Unges adfærd og holdninger til transport

Relaterede dokumenter
BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September Capacent. Capacent

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Procent Antal S2. Hvilken kommune bor du i? Hedensted Kommune 100,0% Respondenter 511 Total 100,0% 511. Nej 10,2% 52

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1

Work-life balance Lederne Februar 2015

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

ELITEN I DANMARK. 5. marts Resumé:

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

1.1 Børneforældre over 30

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

TILFLYTTERANALYSEN 2016

Københavnernes oplevelse som fodgængere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI post på din måde

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport

CYKELREGNSKAB

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi

NY MOBILITET EXECUTIVE SUMMARY - EVALUERINGSRAPPORT, AUG. 2017

Kendskabs- og læserundersøgelse

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Fædres brug af orlov

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Ref. SOL/KNP Selvstændige Djøf undersøgelser

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

Pendlermåling Øresund 0608

De sociale klasser i Danmark 2012

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

- belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Grøn transport i NRGi

Køn, uddannelse og karriere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Undersøgelse om produktsøgning

1.1 De unge børneforældre

BORGERPANEL. Den daglige rejse. Juni Den daglige transporttid i hverdagen har stor betydning for den enkelte og har haft afgørende

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

1.1 Modne fra lavere middelklasse

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

FORSØRGERBYRDE FOR DE ÅRIGE

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Hvad køber danskerne på nettet?

BORGERPANEL. Det gode liv handler om balance. Februar 2013

Profil af den danske kiropraktorpatient

Grøn Køreplan. Nordjyllands Trafikselskab

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Udviklingssamtaler og dialog

Velkommen til verdens højeste beskatning

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Arbejdstempo, bemanding og stress

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Hvad giver værdi ved at bo i Frederikssund Kommune? Præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Udvalget for By og Land, 27.

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Elevundersøgelse

Transkript:

2016 Unges adfærd og holdninger til transport Projekt: Fleksibel transportadfærd Det Økologiske Råd: Anne Mette Krøyer, Jeppe Juul, Lisa Bay 01-03-2016

1

Indhold Indledning... 3 Baggrundsdata... 3 Resumé... 4 Undersøgelsens resultater... 4 Hvordan er de unges transportvaner til hverdag og i fritiden?... 4 De fleste unge cykler... 4 Brug af bil stiger med alderen... 4 Flere kvinder cykler... 4 Kvinder og københavnere er mere fleksible... 5 Flere i bus og bil i fritiden... 5 Hvilke prioriteringer har de unge i valget af transportform?... 6 Billigt, hurtigt og fleksibelt... 6 De yngre vælger det billigste... 6 yngre kvinder vil have miljøvenlig transport... 7 Kan de unge ændre transportvaner?... 7 Unge skifter typisk ikke mellem transportmidler... 7 Cyklister og bilister er mere fastlåste... 7 De unge overvejer sjældent at ændre vaner... 8 Københavnere taler mere om transport... 9 Delebilordninger og de unge?... 10 Stort potentiale for delebilordninger... 10 De unges holdninger til forskellige transportformer... 11 Bycykler er ikke til københavnere... 11 De unge elsker at cykle i bymidten... 11 Stor tilfredshed med offentlig transport... 11 Togpassagerer får mere værdi ud af deres transporttid... 12 De fleste vil have grøn transport... 12 Der skal være plads til alle i trafikken... 12 Mange prioriterer at bo tæt på offentlig transport... 13 Konklusion og perspektivering... 14 Bilag 1 Repræsentativitet... 16 Bilag 2 - Bagrundsspørgsmål... 17 Bilag 3 - Transportspørgsmål... 20 2

Indledning Det Økologiske Råd begyndte i 2014 projektet Fleksibel transportadfærd med støtte fra Trafikstyrelsens Forsøgspulje for energieffektive transportløsninger. I Sommeren 2014 gennemførte vi i samarbejde med kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese en større online spørgeskemaundersøgelse for at afdække unges adfærd og holdninger til transport. Denne rapport bygger på web-baserede besvarelser fra i alt 704 respondenter. Respondenterne er unge i alderen 18-35 år med kørekort og bosat i og omkring de tre største byer i Danmark. Resultaterne fra undersøgelsen er dels præsenteret inden for en række temaer og derudover som bilag i form af tabeller. Baggrundsdata Vores resultater er indsamlet ud fra en forudsætning om, at respondenterne skal bo i eller omkring én af Danmarks tre største byer (København Odense, og Århus). Derudover skal respondenterne have kørekort til bil, og de må ikke have en firmabetalt bil i husstanden. Der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd i besvarelserne. Desuden er besvarelserne inddelt i aldersgrupperne 18-27-årige og 28-35-årige, hvilket vi har valgt at betegne som den yngre og ældre aldersgruppe af de unge. Vi skelner mellem landsdele således, at når vi eksempelvis benævner Odense, mener vi besvarelser fra de respondenter, som bor i og omkring Odense. Ser vi på karakteristika for vores respondenter, ser det desuden således ud (se bilag 1 og 2): 52% af respondenterne har bil i husstanden 91% af respondenterne bor i en storby eller forstad til storby 1 79% bor enten i lejlighed eller på værelse/kollegium 34% er enlige 16% er samboende med børn 95% har som minimum en HF-/studentereksamen 49% af respondenterne har en lang eller mellemlang videregående uddannelse 15% har en personlig indkomst på over 400.000 kr. om året, mens 45 % ligger under 200.000 kr. om året. I undersøgelsen har vi spurgt til flere slags foretrukne transportformer, end der er medtaget i tabellerne og graferne i rapporten. Dette skyldes at der kun var meget få besvarelser på enkelte af transportformerne (fx samkørsel med kollega og gå-ben). Når det fremgår et gennemsnit af alle i bunden af tabellerne er alle besvarelser medtaget uanset transportform, og inkluderer derfor også svar fra de transportformer, der ellers ikke er med i tabellen. 1 Dette tal når ikke op på 100%, da der i udvælgelsen af respondenter ikke kunne findes tilstrækkelig mange, og der er derfor medtaget ekstra besvarelser fra unge, der bor lidt længere væk fra byerne. 3

