. 6318 3629 E-mail lesa@ucl.dk Journalnummer - SIU Vejlevej i Jelling SIU - Asylgade SIU - PIO SIU - Middelfartvej SIU Skårup SIU Sygeplej. i Vejle SIU Den sociale Højskole SIU - Fællesadministrationen Side 1/4 UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk Professionsbacheloruddannelserne til ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og professionsbachelor i offentlig administration omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
Sikkerhedsudvalgets sammensætning Sikkerhedsudvalget består af repræsentanter fra sikkerhedsgrupperne og en formand. Formanden er arbejdsgiveren/virksomhedslederen eller en ansvarlig repræsentant, der kan handle på ledelsens vegne. Det indebærer, at den pågældende skal kunne træffe beslutninger i arbejdsmiljømæssige spørgsmål i samme omfang som virksomhedens leder. Hvor der er oprettet én sikkerhedsgruppe, består sikkerhedsudvalget af sikkerhedsgruppens medlemmer og en formand - det vil sige tre personer. Hvis der er oprettet to sikkerhedsgrupper i afdelingen, består sikkerhedsudvalget af sikkerhedsgruppernes medlemmer og en formand - det vil sige fem personer. Hvor der er flere end to sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne mellem sig to repræsentanter til sikkerhedsudvalget. Arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne vælger ligeledes mellem sig to repræsentanter. Arbejdsgiveren eller dennes ansvarlige repræsentant er formand for sikkerhedsudvalget. Et sikkerhedsudvalg består således som udgangspunkt af fem medlemmer, uanset hvor mange sikkerhedsgrupper der er i virksomheden. Ud over de to sikkerhedsrepræsentanter og de to arbejdslederrepræsentanter vælges der to sikkerhedsrepræsentanter og to arbejdslederrepræsentanter som suppleanter. Hvor der er tre sikkerhedsgrupper, er det Arbejdstilsynets praksis at acceptere, at sikkerhedsudvalget består af disse og formanden - altså i alt syv medlemmer. Det er en forudsætning, at der er enighed herom. En arbejdsleder, der i forvejen sidder i en sikkerhedsgruppe, kan af arbejdsgiveren være udpeget som formand. Sikkerhedsudvalget består i så fald af henholdsvis to og fire personer. Valgperiode og fravær Sikkerhedsrepræsentanten vælges for to år. Sikkerhedsrepræsentanten kan genvælges. Sikkerhedsrepræsentanten kan ikke frasige sig hvervet i valgperioden. Sker det alligevel, har de ansatte ikke ret til at vælge en ny sikkerhedsrepræsentant. Der kan dog altid vælges en ny sikkerhedsrepræsentant, hvis arbejdsgiveren og de ansatte er enige herom. Omvendt ophører hvervet som sikkerhedsrepræsentant, hvis sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion i virksomheden, afdelingen, på Side 2/4 UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk Professionsbacheloruddannelserne til ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og professionsbachelor i offentlig administration omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
arbejdsområdet eller på skifteholdet ophører. Tilsvarende ophører hvervet som sikkerhedsrepræsentant, hvis sikkerhedsrepræsentanten - frivilligt eller ufrivilligt - forlader virksomheden. Der er i så fald ret og pligt til at vælge en ny sikkerhedsrepræsentant. Der kan også vælges en ny sikkerhedsrepræsentant, hvis den hidtidige sikkerhedsrepræsentant er fraværende fra virksomheden på grund af orlov, sygdom e.l., i en sammenhængende periode på mindst fire måneder. Der er altså ikke pligt til at vælge en ny sikkerhedsrepræsentant, og hverken arbejdsgiveren eller de ansatte kan pålægges en sådan pligt. Det skal afgøres i et samarbejde mellem arbejdsgiveren og de ansatte, om muligheden for at vælge en ny sikkerhedsrepræsentant skal benyttes. I så fald kan den nye sikkerhedsrepræsentant vælges for den resterende del af valgperioden. Valg til sikkerhedsudvalg sker i ulige år medio september Oprettelse af hovedsikkerhedsudvalg I er der oprettet et hovedsikkerhedsudvalg. Hovedsikkerhedsudvalget skal planlægge og koordinere de enkelte sikkerhedsudvalgs arbejde vedr. sikkerhed og sundhed. Valg af hovedsikkerhedsudvalgets medlemmer Hovedsikkerhedsudvalget består af to medlemmer valgt af og blandt sikkerhedsrepræsentanterne i sikkerhedsudvalgene, to medlemmer valgt af og blandt arbejdslederne i sikkerhedsudvalgene samt arbejdsgiveren/virksomhedslederen eller dennes ansvarlige repræsentant - i alt fem personer. Der vælges tillige suppleanter til hovedsikkerhedsudvalget. Suppleanterne indtræder ved forfald. Hvis et medlem af hovedsikkerhedsudvalget afgår, indtræder suppleanten for resten af valgperioden. Valg til hovedsikkerhedsudvalg sker i ulige år medio november. Hovedsikkerhedsudvalgets opgaver Hovedsikkerhedsudvalget skal planlægge og koordinere de enkelte sikkerhedsudvalgs arbejde vedr. sikkerhed og sundhed. Fastlæggelsen af hovedsikkerhedsudvalgets opgaver og funktion bør ske ud fra en konkret vurdering af s og sikkerhedsorganisationens behov for overordnet koordinering og le- Side 3/4 UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk Professionsbacheloruddannelserne til ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og professionsbachelor i offentlig administration omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
delse af samarbejdet om sikkerhed og sundhed. Hovedsikkerhedsudvalget skal inddrages i den overordnede tilrettelæggelse og planlægning af arbejdet med arbejdspladsvurderingen. Hovedsikkerhedsudvalget skal afholde det antal møder, som er nødvendige for. at det kan varetage sin funktion med at planlægge og koordinere de enkelte sikkerhedsudvalgs arbejde. Referat fra hovedsikkerhedsudvalgsmøder skal sendes til sikkerhedsudvalgene, sikkerhedslederen, arbejdsgiveren. Vedtaget i HSI den xx/xx. 2009 Side 4/4 UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk Professionsbacheloruddannelserne til ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og professionsbachelor i offentlig administration omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
