BEFOLKNINGS- OG BOLIGANALYSE

BILAG 2 FREDERIKSBERG KOMMUNE BEFOLKNINGS- OG BOLIGANALYSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. 30502 DOKUMENTNR. VERSION 0.2 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET MALN KONTROLLERET KRBR (16/10/12) GODKENDT

2/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE INDHOLD 1 Sammenfatning 2 2 Generel befolknings- og boligstatistik 4 2.1 Befolkningsudvikling 5 2.2 Aldersfordeling 7 2.3 Fødsler 9 2.4 Til - og fraflyttede 10 2.5 Familietyper 12 2.6 Uddannelse 14 2.7 Socioøkonomisk status 15 2.8 Familieindkomst 16 2.9 Boligtyper og -alder 17 2.10 Ejerforhold 18 2.11 Bolig- og husstandsstørrelser 18 2.12 Sanitetsforhold 19 3 Specifik befolknings- og boligstatistik 21 3.1 Metode 21 3.2 Boligtyper 22 3.3 Befolkningsvækst og byggeri 24 3.4 Lejligheder over 100 m 2 30 3.5 De 22 årige 34 4 Anbefalinger 37 1 Sammenfatning Dette notat indeholder befolknings- og boligstatistik for Frederiksberg Kommune. Formålet er at informere den igangværende kommuneplanlægning, både om generelle tendenser og mere konkrete problemstillinger, i forhold til boligmassen og befolkningsudviklingen. Notatet beskæftiger sig med udviklingen på Frederiksberg i en generel og en specifik del. I den generelle del gives der et overblik over de seneste års udvikling sammenlignet med andre kommuner, regionen og landet. I den specifikke del gås der tæt på konkrete sammenhænge mellem boliger og befolkning. Frederiksberg har været begunstiget af de overordnede udviklingstendenser, og har formået at udnytte det til en stor vækst, og især en fremgang indenfor småbørnsfamilier og unge. Der er både sket en stigning i antallet af fødsler, men det er især et stort flytteoverskud, der har givet en befolkningsvækst.

BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 3/39 Væksten stammer ikke primært fra byggeri af nye boliger, men fra en øget udnyttelse af den eksisterende boligmasse, især siden 2007. Boligmassen er kendetegnet med en altoverskyggende andel etageboliger, overvejende fra før 1940. Der er, sammenlignet med andre kommuner, mange store lejligheder. Det er også lejlighederne, der ser ud til at have modtaget meget af væksten. Her kan særligt peges på de store lejligheder, der nu rummer en større andel af befolkningen, end for syv år siden. Der kan dog stadig peges på en andel større boliger der bebos af en til to beboere, herunder også en del ældre - en andel der ikke er faldet i perioden. Frederiksberg ligger højt og udvikler sig stadigt positivt, når der ses på socioøkonomiske forhold som uddannelse og indkomst. Samtidig er der sket en ændring i husstandstyperne, hvor flere par og enlige med børn er kommet til. En anden central gruppe i Frederiksbergs udvikling er de unge, som Frederiksberg udøver en stor tiltrækning på. En del flytter i kollegier og lignende, men ellers flytter de overordnet i de samme boligtyper som resten af befolkningen - omend lidt mindre boliger. Bor man på Frederiksberg som ung - 22 årig - er to- og treværelseslejligheder den typiske bolig. Ikke mange bor alene, særligt ikke udenfor kollegier og etværelseslejligheder.

4/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE

BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 5/39 2 Generel befolknings- og boligstatistik Formålet med den generelle befolknings- og boligstatistik er at tegne et billede af de overordnede udviklingstræk i Frederiksberg Kommune, sammenlignet med tendenser fra lands- og regionalt niveau. Det er valgt at sammenligne Frederiksberg med Københavns Kommune, Region Hovedstaden, samt fire vestegnskommuner og de nære forstadskommuner, jævnfør Fingerplanen. Det er vigtigt at være opmærksom på at bystrukturen og befolkningssammensætningen på Frederiksberg adskiller sig fra resten af landet, og der derfor sjældent vil være direkte sammenlignelige forhold. Alligevel holdes tallene op mod andre kommuner, for om ikke andet at give en reference-ramme, og understrege eventuelle ligheder og forskelle. Samtlige kommuner indgår ikke i alle sammenligninger men der er udvalgt de relevante i de enkelte tabeler og figurer. Alle tal i den generelle befolknings- og boligstatistik er hentet fra Danmarks Statistiks statistikbanken.dk

6/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 2.1 Befolkningsudvikling Figur 2.1.1 Indbyggertal i Frederiksberg Kommune 2006-2012 Befolkningstallet på Frederiksberg Kommune er steget med 8.400 personer, fra 91.800 i 2006 til 100.200 i 2012. Det svarer til en befolkningsvækst på 9 %. Til sammenligning har væksten i samme periode været på 3 % på landsplan, 5 % i Region Hovedstaden og 10 % i Københavns Kommune. I de øvrige omkringliggende kommuner har væksten samlet set været på 3 %. Gentofte har haft den højeste vækst med 6 %, og Herlev den laveste med -2 %. Figur 2.1.2 Relativ udvikling i indbyggertal 2006-2012

BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 7/39 Væksten siden 2008 har især været markant - både Region Hovedstaden under et, men især København og Frederiksberg har oplevet betydeligt højere vækstrater end landet som helhed, og i forhold til de omkringliggende kommuner. I hele landet er tendensen, at væksten i denne periode har centreret sig omkring de største byer i langt højere grad end de foregående år. Konsekvensen har derfor for mange kommuner været et fald i udviklingen, men Frederiksberg er en af de få kommuner, hvor konsekvensen har været en stor vækst. Figur 2.1.3 Indekseret befolkningsudvikling 2006-2012

8/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 2.2 Aldersfordeling Figur 2.2.1 Relativ aldersfordeling 2012 Frederiksberg er karakteriseret ved en meget høj andel af personer i aldersgruppen 20-40, hvor især de 25-35 årige udgør en stor andel. Det gælder ikke bare i forhold til den samlede aldersfordeling, men i endnu højere grad når man sammenligner med resten af landet og med de omkringliggende kommuner. Omvendt har Frederiksberg en lavere andel af børn og unge (dog undtaget de 0-2 årige) samt 40-65 årige. Aldersfordelingen på Frederiksberg er meget sammenfaldende med Københavns. Forskellene består i færre i aldersgruppen 20-31 år samt flere 55+ årige. Andel af befolkningen 0-19 årige 20-39 årige 40-64 årige 65+ årige Hele landet 24 % 25 % 34 % 17 % Region Hovedstaden 23 % 29 % 32 % 16 % Frederiksberg 19 % 37 % 28 % 16 % København 19 % 43 % 27 % 10 % Omkringliggende kommuner 24 % 23 % 34 % 18 % Siden 2006 er aldersfordelingen forskudt, og som det fremgår af grafen, er der nogle aldersgrupper, der udgør en større del af befolkningen nu for eksempel de 26-33 årige og de 63-70 årige. En del af denne udvikling kan forklares med størrelsesforholdet mellem de forskellige årgange, som er tydelig omkring de 63-70 årige, der også udgjorde en stor andel i 2006, men blot var 6 år yngre. Hvis man i stedet holder aldersfordelingen op mod den landsdækkende aldersfordeling i henholdsvis 2006 og 2012, fremgår det at Frederiksberg i forhold til resten af landet især har fået en større andel af 0-4 årige, 22-25 årige og 34-38

BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 9/39 årige. For alle aldersgrupper under 50 år har kommunen enten samme eller større andel. For de fleste årgange over 50 år, har Frederiksberg fået en mindre andel i forhold til resten af landet. Sat i forhold til den overordnede befolkningsudvikling antyder tallene, at Frederiksberg især er gået frem i forhold til småbørnsfamilier og unge. 3,0% 2006 2012 2,0% 1,0% 0,0% 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 Figur 2.2.2 Relativ aldersfordeling 2006 og 2012 Figur 2.2.3 Udvikling i indbyggertal 2006-2012 for forskellige aldersgrupper

10/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% Frederiksberg Hele landet 0-5 år 6-17 år 18-24 år 25-39 år 40-59 år 60-74 år 75+ år Figur 2.2.4 Vækstrater 2006-2012 for forskellige aldersgrupper 2.3 Fødsler Antallet af fødsler har på landsplan udviklet sig i nedadgående retning i perioden 2006-2011. Forklaringen på dette fald skal dels findes i en faldende fertilitet (færre fødte børn pr. kvinde i alderen 15-49 år), og dels i de små årgange der nu er i den såkaldt højfertile alder sidst i tyverne og i starten af trediverne. Frederiksberg Kommune har (ligesom Københavns Kommune) dog oplevet en stor stigning i antal fødsler siden 2006. Figur 2.3.1 Relativ udvikling i antal fødsler 2006-2011

BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 11/39 I Frederiksberg Kommune steg antallet af fødsler fra ca. 1.500 i 2006 til knap 1.700 i 2010 hvorefter antallet igen faldt lidt til knap 1.600 i 2011, i høj grad betinget af et fald i fertiliteten, der gjorde sig gældende på landsplan. Figur 2.3.2 Antal nyfødte i Frederiksberg Kommune 2006-2011 2.4 Til - og fraflyttede Frederiksberg Kommune har siden 2007 haft en stabil indvandring på ca. 3.000 personer årligt samt en udvandring på ca. 2.250 udvandrede årligt 1. Figur 2.4.1 Indvandrede og udvandrede i Frederiksberg Kommune 2006-2011 1 ved vandringer forstås flytninger fra/til Frederiksberg Kommune til/fra udlandet

12/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE Den mellemkommunale fraflytning var større end tilflytningen i 2006 men de efterfølgende år har alle haft flere tilflyttere end fraflyttere. Figur 2.4.2 Mellemkommunale til- og fraflyttere i Frederiksberg Kommune 2006-2011 I årene 2006-2008 var det i særlig grad nettovandringen, der medvirkede til det stigende indbyggertal i Frederiksberg Kommune, men i 2009 og 2010 blev nettovandringen dog overgået af en ganske stor mellemkommunal nettotilflytning. I 2011 var det igen nettovandringen som bidrog til den største del af befolkningstilvæksten.

BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 13/39 Figur 2.4.3 Nettovandring og nettotilflytning (mellemkommunal) i Frederiksberg Kommune 2006-2011 2.5 Familietyper Frederiksberg Kommune har (ligesom Københavns Kommune) relativt mange enlige uden børn, mens andelen af par med eller uden børn er relativt lille sammenlignet med landsgennemsnittet i Region Hovedstaden. Figur 2.5.1 Familietypefordeling 2011

14/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE Siden 2006 har der været en relativt stor stigning i antallet af par og enlige med børn i kommunen.. Figur 2.5.2 Udvikling i familietyper i Frederiksberg Kommune 2006-2011 Sammenlignet med andre områder er det tydeligt at der i Frederiksberg Kommune er sket en stor stigning i antallet af par med børn. Figur 2.5.3 Udvikling i par med børn i forskellige områder 2006-2011

BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 15/39 2.6 Uddannelse Blandt de 25-59-årige har der været en stigning i andelen med lang videregående uddannelse, og markant færre med grundskole eller gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Figur 2.6.1 Højst gennemførte uddannelse blandt 25-59-årige i Frederiksberg Kommuner 2006 og 2012 Sammenlignet med andre kommuner ligger Frederiksberg markant højt, når man opgør andelen af 25-59-årige med videregående uddannelse. Figur 2.6.2 Andel 25-59-årige med videregående uddannelse 2006-2012

16/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 2.7 Socioøkonomisk status Blandt de 25-59-årige har der været et fald i andel af lønmodtagere og omvendt en stigning i gruppen "pensionister og andre udenfor arbejdsstyrken". Figur 2.7.1 Socioøkonomisk status blandt 25-59-årige i Frederiksberg Kommuner 2007 og 2011 Figur 2.7.2 Andel selvstændige og lønmodtagere blandt 25-59-årige i forskellige områder 2007 og 2011

BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 17/39 2.8 Familieindkomst Blandt par med børn ligger Frederiksberg Kommune blandt de kommuner, der har de højeste gennemsnitsindkomster. Figur 2.8.1 Gennemsnitsindkomst for par med børn i forskellige områder 2006 og 2010 Figur 2.8.2 Relativ udvikling i gennemsnitsindkomst for par med børn i forskellige områder 2006-2010

18/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 2.9 Boligtyper og -alder Frederiksberg Kommune er kendetegnet ved en meget høj andel etageboliger. 95 % bor således i etagebolig. Figur 2.9.1 Fordeling af boligtyper i forskellige områder 2012 Langt størsteparten af etageboligerne i Frederiksberg Kommune er opført før 1940 og kun ganske få er nyere end år 2000. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Region Hovedstaden Hele landet Frederiksberg København Omkringliggende 0% Før 1940 1940-1959 1960-1979 1980-1999 2000+ Figur 2.9.2 Opførelsesår for etageboliger i forskellige områder 2012

BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 19/39 2.10 Ejerforhold Frederiksberg Kommunes lejligheder er kendetegnet ved mange andelsboliger, og også en stor andel privatejede - omvendt er meget få af boligerne ejet af almene boligselskaber. Der er tale om beboede etageboliger, for at sikre sammenlignelighed på tværs af områderne. 100% 80% A/S, ApS og andre selskaber Almene boligselskaber 60% Andet el uoplyst 40% Offentlig myndighed 20% Private andelsboligforeninger 0% Hele landet Region Hovedstaden Frederiksberg København Omkringliggen... Privatpersoner inkl I/S Figur 2.10.1 Andel boliger efter ejerforhold i forskellige områder 2012 2.11 Bolig- og husstandsstørrelser Etageboligerne i Frederiksberg Kommune er generelt større (målt i antal værelser) end etageboliger i andre kommuner. Især andelen af lejligheder med 3-4 værelser samt 5+ værelser er relativt stor i Frederiksberg Kommune. Figur 2.11.1 Etageboliger fordelt på antal værelser i forskellige områder 2012

20/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE Etageboligerne i Frederiksberg Kommune bebos generelt af større husstande end i andre kommuner. Figur 2.11.2 Etageboliger fordelt på husstandsstørrelser i forskellige områder 2012 2.12 Sanitetsforhold Langt størstedelen af etageboligerne i Frederiksberg Kommune er med toilet og bad i lejligheden. Andelen af lejligheder uden adgang til bad er dog stadig relativt høj sammenlignet med andre områder. Figur 2.12.1 Sanitetsforhold i etageboligerne i forskellige områder 2012

BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 21/39

22/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 3 Specifik befolknings- og boligstatistik Formålet med den specifikke befolknings- og boligstatistik er at lave en detaljeret undersøgelse af sammenhængen mellem boliger og beboere i kommunen. På den måde kan forskellige historier og formodninger om 'hvem der bor i hvad' måske af- eller bekræftes - eller i hvert fald kvalificeres. Det kunne for eksempel være at 'Frederiksberg er fuld af store lejligheder, der bebos af en ældre dame'. Analysen er gennemført gennem en samkøring af CPR- og BBR-registrene. Grunddata findes derfor helt detaljeret - på den enkelte person og bolig. Udfordringen i analysen er at trække overordnede tendenser ud af disse data. Materialet er meget omfattende, og analyseresultaterne er blot nogle af de forhold, der kan undersøges. 3.1 Metode I første omgang behandles data fra BBR- og CPR-registret hver for sig - der dannes en entydig nøgle med kode for adressen på enhedsniveau, med vejkode, husnummer og bogstav, etage og enhed. I CPR-registret fjernes i øvrigt hændelser på administrative adresser (vejkode 99XX). Derefter kobles der via GIS til kvartersniveau, så der for alle adresser er angivelse af, hvilket kvarter det ligger i. BBR-registret indeholder relevante oplysninger om boligtype, størrelse og lignende. Alle enheder med objektstatus forskellig fra '1' er fjernet. Derudover er der sket en manuel oprensning af fejl i BBR, hvor der optræder flere enheder på samme enhedsadresse. Data er sammenkørt på enhedsniveau, med individ-data som styrende, på den måde at alle individ-hændelser er taget med, og BBR-oplysningerne relateres hertil. Hvor der ikke er match er på enhedsniveau, er det undersøgt om der på næste entydige niveau (etage), kun er en enhed, så CPR-hændelserne kan antages at henføre til denne. I sidste ende er 98,3 % af CPR-hændelserne beriget med BBR-data (her ses bort fra de 1,4 % der er administrative vejkoder, og derfor ikke indgår). De sidste 1,7 % kan ikke relateres til en adresse. Afvigelsen er større længere tilbage i historikken. I 2004 kan 2,2 % ikke kobles til BBR-data, mens det i 2012 kun er 0,4 %. Det skyldes, at mens CPR-registret har komplet historik, bliver BBR-registret løbende opdateret, og indeholder derfor kun nyeste oplysninger. Ligeledes er de ikke-geokodede 1,7 % ikke tilfældigt fordelt over boligtype og personens alder. For eksempel har ældre en voldsom overrepræsentation i samkøringsfejlene, mens unge har en lille overrepræsentation. Det skyldes sandsynligvis hvilke boligtyper, de typisk bebor, hvor enheder i for eksempel en institution typisk kan være registreret på forskellige måder i CPR og BBR. Det kan for eksempel betyde, at beboerne på et kollegium ikke kan samkøres fordi enheder ikke er registreret på samme måde i BBR og CPR, at boligerne står opført som et antal et-værelseslejligheder eller endda som en enhed med mange værelser.

BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 23/39 Endelig kan der også være manglende og urigtige oplysninger i registrene. Samkøringen kan i sagens natur ikke blive bedre end de oplysninger, den baseres på. CPR må antages at have en meget høj nøjagtighed, mens BBR baserer sig på indberettede oplysninger, og derfor vil have en større andel af fejl og unøjagtigheder. I den videre behandling af data, er det en udfordring, at man ikke umiddelbart kan udvælge for eksempel alle rækkehuse, og karakterisere hvem der bor i dem. Det kan godt lade sig gøre at optælle hvor mange der bor i boligtypen i alt, hvor mange der har en given alder og så videre, men det er vanskeligt på en entydig og komplet måde at kategorisere husstandstypen, grundet de mange forskellige sammensætninger, der kan optræde, og at der ikke i disse data-sæt findes oplysninger om relationerne mellem individerne. Derfor er der i stedet fokuseret på at lave 'nedslag' i data, der besvarer konkrete spørgsmål om bestemte grupper og boligtyper. 3.2 Boligtyper Skemaet viser antal personer, der bor i forskellige boligtyper. Kategorien 'andet' indeholder også de personer, der ikke kan kobles med BBR-oplysninger - denne gruppe falder fra 2,2 til 0,4 % fra 2004 til 2011, hvilket skal bemærkes når man overvejer om det er sket en ændring i boligtypefordelingen. 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 En-familie 2.961 3.027 2.969 2.984 3.038 3.050 3.085 3.122 Rækkehuse 1.473 1.494 1.471 1.478 1.520 1.580 1.609 1.577 Etage 83.914 83.915 84.339 85.384 87.380 88.935 91.409 92.749 Andet 2.821 2.811 2.859 3.014 2.582 2.584 1.996 2.002 I alt 91.169 91.247 91.638 92.860 94.520 96.149 98.099 99.450 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 En-familie 3,2 % 3,3 % 3,2 % 3,2 % 3,2 % 3,2 % 3,1 % 3,1 % Rækkehuse 1,6 % 1,6 % 1,6 % 1,6 % 1,6 % 1,6 % 1,6 % 1,6 % Etage 92,0 % 92,0 % 92,0 % 91,9 % 92,4 % 92,5 % 93,2 % 93,3 % Andet 3,1 % 3,1 % 3,1 % 3,2 % 2,7 % 2,7 % 2,0 % 2,0 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Figur 3.2.1 Befolkningen fordelt på boligtyper, absolutte og relative tal - Kilde: Data-samkøring Med det i mente, kan der ikke umiddelbart spores nogen væsentlig forskydning mellem boligtyperne. Den lille stigning i andelen af etageboliger kan måske delvis forklares med faldet i kategorien 'Andet', som blandt andet dækker over kodningsfejl.