Resumé Undersøgelsen viser, at langt de fleste unge enten bruger cykel eller bil til dagligt. Ud af de unge, som vælger cykler, er der lidt flere kvinder og københavnere. Mænd er til gengæld lidt flittigere brugere af bilen end kvinder og det samme gør sig gældende for de ældre i undersøgelsen. Bilen er desuden et mere populært valg i fritiden end i hverdagen, hvilket tyder på at bilen for en del af de unge er mere nice-to-have end need-to-have. Kun hver ottende af de unge bruger dagligt offentlig transport, mens de i højere grad er villige til at springe på en bus eller et tog i fritiden. Undersøgelsen viser dog, at kvinderne generelt er lidt mere åbne overfor at benytte sig af forskellige transportformer end mænd. Langt størstedelen af de unge vægter pris, tid og fleksibilitet højest i deres valg af transport. Dog er der væsentlig flere i den yngre aldersgruppe, der prioriterer pris og tilsvarende flere i den ældre aldersgruppe, som prioriterer kortere transporttid. Derudover vægter flere kvinder end mænd fleksibilitet og pris højest, hvor mænd i højere grad sætter pris på kort transporttid. Ni ud af ti unge bruger typisk eller altid det samme transportmiddel, og to ud af tre overvejer sjældent eller aldrig at ændre transportvaner. Kun hver sjette har inden for den seneste måned overvejet at ændre sine transportvaner. Mere end hver tredje mener, at de i mindre grad eller slet ikke er åbne overfor at ændre deres transportvaner. Der er en anelse forskel på kvinder og mænd, hvor flere kvinder i nogen eller høj grad er åbne overfor at ændre transportvaner. Aldersgrupperne i mellem ses også en forskel, idet de ældre er lidt mindre åbne for at ændre vaner i forhold til de yngre. Undersøgelsens resultater I det følgende gennemgår vi undersøgelsens resultater med referencer til bilag 3 (B3-tabel) og tabeller med undersøgelsens resultater. Hvordan er de unges transportvaner til hverdag og i fritiden? De fleste unge cykler Langt størstedelen af de unge i undersøgelsen (jf. tabel 1) anvender enten cykel eller bil til dagligt (hhv. 57% og 20%). Meget få kører med kolleger og kun hver 8. anvender til dagligt offentlig transport. I Odense er der en relativ større andel af de unge, som dagligt anvender Regional- eller Intercitytog end i de øvrige byer, og i Århus er der relativt flere som enten vælger bussen eller går. Brug af bil stiger med alderen I aldersgruppen 18-27 år anvender 62% cyklen til dagligt, mens det falder til 50% i aldersgruppen 28-35 år (jf. tabel 1). Derimod bruger dobbelt så mange af de ældre bilen til dagligt i forhold til de yngre. Der er i øvrigt færre, som ejer en bil i aldersgruppen 18-27 år end i aldersgruppen 28-35 år (hhv. 44% og 66%). Samlet set bruger således hver femte 18-35 årige i undersøgelsen bil til dagligt. Flere kvinder cykler Ud af de 57% af de unge, der cykler, udgør kvinder en større andel end mænd (jf. tabel 1). Tilsvarende er der flere mænd end kvinder (23% mod 18%), der til dagligt anvender bil. Det ses også, at andelen af cyklister er lidt større i København end i Odense og Århus. 4

Tabel 1: Hvilken transportform benytter du typisk til hverdag? TOTAL Mand Kvinde 18-27 28-35 KBH Odense Århus BASE, antal 704 350 354 433 271 264 219 221 Egen bil 20% 23% 18% 14% 30% 21% 21% 19% Cykel 57% 52% 62% 62% 49% 60% 56% 54% Bus 6% 6% 7% 7% 6% 5% 4% 11% S-tog 3% 4% 2% 3% 3% 7% 2% 1% Metro 1% 0% 2% 1% 1% 3% Regional tog/ 3% 4% 2% 3% 3% 1% 7% 2% Intercity tog Gå-ben 6% 7% 5% 5% 6% 3% 6% 9% Kører med 2% 3% 1% 3% 0% 4% 3% kolleger Andet: 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% TOTAL 99% 100% 100% 99% 99% 101% 101% 100% Kvinder og københavnere er mere fleksible Ser vi på, hvilke øvrige transportformer de unge bruger til dagligt (jf. B3-tabel 1), er det meget varierende hvad de ellers vælger, men kun hver sjette af de unge angiver, at de slet ikke benytter andre transportformer. Kvinderne er umiddelbart mere fleksible end mænd da de angiver, at de vælger flere øvrige transportformer. Københavnerne vælger også flere øvrige transportformer, hvilket sandsynligvis til dels er pga. et større udvalg og tilgængelighed af transportformer i København. Flere i bus og bil i fritiden Også i fritiden vælger de unge, ligesom til hverdag, primært bil eller cykel (jf. B3-tabel 2). Dog fremgår det, at bussen er et mere populært valg i fritiden, da op imod halvdelen af de unge bruger bussen i sin fritid, mens kun hver tredje bruger bussen til hverdag. De andre kollektive transportformer bliver ikke så ofte benyttet nogen steder. I Odense bruger de unge generelt bussen mindre end i de øvrige landsdele. Der er næsten dobbelt så mange af de 28-35 årige, som 18-27 årige der typisk benytter egen bil i fritiden (hhv. 32 % og 17 %), hvilket kan forklares med at den ældre aldersgruppe også er de, der i højere grad ejer egen bil. Ser vi på hvilke øvrige transportformer de unge anvender i fritiden (jf. B3-tabel 3) er det meget jævnt fordelt transportformerne imellem, særligt gå-ben er igen et populært alternativ/supplement til den primære fritids-transportform, mens også bussen er et populært alternativ. I Århus er der flere der alternativt vælger at gå, end i København og Odense. I Odense er der markant flere, der holder sig til én transportform i deres fritid i forhold til de øvrige landsdele. Alt i alt tyder det på, at de unge er mere fastlåste i deres transport til hverdag end i deres fritid. 5

Hvilke prioriteringer har de unge i valget af transportform? Billigt, hurtigt og fleksibelt Ser vi på, hvilket kriterie de unge mener er det vigtigste i deres valg af transport (jf. B3-tabel 4), er det for hovedparten enten den billigst mulige transportform (20%), kortest mulig transporttid (24%) eller fleksibiliteten til selv at bestemme (35%). Anderledes ser det ud, hvis man ser på de unges prioritering af, at kunne arbejde, slappe af, være miljøvenlig eller bruge deres transport som motion, hvilket kun få af de unge prioriterer. Generelt er der flere mænd, der vil have, at det skal gå hurtigt og have tid til sig selv. Modsat vil flere kvinder helst have fleksibilitet til selv at bestemme og have det billigst muligt (jf. figur 1 nedenfor). Figur 1: Kønsfordeling i vægtning af hvad der er vigtigt Andet: At min transportform er afslappende og giver tid til mig selv At have den billigst mulige transportform At kunne bruge transporttiden til at arbejde/studere mm. At bruge min transport som motion/til at holde mig sund At jeg har fleksibiliteten til selv at bestemme hvor/hvornår jeg At min transportform er så miljøvenlig som mulig At undgå unødige skift/stop/ophold At have den kortest mulige transporttid 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mand Kvinde I tabel 2 herunder kan vi se, at det især er de, der dagligt anvender bus, cykel eller egen bil, som vægter fleksibilitet højt, mens de, som prioriterer kortest tid vælger bil, metro eller S-tog. Modsat lader det ikke til at være pga. pris at de unge vælger at transportere sig med hverken egen bil eller S-tog. Tabel 2: Hvad prioriterer de unge i valg af transport Daglig transportform Billigst Kortest tid Fleksibilitet Bus 33% 9% 40% Cykel 25% 17% 37% Egen bil 8% 39% 40% Metro 25% 75% - Regional/IC tog 26% 26% 17% S-tog 9% 50% 9% Gennemsnit, alle 20% 24% 35% De yngre vælger det billigste I forhold til aldersfordelingen i de forskellige prioriteringer, er der flere af de ældre, der vægter 'kortest transporttid' og 'fleksibilitet til selv at bestemme' (jf. B3-tabel 4). De yngre vægter til 6

