Det accelererede patientforløb

Bachelorprojekt i sygepleje Christina Dahlgård Andersen (167828) Sarah Roger Hoppe (151521) Emilie Manniche Baltzer (149702) Antal tegn i alt inkl. mellemrum: 79.910 Christina Dahlgård Andersen: 26.464 Sarah Roger Hoppe: 26.849 Emilie Manniche Baltzer: 26.597 Vejleder: Tina Hartvigsen, adjunkt, cand. Pæd. Soc. Afleveringsdato: 12-01-2015 Det accelererede patientforløb Sygeplejerskens oplevelse af relationen til patienten. (Foto: Sarah Roger Hoppe, Christina Dahlgård Andersen og Emilie Manniche Baltzer) VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers C

Undertegnede bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget uden uretmæssig hjælp og i fuld overensstemmelse med gældende love og regler for opgaveskrivning på VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers. D. 12. Januar 2015 Christina Dahlgård Andersen Sarah Roger Hoppe Emilie Manniche Baltzer

Resumé Projektet omhandler sygeplejerskens oplevelse af relationen til den kirurgiske patient i et accelereret forløb. Vi anvender en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang, hvor empirien er indsamlet via et fokusgruppeinterview. Ricoeurs analysemodel er anvendt til at bearbejde vores tre analysefund; Når kommunikationen styrker trygheden i relationen, Når gensidighed har betydning for relationen og Når to verdener støder sammen. Disse diskuteres med Kari Martinsens Omsorgsteori, Joyce Travelbees teori om Mellemmenneskelige aspekter, Eide & Eides kommunikations teori og andet relevant sundhedsfaglig forskning. Det konkluderes, at sygeplejersken oplever at kommunikation, nærvær og at yde åndelig omsorg, er væsentligt for relationen, men også at kunne se patienten som et helt menneske. Det handler om at give sig tid til det væsentlige såsom at informere tilstrækkeligt og være til stede i nuet. Relationen skades når patienten ikke efterlever sygeplejerskens krav i det accelererede forløb.

Abstract The project concerns the nurse's experience of the relationship to the surgical patient in an accelerated program. We use a phenomenological hermeneutic approach where empiricism is collected through a focus group interview. Ricoeurs analysis model is used to process our three analysis results; " When communication strengthens confidence in the relationship," " When reciprocity is important for the relationship " and " When two worlds collide." These are discussed with Kari Martinsen's Caring Theory, Joyce Travelbees theory of Interpersonal aspects, Eide & Eide's communication theory and other relevant health-related research. It concludes that the nurse experiencing communication and contact, as well as providing spiritual care, is essential for the relationship, but also to see the patient as a whole person.

Indholdsfortegnelse 1 Begrundelse for - og præsentation af den kliniske sygeplejefaglige problemstilling... 1 2 Problembeskrivelse... 2 2.1 Det accelererede patientforløb... 2 2.2 Ensretning af sygeplejen... 4 2.3 Sygeplejerskens oplevelse af accelererede forløb... 6 2.4 Patientologisk perspektiv på accelererede forløb... 7 2.5 Pårørende i det accelererede forløb... 9 3 Problemafgrænsningen... 10 4 Problemformulering... 11 5 Begrebsafklaring af relation... 11 6 Metode... 12 6.1 Videnskabsteoretisk position... 13 6.1.1 Fænomenologien... 13 6.1.2 Hermeneutikken... 14 6.2 Forforståelse... 15 6.3 Fokusgruppeinterview... 15 6.3.1 Informanter... 16 6.3.2 Etiske overvejelser... 16 6.4 Litteratursøgning... 18 6.5 Begrundelse for anvendt teori... 25 6.5.1 Kari Marie Martinsen (1943)... 25 6.5.2 Joyce Travelbee (1926-1973)... 25 6.5.3 Hilde Eide (1953) & Tom Eide (1951)... 26 7 Analysemodel... 27 7.1 Den naive læsning... 27 7.2 Strukturanalysen... 28 7.3 Kritisk analyse og diskussion... 29 8 Kritisk analyse og diskussion... 29 8.1 Tema 1: Når kommunikation styrker trygheden i relationen... 29 8.1.1 At se det hele menneske... 30 8.1.2 Patientcentreret sygepleje... 31 8.1.3 Sammenfatning af tema 1... 36

