Evaluering af AF-Storkøbenhavns inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Hovedresultater, observationspunkter og anbefalinger

Evaluering af AF-Storkøbenhavns inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Hovedresultater, observationspunkter og anbefalinger Udarbejdet af New Insight A/S og akf December 2004

Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Hovedresultater... 5 1.1 Den direkte jobeffekt... 8 1.2 De bredere effekter... 11 1.3 Samspillet mellem AF og anden aktør... 14 2. Observationspunkter og anbefalinger... 18 2.1 Brugen af effektresultaterne... 18 2.2 Opstilling af krav til aktørernes metodebeskrivelser... 20 2.3 Kvalitetssikring... 22 2.4 Administrative rammer og effekt... 23 2

Indledning I forbindelse med beskæftigelsesreformen Flere i Arbejde fra 2003 blev andre aktører end AF inddraget i den regionale beskæftigelsesindsats. Det overordnede beskæftigelsespolitiske formål med at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen har været at skabe øget effekt og kvalitet i indsatsen gennem specialisering, markedsorientering, gennemsigtighed og individuel tilpasning af aktiviteterne. Samtidig blev der indført en ny aktivitet, nemlig et kontaktforløb, hvorefter alle ledige mindst hver tredje måned skal have en samtale med enten AF eller en anden aktør. Det var også nyt, at disse andre aktører skal have resultatafhængig betaling for hver ledig, som de får i beskæftigelse via de kontaktforløb (eller sammenhængende forløb med både kontaktsamtaler og jobplan), som tilrettelægges. AF-Storkøbenhavn har gennem adskillige år haft erfaring for at samarbejde med andre aktører på beskæftigelses- og uddannelsesområdet: AF køber uddannelse og andre aktiviteter af uddannelsesinstitutioner mv. og indgår ofte aftaler om køb af disse ydelser. Da det at lave kontaktsamtaler og kontaktforløb var en ny aktivitet, var det nødvendigt for AF-Storkøbenhavn at gennemføre et nyt udbud i foråret 2003. Arbejdsmarkedsrådet for Storkøbenhavn har nu ønsket en ekstern evaluering af AF s inddragelse af nye andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Hensigten er at få mere viden om, hvilken konkret indsats og hvilke forløb, der virker for forskellige grupper af ledige med henblik på at få mulighed for at benchmarke andre aktører, at få et kvalificeret grundlag for at iværksætte nye forløb og endelig for at vurdere behovet for ændringer i forbindelse med et nyt udbud. Evalueringen fokuserer på de såkaldte nye rammeaftaler 1 og omfatter ledige, der er overgået til anden aktør i perioden fra 1. juli 2003 til 30. juni 2004. Samlet indgår 22 aktører og 24.952 forløb i evalueringen. Der skelnes i evalueringen mellem de ledige, der er visiteret til anden aktør i 2003 (disse kaldes for 2003- gruppen) og de ledige, der er visiteret til anden aktør i 2004 (der kaldes for 2004- gruppen). Evalueringen er struktureret i tre dele, der hver især fokuserer på centrale dele af inddragelsen af anden aktør i beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med kontaktforløb mv.: Effekten af anden aktørs indsats Den bredere effekt af anden aktørs indsats Samspillet mellem AF og anden aktør Inddragelsen af anden aktør i beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med kontaktforløb mv. er et relativt nyt element i de arbejdsmarkedspolitiske redskaber, der er introduceret i forbindelse med Flere i Arbejde. Hermed er denne evaluering også en evaluering af AF-Storkøbenhavns allerførste erfaringer med at inddrage andre aktører i forbindelse med kontaktforløb for ledige. Perioden som evalueringen omfatter, er hermed en periode, hvor både AF og 1 Nye rammeaftaler er indgået som resultat af en udbudsrunde i foråret 2003. Oprindeligt blev der indgået aftaler med 23 aktører, men to aktører fusionerede efterfølgende. 3

andre aktører har skullet gøre sig mange konkrete erfaringer for første gang, og det har for begge parter været en periode, som dels har været præget af begyndervanskeligheder, dels af at de IT-værktøjer (Arbejdsmarkedsportalen), som skulle understøtte arbejdet, ikke var færdigudviklet og implementeret. I nærværende rapport gives et billede af, hvor langt man er kommet, og der opstilles en række opmærksomhedspunkter til brug for en videre dialog om det fremtidige samarbejde om og afholdelse af kontaktforløb for ledige. Evalueringen er gennemført i perioden fra august til december 2004 og er udarbejdet af Finn Tidemand, Mette Beck-Nielsen og Mette Louise Petersen fra New Insight A/S samt Torben Pilegaard Jensen og Gitte Schimmell fra amternes og kommunernes forskningsinstitution (akf). 4

1. Hovedresultater Evalueringen kaster lys over en række forskellige forhold vedrørende inddragelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, lige fra den rene jobeffekt og spørgsmålet om, hvilken indsats der virker for hvilke ledige, til de bredere effekter og samspillet mellem AF og aktørerne. Når der gælder den rene jobeffekt, viser evalueringen, at de ledige, der har været i kontaktforløb hos anden aktør, har opnået en beskæftigelsesgrad 2 på ca. 20 pct. Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere, hvordan dette resultat er i forhold til AF s resultat, da der ikke er gennemført en evaluering af AF s indsats, der gør en sammenligning mulig. Der er betydelige forskelle på de 22 aktører, da den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad svinger fra 10 til 34 pct. Evalueringen viser dog, at beskæftigelsesgraden for aktørerne er meget stærkt påvirket af de personlige karakteristika ved de ledige, aktørerne har haft i kontaktforløb. Når der tages højde for de forskellige grupper af ledige, aktørerne har haft i kontaktforløb, er der stadig forskel på aktørernes arbejde. De bedste aktører har således opnået en beskæftigelsesgrad, der er ca. 50 pct. højere end referenceaktøren. 3 I spørgsmålet om hvad der virker for hvilke typer af ledige, viser evalueringen at: der er bedst effekt for ledige, der har været i kontaktforløb hos aktører, der har haft fokus på at styrke de lediges faglige kompetencer og som har brugt jobklub og virksomhedsbesøg. Men samtidig peger evalueringen på, at der er behov for en differentieret indsats overfor forskellige målgrupper af ledige, og at der ikke findes én opskrift på det gode kontaktforløb. Der kan godt opnås gode effekter, selvom de redskaber, der nævnes ovenfor som særligt effektfulde, ikke inddrages i kontaktforløbet. Når det gælder de bredere effekter, som f.eks. ændret jobsøgningspraksis eller øget motivation eller selvtillid, viser evalueringen, at: to tredjedele af de ledige ikke mener, at de er kommet tættere på at komme i arbejde i løbet af kontaktforløbet. Mere konkret er det f.eks. ca. en tredjedel af de ledige, der har ændret jobsøgningsadfærd, så de nu søger flere job end tidligere, og en fjerdedel af de ledige der 2 Dette er opgørelsen for 2003-gruppen. Beskæftigelsesgraden angives som andelen af uger, de ledige er kommet i ordinær beskæftigelse, efter de er startet i kontaktforløbet i forhold til den pågældende måleperiode, der for 2003-gruppen var 50 uger (se i øvrigt kapitel 3, hvor metoden og effektopgørelsen er beskrevet nærmere). Beskæftigelsesgraden er angivet i procent. Dvs. at hvis en aktør har opnået en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad på 30,0 pct., har denne aktørs deltagere i gennemsnit opnået at være i beskæftigelse i 30,0 pct. af måleperioden. For 2003-gruppen svarer dette til, at deltagerne gennemsnitligt opnår at komme i beskæftigelse i 15 ud af de 50 uger, der måles på. 3 Analysen er opbygget, så der tages højde for personlige karakteristika ved de ledige som f.eks. forudgående ledighed, etnisk baggrund og a-kassetilhørsforhold og aktørerne måles op i forhold til en referenceaktør, se endvidere kapitel 3 for metoden. 5