gengæld den 'billigst mulige transportform væsentligt højere end den ældre aldersgruppe. Det tyder på at de unge går fra at have meget tid, men få penge, til i højere grad at have mindre tid og flere penge med alderen. Ser vi på de geografiske forskelle, er der flere Københavnerne, som prioriterer kortest mulig transporttid, mens det vest for Storebælt i højere grad er pris, der er prioriteret højt. Ligeledes er der også forholdsvis flere i København, der synes, at det er vigtigt, at undgå unødige skift, end i Odense og Århus (jf. B3-tabel 4). yngre kvinder vil have miljøvenlig transport Når de unge får mulighed for at vælge flere forhold, som de finder væsentlige ved deres transportform (B3-tabel 5), er der til gengæld flere som vælger en afslappende, miljøvenlig eller motionerende transportform, men det er altså ikke det, som prioriteres først. Flere i den yngre aldersgruppe (21 % mod 15 % af de ældre ) samt flere kvinder end mænd (23 % mod 14 %), vil gerne have, at deres transportform er miljøvenlig. Det samme gør sig gældende, hvis vi ser på at bruge sin transport til motion hvor 32 % af de både de yngre og af kvinderne svarer dette, mens det kun er vigtigt for 26 % af mændene og 25% af de ældre unge (B3-tabel 5). Kan de unge ændre transportvaner? Unge skifter typisk ikke mellem transportmidler I spørgsmålet om, hvor ofte de unge skifter mellem forskellige transportmidler (B3-tabel 6), angiver langt hovedparten, at de altid eller næsten altid vælger det samme transportmiddel (88%). Det tyder på at de unge ikke er så fleksible i deres valg af transport, men typisk vælger, som de plejer. Der er dog lidt flere af de unge i Odense, end i de øvrige landsdele, som er mere åbne over for andre muligheder. Cyklister og bilister er mere fastlåste Det er især de, som anvender cykel eller egen bil til dagligt, som er mest fastlåste i deres transportvaner (jf. tabel 3 nedenfor). Således svarer 94% af alle cyklister og 90% af bilisterne at de typisk eller altid anvender det samme transportmiddel. Modsat er de unge, der bruger kollektiv transport, tilsyneladende lidt mindre fastlåste i deres vaner. Tabel 3: Hvor ofte benytter de unge sig af det samme transportmiddel Daglig Aldrig Sjældent Typisk Altid transportform Bus - 13% 64% 22% Cykel - 4% 58% 36% Egen bil 1% 9% 47% 42% Metro - 25% 50% 25% Regional/IC tog 4% 22% 61% 13% S-tog 5% 18% 68% 9% Gennemsnit, alle 2% 18% 54% 34% 7

De unge overvejer sjældent at ændre vaner Generelt er det ikke ofte, at de unge overvejer at ændre deres transportvaner (jf. tabel 4). To ud af tre overvejer sjældent eller aldrig at ændre transportvaner. Der er lidt flere i den ældre aldersgruppe, der ofte overvejer at ændre transportvaner. Kun omkring hver sjette af de unge (16%) har helt konkret inden for den seneste måned overvejet at ændre vaner (tabel 4, nedenfor). Derudover ser vi, at det særligt er bus- og metrobrugerne, der har overvejet det, mens cyklisterne i meget lav grad har overvejet at ændre vaner. Tabel 4: Hvor mange har overvejet at ændre transportvaner inden for den seneste måned Daglig transportform Ja Nej Ved ikke Bus 38% 51% 11% Cykel 7% 89% 3% Egen bil 27% 68% 4% Metro 38% 63% - Regional/IC tog 22% 48% 30% S-tog 27% 55% 18% Gennemsnit, alle 16% 77% 7% Tabellen herunder viser atter, at det er de unge cyklister og bilister, omkring tre ud af fire, som sjældent eller aldrig overvejer at ændre deres transportvaner. Til gengæld er der relativt mange, der til dagligt anvender enten S-tog eller bus, som meget ofte overvejer at ændre vaner. Hvor ofte de unge overvejer at ændre transportvaner Daglig Aldrig Sjældent Af og til Ofte Meget ofte Ved ikke transportform Bus 7% 29% 44% 7% 7% 7% Cykel 31% 44% 19% 2% 0% 3% Egen bil 26% 35% 27% 8% 4% 1% Metro 0% 25% 63% 13% 0% 0% Regional/IC tog 22% 30% 39% 9% 0% 0% S-tog 9% 32% 45% 5% 9% 0% Gennemsnit, alle 25% 41% 23% 5% 2% 3% Mere end hver tredje (36%) angiver, at de i nogen eller meget høj grad er åbne overfor at ændre transportvaner (tabel 5 nedenfor). I modsætning hertil er det kun hver tiende unge, som angiver, at de slet ikke er åbne overfor at ændre transportvaner. 8

Tabel 5: Hvor åbne er de unge over for at ændre transportvaner Daglig transportform Slet ikke I mindre d Hverken I nogen I meget høj Ved ikke eller grad grad Bus - 18% 20% 38% 13% 11% Cykel 11% 27% 21% 30% 7% 4% Egen bil 13% 40% 14% 26% 4% 3% Metro - 13% 38% 38% 13% - Regional/IC tog 9% 13% 52% 13% 4% 9% S-tog 5% 23% 32% 32% 9% - Gennemsnit, alle 10% 27% 22% 29% 7% 5% Flere kvinder end mænd, angiver at de i nogen eller høj grad er åbne over for at ændre transportvaner (B3-tabel 9). 40% af kvinderne beskriver således sig selv som i meget høj grad, eller i nogen grad at være åbne, mens det kun er 3 % blandt mændene. Unge i Århus er også generelt lidt mere åbne for at ændre transportvaner end unge i Odense og København (se figur 2 nedenfor). Figur 2: I hvor høj grad vil du beskrive dig selv som åben ift. til at ændre dine transportvaner? 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I meget høj grad I nogen grad Hverken eller I mindre grad Slet ikke Ved ikke København Odense Århus Københavnere taler mere om transport Omkring halvdelen af de unge angiver, at de af og til eller ofte taler med andre om deres transportvaner (jf. B3-tabel 10). Der er lidt flere kvinder end mænd, som har transportvaner som samtaleemne (se figur 3 nedenfor), men umiddelbart er der ingen aldersforskelle (jf. B3-tabel 10). 9

Figur 3: Hvor ofte taler du om dine transportvaner med din mand/kone, venner, kolleger mm.? 100% 80% 60% 40% 20% 0% Meget ofte Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke Mand Kvinde Til gengæld er der en lille geografisk forskel, idet at der er lidt flere unge i København end Odense og Århus, som af og til, ofte eller meget ofte taler om deres transportvaner med andre. Figur 4: Hvor ofte taler du om dine transportvaner med din mand/kone, venner, kolleger mm.? 100% 80% 60% 40% 20% 0% København Odense Århus Meget ofte Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke Delebilordninger og de unge? Stort potentiale for delebilordninger Der er forholdsvis mange af de unge (to ud af tre), der kender til delebilordninger (jf. B3-tabel 11), men få er tilmeldt eller har benyttet dem. Der er flest blandt den ældre aldersgruppe, der har hørt om delebiler og forholdsvis flere i København. I København er der samtidig flest, der allerede har eller gerne vil bruge en delebil (hver tredje), mens det kun er hver fjerde i Odense (jf. B3-tabel 12). Generelt mener hver femte, at en delebilordning kunne være en god løsning for dem, heraf flest kvinder (jf. B3-tabel 13). Omkring halvdelen af de unge har hørt om private delebiler (jf. B3-tabel 14), hvorimod kun en ud af tre har overvejet eller allerede har anvendt en ordning (jf. B3-tabel 15). Hele tre ud af fire mener at en delebil er et godt valg, hvis man ikke har så stort et behov for bil (jf. B3-tabel 18.4). Her er kvinder samt unge i aldersgruppen 28-35 år en del mere positive over for delebiler end mændene. Samlet set tyder det på, at der er et stort potentiale for udbredelse af delebilordninger. 10