24/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE I og med at befolkningstallet i kommunen er steget i perioden, er antallet af personer i de enkelte boligtyper naturligvis også steget. Selvom andelen, der bor i etageboliger ikke er steget betydeligt, er det stadig her væksten er sket, da lejligheder er boligen for ni ud af ti Frederiksbergborgere. I absolutte tal er antallet af lejlighedsbeboere steget med næsten 9.000 2. I samme periode er der bygget omkring 1.000 lejligheder. Fordelingen af boliger og beboere i 2004 og 2011, med lejligheder fordelt efter antal værelser, er vist nedenfor. Kategorien 'ukendt' drejer sig om tilfælde, hvor registrene enten ikke kan sammenkøres, eller hvor der er mangler i registrene. Denne falder fra 2004 til 2011, men sandsynligvis ville de med korrekte data være fordelt på de andre kategorier - dette skal holdes for øje, når man sammenligner 2004 med 2011. Kategorien 'andet' dækker over andre anvendelser, herunder nogle institutioner, kollegier med videre. Særligt stigningen må forventes ikke kun at skyldes reelt nybyggeri, men også bedre registreringer. Endelig skal det understreges, at disse tal kun er beboede boliger - en vækst i boligantallet skyldes derfor ikke nødvendigvis byggeri, det kan blot være, at flere boliger i 2004 har stået tomme. Det er især lejligheder med fire eller flere værelser, hvor der er sket større stigning i beboerne end i antallet af boliger - altså hvor der tilsyneladende er kommet flere mennesker i boligerne. Herefter følger to- og treværelseslejligheder, samt en-familie boliger (hvor det statistiske grundlag dog er begrænset). 2004 2011 Boliger Beboere Boliger Beboere En-familie 948 2.961 963 3122 Rækkehuse 511 1.473 547 1577 Et-vær lejlighed 2.075 2.309 2681 3014 To-vær lejlighed 13.439 18.130 13.905 19.443 Tre-vær lejlighed 15.277 27.015 15.897 29.496 Fire-vær lejlighed 10.710 21.880 11.106 24.748 Fem+ -vær lejlighed 6.084 14.580 6124 16.048 Andet 284 1.140 1049 1789 -ukendt- 566 1.681 68 213 I alt 49.894 91.169 52.340 99.450 Tallene tyder på, at antallet af beboere er steget betydeligt hurtigere end antallet af lejligheder. Forholdet mellem befolkningsvækst og nybyggeri er behandlet i næste afsnit. 2 Antallet af 'ikke-geokodede beboere er faldet med lidt over 2.000, og kan altså maksimalt forklare en fjerdedel af stigningen - sandsynligvis mindre

BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 25/39 3.3 Befolkningsvækst og byggeri Frederiksberg Kommune har som påvist i afsnit 2.1 haft en kraftig befolkningsvækst, særligt set i forhold til væksten i resten af landet. Befolkningstallet er i perioden steget med cirka 9 %. Figur 3.3.1 Befolkningen fordelt på kvarterer - befolkningstal 2011 i kvarterer vist med tal procentvisvækst i befolkningen fra 2004-2011 vist med farve - Kilde: Data-samkøring Som det ses af kortet er den største vækst (relativt set) sket i kvarter 1, mens også kvarter 3 har oplevet en særligt stor vækst. Ser man på antal personer, har der dog også været stor vækst i kvarter 5 og 6. Kvarter 4 har haft den mindste vækst, både i absolutte og relative tal.

26/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE Figur 3.3.2 Fødselsbalance og flytteoverskud, bidrag til befolkningsudvikling - fødselsoverskud er fødsler minus dødsfald, flytteoverskud er tilflytninger og indvandringer minus fraflytninger og udvandringer - Kilde: Befolkningsprognose 2012 Som det ses har fødselsbalancen ligget på samme niveau i perioden, mens flytteoverskuddet har varieret meget, og været stort siden 2007. Det vil sige, at befolkningsvæksten i perioden kan tilskrives det store flytteoverskud de sidste fem år. 3.3.1 Aldersfordeling Befolkningen har udviklet sig forskelligt i forskellige aldersgrupper (se afsnit 2.2), og forskellige kvarterer (se ovenfor). I det nedenstående er vist fordelingen af specifikke aldersgrupper (0-5 årige, 18-22 årige og 67+ årige) i kvartererne. Tallene viser antallet af beboere, mens farven viser hvor stor en andel, den givne aldersgruppe udgør. Bemærk, at spændet for de 67+ årige er betydeligt større end for de to andre aldersgrupper - med andre ord er fordelingen af de 67+ årige mere 'ujævn' end for de andre aldersgrupper - især kvarter 2 har en høj andel.

BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 27/39 Figur 3.3.3 Andel 0-5 årige i kvarterer - befolkningstal 2011 er vist med tal, mens farven angiver de 0-5 åriges andel af befolkningen - Kilde: Data-samkøring Figur 3.3.4 Andel 18-22 årige i kvarterer - befolkningstal 2011 er vist med tal, mens farven angiver de 18-22 åriges andel af befolkningen - Kilde: Datasamkøring

28/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE Figur 3.3.5 Andel 67+ årige i kvarterer - befolkningstal 2011 er vist med tal, mens farven angiver de 67+ åriges andel af befolkningen - Kilde: Data-samkøring

BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 29/39 3.3.2 Byggeri Med udgangspunkt i Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose 3, kan der ses nærmere på sammenhængen mellem byggeri og befolkningsvækst. I forbindelse med befolkningsprognosen identificeres nye boliger hvert år, ved hjælp af en manuel gennemgang af BBR- og CPR-oplysninger. Metoden er ikke eksakt, men giver erfaringsmæssigt et troværdigt grundlag og benyttes som sagt i prognosen. Boliger bliver i denne sammenhæng først registreret som nye, når de tilflyttes. Figur 3.3.6 Antal og typefordeling af nye boliger - Kilde: Befolkningsprognose 2012 Der er i perioden 2004 til 2011 registreret lidt over 1.700 nye boliger på Frederiksberg - de fleste i årene 2005-2009. Næsten 60 % er lejligheder og 33 % er ungdomsboliger. 3 Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune udarbejdes af Økonomiafdelingen i samarbejde med COWI

30/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE Figur 3.3.7 Tilflytning til nye boliger kontra befolkningsudvikling i den eksisterende boligmasse - Kilde: Befolkningsprognose 2012 Figuren viser forholdet mellem tilflytning til nybyggeri, og vækst i den eksisterende boligmasse. Grundet de tilgængelige data er tallene ikke helt sammenlignelige, da 'vækst i eksisterende boliger' indbefatter hele forskellen starten til slutningen af året, men tilflytning til nye boliger kun registrerer den første tilflytning til en ny bolig, og altså ikke eventuelle senere tilflytninger, fødsler og lignende, der måtte øge (eller mindske) antallet af personer i de nye boliger. Alligevel vurderes tallene at give et billede af størrelsesforholdene. Som det ses, var befolkningsudviklingen i den eksisterende boligmasse i 2004-2006 lille eller endog negativ. Fra 2007 og frem var der derimod stor vækst i den eksisterende boligmasse, mens nybyggeriets betydning har været lille, særligt de seneste år.

BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 31/39 3.4 Lejligheder over 100 m 2 Store lejligheder kan have en særlig rolle i befolkningsudviklingen, idet de i højere grad end mindre lejligheder kan forestilles at give plads til et øget antal personer. Spørgsmålet er, om de store lejligheder har muliggjort den befolkningsvækst, der er sket uden nybyggeri. I det følgende beskæftiger vi os derfor med store lejligheder - det er valgt at bruge 100 m 2 som den nedre grænse for store lejligheder 4. Figur 3.4.1 Antal Lejligheder over 100 m 2 (søjler, venstre akse), og deres andel af alle lejligheder (linje, højre akse) - Kilde: Data-samkøring Antallet af store lejligheder er siden 2004 steget fra cirka 13.300 til 13.800, eller cirka 4 %. De store lejligheder udgør dog samme andel af lejlighederne, og der er med andre ord ikke sket større stigning her end for mindre lejligheder. Sammenligner man med antallet af beboere i disse lejligheder, er det til gengæld steget med 14,2 %. Det svarer til det generelle mønster med, at en stor del af befolkningsvæksten er sket i den eksisterende boligmasse. Samtidig udgør disse en større andel af lejlighedsbeboere - 36,4 %, mod 35,3 % i 2004. De store lejligheder har altså stået for en større del af befolkningsvæksten. Ser man nærmere på, hvor mange beboere der bor i de store lejligheder, fremgår det, at andelen af store lejligheder med tre eller flere beboere er steget fra 32 % i 2004 til 40 % i 2011. 4 grænsen kunne også være sat et andet sted, eller ud fra antallet af værelser, eventuelt i kombination med arealet

32/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE Sammenligner man med lejligheder under 100 m 2 er andelen af lejligheder beboet af 3 eller flere personer selvfølgelig mindre (15 %) - her er dog også en svag tendens til, at beboerantallet er øget. Antal personer 1 2 3 4 5+ Over 100 m 2 2004 31 % 38 % 15 % 12 % 4 % 2011 27 % 34 % 17 % 16 % 6 % Under 100 m 2 2004 60 % 28 % 8 % 3 % 1 % 2011 57 % 28 % 9 % 4 % 1 % Figur 3.4.2 Andel af lejligheder fordelt efter størrelse (over/under 100 m 2 ) og antal beboere. For henholdsvis 2004 og 2011 - Kilde: Data-samkøring Det betyder også, at 60 % af lejlighederne over 100 m 2 stadig er beboet af kun en eller to personer. Også i absolutte tal er antallet af store lejligheder, der bebos af en eller to personer, faldet. I 3.700 af de store lejligheder bor der kun én person. 3.4.1 Store lejligheder og ældre En indikation af hvorvidt lejligheder over 100 m 2 udgør et yderligere potentiale for befolkningsvækst, kan fås ved at undersøge store lejligheder, der bebos af en eller to ældre 5. Som det ses ovenfor, er 60 % af de store lejligheder beboet af en eller to person. I to femtedele af disse - eller 24 % af de store lejligheder - er den ene eller begge beboere over 60 år. Det vil sige, at i alt 3.300 store lejligheder er beboet af en eller to personer, hvoraf en er over 67 år. Det svarer til 7 % af alle lejligheder. Både andelen og antallet af store lejligheder med 67+ årige er steget siden 2004 - det på trods af, at andelen af 67+ årige i befolkningen er faldet siden 2004. Store lejligheder Små lejligheder 1 beboer over 67 12 % 18 % 1 beboer, yngre 15 % 40 % 2 beboere, over 67 (en) 12 % 4 % 2 beboere, yngre 22 % 24 % Mere end 2 beboere 40 % 15 % I alt 100 % 100 % Figur 3.4.3 Andel af lejligheder fordelt efter størrelse (over/under 100 m 2 ), antal beboere og beboernes alder (mindst en beboer over 67 år) - Kilde: Data-samkøring 5 her sat som 67+ år

BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 33/39 Figur 3.4.4 Antal lejligheder over 100 m 2 i kvarterer vist med tal farven angiver procent, der er beboet af en eller to personer, hvoraf mindst en er over 67 år - Kilde: Data-samkøring Kortet viser, at andelen af store lejligheder, der er beboet af en eller to ældre, især er høj i kvarter 2 og 4, mens der samlet set er flest store lejligheder i kvarter 6 og 7.

34/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 3.4.2 Hvem bor der nu? For at få en idé om 'omsætningshastigheden' i lejligheder, er der udvalgt en gruppe lejligheder og set på den helt overordnede beboersammensætning i henholdsvis 2004 og 2011. Der var i 2004 cirka 10.200 lejligheder 6 beboet af en eller to beboere over 67 år. Ser man på de samme 10.200 lejligheder i 2011, er 42 % af dem ikke længere beboet af denne beboergruppe 7. Ud af de 42 % er en sjettedel (7 %) nu beboet af familier med mindst et barn under 6 år. 59 % er beboet af en eller to beboere over 67 år 8. Figur 3.4.5 10.200 lejligheder, hvor der i 2004 boede en eller to personer over 67 år (2004-100 %) - i 2011 er beboersammensætningen ændret - Kilde: Datasamkøring Der opleves altså en ikke ubetydelig udskiftning i lejlighederne - omvendt kan beboersammensætningen også ændres den anden vej, og som nævnt er hverken antallet eller andelen af lejligheder med en eller to beboere over 67 år faldet siden 2004, når man ser på alle lejligheder. 6 alle lejligheder, altså både over og under 100 m 2 7 herunder ikke beboet 8 der kan dog stadig have været udskiftning i beboerne, ligesom antallet kan have ændret sig mellem en og to beboere

BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 35/39 3.5 De 22 årige Frederiksberg Kommune har en massiv tilflytning af aldersgruppen 18-22 år. I 2011 var der en tilflytning på over 3.000 personer i aldersgruppen - overordnet er tilflytning steget i perioden 2004-2011. Det er blandt andet studerende, der står bag denne flyttestrøm. Aldersgruppens andel af de samlede tilflytninger til kommunen er også steget og udgør 20-25 %, skønt aldersgruppen kun udgør 6 % af befolkningen - de er altså meget flytteaktive over kommunegrænsen, og antageligt også for flytninger internt i kommunen. Figur 3.5.1 Tilflyttere til kommunen (fra andre kommuner samt udland) i perioden 2004-2011, fordelt efter tilflytningsboligens type samt tilflytterens alder - Kilde: Data-samkøring Tilflytterne mellem 18 og 22 år flytter i høj grad i andet - her må det antages at være kollegierne der fylder. Det er den største forskel fra tilflyttere i alle andre aldersgrupper - derudover er de små lejligheder godt repræsenteret for de unge tilflyttere. 51 % af de 18-22 årige tilflyttere flytter i to- eller treværelseslejligheder, mens samme tal for andre tilflyttere er 56 %. Ser man derimod på, hvor de 18-22 årige boede i 2011, boede 12 % i en etværelseslejlighed, mod 4 % af andre aldersgrupper - selvom tilflytningen til etværelseslejligheder ikke var så markant forskellig.

36/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE Går man endnu tættere på, og ser på de 22 årige alene, var der i 2011 i alt 1.800 22 årige i 1.600 boliger. 58 % boede i to- og tre-værelseslejligheder. Andel En-familieboliger 1 % Rækkehuse 0 % 1 vær lejlighed 6 % 2 vær lejlighed 32 % 3 vær lejlighed 26 % 4 vær lejlighed 13 % 5+ vær lejlighed 9 % Andet 11 % Figur 3.5.2 22-årige fordelt efter boligtype - Kilde: Data-samkøring I de 1.400 lejligheder, hvor der boede en 22-årig, bor der også andre beboere - i alt er lejlighederne beboet af 3.200 beboere - de fleste (næsten to tredjedele) er i aldersgruppen 18-29 år. Kun 6 % er under 16 år. Antal lejligheder Antal 22-årige beboere Antal beboere i alt 1 vær lejlighed 100 100 100 2 vær lejlighed 500 600 900 3 vær lejlighed 400 500 1.000 4 vær lejlighed 200 200 600 5+ vær lejlighed 100 200 500 I alt 1.400 1.600 3.200 Figur 3.5.3 Lejligheder beboet af 22-årige beboere (tallene er afrundet) - Kilde: Data-samkøring

BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 37/39 Figuren nedenfor viser lejligheder fordelt på størrelse og hvor mange personer, der bor der. Overordnet bor der gennemsnitligt flere i de større lejligheder. Der er flest to-værelseslejligheder, og de bebos typisk af en til to personer. Treværelseslejligheder er der også mange af, men her er det dog sjældent at de bebos af én person. Af fem-værelseslejligheder bebos over halvdelen af fire personer eller flere - det gælder selvfølgelig kun de her udvalgte lejligheder, altså alle der bebos af en 22-årig. Figur 3.5.4 De 1.400 lejligheder, fordelt på antal værelser og antal beboere - Kilde: Data-samkøring Et-værelseslejlighederne udgør 8 % af lejlighederne, men rummer kun 4 % af beboerne. Modsat er der kun 15 % fire-værelseslejligheder, men her bor 20 % af beboerne. Andel lejligheder Andel beboere 1 vær lejlighed 8 % 4 % 2 vær lejlighed 38 % 29 % 3 vær lejlighed 29 % 30 % 4 vær lejlighed 15 % 20 % 5+ vær lejlighed 10 % 17 % I alt 100 % 100 % Figur 3.5.5 De 1.400 lejligheder og de 3.200 beboere, fordelt på antal værelser - Kilde: Data-samkøring I alt bebos 25 % af lejlighederne af én person. Fjerner man et-værelseslejlighederne, er det 20 % der kun bebos af en.

38/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE De fleste i disse lejligheder bor 2 personer i en to- eller tre-værelseslejlighed (30 %). Hele 28 % af de 3.200 lejlighedsbeboere bor i en fem+ værelseslejlighed, heraf 12 % med mere end 3 beboere. Kigger vi igen på de 1.800 22-årige, bor 17 % i 2 værelses lejlighed med én anden 14 % i 3 værelses lejlighed med én anden 11 % i 2 værelses lejlighed alene 24 % bor alene (i alle boligtyper) 35 % bor sammen med 2 eller flere andre 32 % bor i 2 værelseslejligheder (en tredjedel heraf alene) 4 Anbefalinger Analyserne viser, at den kraftige vækst i befolkningstallet på Frederiksberg startede samtidig med finanskrisen. Spørgsmålet er om det alene er økonomiske forhold, der har skabt væksten på Frederiksberg, eller om der er eller vil ske ændringer i livsstil, hvor en bolig i den tætte by i højere grad foretrækkes, så der er tale om et mere vedvarende bosætningsmønster, der også vil fortsætte, når de økonomiske konjunkturer igen vender. Hvorvidt der er tale om en midlertidig vækst eller om der er tale om et mere vedvarende mønster har stor betydning for Frederiksberg Kommune. Væksten udløser investeringer i bl.a. børnepasningsmuligheder og skolekapacitet, hvor det spiller en stor rolle om investeringerne skal dække et midlertidigt eller et mere permanent behov. Til belysning af spørgsmålet kan vi foreslå følgende: 1. Der kan gennemføres en analyse af tilflytternes motiver til at flytte til Frederiksberg Kommune, hvor der f.eks. kan skelnes mellem økonomiske eller holdningsmæssige motiver og laves opdelinger på aldersgrupper, tilflyttere til forskellige boligtyper og beboere i nybyggeri. Rent praktisk kunne analysen sammensættes af en telefoninterviewanalyse af et antal tilflyttere, som udpeges ud fra vores statistiske analyser og repræsenterer interessante grupper, og af fokusgruppeinterviews, hvor et antal familier interviewes detaljeret om deres motiver til at flytte til og forblive på Frederiksberg. 2. En analyse af de økonomiske konsekvenser af tilflytning. Vi gennemført en tilsvarende analyse for Høje Taastrup Kommune, hvor vi analyserede de kommunale indtægter og udgifter, der er forbundet med forskellige grupper af tilflyttere. 3. Detaljerede analyser af potentialet for yderligere tilflytning i den eksisterende boligmasse, hvor vi i forlængelse af de analyser, der allerede er lavet i denne analyse, kan lave en decideret gennemregning af loftet for fortætning.

BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 39/39 Flere forskellige metodikker kan være interessante her, for eksempel at identificere gode eksempler på 'fortættede' boliger, hvor der er flyttet flere personer ind, og overføre mønstrene til resten af boligmassen. Det kan bruges som en ramme for at beregne befolkningsprognosen. Samtidig vil man også kunne belyse hvordan det vil se ud hvis det forudsættes at udflytningen tager til igen, men måske ikke rammer de grupper, der allerede er blevet etableret 4. Et overblik over, hvordan Frederiksberg Kommune kan påvirke udviklingen. Spørgsmålet er, hvilke virkemidler kommunen har til rådighed, og hvordan de forventes at ville virke. Frederiksberg Kommune kan under alle omstændigheder styre nybyggeriet, og her vil det være interessant at vurdere, hvad de økonomiske effekter er ved opførelse af forskellige boligtyper. Et spændende underspørgsmål her kunne være, hvilken effekt det har, når det bygges for eksempel ældreboliger i kommunen - hvad boede beboerne tidligere i, og hvem bor der nu?