8.2 Tema 2: Når gensidighed har betydning for relationen... 36 8.2.1 At indgå uselvisk i relationen... 36 8.2.2 Nærvær... 39 8.2.3 Sammenfatning af tema 2... 41 8.3 Tema 3: Når to verdener støder sammen... 42 8.3.1 Den vanskelige patient... 42 8.3.2 Det asymmetriske magtforhold... 44 8.3.3 Sammenfatning af tema 3... 47 9 Kritisk diskussion af metodevalg... 48 9.1 Dataindsamling... 48 9.2 Analyse... 49 9.3 Reliabilitet og validitet... 49 10 Konklusion... 51 11 Perspektivering... 53 12 Referencer... 56 13 Bilagsfortegnelse... 66

Christina 1 Begrundelse for - og præsentation af den kliniske sygeplejefaglige problemstilling Vi har alle tre i vores kliniske undervisningsperioder arbejdet med patienter i det accelerererede forløb. Her fik vi en oplevelse af, at sygeplejerskens kontakt til den kirurgiske patient var kortvarig. Dette fik os til at reflektere over om sygeplejersken har tid til at yde individuel sygepleje. Vi oplevede, at kontakten mellem sygeplejersken og patienten primært foregik under indlæggelsessamtalen, som var præget af informationer om det forestående forløb. Derudover oplevede vi, at sygeplejersken havde mest fokus på patientens første mobilisering efter operationen, hvorefter kontakten mellem sygeplejersken og patienten mindskedes. Sarah Vi har i den forbindelse reflekteret over, om det accelererede forløb tilgodeser den sygepleje, vi under vores uddannelse har lært, at vi skal yde. For at blive bevidste om, hvilken indflydelse vores forforståelse kan have for vores problemformulering og besvarelsen heraf, er det vigtigt at gøre vores forforståelse tydelig. Vores forforståelse er, at sygeplejerskerne oplever det problematisk at skabe en relation til den kirurgiske patient i et accelereret forløb, at relationen til patienten formindskes, og omsorgen reduceres i det korte forløb. 1

Emilie Yderligere er vores forforståelse, at sygeplejersker bruger mere tid på at informere og dokumentere - og er mere bevidste om deres kommunikation til patienterne. Formålet med vores undersøgelse er at give sygeplejersker et nyt perspektiv på - og bidrage til, at de bliver mere bevidste om betydningen af relationen til den kirurgiske patient. Vi har i litteraturen ikke fundet mange udgivelser, der undersøger sygeplejerskens oplevelse af relationen, og det har endvidere været bidragende til vores valg af emne. Christina 2 Problembeskrivelse 2.1 Det accelererede patientforløb Begrebet det accelererede forløb blev implementeret i midten af 1990 erne i forbindelse med optimeringen af det kirurgiske behandlingsforløb. Professor Henrik Kehlet introducerede begrebet i Danmark og har stået for forskning på området med formålet at skabe ny viden og evidens (Egerod & Rud 2006). Det er beskrevet i litteraturen, at patienter, der indgår i det accelererede forløb, hurtigere genvinder deres funktionsniveau, så de kan udskrives 2-3 dage postoperativt mod 7-10 dage, som det sås i det konventionelle forløb (Jakobsen, Hallin & Kehlet, 1999). Kerneområderne i det accelererede forløb er præoperativ information, stressreduktion, smertebehandling, mobilisering samt tidlig enteral ernæring. Disse elementer er en integreret del af regimet, uanset operationstypen (Kehlet 2001). 2

Sarah Ydermere beskrives det, at der er sket en reducering af de somatiske opgaver, men en stigning i de informative. Derudover er plejebehovet målt per dag blevet større de få dage patienten er indlagt, da der skal bruges mere tid på information og motivering (Jakobsen, Sonne & Kehlet 2000). (Dahl & Kehlet 2003) Wilmore (2002) beskriver, hvordan det accelererede forløb er et multifaktorielt og multidisciplinært behandlingskoncept, som ydermere er en standardiseret kirurgisk plejeform, som reducerer hospitaliseringstiden og rekonvalescensen, og på den måde er med til at nedsætte hospitalsressourcer. 3