Afrapportering af resultaterne af den første fælles arbejdspladsvurdering
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Fysisk arbejdsmiljø- arbejdsstedets indretning m.m.... 5 Det æstetiske miljø... 7 Arbejdets organisering... 8 Planlægning af arbejdet... 9 Mail og it... 10 Det psykiske arbejdsmiljø... 11 Sygdom... 13 Sundhed... 13 Ledelsens støtte og kommunikation... 14 Organisatoriske værdier... 15 Konklusioner i forhold til jobtilfredshed generelt... 16 Samlet konklusion... 17 2
Indledning August 2008 blev der under HSI nedsat en arbejdsgruppe, som har haft til opgave at udarbejde et fælles koncept for den første fælles APV i. Det har været arbejdsgruppens intention at fokusere på udviklingsperspektivet i forhold til arbejdsmiljø og sundhedsfremme samt at søge at fremme vidensudveksling på tværs af afdelingerne. Selve spørgeskemaet blev så kortfattet som muligt under hensyntagen til, at alle væsentlige spørgsmål berøres for alle faggrupper. Spørgeskemaet har været i elektronisk form, og den enkelte medarbejder har været garanteret anonymitet i forhold til deres besvarelse. Arbejdsgruppen har udarbejdet et fælles koncept for alle afdelinger, men dog således at spørgsmål der ikke vedrører den enkelte kan springes over. Undersøgelsen har været afvikles i perioden fra 27. marts 2009 til 26.april 2009 samtidig i hele UCL. 384 medarbejdere har deltaget ud af 765 mulige, d. v. s at der er en svarprocent på ca. 50 %, hvilket er tilfredsstillende i forhold til så stor en gruppe, og dette må siges at være repræsentativ. Der udarbejdes en samlet rapport til HSI indeholdende samtlige besvarelser og derudover afdelingsrapporter for samtlige lokaliteter i UCL. Hver afdeling i UCL vil få tilsendt samlerapporten og deres egen rapport. Opfølgning og udarbejdelse af handleplaner skal ske både centralt i HSI og lokalt. Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde med at lave en evaluering på arbejdet og indstille et forslag til, hvordan proces, indhold og form ideelt kan se ud om 3 år. Generelt kan det konstateres, at det først og fremmest giver mening for HSI at forholdes sig til resultaterne i tabellerne. De mange kommentarer og forslag til forbedringer, der er tilføjet, giver størst mening lokalt. I det følgende er det udelukkende resultaterne, som fremgår af skemaerne, der kommenteres. Når der generelt i spørgeskemaet ikke er medtaget en rubrik ved ikke, er det fordi, det er et ikke svar. Vi har ønsket, at få tydelige tilkendegivelser på tilfredsheden. Svar hvor der er 25 %, der har svaret, at de er utilfredse eller meget utilfredse vil blive fremhævet som mulige indsatsområder her i den generelle rapport. I de lokale rapporter kan svarene vise sig at give andre resultater. Derfor vil vi skulle være varsomme med for kategorisk at konkludere på det generelle niveau, da de fleste 3
løsninger skal være lokale. Der vil som konsekvens heraf heller ikke i rapporten blive peget på generelle løsningsforslag. Bilag indeholdende resultater af skemaer og samtlige kommentarer: Samlet rapport for University College Lillebælt samt 22 afdelingsrapporter. 4
Fysisk arbejdsmiljø- arbejdsstedets indretning m.m. Områder hvor tilfredsheden er fremherskende: 83.95 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med toiletterne 82,31 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med personalerum 77,14 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med pladsforhold i faglokalerne 76,8 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med pladsforholdene i kontorerne 86,11 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med elevator / niveaumæssig adgang 79,14 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med nødhjælpsanvisninger 82,7 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med brugsanvisninger vedr. omgang med giftige stoffer 76,31 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med lysforhold generelt/ lysafskærmning 81,34 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med belysning på din arbejdsplads 77,47 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med kontorarbejdsplads 85,45 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med affaldshåndtering/ affaldssortering 89,82 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med De grønne områder på stedet 94,87 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med trafikstøjen udenfor 81,13 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med cykelstativerne 5
Områder hvor utilfredsheden er på over 25 %: 28,19 % er enten meget utilfredse eller utilfredse med pladsforhold/ indretning af undervisningslokaler 30,45 % er enten meget utilfredse eller utilfredse med brugsanvisninger til teknisk udstyr 36,78 % er enten meget utilfredse eller utilfredse med udsugning/ ventilation 43,91 % er enten meget utilfredse eller utilfredse med muligheder for vejledningsrum 29,92 % er enten meget utilfredse eller utilfredse med temperaturforholdene 28,38 % er enten meget utilfredse eller utilfredse med indeklimaet 36,25 % er enten meget utilfredse eller utilfredse med rengøringsniveauet 31,12 % er enten meget utilfredse eller utilfredse med parkeringspladserne Konklusion. I forhold til det fysiske arbejdsmiljø / arbejdsstedets indretning m.m., kan der afhængig af de lokale forhold, den lokale økonomi og graden af utilfredshed tænkes på opfølgning i forhold til nogle af ovenstående resultater. Her er fremhævet de tre områder hvor utilfredsheden generelt er størst. 43,91 % er enten meget utilfredse eller utilfredse med muligheder for vejledningsrum 36,78 % er enten meget utilfredse eller utilfredse med udsugning/ ventilation 36,25 % er enten meget utilfredse eller utilfredse med rengøringsniveauet 6