har fået nye værktøjer i deres jobsøgning, så de nu er bedre til at finde jobmuligheder. Samspillet mellem AF og aktørerne er også inddraget. Evalueringen peger på, at det er en kompleks opgave at inddrage anden aktør i beskæftigelsesindsatsen. Opgaven rummer mange facetter, og der er mange involverede parter: ledige, aktører og AF-medarbejdere der skal indgå i nye relationer. Overordnet viser evalueringen, at: det er forhold knyttet til administration og afregning, der har voldt de største kvaler i samspillet. Samtidig viser evalueringen, at der er sket en positiv udvikling i samspillet mellem aktørerne og AF, og der opleves nu færre problemer i samarbejdet både fra AF-medarbejderne og fra anden aktør. I relation til samspillet peger evalueringen dog på, at der vedvarende er behov for en forventningsafstemning mellem AF og aktørerne. Tabel 2 på næste side giver et overblik over de aktører, evalueringen omfatter, samt karakteristika ved de ledige der har været hos de enkelte aktører og de opnåede resultater. Tabellen viser således for hver aktør, hvor mange kontaktforløb de har haft for henholdsvis 2003-gruppen og 2004-gruppen, og hvor stor en andel af de ledige de har haft, der er af anden etnisk oprindelse end dansk, langtidsledige, over 55 år, fra SiD eller KAD s a-kasse, fra AC a-kasse, og som er i anden aktivering end privat løntilskudsansættelse, da de påbegyndte kontaktforløbet. Herudover vises den ukorrigerede beskæftigelsesgrad 4 målt over 50 uger for 2003-gruppen samt forskellen i den opnåede beskæftigelsesgrad målt i antal ugers selvbeskæftigelse i forhold til referenceaktøren, når der tages højde for den sammensætning af ledige, der har været hos den enkelte aktør. Der er kun anført forskelle, hvor disse er signifikante. Eksempelvis har AOF Storkøbenhavn i gennemsnit fået de ledige, de har haft i kontaktforløb, i beskæftigelse 2,3 uger mere end referenceaktøren, (der fik de ledige i beskæftigelse i 10,6 uger), når der tages højde for målgruppesammensætningen. På siderne efter tabellen præsenteres hovedresultaterne fra evalueringen struktureret i de tre temaer, evalueringen er opbygget efter. Der er i hvert kapitel i evalueringen et mere udbygget afsnit med hovedresultater fra de enkelte delanalyser. 4 Det er den målte beskæftigelsesgrad, hvor der ikke tages højde for sammensætningen af de ledige aktørerne har haft. 6

Tabel 2: Aktører og ledige der indgår i evalueringen samt opnåede effekter AOF Storkøbenhavn Arbejdsmarkedsservice Storkøbenhavn 14,1 Brøndby Sprogcenter Frederiksberg Daghøjskole Hans Knudsen Instituttet Hartmanns A/S IKU 6,8 IN Consulting A/S IT- Kompetence A/S ITA Group A/S 6,3 Jersing A/S Job Vision Kompetencecentret A/S Kursus- og Projektcentret Liljen Ledernes Hovedorganisation Mercuri Urval A/S NetCom Kursus ApS Nyman Messerschmidt Rebound Management Rørmosegård S/I 16,1 Thim Partners ApS Uddannelse Vest Alle 17,0 Andel (procent) af de visiterede til aktøren der har/er: Antal forløb Effekt Anden etnisk baggrund 1 Langtidsledige Over 55 år SiD/KAD 2 a-kasse AC a-kasse Anden 2003- aktivering 3 gruppen 2004- gruppen I alt Ukorrigeret beskæftigelsesgrad over 50 uger 2003-gruppen 41,7 50,6 12,1 31,8 0 39,2 1501 565 2066 16,9 +2,3 38,9 26,3 27,7 1,0 2,1 1446 1116 2562 19,1 +3,3 74,2 44,7 4,4 34,6 0 7,3 44 274 318 - - 30,4 44,6 14,3 53,6 0 0.6 56 0 56 9,5 5-22,4 67,3 30,8 10,3 0 0,6 106 1 107 14,1-40,7 53,9 18,4 22,6 0 0,2 303 250 553 24,9-41,7 9,6 2,4 69,3 0.7 999 886 1885 24,5 - Forskel i opnået beskæftigelsesgrad målt i uger 4 16,9 33,0 18,6 20,1 2,0 3,8 1379 1408 2787 21,2 Referenceaktør 14,2 66,2 44,8 10,7 2,6 2,8 1515 750 2265 13,8-54,5 43,7 2,2 0 0,2 491 3 494 11,3 +5,1 15,8 45,0 18,4 28,7 1,8 2,7 188 154 342 25,6 +4,8 28,0 34,5 13,6 12,1 1,2 0,1 302 219 521 21,0-6,1 43,1 19,2 1,8 54,1 0,6 2300 443 2743 26,4-30,8 83,4 25,9 24,8 0,8 0,4 367 0 367 14,6 +2,5 1,2 8,2 30,9 0,8 0 0 139 117 256 33,9 6-3,4 53,7 10,5 0,2 85,2 0,9 1046 1233 2279 24,4-33,0 43,3 20,8 11,5 1,2 0,1 405 4 409 22,7 +4,5 15,5 46,8 20,8 21,9 23,2 17,6 724 1483 2207 14,6-17,6 46,9 15,4 16,9 23,6 2,6 1178 1 1179 23,6-87,1 22,6 9,7 0 0,3 31 0 31 11,8 7-25,9 54,6 25,1 11,4 0,3 0 215 179 394 22,5 +5,4 19,5 54,4 27,1 8,8 3,2 17,3 940 191 1131 16,4-3,9 47,0 20,9 14,8 23,0 7,0 15675 9277 24952 19,9 - Kilde: DREAM og AF-Storkøbenhavn. 1: Fra mindre udviklede lande. 2: Ledighedsgrad over 0,8 over 2 år. 3:Dækker over offentlig løntilskudsansættelse, virksomhedspraktik, uddannelse og vejledning. 4: Opgjort i forhold til INconsulting, 2003-gruppen. En - angiver at der ingen signifikant forskel er. 5: Kun 16 forløb i denne periode. 6: Kun 36 forløb i denne periode. 7: kun 27 forløb i denne periode. 7