Emilie Henrik Kehlet (2001) vurderede det accelererede forløb til at være kvalitetsforbedrende og økonomisk besparende. Inden for den elektive kirurgi forudså Kehlet (2001) en reduktion af hospitaliseringsbehovet og mulighed for frigørelse af ressourcer på op imod 15-20%. Ved de accelererede patientforløb gælder de samme udskrivningskriterier som ved traditionelle patientforløb, men forskellen mellem det konventionelle og det accelererede forløb er, at patienten opfylder kriterierne tidligere (Kehlet 2001). For at sikre, at patienter kommer igennem de accelererede forløb, er det nødvendigt, at der på de enkelte afdelinger er udarbejdet standarder for sygeplejeprocedurer i det accelererede forløb, som skal leve op til de kliniske retningslinjer. De kliniske retningslinjer udspringer fra Den Danske Kvalitetsmodel, der har til formål at højne kvaliteten i plejen og sikre patientsikkerheden. Man kunne forestille sig, at det accelererede forløb helt eller delvist honorerer kvalitetsmodellens krav til beskrivelserne af de kirurgiske patientforløb (Ikas 2006, Kjærgaard et al 2004 p. 89) Christina 2.2 Ensretning af sygeplejen Implementeringen af standarder blev til for at sikre, at sygeplejen blev udført på baggrund af evidensbaseret viden - ikke den individuelle sygeplejerskes viden og erfaring (Jørgensen 2011). Dermed arbejder man hen imod at undgå; spild, dårlig ressourceudnyttelse, lange ventetider, flaskehalse samt hindring af unødvendige gentagelser, lavere mortalitet, sikre at patienten får en oplevelse af sammenhæng, kontinuitet og helhed i mødet med sundhedsvæsenet (Danske regioner 2011, Sst 2002) 4

Sarah Ifølge Bjørnsson (2010) oplever sygeplejerskerne at have mere tid sammen med patienterne, og at de nemmere kunne danne sig et overblik over, hvad deres kollegaer dokumenterer, hvordan smertebehandlingen virker samt større sikkerhed, fordi de med hjælp fra delelementerne for det accelererede forløb føler, at de har været omkring hele patienten. Dog må det også overvejes, om det accelererede forløb har et andet perspektiv og, hvordan sygeplejersken oplever det at arbejde med en ensrettet sygepleje. En undersøgelse fra 2002 viser, at sygeplejerskerne var skeptiske over for det accelererede regime. De var bekymrede for, at den psykiske pleje, omsorg og information ikke kunne tilgodeses ordenligt ved korttidsindlæggelse (Wagner & Carlslund 2002). Emilie Et studie viser omsorgens og individets plads i det accelererede forløb ud fra en paradigmecase og empiri. Og yderligere peger studiet på, at de standardiserede plejeplaner er med til at gøre sygeplejen standardiseret, så sygeplejerskerne risikerer at glemme at yde individuel sygepleje, fordi rammerne i plejeplanerne kan være svære at forene med den relationelle og dermed individuelle del af sygeplejen (Holmberg & Poulsen 2007). Jævnfør Holmberg og Poulsen (2007) kunne dette skyldes, at sygeplejersken fokuserer for meget på de mål, der er i det accelererede forløb frem for at se patienten og forsøge at opnå en relation til ham. I henhold til sygeplejerskernes bekymring for den psykiske pleje og omsorg, finder vi det relevant at undersøge sygeplejerskens oplevelse af det accelererede forløb. 5