Det æstetiske miljø Områder hvor tilfredsheden er fremherskende: 87,6 % er enten enige eller delvis enige i, at bygningerne fremstår præsentabelt 89,07 % er enten enige eller delvis enige i, at der er en god atmosfære i bygningerne 78,86 % er enten enige eller delvis enige i, at vi har gode indendørs fællesområder 90,36 % er enten enige eller delvis enige i, at være tilfredse med vedligeholdelsen af udenoms arealerne 83,01 % er enten enige eller delvis enige i, at bygningerne er generelt godt vedligeholdt Områder hvor utilfredsheden er på over 25 %: 56,82 % er enten enige eller delvis enige i, at undervisningslokalerne generelt er triste 47,12 % er enten enige eller delvis enige i, at der generelt mangler udsmykning Konklusion I forhold til det æstetiske miljø er der peget på, at undervisningslokalerne generelt er triste, og at der generelt mangler udsmykning. Ovenstående to forhold må være generelle forhold, når så mange er utilfredse, men også her ligger løsningerne lokalt. Man kunne evt overveje at udskrive en plakatkonkurrence med henblik på at få pynt og farver i vores klasselokaler. 7
Arbejdets organisering Områder hvor tilfredsheden er fremherskende: 80,95 % er enten delvis uenige eller uenige i, at deres arbejde er fysisk belastende 97,9 % er enten enige eller delvis enige i, at deres arbejde er afvekslende 97,64 % er enten enige eller delvis enige i, at deres arbejde er interessant 79,83 % er enten enige eller delvis enige i, at der er mulighed for at anvende gode hjælpemidler 89,19 % er enten enige eller delvis enige i, at der er mulighed for gode arbejdsstillinger 90,51 % er enten delvis uenige eller uenige i, at de har tunge løft 83,85 % er enten delvis uenige eller uenige i, at de har for meget transporttid i arbejdstiden 78,4 % er enten delvis uenige eller uenige i, at det er et problem, at de arbejder på flere lokaliteter Områder hvor utilfredsheden er på over 25 %: 30,16 % er enten enige eller delvis enige i, at de arbejder for meget alene 34,49 % er enten delvis uenige eller uenige i, at deres arbejdstempo er passende 61,05 % er enten enige eller delvis enige i, at der er for mange afbrydelser i deres arbejde i dagens løb 37, 2 % er enten enige eller delvis enige i, at de bliver generet af støj i dagens løb Konklusion I forhold til arbejdets organisering er der 4 utilfredshedspunkter i den generelle afrapportering. Den ene faktor skiller sig afgørende ud fra de andre, nemlig den med at der er for mange afbrydelser i dagens løb. 61,05 % er enten enige eller delvis enige i, at der er for mange afbrydelser i deres arbejde i dagens løb Er det en tendens i tiden, vi kan gøre noget ved, eller skal vi lære at leve med det? 8
Planlægning af arbejdet Områder hvor tilfredsheden er fremherskende: 94,51 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med muligheden for egen planlægning af arbejdet 85,23 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med muligheden for egen planlægning med kollegaer 82,37 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med indflydelsen på planlægning af time / fagfordelingen 79,76 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med indflydelsen på skemalægningen 93,37 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med indflydelsen kvaliteten af eget arbejde 96,05 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med selvstændigheden i deres arbejdsopgaver 81,03 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med samarbejdet om fordeling af arbejdsopgaver Områder hvor utilfredsheden er på over 25 %: 29,7 % er enten utilfredse eller meget utilfredse med indflydelsen på mængden af arbejde Konklusion Her er det mængden af arbejde, der kan være svær at styre, ellers er det et område hvor tilfredsheden er udtalt. 9
Mail og it Områder hvor tilfredsheden er fremherskende: 81.11 % er enten enige eller delvis enige i at de har den tilstrækkelige it-software Områder hvor utilfredsheden er på over 25 %: 58,69 % er enten enige eller delvis enige i at de modtager for mange unødige mails 43,12 % er enten delvis uenige eller uenige i at responstiden fra helpdisk er passende Konklusion Der er stor enighed om, at man har den tilstrækkelige it-software, men både generelt og lokalt er der behov for at drøfte etik og retningslinjer for mailpolitik. Den oplevede responstid fra helpdisk, er der behov for at forbedre. 10
Det psykiske arbejdsmiljø Områder hvor tilfredsheden er fremherskende: 88,98 % er enten enige eller delvis enige i at jobkravet er passende 92,04 % er enten enige eller delvis enige i at deres faglige netværk er godt 89,5 % er enten enige eller delvis enige i at arbejdsfællesskabet på deres arbejdsplads er godt 84,76 % er enten enige eller delvis enige i at udvilkingsmulighederne i deres jobfunktion er gode 90,74 % er enten enige eller delvis enige i at de har stor indflydelse på indhold i eget arbejde 87,6 % er enten enige eller delvis enige i at de oplever sammenhæng i deres hverdag 93.71 % er enten enige eller delvis enige i at de oplever meningsfuldhed i deres hverdag 95,51 % er enten enige eller delvis enige i at den sociale kontakt i arbejdet er godt 93,45 % er enten enige eller delvis enige i at den sociale kontakt til kollegaerne er god 96,19 % er enten enige eller delvis enige i at samarbejdsrelationerne i f. t. de studerende er gode 94,74 % er enten enige eller delvis enige i at samarbejdsrelationerne i f. t. kollegaerne er gode 85,1 % er enten enige eller delvis enige i at samarbejdsrelationerne i f. t. ledelsen er gode 91,25 % er enten enige eller delvis enige i at de faglige udfordringer er gode 92,89 % er enten enige eller delvis enige i at de har indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde 76,08 % er enten enige i at delvis enige i at de har indflydelse på beslutninger i afdelingen 89.79 % er enten enige eller delvis enige i at de trives godt og er glad for deres arbejde 76,64 % er enten enige eller delvis enige i at der bliver taget affære i f. t. at undgå mobning, chikane og ondsindet sladder 85,14 % er enten enige eller delvis enige i at de får den fornødne støtte/ information til at kunne udføre mine opgaver 86,58 % er enten enige eller delvis enige i at deres arbejdsindsats bliver anerkendt 79,37 % er enten enige eller delvis enige i at der er klare forventninger til deres arbejde 94,44 % er enten enige eller delvis enige i at omgangstonen på deres arbejdsplads er god 85,45 % er enten delvis uenige eller uenige i at frygten for arbejdsløshed præger deres hverdag 11
