Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl.9.00-13.00 1
Indholdsfortegnelse Forord...side 3 Beskrivelse side 3 Forberedelse for læren.....side 3 Mål..side 4 Færdighedsmål...side 4 Metodebeskrivelse...side 4 Pædagogiske overvejelser...side 5 Lærens rolle..side 5 Baggrundsviden....side 6 Hvilke forhold skal der til for en plante kan vokse side 6 Jordbundsforhold...side 6 Frøets udvikling...side 7 Efter bearbejdning...side 8 2
Forord Alle folkeskoler i Fredensborg kommune skal igennem Danmarks første såkaldte naturkanon, med skolen i virkeligheden i spidsen. Naturkanonen har til formål at skabe større natur kendskab til de enkelte klassetrin. Klimaplanteskolen, som er i samarbejde med naturstyrelsen, er for alle første klasser i Fredensborg kommune. Eleverne skal lære at plante små frø og planter, samt forstå processen. Beskrivelse Eleverne skal plante små træplanter ud i klimaplanteskolen i Humlebæk. Eleverne sætter linjer af og graver plantehuller. Vander om nødvendigt og plante træerne, sådan at de understøtter planternes behov Forberedelse for læren Læs f.eks.: Børn og træer 1.-3. klasse (Natur og teknik i naturen af Malene Bendix m.fl.) især om fotosyntese, hvad sker der inde i et træ og biologisk mangfoldighed. 3
Mål Formålet ved forløbet er at give eleverne indsigt i: Hvilke behov har de enkelte træarter har for jordbund, fugtighed, lys, læ mv. Hvordan påvirker træerne hinanden i et fælles skovmiljø Hvilke betydning træende har for klimaet og for andre planter og dyr Færdighedsmål Eleven indsamler og undersøger organismer i den nære natur Eleven har viden om dyr, planter og svampe. Metodebeskrivelse klassen/klasserne bliver delt op i to hold. Det ene hold bliver sendt i skoven med en eller flere lærere. Her får de som opgave at skulle finde så mange frø som muligt. Det kan eksempelvis være agern eller bog. De fundne frø skal sås to gange frøets størrelse ned i den lille jordsæk, som bliver taget med hjem i klassen. Processen kan nu følges, og den lille plante skal passes. Der kan du tage en snak om hvad der sker i plantens forskellige udviklingsstadier, og hvad der skal til, for at frøet kan spire. Det andet hold får en simpel og forstålig formidling omkring plantning, hvordan planten kan vokse, hvordan jorden skal være og hvilke forhold der skal til, for at planten kan trives. Derefter bliver eleverne sat i gang med at plante små træer i det klargjorte areal, som befinder sig på klimaplanteskolen i Krogerup skov. De lærer hvordan man afmåler lige linjer at plante på, hvordan man bruge spaden og graver rigtige plantehuller. Derefter er der den praktiske udførelse tilbage hvor der først afmåles og hvor der så plantes. Til sidst kan eleverne vedligeholde af de forrige plantninger, hvis dette er nødvendigt. De to hold skifter efter frokost, så alle eleverne får prøvet det hele. 4
Pædagogiske overvejelser Formidlingen forgår både som monolog og dialog. I den alder er det vigtigt at spørge ind med åbne spørgsmål til hvad eleverne tror, og på den måde få eleverne så meget på banen som muligt. Dette for at fastholde koncentrationen. Eleverne bliver efter instruktionen, selv sat i gang med det praktisk. De får selv lov til at prøve sig frem med hvordan man planter og sår, så de rent praktisk afprøver teorien. Det er samtidig vigtigt at gøre formidlingerne visuelle, eleverne skal have lov til at både se og røre frø, jord og planter. Lærens rolle Du er ansvarlig for at forberede eleverne til arrangementet. Under besøget er du ansvarlig for det sociale miljø i klassen og undervise klassen i forløbet med skovfrøene. Efterbearbejde besøget fagligt. 5
Baggrundsviden Hvilke forhold skal der til for en plante kan vokse? For at en plante kan vokse, skal der fire helt basale ting til stede: vand, kuldioxid, næringsstoffer og sollys. Vand, sol, og kuldioxid bliver til ilt og sukker. Det er den proces vi kalder for fotosyntese (Kuldioxid+ vand+ sollys= sukker+ ilt) Ilten bruger vi mennesker til at trækker vejret, og sukkeren, også kaldet glukose, omdannes til stivelse. Stivelsen vil, sammen med de næringssalte planten får fra jorden, bygges om til alle de stoffer en plante består af. Vand bliver sammen med næringsstofferne optaget gennem rødderne, og bliver ført op igennem plantens stængel. Kuldioxid (co2, som er den luft vi ånder ud) bliver optaget fra luften, og lys kommer fra solen. Jordbundsforhold For at et træ skal trives, er det vigtigt at jordbundsforholdene er som de skal være. Træer har forskellige jordbundsforhold, nogle har brug for en meget våd jord for at kunne optage næringsstofferne. Mens andre træer ikke har brug for særlig mange nærringstoffer, og derfor ikke har brug for at stå på næringsrig jord. Eksempelves trives egetræer bedst på leret jord, dunbirk på våd jord og rødgran vokser fint på gruset og sandet jord. 6
Frøets udvikling: Et frø bliver dannet ved bestøvning. Det sker ved, at et pollenkorn fra en hanblomst lander på en hunblomst, hvor det vil vokse sig ind i hunblomstens frøanlæg i frugtknuden. Et frø består af en frøskal, en kim og evt. frøhvide (ikke alle frø har frøhvide) Frøskallen beskytter kimen, og frøhviden er næring til kimen. Kimen består af, en kimrod, en kimknop og et eller to kimblade For et frø kan spire, skal der være min. 5-8 grader varierende efter planteart. Det skal bruge vand, som det optager gennem frøskallen. Nogle frø skal have lys for at spirer, mens andre bliver hæmmet af lys. Det er vigtigt hverken at drukne frøet eller ligge det for langt nede i jorden, da det er væsentligt for et frøs spirring, at der kan komme ilt til frøet. Når frøet så spirer, vil det først lade kimroden vokse ned i jorden for at optage vand og næringsstoffer. Derefter skyder kimknoppen op ad jorden, og bliver med tiden en stor fuldvoksen plante. 7
Efterbearbejdning Følge spiringen af skovfrøene og plante dem ud til foråret. Luge om og vande de små træer og følge deres udvikling i skolen. Måle dem og følge deres vækst. Klasse kan også besøge klimaplanteskolen og følge de plantede træer ved måling, lugning og andre relaterede emner. 8