Christina 2.3 Sygeplejerskens oplevelse af accelererede forløb Sygeplejersken er i sin pleje af patienten forpligtet af elementerne i det accelererede forløb og flere faktorer kan have betydning for, hvordan hun forvalter sin sygepleje. Jævnfør Wagner og Carlslund (2002), kan sympati med patienten få sygeplejerskerne til at afvige fra standarderne i de kliniske vejledninger, hvilket kan betyde, at patienterne risikerer at få de komplikationer, det accelererede forløb skulle forhindre. Ifølge undersøgelsen udviser plejepersonalet en positiv indstilling til de accelererede forløb. De mener, at standardisering og fast struktur gør deres arbejdsopgaver gennemskuelige, og det er deres erfaring, at patienterne hurtigere får det bedre end tidligere, hvor man var indlagt i længere tid (Wagner & Carlslund 2002). Sarah Personalet er bevidste om, at information er centralt for det accelererede forløb. Udover de strukturerede samtaler sker en mere uformel kommunikation under indlæggelsen (Wagner & Carlslund 2002). Jævnfør Wagner & Carlslund (2004) erfarer sygeplejerskerne, at i de accelererede forløb, handler det om hurtigt at få kontakt til patienterne og finde ud af hvilke individuelle hensyn, der skal tages, og at redskabet med afkrydsning ikke er tilstrækkeligt kommunikerende. Yderligere beskrives det i undersøgelsen, at sygeplejerskerne erfarer ikke at have tilstrækkelig tid, og at kontakten til patienten bliver upersonlig, samt at de ikke kan give den psykiske omsorg, de mener, der ligger i deres arbejde som sygeplejersker. I en undersøgelse af Anette Have (2007), har sygeplejerskerne en følelse af at være utilstrækkelige, og de har et ønske om at bruge deres tid sammen med patienten. Yderligere har de en oplevelse af ikke at være på sengestuerne i det omfang, som de ønsker. 6

Emilie Kravet til sygeplejerskernes faglige kompetencer skal ifølge Have (2007) øges, idet de hurtigt skal vurdere hvilke sygeplejeopgaver, der har højest prioritet eller, hvor sygeplejersken eventuelt kan gå på kompromis med sin sygepleje. Ansvaret for overblikket forudsætter yderligere et kendskab til den enkelte patient, da overblik uden kendskab til patienten let kan blive overfladisk (Ibid). Ovenstående afsnit viser at sygeplejerskerne ikke føler, at de har tilstrækkeligt med tid til patienten og, at der er fare for at kontakten til patienten bliver upersonlig. Vi vil i følgende afsnit belyse om patienten oplever, at dette kan være medvirkende til, at relationen bliver påvirket. Christina 2.4 Patientologisk perspektiv på accelererede forløb Som sygeplejersker bør vi fokusere på patientens oplevelse af det accelererede forløb, og vi vil i følgende afsnit påpege flere problematikker. Annelise Norlyk (2009) beskriver, at patienterne føler et ønske om at være den gode, samarbejdsvillige patient, der prøver at leve op til programmet. Norlyk (2009) fandt, at det at være patient i et accelereret forløb kan være vanskeligt og udfordrende. Årsagerne hertil skyldes, at patienter oplever et stort forventningspres, idet de forsøger at deltage aktivt i deres behandling og hermed nå de opsatte mål. Norlyk (2009) fandt, at når patienter oplever ikke at kunne leve op til de opstillede mål som eksempelvis mobilisering, giver det ofte anledning til bekymring samt en følelse af at skulle undertrykke sine følelser og bekymringer over for sygeplejersken. 7