Områder hvor utilfredsheden er på over 25 %: 38,13 % er enten delvis uenige eller uenige i at de oplever forudsigelighed i deres hverdag 66,84 % er enten enige eller delvis enige i at de ofte føler sig udmattede når de kommer hjem 38,73 % er enten delvis uenige eller uenige i at der er balance mellem arbejdsmængde, tid og ressourcer 31,37 % er enten delvis uenige eller uenige i at de kan finde et passende/ roligt sted at arbejde 35,62 % er enten enige eller delvis enige i at deres arbejde er psykisk belastende Konklusion Der er langt overvejende tilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø på en lang række væsentlige punkter. Der er dog utilfredshed på 5 punkter, hvor det er en generel følelse, at over halvdelen af medarbejderne føler sig udmattede, når de kommer hjem. 66,84 % er enten enige eller delvis enige i at de ofte føler sig udmattede når de kommer hjem Umiddelbart vil konklusionen være, at det er vigtigt lokalt at fokusere mere på at arbejde aktivt med såvel sundhedspolitik og stresspolitik. 12
Sygdom 10, 79 % angiver at de har haft arbejdsbetinget sygefravær. 40,54 % af de 10,79 % angav, at grunden til sygefraværet var psykisk betinget 37, 84 % af de 10,79 % angav, at grunden til sygefraværet var både fysisk og psykisk betinget 69,44 % af de 10,79 % fik tilbudt samtale med sin leder i den forbindelse 41,18 % af de 10,79 % fik tilbud om psykologhjælp 47,06 % af de 10,79 % fik tilbud om nedsat arbejdstid Konklusion Resultaterne tyder på, at der lokalt bliver taget hånd om arbejdsbetinget sygefravær, og at der er en række ordninger i tilknytning hertil, som medarbejderen får tilbudt. Sundhed Der er åbenbart sket det rent teknisk, at respondenterne kun har kunnet sætte et kryds ud for spørgsmålet om, hvilke konkrete sundhedsfremmende initiativer der er på deres arbejdsplads. Men suppleret med gruppen af andet får vi et overblik over eksisterende initiativer. Det fremgår, at de tre kategorier der er flest der har sat kryds ved er: Frugtordninger, fælles pauser og fælles fester. Herudover er det i det hele taget trivselsarrangementer, massage og gymnastik, som er foretrukne aktiviteter. I dette afsnit har der undtagelsesvis været anvendt ved ikke som svarmulighed, og i begge tilfælde er der flere svar på, at man ikke ved, om man har en sundhedspolitik eller en stresspolitik end på, at man kender til disse politikkers eksistens. Men de der så kender til politikkernes eksistens er for så vidt tilfredse hermed. Der kan med fordel arbejdes med lokal forankring af HSI s sundhedspolitik. 13
Ledelsens støtte og kommunikation Områder hvor tilfredsheden er fremherskende: 86,24 % er enten enige eller delvis enige i at der er klare forventninger til deres jobfunktion 81,89 % er enten enige eller delvis enige i at de får de informationer de har brug for 89,69 % er enten enige eller delvis enige i at de får de samtaler med nærmeste leder, der er brug for 85,86 % er enten enige eller delvis enige i at de får tilstrækkelig støtte fra den nærmeste leder 81,52 % er enten enige eller delvis enige i at de har gode muligheder for efter og videreuddannelse 82,82 % er enten enige eller delvis enige i at de har gode muligheder for kompetenceudvikling Områder hvor utilfredsheden er på over 25 %: 27,79 % er enten delvis uenige eller uenige i at deres leder er god til at løse konflikter 28,42 % er enten delvis uenige eller uenige i at den generelle information fra ledelsen er tilstrækkelig Konklusion I forhold til ledelsens støtte og kommunikation ser billedet tilfredsstillende ud, dog kan ledere blive bedre til konfliktløsning og til at give den tilstrækkelige generelle information, hvad det så end er. 14
Organisatoriske værdier Områder hvor tilfredsheden er fremherskende: 92,16 % er enten enige eller delvis enige i at arbejdspladsen er rummelig 89,97 % er enten enige eller delvis enige i at der satses på faglighed og kvalitet 89,57 % er enten enige eller delvis enige i at der satses på udvikling og nytænkning 87,43 % er enten enige eller delvis enige i at der satses på respekt og ansvar 83,03 % er enten enige eller delvis enige i at der satses på involvering, samarbejde og åbenhed 82,85 % er enten enige eller delvis enige i at UCL s nyhedsbrev indeholder relevante informationer Områder hvor utilfredsheden er på over 25 %: 25,75 % er enten delvis uenige eller uenige i at der arbejdes på vidensdeling på tværs af afdelinger 26,76 % er enten delvis uenige eller uenige i at der arbejdes på vidensdeling på tværs af fag og funktionsgrupper Konklusion Det er positivt, at de fleste organisatoriske værdier tilsyneladende har slået igennem lokalt. Der vil fremover med fordel kunne arbejdes mere på vidensdeling på tværs af afdelinger, fag og funktionsgrupper. 15
Konklusioner i forhold til jobtilfredshed generelt Jobtilfredshed I afsnittet om jobtilfredshed generelt, er der spurgt ind til, hvilken betydning en lang række forhold har for den enkelte: Tilrettelæggelsen af arbejdet, de faglige udfordringer, samarbejdet med kollegaer, samarbejdsrelationer til de studerende, den sociale kontakt, dine muligheder for medindflydelse, informationsniveauet, sundhedspolitikken, institutionens lokaler og udstyr, det psykiske arbejdsmiljø, det æstetiske miljø, de grønne områder, bygningernes indretning, fremtidsudsigterne i arbejdet samt tryghed i ansættelsen. Tilsyneladende er det små variationer i forhold til, hvorvidt disse forhold har meget stor betydning henholdsvis stor betydning. Vigtigste faktorer i forhold til tilfredshed og trivsel I afsnittet vigtigste faktorer i forhold til tilfredshed og trivsel, hvor man er bedt om at prioritere 3 faktorer, fremgår det klart, at det der betyder mest for jobtilfredsheden er: 1. Samarbejdet med kollegaer (48,04 %) 2. De faglige udfordringer (39,16 %) 3. Anerkendelsen af ens arbejdsindsats (34,99 %) 4. Selvstændigheden i jobbet (34,46 %) Herefter er der et stort spring ned til nummer 5, som er fleksible arbejdstider (22,45 %). Bemærk, at det der betyder mest for medarbejderne har følgende score 94,74 % er enten enige eller delvis enige i at samarbejdsrelationerne i forhold til kollegaerne er gode 91,25 % er enten enige eller delvis enige i at de faglige udfordringer er gode 86,58 % er enten enige eller delvis enige i at deres arbejdsindsats bliver anerkendt 96,05 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med selvstændigheden i deres arbejdsopgaver 16