1.1 Den direkte jobeffekt Effekten af andre aktørers indsats er målt som en beskæftigelsesgrad 5 over en periode, der for 2003-gruppen 6 er på 50 uger og for 2004-gruppen er på 23 uger. Den samlede gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for 2003-gruppen er på 20 pct. og for 2004-gruppen er den 18 pct. Det vil sige, at i gennemsnit har de ledige fra 2003-gruppen været selvforsøgende i 10 af de 50 uger, der måles på, mens de ledige fra 2004-gruppen gennemsnitligt har været selvforsørgende i godt fire ud af de 23 uger, der måles på 7. At den gennemsnitlige selvforsørgelsesgrad har været på 18-20 pct., betyder langt fra, at det er alle ledige, der er, eller har været, i beskæftigelse. I 2003-gruppen er det 34 pct. af de ledige, der slet ikke har været i job i løbet af perioden, mens 66 pct. af de ledige har været i job i kortere eller længere perioder. I 2004-gruppen er det 41 pct. af de ledige, der slet ikke har været i job i løbet af perioden, mens 59 pct. af de ledige har været i job i kortere eller længere perioder. Effekten kan også beskrives ud fra, hvilken status de ledige har i en given uge. I uge 50 efter start (2003-gruppen ) var 34 pct. af de ledige i beskæftigelse, 52 pct. var ledige, 6 pct. var på barsels- eller sygedagpenge, og 8 pct. var overgået til andet forsørgelsesgrundlag eller uoplyst. I uge 23 efter start (2004-gruppen), var 28 pct. i beskæftigelse, 64 pct. var ledige, 4 pct. var på barsels- eller sygedagpenge og godt 3 pct. var overgået til andet forsørgelsesgrundlag eller uoplyst. Betydning af pris, varighed mv. Der er nogen, men få og ikke helt entydige, sammenhænge mellem effekterne og forløbenes sammensætning med hensyn til pris mv.. Når det gælder pris, viser analysen for 2003-gruppen, at de billigste kontaktforløb (samlet pris) har den bedste effekt, mens der for 2004-gruppen ingen entydig sammenhæng ses. Der kan der ikke påvises nogen sammenhæng mellem effekt og prismodel og heller ikke mellem effekt og forløbenes planlagte varighed eller om der er udarbejdet jobplan, når der tages højde for målgruppesammensætningen. Forskelle på aktørerne Der er betydelige forskelle mellem aktørerne, særligt for 2003-gruppen, hvor beskæftigelsesgraden for de enkelte aktører varierer fra 10 til 34 pct.. For 2004-5 Beskæftigelsesgraden er andelen af uger, de ledige er kommet i beskæftigelse (selvforsørgelse) ud af den samlede måleperiode (se i øvrigt kapitel 3, hvor metoden er beskrevet nærmere). 6 Ledige der er påbegyndt deres kontaktforløb i 2003 kaldes 2003-gruppen, og ledige der påbegyndte deres kontaktforløb i 2004 kaldes for 2004-gruppen. 7 I sammenligningen af resultaterne fra de to perioder opgjort i uger, skal læseren være opmærksom på, at de er af forskellig længde. 8

gruppen er variationen noget mindre, men der er stadig en variation i beskæftigelsesgraden fra 13 til 24 pct. mellem de forskellige aktører. Evalueringen viser dog, at beskæftigelsesgraden for aktørerne er meget stærkt påvirket af de personlige karakteristika ved de ledige, aktørerne har haft i kontaktforløb. Der er således nogle grupper af ledige, det er vanskeligere at få i job end andre. Analysen viser, at særligt: ledige med anden etnisk baggrund end dansk ledige over 55 år ledige med lang forudgående ledighed ledige fra a-kasserne HK, SiD og KAD samt ledige, der på tidspunktet for kontaktforløbets start er i anden aktivering, 8 er markant vanskeligere at få i job end andre ledige. Når der tages højde for de forskellige grupper af ledige, aktørerne har haft i kontaktforløb, er der stadig forskel på aktørernes arbejde. I målingen af effekten over 50 uger (2003-gruppen) har de bedste aktører således opnået, at de ledige i gennemsnit har haft fem ugers længere beskæftigelse, end referenceaktøren 9. Da referenceaktøren har fået de ledige i beskæftigelse i 10,5 uge, har de bedste aktører således en ca. 50 pct. højere effekt end denne. Omvendt er der også aktører, der i mindre grad end referenceaktøren har fået de ledige i beskæftigelse. På samme måde kan der i analysen over 23 uger (der fokuserer på 2004-gruppen) ses aktører, der opnår bedre effekter end referenceaktøren. Der er dog en noget mindre variation mellem aktørerne i 2004, end der var i 2003. Dette kan være et resultat af, at særligt aktørerne, der opnåede mindre gode resultater i 2003, har været gennem en læreproces. Der er således sket en udvikling fra 2003 til 2004, hvor nogle af de aktører, der i 2003 ligger i den laveste ende med hensyn til effekt, i målingen i 2004 ligger i den bedste ende. Der er tilsyneladende sket en læring hos disse aktører. Hvad virker for hvem? Evalueringen har afdækket sammenhængen mellem den opnåede beskæftigelsesgrad og om aktørerne har brugt forskellige typer af redskaber i kontaktforløbene. Når der fokuseres på den samlede gruppe af ledige, viser evalueringen, at der er bedst effekt for de ledige, der har været i kontaktforløb hos aktører, der har haft fokus på at styrke de lediges faglige kompetencer brugt jobklubber 8 Offentlig løntilskudsansættelse, virksomhedspraktik, uddannelse og vejledning. 9 Analysen er opbygget, så der tages højde for personlige karakteristika ved de ledige som f.eks. forudgående ledighed, etnisk baggrund og a-kassetilhørsforhold og aktørerne måles op i forhold til en referenceaktør, se endvidere kapitel 3 for metoden. 9