Sarah Yderligere beskrives det, at patienterne føler sig tingsliggjort i et rutinepræget forløb med lav grad af indflydelse, og det kan skabe underen for mange patienter, at programmet og tidsrammen er ens for alle. Dog har patienterne også en oplevelse af, at det, at skulle følge et fast program med en fastsat tidsramme, giver en fornemmelse af kontrol, idet de ved, hvad fagpersonalet forventer (Norlyk 2004). Norlyk (2004) beskriver at patienter bliver mødt med forventninger af fagpersonalet, og at de derfor pålægger sig at skulle leve op til dem, for at være den gode og samarbejdsvillige patient, og dette påvirker relationen til fagpersonalet. Der er ifølge Norlyk (2004) en potentiel risiko for, at patienten bliver inddraget på programmets præmisser frem for sine egne, hvorfor patienterne efterlyser medmenneskelig opmærksomhed, nærvær og dialog. Yderligere kan en risiko være, at patienterne oplever et asymmetrisk magtforhold mellem dem selv og sygeplejerskerne, fordi de føler en ringe indflydelse - og på baggrund af dette asymmetriske magtforhold oplever et konstant pres om at gøre, hvad der bliver sagt (ibid). Emilie Plejepersonalet prøver at fremme patienternes vilje ved at presse dem. Det er uklart, om denne måde at indgå i relationen til patienten påvirker deres evne til at mobilisere vilje i positiv eller negativ retning. Norlyk (2004) fandt at patienterne oplever accelererede forløb som værende fabriks - og samlebåndsagtigt, og et medmenneskeligt engagement i form af følelsesmæssig involvering af personalet mangler. Dette knytter Norlyk til patienternes lave selvbestemmelse og oplevelsen af ikke at blive mødt som et ligeværdigt menneske med egne synspunkter. Som omtalt oplever patienterne lav selvbestemmelse og et ønske om medmenneskelig kontakt, og dette får os til at tænke på, om de pårørende kan inddrages i plejen af deres kære og hvilke konsekvenser, det ville have for patienterne og de pårørende i det accelererede forløb. 8

Christina 2.5 Pårørende i det accelererede forløb Den danske regering offentliggjorde i 2014 deres nye sundhedsudspil, hvori de blandt andet ønsker at øge medinddragelsen af patienten og dennes pårørende. Sundhedsudspillet har til formål at øge patientens og de pårørendes deltagelse og inddragelse i beslutninger om behandling (Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2014). Jævnfør Martinsen & Norlyk (2012) oplever de pårørende et stort ansvar for patientens velbefindende efter udskrivelsen. De pårørende fandt det meget problematisk at skulle yde den sundhedsfaglige opgave derhjemme, samtidig med at skulle være den omsorgsfulde og støttende partner. Der opstår derfor let uenigheder mellem patienten og de pårørende, da de pårørende har en stor lyst til at hjælpe, men ofte ikke føler, at deres evner er tilstrækkelige (ibid). Sarah Yderligere fandt Martinsen & Norlyk (2012), at de pårørende oplever, at det kan være svært at opretholde en normal dagligdag, og derfor føler sig udmattede af den plejebyrde, der hviler på dem. Det er derfor vigtigt at se de pårørende som en gruppe, der har omsorgsbehov også for sig selv. Ligeledes beskriver Houldin (2007) i et kvalitativt studie, at pårørende i høj grad oplever stress som følge af at prøve at imødekomme patientens behov. Flere pårørende beretter om, at patienter bliver ramt af glemsomhed, og de derfor er nødt til at påtage sig en sekretærrolle med at huske praktiske informationer vedrørende forløbet (Junge et al 2010). 9

Emilie Sygeplejerske Connie B. Berthelsen har i sin ph.d. afhandling arbejdet med pårørende i det accelererede knæ-og hofteforløb. Her fandt hun, at de pårørende spiller en væsentlig rolle for den enkelte patient, når de involverer sig praktisk og emotionelt. Sammenfattende fandt Berthelsen (2013) frem til, at de pårørendes involvering i ældre patienters accelererede operationsforløb, var af stor betydning. Ph.d. afhandlingen viser yderligere, hvordan pårørende har aktive baggrundsroller, hvor de viser respekt for patientens selvbestemmelsesret og tilpasser sig sundhedspersonalets regler for at kunne være ved patienten (Berthelsen 2013). Christina 3 Problemafgrænsningen Vi er gennem vores indledende litteratursøgning og forforståelse opmærksomme på, at der findes mange aspekter inden for vores problemområde. Vi ved, at nogle af elementerne i det accelererede forløb både påvirker vores arbejde, patienternes- og de pårørendes oplevelse. Vi har i vores problembeskrivelse beskrevet de vilkår, som sygeplejen skal ydes under i et kirurgisk accelerereret regi, samtidig med at sygeplejersken skal yde helhedsorienteret sygepleje. Sarah Undersøgelserne viser, at patienterne finder det at indgå i et accelereret forløb vanskeligt og udfordrende, og at de af fagpersonalet bliver mødt med forventninger. De pålægger sig derfor at skulle leve op til forventningerne, for at være den gode og samarbejdsvillige patient, og dette kunne se ud til at påvirke relationen til fagpersonalet. 10

