Hillerød Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 26/7 Børn, Familier & Kultur Oktober 27.
Indhold 1. Forord. 1 1.1 Indledning 2 1.2 Formål 4 1.3 Projektets organisering 5 1.4 Ressourcer (1.fase) 6 1.5 Et samlet kvalitetssikringssystem. 7 1.6 Metode 8 2. Sammenfatning 9 3. Undervisning 13 4. Lærernes kompetencer 16 5. Ledernes kompetencer 16 6. Arbejdsvilkår for elever og lærere 16 7. Særlige undervisningstilbud 33 8. Elev og forældreadfærd 16 9. Elevresultater 16 1. Pædagogiske processer og fokusområder 5 11. Afrunding 58
1. Forord. Hillerød Kommunes Kvalitetsrapport over skoleåret 26/7 foreligger hermed. Alle kommuner skal i år for første gang udarbejde en kvalitetsrapport over kommunens skoler og det samlede skolevæsen. Rapporten er gældende for skoleåret 26/27 og den er blevet til i et tæt samarbejde mellem skolerne og skoleafdelingen. Kvalitetsrapporten skal sikre en systematisk dokumentation og samarbejde mellem lokale politikere, skoleafdeling og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Kvalitetsrapporten er de kommunale politikeres mulighed for at føre tilsyn med skolerne, det er skoleafdelingens mulighed for at samle data om skolerne og bruge disse data i en konstruktiv og fremadrettet dialog med skolerne, og det er skolernes og skoleledernes mulighed for at synliggøre og dokumentere skolens virkelighed. Endelig er kvalitetsrapporten en væsentlig informationskilde for borgere, forældre og elever. Kvalitetsrapporten består af en kommunal hovedrapport og af 16 decentrale skolerapporter. Hovedrapporten samler Hillerøds 16 skolers skolerapporter og analyserer, vurderer og konkluderer på disse. Hovedrapporten er den samlede beskrivelse og vurdering af Hillerød kommunale skolevæsen og den vil ligge til grund for den videre politiske behandling. Kvalitetsrapporten giver ikke svar på alle spørgsmål, der vedrører Hillerøds kommunale skolevæsen. Men den giver et kvantitativt billede af skolerne og af skolevæsenet. Sammenholdes kvalitetsrapportens statistiske materiale, analyser og vurderinger med skolernes virksomhedsplaner og skolernes målsætninger, kan man sammenstykke værdifuld information. Det er vigtigt at understrege, at kvalitetsrapporten giver mange oplysninger, men man kan dybest set ikke konkludere om skolerne har det godt på baggrund af de informationer kvalitetsrapporten producerer. Dette kræver dybere kvalitative undersøgelser, større kendskab og skoledialogmøder mellem skoleafdelingen og skolernes ledelser. Kvalitetsrapporten følges op af individuelle skoledialogmøder. 1
1.1 Indledning Retsgrundlag. Hillerød kommune har hvert år, jf. Lov om folkeskolen 4a, ansvaret for at udarbejde en kvalitetsrapport på skoleområdet. 4a lyder: Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsens udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Hovedrapporten fremstilles for kommunens politikere i oktober og november måned 27, dvs. i Børne- og Familieudvalget, Økonomiudvalget og i Byrådet. Efter de politiske drøftelser vedtager Byrådet, om der efterfølgende skal iværksættes handlingsplaner på de enkelte skoler. Skolebestyrelserne på de enkelte skoler får herefter mulighed for at kommentere Byrådets beslutninger, og senest med udgangen af 27 skal evt. handlingsplaner være vedtaget i Byrådet 2