brugt virksomhedsbesøg. Når der fokuseres på de enkelte målgrupper af ledige, der indgår i evalueringen, ses det, at det også er disse tre redskaber, der i forhold til flest målgrupper har en positiv effekt. Evalueringen af, hvilke redskaber der virker for hvilke målgrupper, understreger dog også, at der er behov for en differentieret indsats overfor forskellige grupper af ledige. Der er en række redskaber, der har en betydelig effekt for nogle grupper, mens der ingen effekt er for andre grupper. Mest markante effekter er der ved brugen af to redskaber - udover de tre redskaber nævnt ovenfor. Det gælder således, at redskabet formidling af konkrete job eller henvisning til konkrete virksomheder har en positiv betydning for beskæftigelsen for fire målgrupper: Rådets målgruppe af ikke-faglærte inden for service øvrige a-kasser fra LO 10 langtidsledige ledige mellem 34 og 55 år. For disse målgrupper er en målrettet indsats i forhold til konkrete job således en effektfuld indsatsform. Når denne indsatsform ikke har en tilsvarende effekt for andre målgrupper, kan tænkes at hænge sammen med, at de ledige i disse målgrupper måske ikke har været aktivt søgende på niveau med de ledige i andre målgrupper. Af samme grund vil henvisningen til konkrete job i disse målgrupper derfor have en effekt. På samme måde har en indsats, der rettes mod en styrkelse af de personlige kompetencer, vist sig at have en positiv effekt for specifikke målgrupper, nemlig langtidsledige ledige med anden etnisk baggrund end dansk ledige fra HK s a-kasse og fra øvrige a-kasser fra LO og i særdeleshed for rådets målgruppe af ikke-faglærte inden for service. Afhængigt af målgruppen peger evalueringen således på, at der skal inddrages forskellige redskaber, og at der er redskaber, der tilsyneladende fungerer overfor nogle, men ikke over for andre. Samlet set er det således redskaberne jobklub virksomhedsbesøg formidling af konkrete job eller henvisning til konkrete virksomheder og en indsats, der har fokus på at: 10 Øvrige LO a-kasser dækker over alle andre LO a-kasser end HK, KAD og SiD. 10

styrke de lediges faglige kompetencer, styrke de lediges personlige kompetencer, der har størst positiv effekt på de opnåede resultater. Fra analysen af kontaktforløbene hos de aktører, der opnåede særligt gode resultater, ses det, at der på trods af en række fællestræk også er markante forskelle i tilrettelæggelsen af kontaktforløb med positiv effekt. I forhold til inddragelsen af forskellige redskaber i kontaktforløbet kan der fra denne del af analysen trækkes tre generelle konklusioner. For det første at der ikke findes én opskrift på det gode kontaktforløb, for det andet at et kontaktforløb bør tilpasses individuelt til den enkelte ledige, for at der kan opnås god effekt, og for det tredje at der godt kan opnås gode effekter, selvom de redskaber, der peges på ovenfor som effektfulde, ikke inddrages i kontaktforløbet. 1.2 De bredere effekter Den bredere effekt af kontaktforløbene er gjort op i forhold til, i hvilken grad kontaktforløbene har påvirket de lediges jobsøgningsaktivitet m.v. De bredere effekter, der kan øge de lediges beskæftigelseschancer, er bl.a. opnået i relation til ændret jobsøgningspraksis, nye værktøjer i jobsøgningen og i forhold til øget motivation og selvtillid. Det er dog langt fra alle de ledige, der rapporterer om denne type effekter af kontaktforløbet. Overordnet er det ca. to tredjedele af de ledige, der vurderer, at kontaktforløbet hos anden aktør ikke har bragt dem tættere på at komme i arbejde og afhængig af hvilke indikatorer der ses på, er det mellem ca. 70 pct. og 80 pct. af de ledige, der mener, at der IKKE er sket noget som følge af kontaktforløbet. Det er særligt i forhold til at udvide de lediges horisont i forhold til jobsøgning, at der er opnået brede effekter. Når det gælder jobsøgningspraksis, er det således knap en tredjedel af de ledige, der har ændret adfærd. Denne gruppe af ledige har ændret adfærd, således at de nu søger flere forskellige typer af job end tidligere søger job i andre brancher end tidligere og søger nu flere job end tidligere. Det er også afdækket, om de ledige oplever, at de har fået kendskab til konkrete nye værktøjer eller metoder, som de kan bruge i deres jobsøgning gennem kontaktforløbet. Med hensyn til nye værktøjer er effekten af kontaktforløbene lidt mindre, og mellem en femtedel og en fjerdedel af de ledige vurderer, at de har fået nye værktøjer til deres jobsøgning, som f.eks. at de konkret er blevet bedre til at finde jobmuligheder kender flere virksomheder, hvor de kan søge arbejde har fået et større netværk, som kan gavne dem i deres jobsøgning 11

er blevet bedre til at gå til jobsamtaler og er blevet bedre til at lave ansøgninger og skrive cv. Hvad angår kontaktforløbenes påvirkning af de lediges motivation for at komme i arbejde og deres selvtillid, er der også opnået effekter for ca. en fjerdedel af de ledige. Det er således ca. en fjerdedel af de ledige, der vurderer, at de nu er mere motiverede for at komme i job ser lysere på deres muligheder for at komme i job er blevet mere sikre på dem selv. Disse bredere effekter er generelt lidt højere for 2004-gruppen, end den er for 2003-gruppen, og den er lidt højere for ledige, der har deltaget i kontaktforløb med jobplan end for ledige, der har deltaget i rene kontaktforløb. De lediges vurdering og tilfredshed med de kontaktforløb, de har deltaget i De ledige vurderer overvejende, at de aktiviteter, de har deltaget i hos anden aktør, har været gode, men det varierer dog aktiviteterne imellem, og det er karakteristisk, at det er de individuelle aktiviteter, de ledige finder bedst. Det er dog kun knap halvdelen af de ledige, der finder, at deres kontaktsamtaler har været gode eller meget gode. Der er en tendens til, at de ledige i 2004-gruppen er mere tilfredse end de ledige i 2003-gruppen med deres kontaktsamtaler. Det er mellem 50 pct. og knap 70 pct. af de ledige, der finder, at andre aktiviteter som f.eks. samtaler med fokus på personlig afklaring, samtaler for at opdatere cv, rådgivning om jobsøgning og virksomhedsbesøg, har været meget gode eller gode. Det er lige over 70 pct. af de ledige, der finder, at den hjælp de har fået til at finde konkrete job, har været god eller meget god. Der er nogle, men ikke systematiske, forskelle på de fire grupper. Det er således ikke sådan, at de ledige i 2004-gruppen (hvor aktørerne ellers har erhvervet noget erfaring) er mere tilfredse end de ledige i 2003-gruppen, eller at de ledige med rene kontaktforløb konsekvent er bedre eller dårligere tilfredse, end ledige der har kontaktforløb med jobplan. Der er en tendens til, at de ledige, der har deltaget flere gange i aktiviteter, er mere tilfredse end de ledige, der kun har deltaget få gange. De ledige er overvejende tilfredse med deres jobplaner. Godt 55 pct. af de ledige finder, at deres jobplan er meget god eller god, mens 17 pct. finder, at den er dårlig eller meget dårlig. Andelen, der er tilfredse, er lidt højere blandt de ledige i 2004-gruppen, end den er i 2003-gruppen. Dette kan afspejle, at aktørerne med tiden har fået øvelse i at udarbejde jobplaner. 12