Samlet konklusion 384 har deltaget i denne arbejdspladsvurdering. Det er godt 50 % af samtlige ansatte i University College Lillebælt. Undersøgelsen har kørt i perioden 27. marts 2009 26. april 2009. I forhold til det fysiske arbejdsmiljø / arbejdsstedets indretning m.m. er der overvejende tilfredshed med forholdene, men der kan afhængig af de lokale forhold, den lokale økonomi og graden af utilfredshed tænkes opfølgning i forhold til etablering af vejledningsrum, etablering af bedre udsugning / ventilation og etablering af bedre rengøring. I forhold til det æstetiske miljø er der ligeledes overvejende tilfredshed med forholdene, men der er peget på, at undervisningslokalerne generelt er triste og at der generelt mangler udsmykning. Man kunne evt. overveje at udskrive en plakatkonkurrence med henblik på at få pynt og farver i vores klasselokaler. I forhold til arbejdets organisering er der ligeledes overvejende tilfredshed med forholdene, der er dog utilfredshedspunkter i den generelle afrapportering. Den ene faktor, der skiller sig afgørende ud fra de andre, er den med at der er for mange afbrydelser i dagens løb. I forhold til planlægning af den enkeltes arbejde er det mængden af arbejde, der kan være svær at styre. Der er stor enighed om, at man har den tilstrækkelige it-software, men både generelt og lokalt er der behov for at drøfte etik og retningslinjer for mailpolitik. Den oplevede responstid fra helpdisk er ikke tilfredsstillende. Der er langt overvejende tilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø på en lang række væsentlige punkter, hvilket vi kan glæde os over. Der er dog utilfredshedspunkter i den generelle afrapportering. Den ene faktor, der skiller sig afgørende ud fra de andre er, at over halvdelen af medarbejderne føler sig udmattede, når de kommer hjem. Umiddelbart vil konklusionen være at det er vigtigt lokalt at fokusere mere på at arbejde aktivt med såvel sundhedspolitik som stresspolitik. Resultaterne tyder på, at der lokalt bliver taget hånd om arbejdsbetinget sygefravær, og at der er en række ordninger i tilknytning hertil, som medarbejderen får tilbudt. I afsnittet om sundhed fremgår det, at mange medarbejdere ikke kender til afdelingens sundhedspolitik eller dens stresspolitiks eksistens. Men de, der så kender til politikkernes eksistens, er for så vidt tilfredse hermed. Der kan med fordel arbejdes med en lokal forankring af HSI s sundhedspolitik. 17
I forhold til ledelsens støtte og kommunikation ser billedet overvejende tilfredsstillende ud, dog kan ledere blive bedre til konfliktløsning og til at give den tilstrækkelige generelle information. Det er positivt for, at de fleste organisatoriske værdier tilsyneladende har slået igennem lokalt. Der vil dog fremover med fordel kunne arbejdes mere på vidensdeling på tværs af afdelinger, fag og funktionsgrupper. I afsnittet om jobtilfredshed generelt, er der spurgt ind til, hvilken betydning en lang række forhold har for den enkelte: Tilrettelæggelsen af arbejdet, de faglige udfordringer, samarbejdet med kollegaer, samarbejdsrelationer til de studerende, den sociale kontakt, dine muligheder for medindflydelse, informationsniveauet, sundhedspolitikken, institutionens lokaler og udstyr, det psykiske arbejdsmiljø, det æstetiske miljø, de grønne områder, bygningernes indretning, fremtidsudsigterne i arbejdet samt tryghed i ansættelsen. Tilsyneladende er der små variationer i forhold til, hvorvidt disse forhold har meget stor betydning henholdsvis stor betydning. Men afslutningsvis, hvor alle er blevet bedt om at prioritere de vigtigste faktorer i forhold til deres jobtilfredshed og trivsel, fremgår det klart, at det der betyder mest for jobtilfredsheden er: Samarbejdet med kollegaer De faglige udfordringer Anerkendelsen af ens arbejdsindsats Selvstændigheden i jobbet Bemærk, at det der betyder mest for medarbejderne har følgende score 94,74 % er enten enige eller delvis enige i at samarbejdsrelationerne i forhold til kollegaerne er gode 91,25 % er enten enige eller delvis enige i at de faglige udfordringer er gode 86,58 % er enten enige eller delvis enige i at deres arbejdsindsats bliver anerkendt 96,05 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med selvstændigheden i deres arbejdsopgaver Det kan vi da være godt tilfredse med. Kirsten Larsen maj 2009 18
ArbejdsPladsVurdering Bilag: Resultater og kommentarer 2009
