Webinar om multimodalitet Bedre faglig læsning og skrivning Dorthe Carlsen. 20.2.14
Bedre faglig læsning og skrivning Læsning og skrivning Literacy Multimodalitet - til at lære fag
Bedre faglig læsning og skrivning projektmidler til at udvikle og forankre praksisnære læringsaktiviteter, også understøttet af it, for unge med funktionelle læse- og stavevanskeligheder i de erhvervsrettede uddannelser. læser, skriver og tilegner sig det faglige stof bedre og bliver så dygtige, de kan. praksisnære læringsaktiviteter
For især sprogligt svage elever/kursister viser undersøgelsen, at multimodalitet kan understøtte læring. (http://tdm.au.dk/fileadmin/tdm/publikationer/anvendelse_af_digitale_undervisningsmaterialer _AU-rapport_2013.pdf, side 45) [ ] en virksomheds bevidste valg af multimodal kommunikation kan medvirke til at øge alle medarbejderes forståelse og deltagelse ( ) og mindske risiko for nedslidning hos de medarbejde som har svært ved at læse og skrive. (Evalueringsrapport fra projektet MIL. Multimodal læring på arbejdspladsen, side 6)
Multimodalitet Multimodalitet ser på samspillet mellem repræsentationsformer. Når vi taler om repræsentationsformer, så taler vi om de måder, hvorpå vi normalt repræsenterer noget.
Repræsentationsformer Eksempler på repræsentationsformer: kropssprog, lyd, layout, billede, ord, farver og typografi. Fælles for repræsentationsformerne er, at de kan og gør forskellige ting. De har forskellige fordele og forskellige begrænsninger (forskellig affordans). Oversigt over repræsentationsformer Oversigt over forskellige former for multimodalitet
Repræsentationsformer Hansen, Thomas Illum. Viden om læsning, nr. 7, marts 2010
Multimodalitet Hansen, Thomas Illum. Viden om læsning, nr. 7, marts 2010
Læsbare læremidler EUD Teksten er god til at forklare hvorfor rødderne er vandrette. Teksten er god til at lære os begreber. Tegningen er god til at vise os, hvordan rødderne konkret ser ud. Planteproduktion s. 104
Ressourcetænkning De forskellige repræsentationsformer er kommunikative eller semiotiske ressourcer. En afsender får flere strenge at spille på, når han bruger flere forskellige ressourcer til at repræsentere et indhold. Hvad kan de enkelte ressourcer eller repræsentationsformer?
Instruktion - forflytning Fra siddende til stående Én hjælper Stå i gangstående stilling ved siden af borgeren. Giv borgeren din fjerneste hånd at støtte sig til, og læg den nærmeste hånd under hans albue eller lavt på hans ryg. Bed borgeren læne sig godt frem. Bed borgeren rokke frem og tilbage. Støt borgeren i bevægelsen frem og op ved at flytte vægten til forreste fod.
Ord og billede Billedet viser kun et bestemt, fastfrosset øjeblik i en længere sekvens. Hvad gik forud, hvor er vi henne i handlingssekvensen og hvad sker der bagefter? Hvad er det vi skal lægge mærke til?
Faste billeder Organiseret ud fra en rumlig logik. I et billede opstår betydningen ud fra hvordan billedets elementer er placeret i forhold til andre elementer samt faktorer som elementernes størrelse, farve og form. Vi opfatter et billede meget spontant. Alle billedets elementer er til stede på samme tid.
Sammenhængen mellem billede og ord Der er to grundlæggende måder at sætte billede og tekst i forhold til hinanden: uddybelse og udvidelse. Ved uddybelse specificerer eller forklarer man den ene repræsentationsform gennem den anden. Når sammenstillingen af to repræsentationsformer fører til udvidelse, så betyder det at den mulige betydning af de to tekstelementer bliver større.
Sammenhængen mellem billede og ord
Eksempel: Specificering - illustration Billedet af hvede specificerer den skrevne tekst, som handler om kornplanter generelt. Ydermere er billedet et specifikt eksempel på hvedesorten, som har 20 arter. At konkretisere det abstrakte/generelle har store fordele for læseforståelsen.
Multimodalitet og tilgængelighed - tjek de læremidler I producerer Læservenligt nu med multimodale tekster Er det nemt at orientere sig i grafik, layout, design, overskrifter, link, tekstbokse, fremhævede nøgleord m.m.? Eksplicit informationslænkning? Er det læsbart i kraft af ordvalg, sætningsstruktur, tekstopbygning og fremstilling af begreber? Er det forståeligt i kraft af samspil mellem tekst, billeder, diagrammer? Specificerende metatekst? (www.læremiddeltjek.dk)
ELYK, 2009-2012
Case-præsentation EUC Syd, Lundsbjerg Indgangen Transport og logistik 13-24 drenge og en pige Et forløb på en uge (37 timer) arbejdsmiljøundervisning Udfordringen: Meget teoretisk forløb mens de fleste elever motiveres af praktisk undervisning
Teoretisk Praksisforankring: Udgangspunkt i arbejdsmiljøproblemer i den virkelige verden - funktionalistisk Livserfaringer substantielt engagement Lærerstyret undervisning dialogisk Praktiske øvelser: finde regler, APV - fremlæggelse Læremidler: PP, APV, internet, (Arbejdsmiljømappe)
Hvilke repræsentationsformer bringes qua læreren og læremidlerne i spil? I vores observationer fremstår én repræsentationsform som den stærkeste og mest fremtrædende: lærerens stemme. Den verbale mundtlige kommunikation spiller en væsentlig rolle i undervisningen. Læreren henviser til verden, men viser ikke denne i form af fx genstande eller billeder (levende eller statiske), fx genfortæller læreren et indslag i tv-avisen (i stedet for at vise dette). Blikretning, gestik og mimik er også betydningsfulde ressourcer i lærerens formidling. Som vi har beskrevet under Undervisningslokalets design de fysiske rammer, står læreren ikke blot bag kateteret og skuer ud over forsamlingen. Tvært imod er han ofte placeret andre steder i lokalet og går på denne måde både fysisk og didaktisk tæt på eleverne.
