Søndag d.17.juli 2016. 8.s.e. Trinitatis. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 753 294/ 394-6 Vinderslev kl.10.30: 753-504- 294/ 294/ 394-472- 6 Kære Gud, vi beder dig om tale dit ord til os nu. Lad din hellige Ånd virke, så vi lærer at skelne det sande fra det falske. Amen. De fleste af os, der til daglig gør brug af en computer, har efterhånden forstået, at der er noget, vi skal tage os i agt for. Det sker nemlig, at der dukker en mail op, som måske nok ser ganske tilforladelig ud, men som alligevel virker lidt mystisk. Hvorfor kommer der pludselig en hilsen fra en præstekollega, som jeg godt nok kender, men aldrig plejer at høre fra? Hvorfor får jeg pludselig en lykønskning med besked om, at jeg er den heldige, som har vundet 10.000 kroner, som jeg vil få udbetalt, bare jeg sender mit kontonummer? De fleste af os aner uråd, når vi får den slags hilsener. Vi er klar over, at bagved gemmer der sig noget helt andet. Hvis jeg klikker på sådan en hilsen, lukker jeg en virus ind i maskineriet, og det kan få helt uoverskuelige følger. Så det er bare om at få slettet sådan en besked hurtigst muligt, inden der sker ulykker. Det er bare om ikke at være for godtroende Det er sådan set det, Jesus også advarer os imod, når det gælder det åndelige område. Du vil få stribevis af tilbud, siger han. De vil komme fra højre og venstre og fortælle, at her er der noget helt fantastisk. De vil ringe på din dør, og de vil sende breve og mails for at fortælle dig, at det her det må du simpelt hen ikke sige nej til. Det er intet mindre end vejen til lykken for dig. Bare du sætter et lille kryds her, ja, så står vejen åben for dig. Vejen til paradisisk lykke. Vejen til frelse og evigt liv! 17/7-2016 Prædiken v/ Frede Møller, Ans 1
Men tro dem ikke, advarer Jesus. De vil komme og sige, at de har profeteret i mit navn og uddrevet onde ånder, ja, udført de mest fantastiske bedrifter i mit navn, men tro dem ikke. Jeg har aldrig kendt dem, og derfor vil jeg sige: Bort fra mig, I som begår lovbrud! Det falske, det farlige, det som ødelægger jo, det findes, og ligesom man kan få virus i sin computer, så den hærger og ødelægger, sådan kan man også få virus i sit liv med Gud, så det efterhånden kører fuldstændig af sporet. Somme tider kan det lyde så smukt og så tilforladeligt, så det i den grad frister, men hvad nytter det, når Herren selv siger: Jeg har aldrig kendt jer? Der har været grufulde udsendelser på TV, som fortæller om den slags. Hvem husker ikke den amerikanske sekt Folkets tempel, som i 1978 kostede over 900 mennesker livet, fordi sektlederen Jim dem besked på at begå kollektivt selvmord? Den dag i dag kan man på nettet se billeder af de mange døde mennesker, og det er et uhyggeligt vidnesbyrd om, hvor galt det kan gå, når der går virus i det åndelige liv! Nej, helt, helt anderledes er det, når Jesus i samme åndedrag opfordrer os til at bygge på klippen. Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen, siger han. På vore breddegrader kender vi ikke så meget til det med at bygge på klippen, men vi har flere gange besøgt nogle venner i Norge, og da kan man ganske tydeligt se det. Der er flere steder i deres have, som de overhovedet ikke behøver at bekymre sig om, fordi det ganske enkelt er klippen, som stikker frem her. På Bornholm har vi også set det, og der er ingen tvivl om, at det hus, som hviler på klippen, det hviler på et solidt og holdbart grundlag. Og det er virkelig situationen for den, der bygger sit liv på det, som Jesus Kristus har gjort. At bygge på mit eget ja, om det så er nok så gribende oplevelser, så forslår det ikke. Problemet er bare, at det godt kunne se ud til det. At det med andre ord er let at tage fejl. Jeg har ladet mig fortælle, at når Jesus taler om 17/7-2016 Prædiken v/ Frede Møller, Ans 2
at bygge sit hus på sand, så er det ikke den slags sand, som vi andre kan finde ved stranden. Da tror jeg da nok, de fleste af ville være i stand til at se, at det går ikke som grundlag for husbyggeri. Men det sand, Jesus taler om, det ligner klippen til forveksling! Det er fuldstændig stenhårdt, så det hverken er til at hugge eller stikke i, og derfor kan man sagtens få den tanke, at det da vist godt kan bruges. Ligesom man kan få den tanke, at der måske er noget om det, når jeg får en hilsen om, at jeg har vundet 10.000 kroner eller måske mere. Det sker jo, at der er mennesker, som vinder den store gevinst, så hvorfor ikke? Hvorfor skulle det ikke for en gangs skyld være mig, der var den heldige? Ikke desto mindre siger Jesus, at det er en tåbe, der bærer sig ad på den måde. Da det for alvor begyndte at regne og storme, ja, så viste det sig, at sand er og bliver sand. Selvom det så nok så stærkt og solidt ud, ja, så går det ikke at bygge på det. Skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort, siger Jesus. Nej, det, som holder, det er ikke noget som helst af mit eget. Om jeg har profeteret i Jesu navn og uddrevet onde ånder i hans navn eller gjort nok så mange store gerninger i hans navn det er ikke det, som giver adgang til Guds rige. Det afgørende det er spørgsmålet: Er jeg én af dem, som Jesus kender? Jeg kender mine får, og mine får kender mig, siger Jesus ved en anden lejlighed, og det er dér, vi må hen. Klippegrund under troen det får vi, når vi stoler på det, som Jesus Kristus har gjort, og som han skænker. Sagen er jo, at han er den, der er kommet fra Gud for at gøre det, som ingen af os formår. Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd, lød det fra Johannes Døberen, da Jesus begyndte sit virke, og det var det, som var det helt afgørende. Med sit rene, fuldkomne liv opfyldte han lovens krav for dig og for mig, og med sin død på korset betalte han regningen for alle vore synder og overtrædelser. Da han hang på korset Langfredag, døde han med ordene Det er 17/7-2016 Prædiken v/ Frede Møller, Ans 3
fuldbragt på sine læber, og Kingo har ret, når han i en salme siger, at bedre ord blev aldrig sagt. Opfyldt er lov og profeti, afskaffet dødens tyranni, hedder det videre i samme salme, og sådan er det. Alt, hvad Gud kræver, er opfyldt af Jesus, og med sin lidelse og død og opstandelse påskemorgen har han knust dødens magt for os, så der er frelse og evigt liv forude.. Samtidig skal det siges, så vi husker det, at det ikke er gjort med en død teori. Der var masser af mennesker, som lyttede til Jesus, og som måske også syntes, det lød fint og rigtigt, hvad han sagde, og så blev det ikke til mere. Ligesom vi i Apostlenes Gerninger hører om den jødiske kong Agrippa, som sammen med sin dronning Berenike lytter til apostlen Paulus, som fortæller stærkt og gribende om det, der er sket med ham, og om den tro på Jesus Kristus, han nu har. På et tidspunkt går Paulus virkelig tæt på og spørger direkte til kongens tro. Tror du på profeterne, kong Agrippa? Jeg ved, at du tror, lyder det, og kong Agrippa svarer: Det er lige ved, at du overtaler mig til at blive kristen. Og Paulus reagerer med følgende hilsen: Om det er lige ved eller langt fra, så ville jeg ønske til Gud, at ikke blot du, men alle, som hører mig her i dag, fik det som jeg, lige bortset fra disse lænker. Vi aner ikke, hvordan det gik kong Agrippa og dronning Berenike, men de var i hvert fald tæt på. Men at være tæt på gør det ikke. Og at have de rette meninger gør det ikke. Nej, enhver, som hører disse ord og handler efter dem, siger Jesus. Altså handler det om at høre, så det bliver til liv for én. Ikke bare teori og meninger, men et helt nyt liv, sådan som det skete for apostlen Paulus, da han blev standset af Gud. Og det er kun det ægte og uforfalskede evangelium, som har denne kraft i sig. Kun hvor budskabet om Jesus Kristus virkelig får lov til at trænge ind, kan det ændre et menneskes kurs, så det bliver et hus, der står fast også når det stormer! Så lad os høre dette budskab også her i dag! Tro ikke enhver ånd, siger apostlen Johannes, som vi hørte det fra alteret. Der 17/7-2016 Prædiken v/ Frede Møller, Ans 4
er gået mange falske profeter ud i verden. Så er vi advaret. Så ved vi, at der er forskel på sandhedens ånd og vildfarelsens ånd. Men ved vi også det, når det virkelig gælder? Og ved vi det, når den sidste storm sætter ind? Den svenske biskop Bo Giertz skrev for mange år siden en bog, som alle skylder sig selv at læse. Stengrunden hedder den, og den kommer rundt om mange væsentlige spørgsmål. Gribende er det at læse om gamle Johannes, som har været et alvorligt troende menneske, som nu ligger for døden. Men han kan ikke dø, fordi han hele tiden retter blikket indad mod sig selv og sin egen tro. Den unge præst, som kommer på besøg, kan ikke hjælpe, men da gamle Katrine fra Hersmålen dukker op, er hun den, som kan række ham det ord, som skal til. Hvorfor har jeg ikke fået et rent hjerte? spørger den gamle, og Katrina svarer: For at du skal lære at elske Jesus. Se det Guds lam, som bærer verdens synder! Mener du mener du, at han også bærer den synd, som bor i mit urene hjerte? spørger gamle Johannes, og Katrina svarer: Ja, al den synd sonede han, da han led døden i dit sted. Men jeg har den jo endnu i mig, indvender Johannes. Ja, så vist som Paulus også havde den i sig, og til sidst læser Katrina apostlen Paulus ord: Alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Amen, jeg tror, lyder det fra den gamle, som nu har fået det, som er klippegrunden under den frelsende tro, og nu kan præsten så træde til og række ham nadverens sakramente. Jo, sådan er det for den, som hører Guds ord og handler efter dem! Også når det gælder dig og mig, og der er ingen falske toner, som skal lokke os på afveje her Amen. 17/7-2016 Prædiken v/ Frede Møller, Ans 5