Indhold APV 2009 -... 3 Fysisk arbejdsmiljø arbejdsstedets indretning m.m.... 5 Kommentarer til de fysiske forhold i forbindelse med dit job... 8 Forslag til forbedringer i forhold til arbejdsstedets indretning... 16 Det æstetiske miljø... 22 Kommentar i forhold til det æstetiske miljø... 23 Forslag til forbedringer i forhold til det æstetiske miljø... 26 Arbejdets organisering... 29 Kommentar til arbejdets organisering... 31 Forslag til forbedring af arbejdets organisering... 34 Planlægning af arbejdet... 37 Kommentar til planlægning af arbejdet... 38 Forslag til forbedring af planlægningen... 41 Mail og IT... 44 Kommentar i forhold til mail og IT... 44 Forslag til forbedringer i forhold til ovenstående... 48 Det psykiske arbejdsmiljø... 51 Kommentarer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø... 55 Forslag til forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø... 59 Sygdom... 61 Kommentar til håndtering af sygefravær... 62 Forslag til forbedringer i forhold til håndtering af sygefravær... 62 Sundhed... 64 Kommentar til de sundhedsfremmende initiativer... 65 Forslag til forbedringer af de sundhedsfremmende initiativer... 70 Ledelsens støtte og kommunikation... 74 Kommentarer til ledelsens støtte og kommunikation... 75 Forslag til forbedring af ledelsens støtte og kommunikation... 78 Organisatoriske værdier... 80 Kommentarer til de organisatoriske værdier... 81 Forslag til forbedring af de organisatoriske værdier... 83 Jobtilfredshed... 85 Kommentar til jobtilfredshed... 87 Forslag til forbedring af jobtilfredsheden... 88 Vigtigste faktorer i forhold til tilfredshed og trivsel... 89 Kommentar til dine prioriteringer... 89 Øvrige kommentarer til undersøgelsen... 92 Side 2 af 95
APV 2009 - Svarprocent i forhold til inviterede: 50% Ansættelsessted i forhold til sikkerhedsorganisationen. Biblioteket Asylgade 3 Biblioteket Blangstedgårdsvej 4 Biblioteket Rømersvej 2 Biblioteket Skårup 1 Biblioteket Tolderlundsvej 1 Biblioteket i Vejle 1 Bibliotek i alt 12 3,13 % Respondents: 384 CFU Fyn - Karlavej 24 CFU Fyn - Skræddermaen 6 CFU Fyn i alt 30 7,81 % CFU Vejle 13 3,39 % Den Sociale Højskole 28 7,29 % EVU Asylgade 28 EVU Blangstedgårdsvej 3 EVU Soldalen 6 EVU Tolderlundvej 4 EVU i alt 41 10,68 % Ergoterapeutuddannelsen 11 2,86 % Fysioterapeutuddannelsen 7 1,82 % Fællesadministrationen Odense 13 3,39 % Fællesadministrationen Soldalen 12 3,13 % International Enhed 2 0,01 % IT-afd. Blangstedgårdsvej 8 IT-afd. Soldalen 1 IT-afd. i alt 9 2,34 % Læreruddannelsen Jelling 21 5,47 % Læreruddannelsen Odense 25 6,51 % Læreruddannelsen Skårup 21 5,47 % Media Syd Vejle 11 2,86 % Pædagoguddannelsen Jelling 15 3,91 % Pædagoguddannelsen Odense 44 11,46 % Radiografuddannelsen 12 3,13 % Sygeplejerskeudd. Odense 15 3,91 % Sygeplejerskeudd. Svendborg 10 2,60 % Sygeplejerskeudd. Vejle 27 7,03 % Udvikling og Viden Vejle 5 1,30 % Side 3 af 95
Hvilken faggruppe tilhører du? Underviser 172 45,87 % Administrativ medarbejder 131 34,93 % IT-medarbejder 10 2,67 % Service-, pedel-, rengørings-, kantinemedarbejder 22 5,87 % Andet 40 10,67 % Respondents: 375 Andet Konsulent Konsulent Pædagogisk konsulent Konsulent Forsendelsesmedarbejder Journalist Konsulent Underviser og konsulent Konsulent Bibliotekar Pædagogisk konsulent Bibliotekar Projektleder Forsendelsesmedarbejder Praksiskoordinator Bibliotek Pædagogisk konsulent Både underviser og administrativ medarbejder Receptionist Studiekoordinator Medietekniker Pædagogisk konsulent Pædagogisk konsulent Uddannelseskonsulent Kommunikation Bibliotekar Uddannelseskonsulent Forsendelses medarbejder Forsendelsmedarbejder Konsulent Studieleder/ mellemleder uden for kategori Bibliotekar Bibliotekarerne Side 4 af 95
Fysisk arbejdsmiljø arbejdsstedets indretning m.m. Toiletter Meget tilfreds 95 25,00 % Tilfreds 224 58,95 % Utilfreds 48 12,63 % Meget utilfreds 13 3,42 % Respondents: 380 Personalerum Meget tilfreds 76 20,38 % Tilfreds 231 61,93 % Utilfreds 55 14,75 % Meget utilfreds 11 2,95 % Respondents: 373 Pladsforhold / indretning af undervisningslokaler Meget tilfreds 35 11,74 % Tilfreds 179 60,07 % Utilfreds 72 24,16 % Meget utilfreds 12 4,03 % Respondents: 298 Pladsforhold i faglokalerne Meget tilfreds 33 13,47 % Tilfreds 156 63,67 % Utilfreds 48 19,59 % Meget utilfreds 8 3,27 % Respondents: 245 Pladsforhold i kontorer Meget tilfreds 82 23,50 % Tilfreds 186 53,30 % Utilfreds 55 15,76 % Meget utilfreds 26 7,45 % Respondents: 349 Elevator / niveaumæssig adgang Meget tilfreds 62 21,53 % Tilfreds 186 64,58 % Utilfreds 29 10,07 % Meget utilfreds 11 3,82 % Respondents: 288 Side 5 af 95
Brugsanvisninger til teknisk udstyr Meget tilfreds 28 8,97 % Tilfreds 189 60,58 % Utilfreds 82 26,28 % Meget utilfreds 13 4,17 % Respondents: 312 Udsugning / ventilation Meget tilfreds 29 8,33 % Tilfreds 191 54,89 % Utilfreds 101 29,02 % Meget utilfreds 27 7,76 % Respondents: 348 Nødhjælpsanvisninger Meget tilfreds 35 11,59 % Tilfreds 204 67,55 % Utilfreds 51 16,89 % Meget utilfreds 12 3,97 % Respondents: 302 Brugsanvisninger vedr. omgang med giftige stoffer Meget tilfreds 22 10,58 % Tilfreds 150 72,12 % Utilfreds 32 15,38 % Meget utilfreds 4 1,92 % Respondents: 208 Lysforhold generelt / lysafskærmning Meget tilfreds 44 12,46 % Tilfreds 227 64,31 % Utilfreds 71 20,11 % Meget utilfreds 11 3,12 % Respondents: 353 Belysning på din arbejdsplads Meget tilfreds 58 15,47 % Tilfreds 247 65,87 % Utilfreds 60 16,00 % Meget utilfreds 10 2,67 % Respondents: 375 Side 6 af 95
Kontorarbejdsplads Meget tilfreds 80 22,54 % Tilfreds 195 54,93 % Utilfreds 58 16,34 % Meget utilfreds 22 6,20 % Respondents: 355 Muligheder for vejledningsrum Meget tilfreds 25 9,23 % Tilfreds 127 46,86 % Utilfreds 81 29,89 % Meget utilfreds 38 14,02 % Respondents: 271 Temperaturforholdene på din arbejdsplads Meget tilfreds 40 10,50 % Tilfreds 227 59,58 % Utilfreds 95 24,93 % Meget utilfreds 19 4,99 % Respondents: 381 Indeklima Meget tilfreds 40 10,61 % Tilfreds 230 61,01 % Utilfreds 88 23,34 % Meget utilfreds 19 5,04 % Respondents: 377 Rengøringsniveau Meget tilfreds 63 16,67 % Tilfreds 178 47,09 % Utilfreds 111 29,37 % Meget utilfreds 26 6,88 % Respondents: 378 Affaldshåndtering / affaldssortering Meget tilfreds 61 18,48 % Tilfreds 221 66,97 % Utilfreds 42 12,73 % Meget utilfreds 6 1,82 % Respondents: 330 Side 7 af 95