Vi finder det bekymrende, at relationen mellem patienten og sygeplejersken kan være i risiko ved standardisering og yderligere, at den individuelle sygepleje forsvinder. Emilie Formålet med denne opgave er at belyse, hvordan sygeplejersken oplever relationen til den kirurgiske patient i et accelereret forløb. Vi har i vores litteratursøgning forsøgt at finde sygeplejerskens oplevelse af relationen til patienten i det accelererede forløb, vi har dog måtte sande at vi ikke har kunne finde tilstrækkeligt litteratur. Ovenstående fører os frem til følgende problemformulering: 4 Problemformulering Hvordan oplever sygeplejersken relationen til den kirurgiske patient i et accelereret forløb? Christina 5 Begrebsafklaring af relation Omsorg er at knytte bånd og at indgå i relationer (Martinsen 2006, Overgaard 1997). Når vi fremadrettet omtaler begrebet relation, vil det skulle forstås ud fra Kari Martinsens omsorgsteori, hvor hun beskriver relationen på den måde, Martinsen selv mener, sygeplejen skal opfattes; Vi er ikke kun os selv, vi er derimod altid i en relation til hinanden - forviklet med hinanden (Overgaard 1997 p. 18). Til dette siger Martinsen yderligere, at en mere negativ opfattelse af relationen til et andet menneske også eksisterer. 11

Her går man ud fra sig selv som centrum, og opfatter alt, hvad der sker omkring én som noget, man selv kan påvirke (Overgaard 1997 p. 18). Sarah Sygeplejersken vil som noget helt centralt formidle, at sygepleje er omsorg, fordi sygepleje altid foregår i en relation (Overgaard 1997). Den personorientererede professionalitet handler ifølge Martinsen (2000) ikke kun om lønningsarbejde - altså arbejde med en forventning om at få noget igen. Det handler derimod om et engagement i at ville investere noget af sig selv i mødet. Det handler om at være forpligtet til at gøre sit bedste for at hjælpe, passe eller pleje. Emilie Det handler endvidere om en forståelse af, at patienten er sat ind i en livssammenhæng, som vil kræve noget af en som sygeplejerske og om at sætte patienten i centrum. Denne definition er det, Martinsen (2000 p. 14) identificerer som kaldet. Ydermere siger Martinsen (2000), at mennesker er skabt afhængige og relationelle. Omsorg er grundlæggende for menneskelivet. Som mennesker lever vi ikke blot i fællesskab med hinanden, men indgår også i relationer med dyr og med naturen. Det er altså et grundlæggende behov for mennesket at indgå i en relation (Alvsvåg 2011, Martinsen 2000 p. 10). 6 Metode I det følgende afsnit vil den videnskabsteoretiske position blive præsenteret. Vi vil derudover redegøre for overvejelser og valg af metode. 12

Sarah 6.1 Videnskabsteoretisk position For at besvare opgavens problemformulering benytter vi den humanvidenskabelige tilgang. Vi bruger den fænomenologiske-hermeneutiske tilgang, da vi ønsker at opnå en forståelse af, hvordan sygeplejersken oplever relationen til patienten i det accelererede forløb. Christina 6.1.1 Fænomenologien Fænomenologien blev grundlagt omkring år 1900 af filosoffen Edmund Husserl og blev videreudviklet af Martin Heidegger og senere i eksistentiel og dialektisk retning af Jean-Paul Sartre og Maurice Merleau-Ponty (Birkler 2006 p. 93-116, Kvale & Brinkmann 2009 p. 44). Inden for fænomenologien anvendes begrebet livsverden, og det handler om at beskrive, hvordan det tages ud for individet. Livsverden karakteriseres som det enkelte menneskes levede verden og danner udgangspunkt for dennes aktivitet (Birkler 2006 p. 93-116, Thisted 2010). Emilie Formålet med vores opgave er som nævnt at opnå en forståelse af sygeplejerskers oplevelse af relation, oplevelser og erfaringer med accelererede forløb. Vi har under interviewet forholdt os fænomenologiske, da vi har været åbne overfor informanternes udsagn uden at være fortolkende. I fænomenologien forsøger man ikke at undersøge det, man umiddelbart kan se, derimod er man interesseret i at undersøge selve oplevelsen af et fænomen. Sarah Det handler altså om at forstå fænomenerne, det der viser sig og ikke om at forklare dem (Rendtorff 2004). Dette betyder, at vi har lagt vores forforståelse fra os for at forholde os åbne overfor sygeplejerskernes livsverden. 13