De unges holdninger til forskellige transportformer Bycykler er ikke til københavnere Omkring halvdelen af alle unge har hørt om de nye bycykler, der i gennem de seneste par år er kommet på gaden i København. På trods af dette, kunne halvdelen ikke finde på at benytte cyklerne, heraf flest københavnere (jf. B3-tabel 16 og 17). Næsten fire ud af fem mener at en bycyklen er et godt alternativ hvis man ikke selv har en cykel med i byen (jf. B3-tabel 18.3). Det tyder altså på, at de unge københavnere, der i forvejen bruger egen cykel, ikke mener at bycyklen er nødvendig for dem, men at bycyklerne i højere grad appellerer til turister. De unge elsker at cykle i bymidten En meget stor del af de unge støtter grønne og fleksible transportløsninger. Blandt de unge mener fem ud af seks, at cyklen er det bedste transportmiddel i bymidten (jf. B3- tabel 18.1). Ikke overraskende er denne holdning mest udbredt blandt dem, der bruger cyklen til daglig, og mindre blandt dem, der til daglig bruger offentlig transport, som det ses nedenfor i tabel 6. Tabel 6: Cyklen er det bedste transportmiddel i bymidten Daglig Enig Uenig Ved ikke transportform Bus 71% 16% 13% Cykel 95% 2% 3% Egen bil 80% 12% 8% Metro 88% 13% 0% Regional/IC tog 65% 22% 13% S-tog 77% 14% 9% Gennemsnit, alle 86% 8% 6% Stor tilfredshed med offentlig transport På trods af sit rygte, mener to ud af tre unge, at den offentlige transport fungerer godt, der hvor de bor (jf. B3-tabel 18.2). Heriblandt lader kvinderne til at være lidt mere positive, mens de i Odense er lidt mindre positive end resten af landet. Ikke helt overraskende er der flere blandt eksempelvis busbrugerne end blandt bilisterne, der er enige i dette (tabel 7 nedenfor). Tabel 7: Den offentlige transport fungerer generelt godt, der hvor jeg bor Daglig Enig Uenig Ved ikke transportform Bus 91% 4% 4% Cykel 73% 18% 9% Egen bil 56% 34% 10% Metro 75% 25% 0% Regional/IC tog 61% 30% 9% S-tog 77% 18% 5% Gennemsnit, alle 68% 22% 9% 11

Togpassagerer får mere værdi ud af deres transporttid Op imod halvdelen af de unge mener, at de bruger deres transporttid til noget, der giver dem værdi (tabel 8, nedenfor), heriblandt lidt flere kvinder end mænd, samt unge i aldersgruppen 28-35 år (jf. B3-tabel 19.1). Der er flest (tre ud af fire) i regional- og IC-tog, der mener at de bruger deres transporttid til noget, der giver dem værdi (tabel 8). Det skyldes sandsynligvis, at de typisk har længere rejsetid og ikke selv er chauffør. Tabel 8: Jeg bruger min transporttid til noget der giver mig værdi, fx arbejde eller afslapning Daglig transportform Enig /Meget enig Hverken eller Uenig / Meget uenig Bus 47% 27% 23% Cykel 43% 25% 29% Egen bil 45% 27% 26% Metro 51% 25% 25% Regional/IC tog 78% 4% 13% S-tog 50% 41% 10% Gennemsnit, alle 44% 26% 26% De fleste vil have grøn transport Langt de fleste (tre ud af fire) mener, at grønnere og mere kollektive løsninger er nødvendige når vi skal mindske forureningen fra transport (tabel 9, nedenfor). For togbrugernes vedkommende er ni ud af ti enige mens kun syv ud af ti med egen bil er enig. Tabel 9: Kollektive og grønnere løsninger er nødvendige, når vi skal mindske forureningen fra transport Daglig transportform Enig / Meget enig Hverken eller Uenig / Meget uenig Bus 75% 18% 0% Cykel 79% 13% 3% Egen bil 71% 19% 7% Metro 76% 13% 13% Regional/IC tog 92% 9% 0% S-tog 91% 9% 0% Gennemsnit, alle 77% 15% 4% Der skal være plads til alle i trafikken Hele to ud af tre mener, at der skal være plads til alle i trafikken, også selvom det betyder mindre plads til bilerne (tabel 10, nedenfor). Naturligt nok er det dem med egen bil, der er mindst enige. 12

Tabel 10: Der skal være plads til alle i trafikken, også selv om det betyder mindre plads til bilerne Daglig Enig / Meget enig Hverken eller Uenig / Meget uenig transportform Bus 65% 22% 7% Cykel 72% 18% 3% Egen bil 43% 27% 25% Metro 50% 25% 26% Regional tog/intercity tog 60% 13% 17% S-tog 59% 18% 19% Gennemsnit, alle 64% 21% 10% Mange prioriterer at bo tæt på offentlig transport Næsten halvdelen af de unge prioriterer gode forbindelser til offentlig transport, når de vælger job eller bolig (tabel 11, nedenfor). Heraf er der, ikke overraskende, en mindre del af de unge, som prioriterer gode forbindelser til kollektiv transport, der til daglig bruger bil. Tabel 11: Jeg prioriterer gode forbindelser til kollektiv transport (bus/tog) når jeg vælger job eller bolig Daglig transportform Enig / Meget enig Hverken eller Uenig / Meget uenig Bus 63% 20% 6% Cykel 49% 27% 16% Egen bil 33% 28% 36% Metro 63% 13% 13% Regional/IC tog 74% 26% 0% S-tog 73% 18% 9% Gennemsnit, alle 46% 27% 19% Der er relativt flere kvinder end mænd, der prioriterer gode forbindelser til offentlig transport, som vi ser i figur 5 nedenfor. Figur 5: Jeg prioriterer gode forbindelser til kollektiv transport (bus/tog) når jeg vælger job eller bolig. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Kvinde Mand 5 Meget enig 4 Enig 3 Hverken eller 2 Uenig 1 Meget uenig 13