De grønne områder på stedet Meget tilfreds 105 30,52 % Tilfreds 204 59,30 % Utilfreds 30 8,72 % Meget utilfreds 5 1,45 % Respondents: 344 Trafikstøj udenfor Meget tilfreds 115 32,76 % Tilfreds 218 62,11 % Utilfreds 13 3,70 % Meget utilfreds 5 1,42 % Respondents: 351 Parkeringspladser til biler Meget tilfreds 55 15,85 % Tilfreds 184 53,03 % Utilfreds 60 17,29 % Meget utilfreds 48 13,83 % Respondents: 347 Cykelstativer Meget tilfreds 68 22,52 % Tilfreds 177 58,61 % Utilfreds 40 13,25 % Meget utilfreds 17 5,63 % Respondents: 302 Kommentarer til de fysiske forhold i forbindelse med dit job De fysiske forhold er af en sådan karakter at det er direkte ødelæggende for motivationen Cyklerne vælter og bliver ødelagt Arbejdsrum meget varme ved sol Indeklimaet i de gamle lortebygninger og i barakken er forfærdeligt Meget tør luft pga. Elvarme. Der mangler grønne planter på lærergangen. Der er yderst ringe lyd afskærmning mellem kontorer, som betyder, at man kan følge med i telefonsamtaler og snak på den anden side af væggen. Toiletter er nedslidte og virker uhygiejniske. Svært at se om de er rengjorte Mht. Svaralternativer - der mangler svaralternativet Ikke relevant - f.eks. Har vi ingen faglokaler. Lidt for mørke og gamle lokaler på denne ene lokalitet Side 8 af 95
Det er helt urimeligt, at man selv skal betale for parkering på Asylgade, når man skal nå at skifte Arbejdsplads i sin frokostpause Kritisabelt at man som medarbejder skal betale parkering medens ledelsen ikke skal. Kontorforhold er ikke optimale. Vejledningsrum er mangelfuld. Men dejlige lyse lokaler trods alt. Dog er de for små og de lokaler hvor der er søjler er ikke velegnede. Vi har et og nu to arbejdsrum til samtlige ansatte undervisere. Det kan ikke fortsætte indtil vi fysisk bliver lagt sammen i UCL! Der er slet ikke p-pladser nok! Der er et mærkeligt indeklima: til tider tordner fyret med varme, og indimellem er der koldt, og så regner det ind Man kan ikke afskærme, hvis man skal vise overheads eller billeder Flere vejlednings/gruppelokaler på Rømersvej Jeg bruger/har ikke et kontor da jeg er deltidsansat. Jeg har svingende lokaler til at undervise i, nogle er afgjort bedre end andre. Især lokaler med søjler er en meget dårlig løsning for de studerende, især ved store holdstørrelser. Jeg er utilfreds med, at der ikke er gratis parkering på ens arbejdsplads. Cykelstativerne langs Stationsvej står uden læ afskærmning og derfor vælter cyklerne rundt når det blæser. Afskærmende beplantning en god ide. Dårlig udluftning og lysforhold. Støjniveauet er for højt og der er for megen uro i kontoret. Temperatur: Sidst på eftermiddagen bliver der køligt på kontoret p.gr.a. Natsænkning. Jeg har det personligt svært med, at der aldrig kommer sol ind på kontoret. Der er en del slitage og manglende vedligehold i EDB lokaler og enkelte uv-lokaler i Jelling Åbne kontorlandskaber er meget vanskelige at forberede sig i Høje temperaturer ved direkte sol i det kontor, jeg deler med kolleger, i personalestuen og i værkstedslokalet. Støv i dramalokalet Alt for mange møbler klodset op i undervisningslokaler - grimme møbler i undervisningslokaler - alt for mange løse pc-ledninger og telefonledninger i kontor og undervisningslokaler Dette er IKKE en kommentar til de fysiske forhold men til spørgeskemaet. Der mangler en rubrik der Hedder "ved ikke". Jeg har undladt at svare hvor "ved ikke" var relevant svar, men det kan I ikke vurdere - det kunne lige så godt være en forglemmelse. Hvis der står noget om dette et andet sted så har jeg overset det. Side 9 af 95
Undervisningslokaler er for små til de store hold, tavler kan ikke indstilles i højde, stole er i mange lokale af dårlig kvalitet, akustikken i lokale 21 er meget dårligt. Lokalernes tekniske udstyr er mangelfuld (ingen højtalere, mange lokaler uden projektor). Cyklerne vælter i blæsevejr. Bygningerne er præget af meget dårlig vedligeholdelse og en aldeles utidssvarende indretning og æstetik. Sløjdlokalerne, som deles med Provstegårdsskolen er totalt ubrugelige til undervisning i både sløjd og materiel design på seminarieniveau. Der er overhovedet ingen depotfaciliteter, hvilket medfører, at produkt ødelægges eller forsvinder. Den uhensigtsmæssige værkstedsindretning medfører, at der bruges endog meget store underviserressourcer på at forsøge at holde orden i lokalerne. Indretningen medfører også at der er et kolossalt svind i værktøj og materialer. Udsugning og sikkerhedsmæssig indretning og udstyr er under al kritik og lokalet ville blive lukket, hvis Arbejdstilsynet en dag skulle komme forbi! Adgangsforholdene til lokalerne er dybt forkastelige. Materialer skal bæres ad lange gange for at komme ind i lokalet, og der er ikke rullevogne eller lignende tilstede. Alternativt skal materialerne løftes ind gennem vinduer med skæve løft og vrid af ryggen til følge. På samme måde er der ingen affaldsordning, der fungerer. Alt: træ, metal og farlige stoffer ryger samme vej = i skraldespanden. Der er ingen affaldssortering og tømning af affaldsbeholdere sker via Provstegårdsskolens pedelordning - vi har ikke selv adgang til containere eller lignende. Dette medfører, at der oftest er yderst rodet i lokalerne, hvilket igen forringer sikkerhedsforholdene. Der er ingen adskillelse mellem teorilokaler og værkstedslokaler, hvilket ofte medfører, at der støj og larm fra folkeskoleelever under teoriundervisningen. Naturfagslokalerne i kælderen under fællesbygningen er små, mørke og utiltalende lokaler. Der mangler deciderede velindrettede værksteds- og laboratoriefaciliteter med opbevaringssteder til produkter. Dette medfører, at praktisk/eksperimentelle aktiviteter i fag som Natur/Teknik har sløje tider. Elektronisk og audiovisuelt udstyr er en mangelvare, og det, der er til stede er under al kritik. Dette medfører bl.a., at undertegnede har valgt selv at stille projektor til rådighed for undervisningen, da stedets udstyr enten er for dårligt eller er i brug andre steder. Al undervisning væk fra pavillonerne Institutionens toiletter, personalekøkken og studenterkøkken er yderst nedslidt og trænger virkelig til Renovering. Trods udmærket rengøring, er det ikke synligt, når disse vådrum er i den grad i forfald. Det er kedelige og uinspirerende undervisningslokaler. Alle er bygget op efter samme model, virker meget