Christina 6.1.2 Hermeneutikken Hans-George Gadamer var en af hermeneutikkens grundtænkere. Han arbejdede med forforståelsesprocessen af menneskets livsverden ud fra en hermeneutisk cirkel, hvor delene skal forstås ud fra helheden, og helheden skal forstås ud fra delene. Ved hermeneutikken forstås det, at man som menneske altid tager udgangspunkt i sin forforståelse, når man tilegner sig ny viden (Birkler 2006 p. 93-116). Sarah I opgaven bruger vi hermeneutikken som analyseredskab til vores transskriberede fokusgruppeinterview. For at opnå en forståelse af, hvordan sygeplejersker oplever at skabe en relation til patienter i de accelererede forløb, er det nødvendigt at sætte vores forforståelse i spil og således være åbne og ydmyge i forhold til, om vores resultater be- eller afkræfter vores forforståelse (Birkler 2006 p. 96-98). Principperne for den hermeneutiske cirkel bruges i analysen af sygeplejerskernes oplevelser. Emilie Man har en helhedsforståelse, som bliver revurderet af en delforståelse, der fører til horisontudvidelse. Denne horisont er det, som alt bliver fortolket ud fra. En proces Gadamer kalder horisontsammensmeltning. I analysen er vi opmærksomme på, om vi overser eller mistolker resultater, data eller vores interviewcitater, idet man ofte leder efter forskning eller empiri, der bekræfter vores forforståelse (Ibid). 14

Christina 6.2 Forforståelse Vi har i vores begrundelse for - og præsentation af - den kliniske sygeplejefaglige problemstilling præsenteret vores forforståelse og den vil derfor ikke fremgå her. 6.3 Fokusgruppeinterview Vi har i udarbejdelsen af vores opgave valgt at lave et fokusgruppeinterview 1, hvilket er en forskningsmetode, hvor data produceres ud fra en gruppeinteraktion. Den kendetegnes altså ved at være en kombination af gruppeinteraktion og forsker-bestemt emne-fokus. Det er denne kombination, der gør metoden særligt velegnet til at producere empirisk data og siger noget om betydningsdannelse i grupper (Halkier 2009 p. 9-10). Halkier (2009) beskriver, at en styrke ved fokusgruppeinterview er den sociale interaktion som kilde til data. Deltagerne vil sammenligne deres erfaringer og forståelser af et fænomen og på den måde producere viden om kompleksiteter fra praksis. Før interviewet har vi taget stilling til, hvordan interviewguiden skulle opbygges. Vi har i formuleringen heraf forsøgt at sætte vores forforståelse i parentes og yderligere valgt at opbygge den efter tragtmodellen, som er en kombination, hvor man starter åbent og slutter mere struktureret (Halkier 2009 p. 41). Sarah Vi har, for at få sygeplejerskerne til at fortælle om deres egne erfaringer, stillet meget åbne og beskrivende startspørgsmål og herefter mere specifikke og målrettede opfølgningsspørgsmål (Halkier 2009 p. 38-46). F.eks. starter vi interviewet med et bredt og åbent spørgsmål, hvor vi spørger informanterne, hvad ordet relation får dem til at tænke på. 1 Vores transskriberede fokusgruppeinterview kan rekvireres hos 149702@viauc.dk 15