Generel vurdering af anden aktør De ledige har langt overvejende haft en positiv oplevelse hos anden aktør. Godt 80 pct. er helt enige eller enige i, at der er en positiv stemning hos anden aktør, at de føler sig velkomne, og at det er let at komme i kontakt med anden aktør, når de har behov for det. De ledige er således positivt stemte overfor den generelle tilgængelighed og venligheden hos anden aktør, men i den mere konkrete vurdering af anden aktør er det kun 46 pct. af de ledige, der vurderer, at anden aktør har et godt kendskab til netop deres situation og 40 pct. af de ledige mener, at tilbuddet fra anden aktør er tilpasset deres behov. De ledige er således noget mere forbeholdne overfor, om anden aktør kender deres situation og tilpasser deres tilbud til dem (om de kan tilrettelægge de individuelt tilpassede forløb), og der er en stor gruppe af de ledige, der finder, at de har fået en hyldevare (et tilbud der ikke er tilpasset dem). Når de ledige giver en samlet vurdering af kontaktforløbet, er der stor variation i oplevelserne. De ledige er delt i deres samlede vurdering, idet godt 40 pct. vurderer, at kontaktforløbet har været meget godt eller godt, mens der samtidig er knap 30 pct., der vurderer, at kontaktforløbet har været dårligt eller meget dårligt. Det er ca. en ud af ti ledige, der har haft negative oplevelser i kontaktforløbet. Det er i særlig grad ledige i kontaktforløb med jobplan, som har haft de dårlige oplevelser hos anden aktør, dvs. at aktøren har sagt ting eller igangsat aktiviteter, som de oplever som ubehagelige, at aktøren ikke hører på deres ønsker og at de føler, at der blev talt ned til dem hos anden aktør. Betydningen af at have indflydelse på, hvilken aktør man er hos Den landsdækkende evaluering peger på, at borgerne er omtrent lige tilfredse med den information, de får forud for forløbet, uanset om de får den i form af et brev eller om de får den gennem en personlig samtale 11. Evalueringen viser i denne sammenhæng, at de ledige, der har haft indflydelse på, hvilken aktør de har været hos, enten ved at de selv valgte eller at de skiftede i forhold til den aktør, AF først anviste, generelt er noget bedre tilfredse med deres kontaktforløb end de ledige, der ikke har haft samme valgfrihed. De ledige, der har haft indflydelse på, hvilken aktør de har været hos, vurderer således i klart højere grad end de øvrige ledige, at deres tilbud har været tilpasset deres behov, og at aktøren har godt kendskab til netop deres situation. Dette resulterer samlet i, at de ledige, der har haft indflydelse på, hvilken aktør de har været hos, i markant højere grad end de ledige, der ikke har haft samme indflydelse, giver en samlet positiv vurdering af deres kontaktforløb. 11 Rambøll Management: Erfaringsopsamling vedrørende inddragelsen af anden aktør i beskæftigelsesindsatsen, oktober 2004. 13

1.3 Samspillet mellem AF og anden aktør Udbudsrunden og udbudsmaterialet Evalueringen viser, at aktørerne generelt set mener, at der er tale om et godt udbudsmateriale, men at materialet også beskriver et nyt område, hvorfor der er enkelte punkter, der har givet anledning til uklarhed i forbindelse med udbudsrunden. En væsentlig del af de uklarheder, der er opstået set med andre aktørers øjne, omhandler de administrative procedurer og omfanget af arbejdet forbundet med opgavevaretagelsen. Flere aktører har haft svært ved at leve op til AF s krav om indberetningsmetoder, der som følge af, at Arbejdsmarkedsportalen 12 ikke har kunnet anvendes, har været midlertidige men nødvendige løsninger. Indberetningsmetoderne har både for AF og især andre aktører betydet et stort ressourcetræk. Aktørerne er generelt tilfredse med deres metodefrihed i opgaveløsningen, idet den er med til at sikre, at indsatsen tilpasses den enkelte ledige. Hvis AF stiller krav til mere indgående beskrivelse af metodevalg, må det efter evaluators vurdering fordre, at AF visiterer de ledige målrettet i forhold til aktørernes specifikke metoder og kompetencer. I forhold til kontaktforløbenes type og længde efterspørger mange aktører kontaktforløb med jobplan frem for de rene forløb især de aktører der har haft begge typer af forløb. Argumentet er, at forløb med jobplan giver en helhedsorienteret og sammenhængende indsats overfor den ledige. I forhold til længden af forløbene er der gensidig forståelse mellem AF og aktørerne for, at forløb af minimum seks måneders varighed, og gerne længere, er at foretrække. Det er en generel vurdering blandt aktørerne, at betalingsmodellerne baseret på resultataflønning giver et væsentligt økonomisk incitament til at bringe de ledige i beskæftigelse. Bonusen skal være der, men ikke udgøre den største andel af aflønningen, idet der ellers er risiko for en creaming-effekt. Effektmålet for udbetaling af bonus (mandagen i den 13. uge) kritiseres af aktørerne for at være alt for tilfældig. Således vil det ikke udløse en bonus, hvis den tidligere ledige netop den dag er sygemeldt eller på ferie. Et alternativt effektmål kunne ifølge aktørerne være en bestemt selvforsørgelsesgrad over en given periode. Flere aktører er uforstående overfor, at supplerende dagpenge ikke udløser bonus, idet deltidsarbejde vurderes mere relevant end bonus for f.eks. løntilskud. På den vis kan der være mulige utilsigtede effekter af bonusmodellen, f.eks. at anden aktør undlader at opfordre til deltidsbeskæftigelse. 12 Arbejdsmarkedsportalen er en web-baseret database, der kan bruges i forbindelse med tilrettelæggelse, forvaltning og opfølgning på den beskæftigelsesrettede indsats i stat, kommune, andre aktører og a-kasser. ITfaciliteterne for andre aktører er udviklet med udgangspunkt i behovet for udveksling af oplysninger mellem AF og anden aktør. 14