lidt udfordrende på de pædagogiske udfoldelsesmuligheder. For få faglokaler hvor det er muligt for de studerende at arbejde i praksis. Vejledningsrum er der alt for få af. Generelt gode, men vi er blevet snævret meget ind pga mange mennesker i UCL. Det er hovedsageligt de studerende, der har betalt prisen i form af manglende opholdsarealer og gruppefaciliteter, der er inddraget til kontorer og lign. Administrationen er flyttet, og det er OK, selvom vores administration er en gennemgangslejr, hvor især ledere og sekretærer fra UCL mener, at de kan gå ud og have deres Telefonsamtaler, når telefonen ringer i kaffepausen. Det giver megen støj i vores aulaer. Der er ofte rigtig meget støj på kontorerne, der er ikke meget til at dæmpe lyden. De studerende respekterer ikke altid, at dette også er en arbejdsplads. Underviserne kan i pauserne være meget højlydte, dette giver genlyd på kontorerne. Der ud over, kan der til tider være meget varm, da der skues Side 10 af 95
højt op for radiatorerne, af hvem ved jeg ikke, men jeg har efterhånden stillet mange gange på den jeg sidder nærmest, for at få den til at stå på et passende niveau. Luften er meget tør Det er meget forstyrrende at arbejde og sidde i et åbent rum (det samme rum) hvor også kursister færdes. Der er kun 1 lille vindue i et kontor til 3 personer. Lokalet er ikke ret stort. Der er stor forståelse for velbegrundede ønsker til bedre fysiske forhold Der er generelt gode forhold - selv om de er blevet dårligere, som følge af flere på samme plads. Jeg ville ønske, at underviserne havde faste P-pladser. Det er alt andet lige mere upraktisk, og har større indvirkning på undervisningen - at en underviser risikerer at kommer for sent, fordi det kan tage rigtig lang tid at finde en P-plads - eller skal løbe ned at skifte P-skive - end at en studerende er i samme situation. Det ville være super, at leje flere P pladser. Der er meget stor niveauforskelle på forholdene på Rømersvej - og Lucernemarken (Lucernemarken er stort set tilfreds/meget tilfreds på alle punkter) Jeg synes generelt vi har rigtig gode forhold i Jelling - vi har endda alt for meget plads, hvilket gør at seminariet virker meget tomt. En ide kunne evt. Være at lukke nogle bygninger ned, således at det virker knap så spøgelsesagtigt. Det er jo vigtigt for såvel de studerende, som ansatte at have en fornemmelse af at der er liv. Vi kunne godt bruge lidt bedre skiltning ved cykelstativerne og ved parkeringspladsen, så det tydelig Fremgår at det er til Mediasyd, og ikke til alle handelsskole eleverne Der er for koldt på kontorerne. Der skal skrues op på 5 for at vi kan holde varmen i vinterhalvåret, - det er også utilfredsstillende ud fra et generelt miljøhensyn, at man er tvunget til at svine sådan med varmen. Der må kunne isoleres noget bedre. Mange møbler er for gamle og slidte og indretningen kunne gøres bedre ift. At studiet indeholder meget selvstudiearbejde Rengøring er elendig og parkeringspladser for få Sidder i åbent kontormiljø, så når der er gruppearbejde, kan det være meget generende at sidde tæt på, da kursisterne ikke lige tænker på, at der er personer, som arbejder på den anden side af reolen. Det kan være svært at få nok frisk luft ind i undervisningslokalerne, da de studerende sidder lige op af vinduer og døre og derfor oplever træk. De store hold øger behovet for frisk luft.ventilationen i nogle Lokaler støjer og giver træk. Generelt tilfreds Side 11 af 95
Meget lysindfald fra vinduerne. Vekslende temperaturer. Her er varmt når solen skinner direkte ind af vinduerne. Meget støj fra andre kolleger. Vi mangler i den grad parkeringspladser :o( Der er meget lydt på kontorerne, man kan høre alt, hvad der tales om på nabokontorerne - også når telefonerne ringer. Rengøringsniveauet er ikke, hvad det var engang. Det er godt man ikke er støvallergiker! Det er tit et problem at finde lokale til opgavevejledning. Meget skiftende temperaturer, der er svære at regulere. Kunne godt tænke mig, der bliver checket for skimmelsvamp bl.a. I F 1.24!! Forholder mig til det der er og henvender mig til ledelsen for at skabe forandring. Kontoret er for lille, rengøringspersonalet er flittige og søde med har for lidt tid, vinduet på kontoret kan ikke åbnes fordi der står et bord foran. Affaldet sorteres ikke - det genere mig. Der mangler cykelstativer foran bygningen. Enten er det koldt eller også er det meget varmt. Det er på grund af det store glasparti i atriumgården. Nye kontorer ville hjælpe på det Der blev spurgt til pladsforhold i undervisningslokalerne, og det er meget vanskeligt at svare generelt på, da der er meget forskellige forhold fra lokale til lokale. Vi har mange gode lokaler til cirka 20 studerende, men problemet er, at der ofte er enten større eller mindre hold, så derfor har man alligevel ikke altid et hensigtsmæssigt lokale. Det er uhensigtsmæssigt, at der er en fra studiesekretærgruppen, som er fysisk placeret i etagen under de andre - man kommer til at mangle både den daglige snak om tingene samt det sociale, ligeledes er det alt andet lig nemmere/lettere at tilbyde/bede om hjælp hvis der er behov for det. Ind imellem trækker det med kulde fra døren Egen betaling for parkering ved Asylgade. Bilen er nødvendig for transport af undervisningsmaterialer. Dejligt lyst hus/center. Godt klima og dejligt grønt område, men træer og lidt vand. Har et kæmpe problem med parkeringspladser til vores kursister og kollegaer. Har til tider udfordringer pga. Manglende elevator, når en instruktør har meget materiale med, som skal på første sal. Heller ikke helt sjovt for vores pendlere, med det de har slæbt op og ned af de trapper. Det blæser ind gennem vinduerne De fysiske forhold på Middelfartvej er i det hele taget en belastning. Læreruddannelsen i Odense har virkelig meget ringe lokaler. Det er faktisk sådan at kolleger udefra tydeligt bemærker den voldsomme nedslidning der er foregået over en årrække Side 12 af 95