Vi har under interviewet benyttet os af en moderator, der har til opgave at skabe en bestemt form for socialt rum, hvor interviewpersonernes erfaringer og fortolkninger kan komme til udtryk i dialog med intervieweren. Moderatorens rolle er at få informanterne til at tale sammen og kunne takle sociale dynamikker blandt deltagerne (Halkier 2009 p. 48-51). 6.3.1 Informanter Vi har i samarbejde med afdelingssygeplejersken på den pågældende afdeling, fået stillet tre sygeplejersker til rådighed, der kunne udgå af plejen den pågældende dag. Jævnfør Halkier (2009 p. 33) er det normale omfang for en fokusgruppe seks til tolv personer, dog kan mindre grupper på tre til fire personer også med fordel benyttes. I udvælgelsen af sygeplejerskerne, havde vi fokus på deres erfaring inden for det konventionelle forløb samt det accelererede forløb for at få et indblik i deres tanker og oplevelser af relationen i det accelererede forløb. Emilie 6.3.2 Etiske overvejelser Vi har i udarbejdelsen af interviewet anvendt Halkiers (2009 p. 63-69) fire overordnede etiske punkter i forbindelse med fokusgruppeinterview. 1. Vi har sikret deltagernes anonymitet, ved at nummerere deltagerne på forhånd, som de sad i lokalet, og ved at det kun er projektets medlemmer, der bearbejder det uanonymiserede materiale. Yderligere sikres deltagernes anonymitet ved ikke at oplyse afdelingens placering. 2. Deltagerne skal inden interviewet oplyses om projektets formål og, hvad det skal bruges til, dette er overholdt ved at udlevere en samtykkeerklæring, som de tre sygeplejersker og afdelingssygeplejersken 16

har underskrevet. 3. Af taknemmelighed og respekt for afdelingens hjælp, har vi overholdt de aftaler, vi har indgået, og herunder har vi tilbudt afdelingen en kopi af vores færdige opgave. 4. Ifølge Halkier (2009) skal man opføre sig ordentligt og med respekt, dette indebærer ikke at tale ned til informanterne og ydermere havde vi Eide & Eides teori om kommunikation in mente, og lagde vægt på at anvende et åbent kropssprog og aktiv lytning (Eide & Eide 2007). Derudover medbragte vi kage for at bidrage til en mere uformel og afslappet atmosfære. 17

Christina 6.4 Litteratursøgning Vi har inddelt vores litteratursøgning i to dele; den indledende søgning og en søgning til udarbejdelse af vores diskussion. Søgningen er foretaget i perioden september 2014 til Januar 2015. Vi har i vores indledende litteratursøgning opstillet inklusions -og eksklusionskriterier for søgningen: Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Kvalitativ metodetilgang Dansk, engelsk, norsk eller svensk litteratur Sprog der ikke indgår i inklusionskriterierne Undersøgelses perspektiv: sygeplejersker, patienter, pårørende Andre informanter end sygeplejersker, patienter og pårørende Sygepleje til patienter i accelererede patientforløb 18

Vores søgeord fremgår af nedenstående matrix (Lindahl & Juhl 2007 p. 56-59): Sarah Sygeplejerske n.dk Hits Public eret Anvendt litteratur Type publikation Publiceret i Standardpleje planer 33 2010 Udfordringen: standardplejeplaner gav mere tid til patienterne Artikel Sygeplejersken Accelererede forløb 2 1999 Nye plejeprincipper efter kolonkirugi Fagredaktørb edømt artikel Sygeplejersken Accelereret 103 2006 En pakkeløsning til patienten Accelererede operationsforløb og kliniske vejledninger Fagredaktørb edømt artikel Sygeplejersken 2002 Koncentreret sygeplejepraksis Fagredaktørb edømt artikel Sygeplejersken Cinahl Hits Public eret Anvendt litteratur Type publikation Publiceret i Caregiver* AND Experince* AND fast-track (Fra: år 2000) 1 2012 The extended arm of health professionals? Relatives experiences of patient s recovery in a fast-track programme Forsknings artikel Journal of Advanced Nursing Vård i Norden Hits Public eret Anvendt litteratur Type publikation Publiceret i Accelerated AND recovery 2 2004 Accelererede forløb i forbindelse med abdominal hysterektomi sygeplejerskers erfaring med ny klinisk praksis Forsknings artikel Vård i Norden 19