Konklusion og perspektivering De unge tænker fleksibelt, men handler fastlåst Undersøgelsen viser, at mange unge i og omkring de større byer, har en relativt fastlåst adfærd i valg af transport til daglig. Heraf bruger eller overvejer kun en mindre del at ændre deres daglige transportvaner. Til gengæld er de unge mere åbne når det gælder deres holdning til øvrige transportformer, hvor de tilsyneladende er meget åbne for at vælge noget andet end de plejer. Det tyder på, at det at ændre adfærd inden for transport er lettere sagt end gjort. Det afspejler sig også ved, at de unge i høj grad prioriterer fleksibiliteten til selv at bestemme, som det vigtigste kriterie for deres valg af transport. Dette forklarer til dels, hvorfor de individuelle transportformer, cykel og bil, er den klart foretrukne transportform hos de unge. I kriterierne for de unges valg af transport er fleksibiliteten ved selv at bestemme dog skarp efterfulgt af tid og penge. Men netop tid og penge inddeler også, i en vis udstrækning, de unge i to grupper, nemlig dem der har begrænset tid og dem der har begrænset penge. De yngre savner penge, de ældre mangler tid Der er en del af de unge, der har masser af tid, men ikke så mange penge. Og så er der den del, som har lidt flere penge, men knap så meget tid. Undersøgelsen viser, at der er en vis aldersforskydning i netop disse to grupper. Hvor der er flere studerende, og derfor lavere indkomst i den yngre gruppe af de unge, er der flere i den ældre gruppe med højere indkomst og sandsynligvis også bil, børn, fast job og ejerbolig i den ældre gruppe af de unge. De flere forpligtelser der kommer med alderen, ser ud til at have betydning for de unges efterspørgsel af fleksibilitet, tid, herunder tid til sig selv. Det understreges også ved at de unges brug af bil stiger med alderen, idet der er flere der ejer og dermed også bruger bilen til daglig. Det tyder altså på, at jo tidligere man kan sætte ind i forhold til at give de unge nogle gode og bæredygtige transportvaner des bedre. Unge i en ung alder (inden de bliver hængt for meget op på hverdagens forpligtelser) er nemlig mere fleksible i deres valg af transport. Kvinder og mænd prioriterer forskelligt Ud over alder, er der dog også en del kønsmæssige forskelle i de unges prioriteringer og valg af transport. Generelt er der lidt flere kvinder, som vælger cyklen til daglig og tilsvarende mænd, der vælger bilen. Kvinder er tilsyneladende også lidt mere åbne og fleksible i valget mellem forskellige transportformer, og angiver overordnet at de kunne finde på at anvende flere forskellige transportformer end mændene. Derudover er der også flere kvinder der prioriterer at deres transport er miljøvenlig end for mændenes vedkommende. Og så er der oven i købet flere kvinder end mænd, som prioriterer gode forbindelser til offentlig transport. Cyklister og bilister elsker frihed, men er mest låst fast i deres vaner De unge, som anvender cykel eller egen bil til daglig, er tilsyneladende de som er mest fastlåste i deres transportvaner, mens de unge der bruger kollektiv transport er mindre fastlåste. Samtidig er de også den del af de unge, der prioriterer friheden til selv at vælge højest, og dermed tyder det på at de der vælger individuelle transportformer også vægter frihed og uafhængighed højest. 14

Dermed er de også den målgruppe, der er sværest at få til at ændre transportvaner over mod de transportformer som er mere kollektive. Potentialer for delebilordninger Det tyder på, at der er et stort potentiale for at øge flere af de unges interesse for fx at anvende delebiler. Både ved at øge kendskabet hertil, men også ved konkret at vise delebiler som en relevant mulighed for dem. Kun hver femte unge anvender egen bil til daglig, på trods af, at mere end halvdelen har en bil i husstande. Ser vi bort fra de, som anvender bil til dagligt, kan en delebil være en mere fleksibel og økonomisk løsning, når de har behov for en bil, end egen bil. Det vil spare plads i byrummet og reducere unødige og overflødige småture. Forslag til fremtidige indsatser De unge har generelt en stor forståelse for, at andre vælger de transportformer som de gør, samtidig med at de godt kan se nødvendigheden af, at der skal være plads til alle i trafikken og at dette kan betyde mindre plads til bilerne. Der er også en stor accept af, at kollektive og grønnere løsninger er nødvendige for at mindske forureningen fra transport. Det bakkes op af, at størstedelen af de unge mener, at den offentlige transport fungerer godt, der hvor de bor, og at langt de fleste mener, at cyklen er det bedste transportmiddel i bymidten. I og med at de yngste er mere åbne/fleksible, når det kommer til alternative transportformer, kan fremtidige indsatser målrettes denne gruppe (18-27årige). Af konkrete forslag kan studierabat på delebilordninger indføres, samarbejde med fagforeninger kan styrkes, hvorigennem der kan være ekstra gode/billige muligheder for de studerende. Ved at gøre dem til kunder/medlemmer tidligt, kan det være at de slet ikke overvejer at købe egen bil, når den tid normalt ellers indtræffer (m. børn og hus). Udnyt at de yngre har meget tid, men færre penge fx delebilordninger, hvor man kan optjene km, hvis man vasker bilen, kører den til service, osv. 15

Bilag 1 Repræsentativitet Hvad er din alder? 27 62% 61% 63% 100% 55% 65% 66% 35 38% 39% 37% 100% 45% 35% 34% TOTAL 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Er du mand eller kvinde? Mand 50% 100% 49% 51% 49% 51% 50% Kvinde 50% 100% 51% 49% 51% 49% 50% TOTAL 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Region København 38% 37% 38% 34% 44% 100% Odense 31% 32% 31% 33% 28% 100% Århus 31% 32% 31% 34% 28% 100% TOTAL 100% 101% 100% 101% 100% 100% 100% 100% Er der en bil i husstanden? Ja 52% 57% 48% 44% 66% 50% 59% 49% Nej 48% 43% 52% 56% 34% 50% 41% 51% TOTAL 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 16

Bilag 2 - Bagrundsspørgsmål B2-tabel 1 Hvad er din civilstatus? Enlig/enke/enkemand (med eller uden børn i husstanden) 34% 36% 33% 38% 29% 37% 34% 32% Gift/samboende uden børn i husstanden 38% 37% 39% 40% 34% 35% 35% 44% Gift/samboende med børn i husstanden 16% 17% 15% 4% 35% 18% 19% 10% Bor sammen med mine for ældre 5% 5% 5% 8% 0% 5% 6% 4% Andet 7% 5% 9% 10% 2% 5% 5% 10% TOTAL 100% 100% 101% 100% 100% 100% 99% 100% B2-tabel 2 Hvad er din personlige samlede indkomst før skat pr. år? Mindre end 100.000 kr. 22% 18% 26% 31% 7% 17% 22% 27% 100.000 199.999 kr. 23% 23% 24% 30% 13% 21% 24% 25% 200.000 299.999 kr. 11% 11% 11% 9% 14% 10% 10% 14% 300.000 399.999 kr. 14% 12% 15% 8% 23% 17% 10% 14% 400.000 499.999 kr. 8% 10% 5% 3% 15% 9% 7% 6% 500.000 599.999 kr. 3% 5% 2% 0% 8% 6% 3% 600.000 699.999 kr. 2% 2% 2% 1% 4% 3% 1% 1% 700.000 799.999 kr. 1% 2% 1% 0% 3% 2% 1% 2% 800.000 899.999 kr. 1% 2% 1% 0% 3% 1% 2% 0% 900.000 999.999 kr. 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1.000.000 kr. eller derover 0% 0% 1% 1% 1% 1% 0% Ved ikke / Ønsker ikke at svare 14% 15% 13% 17% 9% 13% 19% 10% TOTAL 99% 100% 101% 99% 100% 100% 100% 99% 17

B2-tabel 3 Hvilken type bolig bor du I? Villa 7% 6% 7% 5% 9% 4% 12% 3% Parcelhus 5% 5% 5% 3% 7% 2% 6% 7% Rækkehus 8% 10% 7% 6% 12% 6% 13% 8% Lejlighed 67% 64% 70% 67% 68% 76% 55% 68% Værelse/kollegium 12% 13% 10% 17% 3% 12% 9% 14% Anden type 2% 3% 1% 3% 0% 0% 5% 0% TOTAL 101% 101% 100% 101% 99% 100% 100% 100% B2-tabel 4 Bor du i? Et landligt område eller på en gård 2% 2% 1% 2% 1% 3% 3% En mindre by eller landsby 6% 7% 5% 6% 7% 5% 7% 6% En storby 77% 73% 80% 78% 74% 76% 77% 78% Forstad til en stor by 14% 15% 14% 12% 18% 19% 11% 13% Ved ikke 1% 2% 1% 0% 3% TOTAL 100% 99% 100% 99% 100% 100% 101% 100% 18