Visitation Samspillet mellem anden aktør og AF i forbindelse med forløbsopstarten bar præg af, at AF var i tidsnød. At indfasningen af kontaktforløbet skulle være på plads hurtigere end udmeldt i første omgang fra AMS, har præget hele opstarten og visitationsprocessen. Det har bl.a. betydet, at rollefordelingen mellem AF og aktørerne blev oplevet som uklar af aktørerne, at visitationen ikke tog udgangspunkt i den enkelte, og at der har været en del forgæves visiterede 13. Disse forhold er dog allerede for 2004-gruppen forbedret. Visiteringerne af personer, der reelt ikke skal i kontaktforløb, har ifølge aktørerne et omfang af 10-15 pct. af deres samlede antal visiterede ledige. Flere aktører bemærker, at de gerne vil have kompensation for de forgæves visiterede i form af nye ledige. AF peger i denne sammenhæng på, at de forgæves visiterede som udgangspunkt ikke er blevet talt med i det samlede antal visiterede. Ligeledes mener flere aktører, at de bør få en økonomisk kompensation for de forgæves visiterede, idet de bruger ressourcer på forgæves at indkalde dem til samtale og følge op. Problematikken er vanskelig at håndtere, da årsagen ofte er, at de ledige ikke melder til AF, at de er gået i arbejde. I forhold til visitationsmåden peger aktørerne på, at en løbende visitation og et præcist kendskab til det samlede volumen vil forbedre deres arbejdsvilkår. Hvis aktørerne får de ledige uden at de kender det samlede volumen, er det vanskeligt at planlægge langsigtet. Et andet synspunkt er, at jo mere jævn visiteringen er, jo mere ensartet er kvaliteten i forløbene. Det er svært at planlægge arbejdet, når de ledige kommer i store grupper, og det påvirker kvaliteten i forløbene - aktørerne har svært at holde en kontinuitet i personalegrupperne og må f.eks. inddrage freelance-konsulenter i arbejdet. Mange aktører er overraskede over, at de får så få oplysninger om de ledige fra AF (navn, adresse og personnummer). Aktørerne skal således selv tilvejebringe en række grunddata om den ledige, f.eks. hvornår den ledige skal i aktivering og hvilke aktiviteter de ledige har deltaget i. Da aktørerne ikke er på Arbejdsmarkedsportalen, giver det ekstra arbejde, som ifølge aktørerne går fra den tid, der skulle anvendes på målrettet og individuel rådgivning til den ledige. Dette kan have betydning for de opnåede effekter hos aktørerne. Anvendelse af portalen vil give betydelige lettelser i forhold til det administrative arbejde. Afregning og administration Administration er den del af samspillet, som optager AF-medarbejderne og i særdeleshed aktørerne mest. Samtlige aktører vurderer således, at omfanget af administration var større end forventet, og at etableringen af de administrative procedurer har krævet uforholdsmæssigt mange ressourcer. Årsagerne hertil har været flere, men det har særligt været af betydning, at Arbejdsmarkedsportalen ikke har 13 Med forgæves visiterede forstås, at personer, der er visiteret til anden aktør, ikke møder op. Årsagen hertil er primært, at de registrerede ledige i perioden mellem AF s henvisning og aktørens indkaldelse er gået i arbejde eller at de er gået i arbejde uden at have oplyst AF herom ved visiteringstidspunktet. 15

fungeret fra start og at samarbejdet med AF er noget nyt for mange aktører, har spillet ind. For AF har administrationen også medført betydelige ressourcemæssige omkostninger, da medarbejderne hos anden aktør meget ofte har søgt hjælp hos AF. Efterhånden som både AF og andre aktører er blevet kørt ind i opgaven, anvender AF færre ressourcer på anden aktør. Der er dog fortsat meget administrativt arbejde, særligt i forhold til betalingen. Evalueringen viser også, at der for mange aktører er et mismatch mellem deres og AF s opfattelse af, hvornår bonusen skulle udbetales. Ifølge AF vil der normalt gå mellem 6 til 9-10 måneder fra den ledige afslutter et kontaktforløb, til bonusen udbetales, hvilket er markant længere, end aktørerne forventer. Samspillet mellem AF og anden aktør under forløbet I AF har man været opmærksom på, at samarbejdsrelationen i startfasen ville betyde et ressourcetræk på nogle af medarbejderne. AF vurderede, at der var brug for sparring og dialog mellem andre aktører og AF, fordi der var tale om nye initiativer, hvor andre aktører ikke kunne forventes at have erfaringer. Dette blev specielt i starten oplevet som meget ressourcekrævende. Andre aktører har haft mange spørgsmål til afklaring, og det har taget dem lang tid at sætte sig ind i love, regler og retningslinier. Andre aktører giver udtryk for, at deres samarbejde med AF-Storkøbenhavn generelt er godt, men at det også er personafhængigt, hvorledes det løbende samarbejde udmønter sig. Nogle aktører har oplevet en mindre grad af samarbejdsvillighed, og det tolkes af andre aktører som en reaktion på, at de pågældende medarbejdere ser andre aktører som en trussel i forhold til branchecentermedarbejdernes fremtidige jobindhold og beskæftigelse. Omfanget af henvendelserne fra aktørerne til AF aftog i løbet af evalueringsperioden, og med etableringen af AA-enheden vil samtlige henvendelser blive behandlet ét sted. Det er dog sigende for samarbejdet mellem aktørerne og AF, at nogle aktører ønsker mere kontakt til AF for at få hjælp, vejledning og råd til konkrete aktiviteter, og AF samtidig ønsker at minimere samme kontakt. Evalueringen peger på, at der er behov for at afstemme forventningerne herom fremover. Alle aktørerne ønsker at byde ind på opgaven i en ny udbudsrunde. Der er en forventning om, at der primært har været tale om begyndervanskeligheder, og at næste udbudsrunde vil tage højde for disse erfaringer, ligesom Arbejdsmarkedsportalen fremover vil komme til at fungere. Derudover forventes det, at de lærepenge, der er givet ud i denne første tid, kan indhentes igen. Kvalitetssikring Kvalitetssikringen varetages af AF ved hjælp af jobplaner og deltagertagerevalueringer, men ikke som planlagt spotmålinger. 16

Kvalitetssikringen af kontaktforløbene foretages af AF primært i forbindelse med jobplanerne. Jobplaner der holder sig inden for aktiveringsrammerne, kontrolleres formelt ikke indholdsmæssigt af AF, mens de jobplaner, som ligger uden for aktiveringsrammerne, skal vurderes indholdsmæssigt. Der er dog nogle branchecentermedarbejdere, som giver udtryk for, at de også forholder sig til de jobplaner, der ligger inden for rammerne. Medarbejderne har en række kritiske bemærkninger både til aktørernes håndtering af de administrative procedurer og til en række af de forberedte jobplaner, som andre aktører har udarbejdet. Disse bemærkninger omhandler primært de tekniske fejl i jobplanerne, men også kvaliteten af og indholdet i jobplanerne kommenteres, selv om AF har beskrevet kravene til en jobplan. Der er fra AF også udtrykt bekymring om de lediges rettigheder overholdes, f.eks. om der udarbejdes jobplaner i tide. Deltagerevalueringerne er en form for kvalitetssikring, som AF benytter sig af. Denne form for kvalitetssikring kritiseres af aktørerne både metodisk og indholdsmæssigt. Flere aktører foreslår, at evalueringen skal finde sted, før den ledige forlader AF-systemet. En anden mulighed som AF-Storkøbenhavn allerede overvejer - er at gennemføre en evaluering midtvejs, hvor både aktøren og de ledige bliver spurgt. Aktørernes egen organisering Aktørernes egen organisering kan ifølge både branchecentermedarbejdere og aktører give problemer af forskellig karakter. Det gælder bl.a. i forhold til adgangen til Arbejdsmarkedsportalen, idet det er den aktør, som har indgået rammeaftalen, der certificeres og dermed har adgang til Arbejdsmarkedsportalen. Brugen af underleverandører kan betyde, at dem, som gennemfører kontaktsamtalerne, kommer til at mangle informationer, fordi de ikke er i samme organisation/virksomhed som dem, der er certificeret. 17

