Forskningsbaseret dokumentation, paradigmer og praksisformer I rehabiliteringsfeltet

Relaterede dokumenter
Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

MASTERAFHANDLING. Radiografikunsten The Art of Radiography

Interventionsforskning på lænderyg for arbejdsfastholdelse

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Forudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Retur til indholdsfortegnelse

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?

human first Indsatsområder

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

Dokumentation, udvikling og forskning - hvordan skelner vi? Forskernetværket i palliation 31. oktober 2012, Århus Helle Timm, centerchef PAVI

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

KOMMUNESAMARBEJDE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D,

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?

Kvalitet fra ekspertens, statens og borgerens forskellige synsvinkler. Filosofiske overvejelser.

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET

Psykiatrisk Forløbskoordination. Projektets forankring i hverdagen. Hvem er vores samarbejdspartere?

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

INKLUSION OG EKSKLUSION

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet

Naturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på?

Patientcentering Partnerskab

AARHUS UNIVERSITET. Aftalegrundlaget er dynamisk og et udtryk for det aktuelle samarbejde og skal som sådan løbende ajourføres.

Anne Illemann Christensen

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Kommissorium AARHUS UNIVERSITET. Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR)

Forskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Stat og sundhedssystem under forandring Velfærdsstatens interpellation: hvilken rolle spiller henholdsvis omsorg og (velfærds)teknologi?

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Interview i klinisk praksis

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Koncern Kvalitet, CFK Center for Folkesundhed og Kvalitetudvikling, RM og

Detaljerede program. Hvidbogens rehabiliteringsbegreb gennem de sidste 10 år, hvor demografi og velfærdsøkonomi fik et par andre hovedroller

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

20. december Side 1

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Principnotat om universitetsklinikker

Helle M. Christensen

Overvægtige småbørn i den primære sundhedssektor

Forskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Når RCT ikke er vejen frem

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL

Evaluering af komplekse teknologier

Visitatorårskursus nyt i pipelinen. Tina Jørgensen, Chefkonsulent, KL

Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø

REHABILITERING af patienter med lungekræft

Sundhed på tværs? Oplæg for Sund By Netværkets tobaksgruppe. Den 22. maj 2017 Ditte Heering Holt

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

Workshop. Samarbejde mellem forskning og praksis

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE

Sundhedsaftale

Rehabilitering og forsknings- udviklingsaktiviteter

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan?

Afhængighed som sygdomsbegreb i et humanistisk perspektiv

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser

Jeg ville gerne hjem og bruge mine egne ting. - om rehabilitering i hjemmet.

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Forskning på sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten

Er der andre måder at tænke fysioterapi på?

Electronic Quality of Life EQOL. Baggrund Metoder Resultater. Neurodagen

Fra integration til inklusion

Palliation til børn og unge og deres familier

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

14/05/2018 HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) OUTCOME RATING SCALE (ORS) HVAD ER FIT?

Transkript:

Forskningsbaseret dokumentation, paradigmer og praksisformer I rehabiliteringsfeltet Uffe Juul Jensen Institut for kultur og samfund, Aarhus Universitet Visiting professor: department of Social Science, Health and Medicine. King s College London

Tillykke til Helle Også til Statens Institut for Folkesundhed Men er det nu også fornuftigt at udvikle rehabiliterings- og palliationsindsatser?

Tidens fornuft (1) Mest mulig sundhed for pengene Antagelser bag den omkostnings-effektive tilgang: Sundhed fremmes gennem forskellige former for praksis Rationel planlægning og praksisudvikling forudsætter at vi kan måle og sammenligne effekten af forskellige indsatser

Tidens fornuft (2) Men har vi fælles standard for dokumentation på tværs af raksisfelter? RCT som gold standard? Videnskabsteoretisk uholdbart: Den kumulative videnskabsopfattelse opgivet Standarder for gyldighed afhængige af praksiskonteksten

Paradigmer og udvikling Vidensudvikling: Paradigme-skift/ epistemiske brud Kan vi overføre den naturvidenskabelige paradigme-forståelse på praksis-udvikling? Nej. Hos Kuhn er paradigmerne uafhængige af samfundsmæssige og politiske kontekster

Samfund og rationalitet Vi kan søge at begrænse partikulære samfundsmæssige interessers betydning på forskning og forskudsudvikling Men vi kan ikke neutralisere de partikulære interesser og ophæve konflikter og kampe mellem dem. Betyder det, at udviklingen af praksis er videnskabeligt set irrationel? Eksempel: Daginstitutions-området

Udvikling af institutionelle paradigmer Hvordan så forstå udviklingen på sundhedsområdet? Institutionel praksis er ikke mekanisk afspejling af skiftende samfundsøkonomiske/politiske vilkår, interesser og værdier Fokus for analyse: paradigmer I betydningen: Eksemplariske måder at løse samfundsmæssigt anerkendte problemer

År til liv Den sygdomsorienterede praksis som paradigme (eksemplarisk praksis i ca. 200 år). Svar på samfundsmæssigt anerkendte problemer Etablering af metoder og standarder for dokumentation som gradvist forbedrer muligheden for målopfyldelse.

Det sygdomsorienterede paradigme - ved en grænse? Situations-orienteret praksis (bl.a den biopsyko-sociale model) og samfundsorienteret praksis har været underlagt det sygdomsorienterede paradigme Aktuelle udfordringer af det sygdomsorienterede paradigme: Rehabiliteringspraksis i almindelighed og palliativ indsats i særdeleshed.

Et nyt paradigme på vej (1)? Ny problematik: At fremme velbefindende - selv med funktionsnedsættelse eller kronisk sygdom. Problematikken har samfundsmæssige forudsætninger (strukturelle forandringer); teknologiske forudsætninger, men er også affødt af det sygdomsorienterede paradigmes succes.

Et nyt paradigme på vej (2)? En ny problematik nødvendiggør nye tilgange, metoder, dokumentationsformer. Fremme af velbefindende kræver en subjektorienteret tilgang En subjekt-orienteret tilgang kræver kvalitative metoder

Et nyt paradigme på vej (3)? Et institutionelt paradigme er en eksemplarisk praksis Dvs. en praksis som kan danne forbillede mhp løsning også uden for det felt, hvor den er dannet Største udfordring i dag : sammensætning og koordinering af en mangfoldige tilgange, praksisser med forskellige standarder for dokumentation

Palliativ indsats som revolutionær praksis? Det sygdoms-orienterede paradigme: Døden (udforskningen af den døde krop) var basis for vores viden om livet- som-genstand-for-ekspertmæssigforvaltning Kan livet med skrøbelighed og i dødens nærhed være kilde til et nyt paradigme : en ny viden og ny praksis til fremme af velbefindende i hele livet; det levede liv? Som kilde til erfaringer med koordinering af sygdoms-og situationsorienterede insatser i et subjekt-perspektiv