Identificerede udfordringer Ifølge underviseren har en stor andel af eleverne det, man kan betegne som funktionelle læsevanskeligheder. Forløbet indeholder en stor del teori, mens eleverne primært motiveres af det praksisnære. Ift. øvelser: svært for eleverne at orientere sig på relevante hjemmesider, overskue, forstå og bearbejde. Indholdet på hjemmesider om arbejdsmiljø (copy paste). I højere grad at aktivere eleverne (receptive => produktive) APV-øvelsen kan være til gene for personalet, når et nyt hold hver 10. uge beder dem udpege arbejdsmiljøproblematikker på deres arbejdsplads.
Valg af designprincipper Eleverne skal have adgang til viden ad flere kanaler (flere semiotiske ressourcer) Eleverne skal have adgang til viden, når de har brug for den ( til tiden og på stedet kontekstualiseret) Eleverne skal have mulighed for at udtrykke sig ved hjælp af andre repræsentationsformer end verbalsprog
Video med arbejdsmiljøkonsulent
Afprøvningen Fra modtager til producent Fra telling til showing At få kroppen med (flere repræsentationsformer krop billede, lyd, sprog) Autentisk kommunikationssituation Situeret Nye roller (elever, lærer, elev-elev)
http://www.youtube.com/watch?v=dthovc6ieug (Udstødningsgas) http://www.youtube.com/watch?v=zu5smczuepw (Ind- og udstigning)
Læringsdesign - i et multimodalt perspektiv (Selander & Kress, 2012) Didaktisk design og multimodalitet Design for læring Design i læring Bedømmelse af læring
Didaktisk design - et begreb for, hvordan man kan forme sociale processer og skabe forudsætninger for læring, og for hvordan individet til stadighed genskaber (re-designer) information i egne meningsskabende processer. (Selander og Kress, 2012:21) - Grundlæggende didaktiske spørgsmål: hvad skal der undervises i? hvordan? og hvorfor?
Transformation og transduktion Transformation kan ses som en måde hvorpå man bearbejder og omformer information som et re-design (inden for samme tegnverden). Men det kan også ske ved at teksten forvandles til en film, et teaterstykke eller et billede. Man kan tale om gestaltning gennem en ny tegnverden transduktion. (Kress og Selander, 2012:30) Læring som en tegnskabende aktivitet.
anvendte ressourcer Design af læringssekvens potentielle ressourcer metarefleksion mål iscenesættelse transformering formering repræsentation diskussion (Modelleret efter Kress og Selander, 2012:99)
Læs videre: Bundsgaard, J. og Hansen, T.I.: Evaluering af digitale læremidler, www.laeremiddel.dk Bundsgaard, J. Læsning på skærm Carlsen, D. og Krog, A. (2012). QR-koder som didaktisk koncept. Læring og Medier (LOM), nr. 9 2012 Carlsen, D., Gissel, S.T. og Kabel, K. (2010). Læsbare læremidler EUD (http://www.emu.dk/erhverv/laesevejledning/konferencer/landskonferencer/15_04_10.html) Ebbensgaard, A.H.B., Nikolaj Elf Frydensbjerg og Sia Søndergaard. At tegne en tanke. Første rapport om Visuel hf i Viborg. Gymnasiepædagogik. Nr. 81/2011. SDU Gissel, S.T. (2012). Mediedidaktik Graf, S, Hansen, J.J. og Hansen, T.I. (2012): Læremidler i didaktikken. Didaktikken i læremidler, Klim Gynther, K. (2010): Didaktik 2.0, Alinea Hansen, T.I. og Skovmand, K (2011): Fælles mål og midler, Klim Hansen, T.I. (2010). Læremiddelanalyse - multimodalitet som analysekategori, Viden om læsning, nr.7 Hauge, T.E, Lund, A. og Vestøl, J.M. (red.), (2010): Undervisningens nye sammenhænge it, aktivitet, design, Klim Jensen, B.S.; A. Holmgaard og E.Arndal. Multimodal læring. Evalueringsrapport for projektet MIL. ISS Løvland, A. (2010). Multimodalitet og multimodale tekster, Viden om læsning, nr.7 Maagerø, Eva & Lisbet Karlsen»Figuren som multimodal utfordring i lesing av matematikktekster«begge i: Lys på lesing. (2009) Novus Forlag Maagerø, Eva og Dagrun Skjelbred. 2010. De mangfoldige realfagteksterne. Om lesning og skrivning i matematikk og naturfag. Bergen Fagbokforlaget Maagerø, Eva og Elise Seip Tønnessen (red.). At læse i alle fag. Århus. Klim. Selander, Staffan og Gunther Kress (2012). Læringsdesign i et multimodalt perspektiv. Frydenlund Würtz, Marianne (2010). Børns multimodale tekstverden som potentiale i undervisningen, Viden om læsning, nr. 7 Aaen, Janus, Helle Mathiasen og Christian Dalsgaard (2013). Anvendelse af digitale undervisningsmaterialer i AVU, HF og gymnasiet en forskningsrapport om Projekt e-læring. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Viden om læsning 7, Nationalt Videncenter for Læsning (2010) om multimodalitet www.læremiddel.dk, www.læremiddeltjek.dk www.elyk.dk www.eundervisning-wp.dk/ (e-læringsmoduler, fx busrute 1.A., samfundsfag)