2. Observationspunkter og anbefalinger Rådet skal i den nærmeste fremtid gøre sig overvejelser om den fortsatte inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Der er i denne sammenhæng en række observationer fra evalueringen, som evaluator finder relevante at fremhæve. Disse overvejelser er præsenteret som observationspunkter inden for følgende fire overskrifter: Brugen af effektresultaterne Opstilling af krav til aktørernes metodebeskrivelser Kvalitetssikring Administrative rammer og effekt Centralt i observationspunkterne er, at inddragelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen rummer en række optimeringsdilemmaer for AF. Det er dilemmaer, hvor AF på en række områder skal foretage valg, der tilgodeser forskellige hensyn, og hvor AF må gøre sig klart, hvordan opgaven med at styre underleverandørerne gennem mål- og rammestyringen skal håndteres. Et helt centralt dilemma, som AF står over for, synes at være, hvor dybt AF skal gå ind i aktørernes løsning af opgaven. Det er oplagt, at AF bl.a. ønsker at sikre høj kvalitet og effekt, og AF har en forventning til, at dette kan gøres gennem at stille krav til aktørerne. Men det synes samtidig tydeligt, at jo dybere AF går ind i opgaven, jo flere krav kan det stille til AF og jo større ressourcetræk kan der komme på AF. En central opgave for AF i relation til inddragelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen er således knyttet til at opbygge gode og professionelle underleverandørrelationer, herunder at afstemme forventninger til kvalitet, omfanget af opgaven (volumen), effektmål mv. 2.1 Brugen af effektresultaterne Effektresultaterne kan med fordel inddrages i overvejelserne både om valg af hvilke aktører, der skal samarbejdes med fremover, og om snitfladerne mellem andre aktører og AF. Det har været en central del af evalueringen at kortlægge effekten af andre aktørers arbejde i forbindelse med at gennemføre kontaktforløb for de ledige. Effekten af indsatsen er belyst både som den rene jobeffekt og som en bredere effekt forstået som øget arbejdsmarkedsparathed. 18

De opnåede effekter som kriterium for valg af aktør Evalueringen beskriver den rene jobeffekt for de enkelte aktører, og der er gennemført analyser, der belyser den rene jobeffekt for de enkelte aktører, når der tages højde for sammensætningen af den gruppe af ledige, de har arbejdet med. Evalueringen er således et redskab, der kan bruges, når der skal vælges mellem aktørerne i den fremtidige indsats. Rådet skal dog være opmærksom på, at evalueringen viser, at sammensætningen af den gruppe af ledige aktørerne har arbejdet med, spiller meget ind på de opnåede effekter. Aktørerne har således vanskeligst ved at skaffe f.eks. ældre, langtidsledige og personer med anden etnisk baggrund end dansk i arbejde. I den udstrækning Rådet vælger at bruge effekten af aktørernes indsats som udvælgelseskriterium i en ny visitationsrunde, bør der således tages højde for, hvilke målgrupper aktørerne har haft at arbejde med. På samme måde bør der også tages højde for, hvilke grupper af ledige aktørerne får at arbejde med, hvis Rådet i den fremtidige indsats vælger at stille krav til aktørerne om, at de skal opnå en vis minimumseffekt, før der udbetales bonus. Hvis der opstilles krav til aktørerne om en minimumseffekt, før der udbetales bonus, bør det også overvejes, om der skal udvikles en model, der tager hensyn til, hvilken målgruppe der visiteres til anden aktør. Snitflader mellem AF og anden aktør Hvis Rådet vil sikre, at andre aktørers effekter skal være bedre end AF s effekter, forudsætter det, at der kan gennemføres en benchmarking af aktørerne med AF. For at dette kan gøres, bør der udvikles et redskab, der kan sikre, at en sådan sammenligning kan gennemføres forholdsvis præcist. I forhold til Rådets generelle overvejelser om valg af strategi i forhold til brugen af andre aktører, (f.eks. skitseret som overvejelser om, hvorvidt aktørerne skal bruges som kapacitetsleverandører eller i en specialistleverandørrelation 14 ) er det relevant at fokusere på, hvor andre aktører bedst supplerer AF s arbejde, herunder eventuelt hvor de bedste resultater opnås. Sådanne overvejelser vil f.eks. kunne tage udgangspunkt i en sammenligning mellem de resultater, aktørerne opnår, og de resultater AF opnår, fordelt på forskellige målgrupper af ledige. På den måde vil Rådet have en målepind, der både kan bruges til at stille minimumskrav til aktørerne (f.eks. at aktørerne mindst skal være lige så gode som AF) og som vil kunne bruges til at udpege de grupper af ledige, som aktørerne er særligt gode til at håndtere. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sammenholde anden aktørs resultater med AF s resultater, da der ikke findes tilsvarende analyser af effekten af kon- 14 En skelnen der er beskrevet i Erfaringsopsamling vedrørende inddragelsen af anden aktør i beskæftigelsesindsatsen, Rambøll Management, 2004, hvor der tales om en ressource- og en kompetencestrategi. 19

taktforløb hos AF, hvor der er taget højde for, hvilke typer af ledige der arbejdes med. For at dette kan gøres, bør der udvikles en model til benchmarking eller der skal igangsættes kontrollerede forsøg, som gør det muligt, på et relativt detaljeret niveau, at sammenligne AF og aktørernes resultater. De bredere effekter Hvis Rådet og AF finder, at de bredere effekter har en vigtig rolle at spille, når der inddrages andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, bør sådan et ønske understøttes aktivt i de rammer, aktørerne arbejder inden for, f.eks. ved at indarbejde det i bonusmodellen. Som en særlig dimension af effektdiskussionen er der i evalueringen inddraget overvejelser om eventuelle bredere effekter af kontaktforløbet. Kontaktforløbet kan således, udover den direkte effekt i form af beskæftigelse, også have som effekt at påvirke de lediges jobsøgningsadfærd eller at give dem nye redskaber til brug i deres egen jobsøgning. I de nuværende rammer for udlægning af kontaktforløb, har de bredere effekter ingen formel status som effekt- eller succeskriterium (indgår ikke på nogen måde i f.eks. bonusudbetalingen). Evalueringen peger på, at de bredere effekter af kontaktforløbene har været begrænsede, og rejser således spørgsmålet om, hvordan AF skal forholde sig til formodede bredere effekter af kontaktforløbene. På nuværende tidspunkt er der ikke en incitamentsstruktur, der fokuserer på de brede effekter, og der er ikke målinger, der løbende opgør dem. 2.2 Opstilling af krav til aktørernes metodebeskrivelser AF overvejer, hvilke krav der skal stilles til aktørerne i den fremtidige inddragelse af andre aktører i beskæftigelsespolitikken. Hvis der stilles krav til aktørerne om, at de skal beskrive indholdet i kontaktforløbene, de vil gennemføre mere præcist, kan det stille store krav til AF s fremtidige visitationsarbejde, og det kan risikere at betyde, at kontaktforløbene bliver mindre individuelt tilpassede. En central del af evalueringen har været at afdække, om der er særlige redskaber i et kontaktforløb, der fungerer bedre for nogle ledige end for andre. Evalueringen viser således, at der for nogle grupper af ledige er opnået særligt gode resultater, hvis aktørerne, de har været i kontaktforløb hos, har anvendt bestemte redskaber i deres indsats (f.eks. jobklub eller formidling af konkrete job). Samtidig viser analysen af kontaktforløb med god effekt dog, at der er variation i, hvordan aktørerne, der opnår god effekt, tilrettelægger deres kontaktforløb. Med evalueringen i hånden har AF og Rådet således et redskab, der kan bruges i dialogen med aktørerne om, hvordan kontaktforløbene kan tilrettelægges og hvil- 20