B2-tabel 5 Hvad er dit nuværende erhverv? Ufaglært arbejder 6% 7% 5% 6% 6% 7% 6% 5% Faglært arbejder 12% 10% 14% 8% 17% 10% 15% 11% Funktionær/tjenestemand lavere 11% 12% 10% 6% 19% 15% 9% 10% Funktionær/tjenestemand højere 13% 15% 10% 6% 24% 20% 12% 6% Selvstændig 2% 3% 1% 1% 3% 2% 2% 1% Lærling/elev/studerende 46% 44% 47% 64% 17% 41% 43% 55% Ude af erhverv/pensioneret/efterløn 3% 3% 4% 3% 4% 3% 4% 4% Medhjælpende ægtefælle 0% 1% 0% 1% Andet notér: 5% 2% 8% 3% 8% 3% 6% 6% Ønsker ikke at oplyse 2% 2% 1% 2% 2% 1% 3% 2% TOTAL 100% 99% 100% 99% 100% 102% 101% 100% B2-tabel 6 Hvad er din højeste uddannelse? 7 kl. Eller kortere 1% 1% 0% 0% 1% 2% 8-9 kl/mellemskole 2% 2% 2% 2% 2% 0% 3% 2% 10. kl /realeksamen 3% 3% 3% 4% 1% 1% 5% 2% Student/HF-eksamen 26% 25% 28% 38% 8% 23% 28% 29% Grundlæggende erhvervsuddannelse (f.eks. EFG/HH) 3% 5% 2% 2% 5% 3% 3% 2% Afsluttende erhvervsuddannelse 7% 8% 5% 7% 6% 8% 8% 4% Kort videregående uddannelse 8% 9% 6% 5% 11% 8% 7% 8% Mellemlang videregående uddannelse 28% 25% 32% 26% 32% 32% 21% 31% Lang videregående uddannelse 21% 20% 21% 12% 34% 24% 18% 19% Andet notér: 0% 0% 1% 0% 1% 1% 0% Vil ikke svare 2% 3% 0% 3% 0% 0% 6% TOTAL 101% 101% 100% 99% 101% 99% 100% 99% 19

Bilag 3 - Transportspørgsmål B3-tabel 1 Hvilke øvrige transportformer benytter du ellers til hverdag? Egen bil (Hvilke øvrige transportformer benytter du ellers til hverdag?) 17% 17% 18% 14% 23% 18% 17% 17% Cykel (Hvilke øvrige transportformer benytter du ellers til hverdag?) 22% 23% 21% 18% 28% 22% 19% 23% Bus (Hvilke øvrige transportformer benytter du ellers til hverdag?) 33% 29% 38% 36% 30% 34% 20% 45% S-tog (Hvilke øvrige transportformer benytter du ellers til hverdag?) 14% 15% 14% 14% 14% 32% 7% 1% Metro (Hvilke øvrige transportformer benytter du ellers til hverdag?) 15% 15% 15% 14% 16% 34% 7% Regional tog/intercity tog (Hvilke øvrige transportformer benytter du ellers til hverdag?) 10% 7% 12% 10% 8% 4% 13% 13% Gå-ben (Hvilke øvrige transportformer benytter du ellers til hverdag?) 52% 45% 58% 55% 46% 50% 50% 56% Kører med kolleger (Hvilke øvrige transportformer benytter du ellers til hverdag?) 3% 3% 2% 2% 4% 1% 4% 3% Jeg benytter mig ikke af flere transportformer til hverdag (Hvilke øvrige transportformer benytter du ellers til hverdag?) 16% 20% 13% 14% 19% 16% 23% 10% Andet: (Hvilke øvrige transportformer benytter du ellers til hverdag?) 3% 2% 3% 3% 3% 2% 5% 1% TOTAL 185% 176% 194% 180% 191% 213% 165% 169% 20

B3-tabel 2 Hvilken transportform benytter du typisk i fritiden? Egen bil 23% 24% 21% 17% 32% 22% 25% 21% Cykel 57% 54% 59% 61% 50% 61% 54% 54% Bus 5% 5% 5% 6% 4% 3% 4% 8% S-tog 2% 4% 1% 3% 2% 4% 4% Metro 2% 3% 2% 2% 3% 4% 3% Regional tog/intercity tog 2% 3% 1% 3% 1% 0% 2% 5% Gå-ben 6% 7% 6% 6% 8% 4% 6% 10% Kører med familie/venner mm. 1% 1% 1% 1% 0% 1% 1% 1% Andet: 1% 0% 2% 1% 1% 1% 1% 1% TOTAL 99% 101% 98% 100% 101% 100% 100% 100% B3-tabel 3 Hvilke øvrige transportformer benytter du ellers i fritiden? Egen bil 19% 20% 18% 14% 26% 21% 17% 18% Cykel 26% 26% 25% 22% 32% 25% 23% 28% Bus 42% 39% 45% 43% 40% 48% 28% 48% S-tog 24% 24% 23% 23% 25% 57% 6% 1% Metro 21% 20% 22% 20% 23% 50% 5% 2% Regional tog/intercity tog 20% 20% 20% 21% 19% 20% 20% 21% Gå-ben 59% 54% 64% 60% 58% 60% 56% 61% Kører med familie/venner mm. 20% 18% 23% 20% 21% 22% 22% 18% Jeg benytter mig ikke af andre transportformer i fritiden 5% 7% 4% 5% 7% 2% 11% 4% Andet: 3% 3% 4% 3% 3% 3% 6% 1% TOTAL 239% 231% 248% 231% 254% 308% 194% 202% 21

B3-tabel 4 Hvad er vigtigst for dig i forhold til dit valg af transportform? At have den kortest mulige transporttid 24% 27% 20% 22% 27% 30% 18% 21% At undgå unødige skift/stop/ophold 3% 4% 3% 4% 2% 5% 3% 1% At min transportform er så miljøvenlig som mulig 2% 2% 2% 1% 2% 1% 2% 3% At jeg har fleksibiliteten til selv at bestemme hvor/hvornår jeg transporterer mig 35% 32% 39% 33% 39% 36% 33% 37% At bruge min transport som motion/til at holde mig sund 8% 9% 8% 8% 9% 9% 10% 4% At kunne bruge transporttiden til at arbejde/studere mm. 1% 2% 1% 1% 1% 0% 3% 1% At have den billigst mulige transportform 20% 17% 24% 26% 12% 15% 23% 25% At min transportform er afslappende og giver tid til mig selv 5% 7% 3% 4% 6% 3% 6% 6% Andet: 1% 1% 2% 1% 2% 0% 2% 2% TOTAL 99% 101% 102% 100% 100% 99% 100% 100% 22