ke redskaber, der med fordel kan inddrages i kontaktforløb for forskellige grupper af ledige. AF overvejer at stille krav til aktørerne om, at de skal beskrive indholdet i kontaktforløbene de vil gennemføre, mere præcist. Krav fra AF til aktørerne, om at de mere præcist skal beskrive deres kontaktforløb, kan reducere aktørernes mulighed for efterfølgende at tilpasse kontaktforløbene til de enkelte ledige. Som det har fungeret hidtil, har aktørerne typisk beskrevet en bruttoliste med aktiviteter, der kan indgå i de kontaktforløb, de gennemfører, men hvor den konkrete beslutning om, hvilke redskaber der endeligt kommer til at indgå i kontaktforløbet, tages af aktøren, med udgangspunkt i en individuel vurdering af den lediges situation. I den sammenhæng peger aktørerne på metodefriheden som et centralt omdrejningspunkt for tilrettelæggelsen af de individuelt tilpassede forløb. Får aktørerne færre muligheder for efterfølgende at justere indholdet i kontaktforløbene, og skal det fortsat sikres, at de enkelte kontaktforløb er individuelt tilpassede til de ledige, kan det betyde flere krav til AF s visitationsarbejde. Hvis anden aktør på forhånd skal beskrive indholdet i deres kontaktforløb mere præcist, vil det forudsætte, at aktørerne får relativt klare udmeldinger om, hvilke grupper af ledige de skal varetage kontaktforløbene for. Samtidig peger evalueringen på, at det vil være nødvendigt at operere med en mere nuanceret målgruppeopdeling end den hidtil anvendte, hvis de på forhånd beskrevne kontaktforløb skal være individuelt tilpasset de ledige. AF bør derfor overveje både, om der kan defineres sådanne nuancerede målgrupper og hvor præcist anden aktør skal beskrive sine metoder på forhånd, hvis det det stadig skal sikres, at de ledige får et individuelt tilpasset forløb. Vælger AF at arbejde med de mere nuancerede målgrupper, kan det betyde flere krav til AF s arbejde med at visitere ledige til aktørerne. Visitationen skal være så præcis, at der kan visiteres netop de målgrupper, som aktørerne har beskrevet kontaktforløb for. En sådan præcis visitation vil forventeligt kræve en større ressourceindsats fra AF end hidtil i visitationsprocessen. Valgmuligheden for den enkelte ledige I inddragelsen af andre aktører i beskæftigelsespolitikken er der fokus på, at de ledige fortsat skal have mulighed for valg mellem flere aktører. For at de ledige kan foretage deres valg af aktør på så godt grundlag som muligt, bør det overvejes at stille væsentlige oplysninger til rådighed for dem om de enkelte aktører og deres tilbud. Evalueringen viser, at de lediges mulighed for at have indflydelse på, hvilken aktør de er i kontaktforløb hos, i høj grad er med til at sikre, at de ledige er tilfredse med kontaktforløbet, og at de ledige vurderer, at deres kontaktforløb er tilpasset netop deres behov. For at understøtte at de lediges valg af aktør sker på så godt grundlag som muligt, bør det overvejes, hvilke oplysninger de ledige skal have til rådighed om de enkel- 21

te aktører og deres tilbud. Et aspekt af overvejelserne om mere præcise beskrivelser af indholdet i kontaktforløbene kan således være, at disse beskrivelser kan være et grundlag for de lediges valg af aktør. En mere præcis beskrivelse af hvad kontaktforløbene indeholder, vil være en relevant oplysning, som de ledige kan bruge, når de skal træffe valg om, hvilken aktør de vil i kontaktforløb hos. Det er dog ikke nødvendigvis den eneste oplysning, som de ledige skal træffe valg om aktør udfra. Det kan også være relevant for de ledige at have oplysninger om f.eks., hvilken effekt de enkelte aktører har opnået, eventuelt fordelt på specifikke grupper af ledige, samt resultatet af tilfredshedsmålinger blandt de ledige, der har deltaget i kontaktforløb og af AF s målinger om rettidighed og kvalitet i arbejdet. Denne type oplysninger kan eventuelt samles i en form for smiley-ordning, som på en overskuelig måde præsenterer oplysningerne om aktørerne for de ledige. 2.3 Kvalitetssikring AF har en forpligtigelse til løbende at fokusere på kvaliteten af de ydelser, som aktørerne leverer i kontaktforløbene, herunder kvaliteten af jobplanerne. De ledige oplever, at der i nogen grad er leveret en hyldevare fra aktørerne, og at aktørernes tilbud ikke er individuelt tilpasset. Men evalueringen kan ikke entydigt afgøre, om kvaliteten er i orden. Hvis der skal yderligere fokus på kvalitet, bør det overvejes, om aktørerne skal støttes yderligere i arbejdet eller om der skal udvikles et redskab til at måle denne, så kvaliteten eventuelt kan indgå som en parameter, AF kan bruge i valget af aktører. Evalueringen peger på, at det ikke entydigt kan siges, at kvaliteten af kontaktforløbene hos anden aktør er tilfredsstillende, og peger i den anledning på nogle punkter, der giver anledning til overvejelser. Evalueringen peger på, at de ledige umiddelbart har været godt tilfredse med den måde, anden aktør har taget imod dem og tilgængeligheden af anden aktør. Men samtidig viser den også, at de ledige på en række punkter giver udtryk for, at der er plads til forbedringer. Det er særligt i forhold til aktørernes kendskab til den situation, de er i og aktørens tilpasning af tilbuddet til den individuelle ledige, de ledige kun er begrænset tilfredse. I forbindelse med kvaliteten af det arbejde, aktørerne udfører, er det særligt relevant at fokusere på de jobplaner, som anden aktør udarbejder/forbereder, da disse er et vigtigt redskab i de lediges vej mod selvforsørgelse. Evalueringen viser, at aktørerne i nogle tilfælde har forberedt jobplaner, der formelt ikke er noget galt med, og som derfor er blevet godkendt, men som indholdsmæssigt blev vurderet som dårlige af AF-medarbejderne (enten uden perspektiv eller som ikke tager højde for, hvad de ledige tidligere har deltaget i). 22