B3-tabel 5 Hvad er ellers vigtigt for dig i forhold til dit valg af transportform? At have den kortest mulige transporttid 44% 40% 48% 45% 43% 46% 44% 43% At undgå unødige skift/stop/ophold 35% 37% 33% 33% 38% 41% 29% 35% At min transportform er så miljøvenlig som mulig 19% 15% 23% 21% 15% 21% 19% 16% At jeg har fleksibiliteten til selv at bestemme hvor/hvornår jeg transporterer mig 40% 42% 38% 42% 37% 40% 42% 39% At bruge min transport som motion/til at holde mig sund 29% 26% 32% 32% 25% 31% 26% 29% At kunne bruge transporttiden til at arbejde/studere mm. 9% 10% 7% 9% 9% 7% 8% 12% At have den billigst mulige transportform 35% 34% 37% 37% 33% 38% 34% 34% At min transportform er afslappende og giver tid til mig selv 16% 17% 15% 16% 16% 16% 14% 18% Andet: 0% 0% 0% 1% 0% 1% TOTAL 227% 221% 233% 235% 217% 240% 217% 226% 23

B3-tabel 6 Nogle personer benytter sig stort set altid af samme transportmiddel, mens andre oftere skifter mellem transportmidler. Hvilket udsagn passer bedst på dit daglige valg af transportmiddel? Jeg bruger altid det samme transportmiddel og benytter mig stort set aldrig af andet 34% 36% 32% 36% 32% 35% 37% 30% Jeg bruger typisk det samme transportmiddel men kan af og til finde på at benytte mig af andet 54% 49% 60% 53% 57% 57% 47% 58% Jeg bruger sjældent det samme transportmiddel og kan ofte finde på at benytte mig af forskelligt 8% 8% 7% 6% 9% 7% 10% 6% Jeg bruger aldrig det samme transportmiddel og benytter mig stort set altid af forskelligt 2% 3% 1% 3% 1% 3% 3% Ved ikke 2% 4% 1% 3% 2% 1% 2% 3% TOTAL 100% 100% 101% 101% 101% 100% 99% 100% B3-tabel 7 Hvor ofte overvejer du at ændre dine transportvaner? (fx gå fra at køre i bus til at cykle, gå fra at køre i S-tog til at køre i bil, sælge bilen og i stedet købe delebil mm.) Meget ofte 2% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 3% Ofte 5% 5% 5% 3% 7% 3% 6% 6% Af og til 23% 24% 23% 23% 25% 24% 25% 21% Sjældent 41% 40% 42% 42% 39% 45% 35% 42% Aldrig 25% 25% 25% 26% 23% 24% 26% 25% Ved ikke 3% 4% 3% 4% 3% 2% 6% 3% MEAN 3,8 3,8 3,9 3,9 3,8 3,9 3,8 3,8 Standard Deviation 0,9 1 0,9 0,9 1 0,9 1 1 TOTAL 99% 100% 100% 100% 99% 100% 100% 100% 24

B3-tabel 8 Har du inden for den sidste måned overvejet at ændre dine daglige transportvaner? Ja 16% 17% 15% 16% 15% 18% 15% 15% Nej 77% 74% 80% 75% 81% 79% 74% 78% Ved ikke 7% 9% 5% 9% 4% 4% 11% 7% TOTAL 100% 100% 100% 100% 100% 101% 100% 100% B3-tabel 9 Nogle personer er mere åbne end andre overfor at ændre deres transportvaner (fx gå fra at tage bussen til at cykle, sælge bilen og tilmelde sig en delebil osv.). I hvor høj grad vil du beskrive dig selv som åben ift. til at ændre dine transportvaner? I meget høj grad 7% 6% 8% 7% 7% 5% 6% 10% I nogen grad 29% 26% 32% 28% 31% 29% 27% 32% Hverken eller 22% 25% 19% 23% 20% 21% 26% 19% I mindre grad 27% 26% 27% 26% 28% 28% 26% 27% Slet ikke 10% 10% 11% 9% 13% 12% 10% 8% Ved ikke 5% 7% 3% 7% 3% 4% 7% 5% MEAN 3,1 3,1 3 3 3,1 3,1 3,1 2,9 Standard Deviation 1,1 1,1 1,2 1,1 1,2 1,1 1,1 1,2 TOTAL 100% 100% 100% 100% 102% 99% 102% 101% 25

B3-tabel 10 Hvor ofte taler du om dine transportvaner med din mand/kone, venner, kolleger mm.? Meget ofte 3% 2% 4% 4% 2% 2% 1% 6% Ofte 11% 11% 12% 11% 11% 13% 10% 10% Af og til 34% 32% 35% 32% 36% 38% 32% 29% Sjældent 35% 35% 35% 35% 35% 35% 33% 38% Aldrig 13% 13% 14% 14% 12% 10% 17% 14% Ved ikke 4% 7% 1% 4% 3% 2% 7% 3% MEAN 3,5 3,5 3,4 3,5 3,5 3,4 3,6 3,4 Standard Deviation 1 0,9 1 1 0,9 0,9 0,9 1,1 TOTAL 100% 100% 101% 100% 99% 100% 100% 100% B3-tabel 11 En delebil er en ordning, hvor man betaler et fast månedligt abonnement. Det giver adgang til at man kan reservere en bil (forskellige størrelser og modeller) i et bestemt tidsrum. Når man har reserveret bilen er man sikker på, at den holder klar. Ja 68% 68% 69% 59% 83% 78% 61% 65% Nej 29% 28% 30% 36% 17% 21% 32% 34% Ved ikke 3% 4% 2% 4% 0% 1% 7% 1% TOTAL 100% 100% 101% 99% 100% 100% 100% 100% 26

B3-tabel 12 Kunne du finde på at benytte dig af en delebil? Ja jeg er allerede tilmeldt en delebilordning/har været tilmeldt 1% 0% 2% 1% 2% 1% 1% 1% Ja jeg har overvejet det/kunne finde på at overveje det 28% 28% 29% 27% 31% 32% 23% 29% Nej 55% 56% 54% 55% 55% 53% 56% 55% Ved ikke 15% 15% 16% 18% 12% 14% 19% 14% TOTAL 99% 99% 101% 101% 100% 100% 99% 99% B3-tabel 13 Synes du at en delebilordning kunne være/er en god løsning for dig? Ja 22% 19% 25% 22% 21% 23% 19% 23% Nej 57% 61% 54% 56% 58% 58% 55% 57% Ved ikke 21% 21% 22% 22% 21% 19% 26% 20% TOTAL 100% 101% 101% 100% 100% 100% 100% 100% B3-tabel 14 En privat delebil er en ordning som fx MinBilDinBil eller GoMore, hvor privatpersoner lejer deres egen bil ud til andre privatpersoner gennem en hjemmeside, hvor man skal være registeret bruger. Har du hørt om en private delebiler? Ja 52% 53% 51% 47% 59% 51% 46% 58% Nej 42% 37% 47% 45% 37% 45% 42% 39% Ved ikke 6% 9% 3% 7% 4% 3% 12% 3% TOTAL 100% 99% 101% 99% 100% 99% 100% 100% 27

B3-tabel 15 Kunne du finde på at benytte dig af en privat delebil? Ja jeg er allerede tilmeldt en ordning 4% 4% 5% 5% 4% 3% 4% 6% Ja jeg har overvejet det/kunne finde på at overveje det 27% 24% 29% 26% 27% 29% 24% 27% Nej 52% 55% 49% 51% 53% 50% 51% 54% Ved ikke 17% 18% 17% 18% 16% 18% 21% 14% TOTAL 100% 101% 100% 100% 100% 100% 100% 101% B3-tabel 16 Der er nu kommet en ny bycykel -ordning i København, hvor der er placeret offentlige cykler og elcykler ved fx større S-togsstationer. Man kan booke dem i forvejen og betaler et mindre beløb med kredit- eller rejsekort. Har du hørt om de nye bycykler? Ja 43% 44% 42% 42% 45% 66% 36% 22% Nej 53% 48% 57% 52% 54% 33% 54% 76% Ved ikke 4% 8% 1% 6% 1% 1% 11% 2% TOTAL 100% 100% 100% 100% 100% 100% 101% 100% B3-tabel 17 Kunne du finde på at benytte dig af bycykler? Ja jeg har allerede benyttet mig af den 3% 4% 2% 2% 5% 3% 2% 6% Ja jeg har overvejet det/kunne finde på at overveje det 33% 29% 37% 33% 34% 32% 35% 33% Nej 49% 49% 48% 49% 49% 54% 44% 47% Ved ikke 14% 17% 12% 16% 12% 11% 18% 14% TOTAL 99% 99% 99% 100% 100% 100% 99% 100% 28

B3-tabel 18.1 Cyklen er det bedste transportmiddel i bymidten (Er du enig eller uenig i følgende udsagn?) Enig 86% 84% 88% 85% 89% 90% 83% 86% Uenig 8% 10% 6% 9% 6% 5% 8% 11% Ved ikke 6% 6% 5% 6% 5% 6% 9% 3% TOTAL 100% 100% 99% 100% 100% 101% 100% 100% B3-tabel 18.2 Den offentlige transport fungerer generelt godt, der hvor jeg bor (Er du enig eller uenig i følgende udsagn?) Enig 68% 64% 73% 69% 67% 77% 54% 72% Uenig 22% 24% 21% 21% 24% 17% 30% 21% Ved ikke 9% 13% 6% 9% 9% 6% 16% 6% TOTAL 99% 101% 100% 99% 100% 100% 100% 99% B3-tabel 18.3 En bycykel er en god løsning hvis man ikke selv har en cykel med i byen (Er du enig eller uenig i følgende udsagn?) Enig 78% 71% 85% 76% 82% 81% 75% 79% Uenig 9% 13% 6% 10% 8% 4% 12% 13% Ved ikke 12% 15% 9% 13% 10% 14% 13% 8% TOTAL 99% 99% 100% 99% 100% 99% 100% 100% 29

B3-tabel 18.4 En delebil er et godt valg, hvis man ikke har så stort et behov for bil (Er du enig eller uenig i følgende udsagn?) Enig 73% 66% 80% 70% 78% 78% 69% 71% Uenig 10% 14% 6% 12% 7% 7% 10% 13% Ved ikke 17% 21% 14% 19% 15% 15% 21% 16% TOTAL 100% 101% 100% 101% 100% 100% 100% 100% B3-tabel 18.5 En taxa giver fleksibilitet og gør det nemmere at undvære bil (Er du enig eller uenig i følgende udsagn?) Enig 36% 40% 32% 35% 37% 41% 32% 33% Uenig 43% 39% 47% 44% 40% 39% 44% 47% Ved ikke 21% 21% 22% 21% 23% 21% 23% 20% TOTAL 100% 100% 101% 100% 100% 101% 99% 100% B3-tabel 19.1 Jeg bruger min transporttid til noget der giver mig værdi, fx arbejde eller afslapning. ( Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: ) 5 Meget enig 13% 13% 14% 14% 13% 14% 16% 10% 4 Enig 31% 28% 34% 28% 35% 30% 29% 33% 3 Hverken eller 26% 28% 24% 26% 26% 26% 24% 27% 2 Uenig 18% 18% 18% 20% 15% 17% 19% 19% 1 Meget uenig 8% 8% 8% 8% 9% 10% 7% 8% Ved ikke 3% 4% 2% 4% 2% 3% 4% 3% MEAN 3,2 3,2 3,3 3,2 3,3 3,2 3,3 3,2 Standard Deviation 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,1 TOTAL 99% 99% 100% 100% 100% 100% 99% 100% 30

B3-tabel 19.2 Kollektive og grønnere løsninger er nødvendige, når vi skal mindske forureningen fra transport. ( Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: ) 5 Meget enig 33% 31% 35% 34% 30% 38% 29% 29% 4 Enig 44% 43% 46% 43% 47% 43% 41% 49% 3 Hverken eller 15% 16% 14% 15% 14% 13% 17% 15% 2 Uenig 3% 4% 2% 2% 4% 1% 5% 3% 1 Meget uenig 1% 2% 0% 1% 2% 1% 2% 1% Ved ikke 4% 5% 3% 4% 3% 4% 6% 2% MEAN 4,1 4 4,2 4,1 4 4,2 4 4 Standard Deviation 0,9 0,9 0,8 0,8 0,9 0,8 0,9 0,8 TOTAL 100% 101% 100% 99% 100% 100% 100% 99% B3-tabel 19.3 Der skal være plads til alle i trafikken, også selv om det betyder mindre plads til bilerne. ( Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: ) 5 Meget enig 24% 23% 24% 25% 21% 25% 27% 19% 4 Enig 40% 38% 42% 38% 42% 38% 33% 49% 3 Hverken eller 21% 20% 21% 21% 21% 19% 23% 20% 2 Uenig 8% 9% 7% 7% 9% 11% 6% 7% 1 Meget uenig 2% 3% 1% 2% 3% 2% 4% 0% Ved ikke 6% 7% 5% 7% 4% 6% 6% 5% MEAN 3,8 3,7 3,8 3,8 3,7 3,8 3,8 3,8 Standard Deviation 1 1 0,9 1 1 1 1,1 0,8 TOTAL 101% 100% 100% 100% 100% 101% 99% 100% 31

B3-tabel 19.4 Jeg prioriterer gode forbindelser til kollektiv transport (bus/tog) når jeg vælger job eller bolig. ( Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: ) 5 Meget enig 17% 13% 20% 17% 16% 18% 19% 14% 4 Enig 29% 25% 33% 29% 30% 30% 25% 33% 3 Hverken eller 27% 30% 25% 27% 28% 27% 27% 27% 2 Uenig 12% 14% 11% 11% 14% 14% 12% 11% 1 Meget uenig 7% 9% 5% 7% 7% 6% 9% 7% Ved ikke 7% 8% 6% 8% 4% 5% 8% 8% MEAN 3,4 3,2 3,6 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 Standard Deviation 1,2 1,2 1,1 1,2 1,1 1,1 1,2 1,1 TOTAL 99% 99% 100% 99% 99% 100% 100% 100% B3-tabel 19.5 Jeg accepterer andres valg af transport, også selv om det betyder fx overfyldte toge eller trængsel på vejene. ( Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: ) 5 Meget enig 17% 16% 18% 18% 16% 15% 24% 14% 4 Enig 44% 42% 46% 42% 47% 47% 43% 41% 3 Hverken eller 23% 22% 24% 23% 23% 22% 21% 27% 2 Uenig 6% 8% 4% 6% 7% 7% 4% 8% 1 Meget uenig 1% 2% 0% 1% 1% 1% 1% 1% Ved ikke 8% 9% 7% 9% 6% 8% 7% 9% MEAN 3,8 3,7 3,8 3,8 3,7 3,7 3,9 3,6 Standard Deviation 0,9 0,9 0,8 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 TOTAL 99% 99% 99% 99% 100% 100% 100% 100% 32