Tidsplan og den politiske proces. 21. august Spørgeskema vedr. kvalitetsrapporten udsendes til skolerne. 17. september Skolerne afleverer skolekvalitetsrapporten. 1. oktober Den kommunale kvalitetsrapport drøftes i Børne & Familieudvalget. 31. oktober Den kommunale kvalitetsrapport drøftes og godkendes på Byrådsmøde. Byrådet tager stilling til, om der skal udarbejdes handlingsplaner. Byrådets beslutning udmeldes til skolerne og skolebestyrelserne. 1. november Skolebestyrelsernes frist for indsigelser angående evt. handlingsplaner. 5. december Skoleafdelingen fremlægger skolebestyrelsernes udtalelser for Børne & Familieudvalget. Udtalelserne drøftes. 19. december Byrådet vedtager handlingsplaner for skolerne. 3
1.2 Formål I skoleafdelingen og i skoleledergruppen, er der bred enighed om, at rapporten allerede fra det første år skal have en høj kvalitet og at hovedformålet med rapporten er at skabe dialog, læring og kvalitetsudvikling. Samtidigt er det første år også et statusår. Hvor er vi? Hvad kendetegner Hillerøds Kommunale Skolevæsen? Hvordan ser det ud på skolerne? osv. Statusåret 6/7 bliver dermed året, som vi fremadrettet skal bygge kvalitetsudviklingen på, hvor vi lægger stenene for de kommende års rapporter. Derfor vil denne første kvalitetsrapport indeholde store mængder af nøgletal, statistikker og statusbeskrivelser af skolernes virkelighed i skoleåret 26/27. De fremadrettede målsætninger, og kriterier for succes for skoler og skolevæsen vil blive indarbejdet i kvalitetsrapporterne for 27/28 og fremefter. (Mere om dette i metodeafsnittet). Vi lægger op til, at fremtidens kvalitetsrapporter i Hillerød bliver et dynamisk papir, der skal ses i et fremadrettet udviklings- og læringsperspektiv. Det er vigtigt for os i skoleafdelingen, at kvalitetsrapporten ikke bliver til en ensidig kontrolfunktion. Dette års statusbeskrivelser om skolerne skal bruges til at udvikle målsætninger og sætte snorhøjden for de kommende skoleår - og vi skal hele tiden spørge os selv: Hvad skal vi bruge informationerne til? Vi vil fastholde læringsperspektivet og den gode dialog mellem politikere, skoleafdelingen og skolerne. Vi skal i fællesskab være gode til at udvikle kriterier for den gode skole, at sætte mål for skolerne og evaluere på egne mål. Indikatorer og bekendtgørelse: Kvalitetsrapporten er bygget op over bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporter. Ifølge den skal kommunerne indhente oplysninger om skolerne vedr.: Rammebetingelser og vilkår for skolerne. Pædagogiske processer på skolerne. Resultater, ved afgangsprøver, nationale tests og lokale tests. Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau. Derudover har Børne- og Familieudvalget bedt om, at skolerne afdækker, hvorledes man arbejder med integration. Direktionen i Hillerød Kommune har bedt om, at der i kvalitetsrapporten indgår emnet: Den sunde arbejdsplads. Endelig har skoleafdelingen bedt om at få belyst, hvordan skolerne arbejder med it og læring, evalueringskultur og læsning. 4
Pilotkommuneforsøg: Skoleafdelingen er indgået i et samarbejde med konsulentfirmaet Capacent/Epinion om udviklingen af kvalitetsrapporten. Vi arbejder fortløbende sammen om at kvalificere og udvikle kvalitetsrapporten på et tilfredsstillende niveau, ud fra en målsætning om, at kvalitetsrapporten skal: Give mening på alle skoleniveauer. Skabe dialog. Understøtte udvikling, og endelig Føre tilsyn med skolerne. Kort fortalt har vi i fællesskab udarbejdet en elektronisk it-platform, som skolelederne har anvendt i forbindelse med udfærdigelsen af skolens egen kvalitetsrapport. Denne it - platform samler alle skolernes oplysninger i en database, som skoleafdelingen herefter får adgang til, i forbindelse med udviklingen af den samlede kvalitetsrapport. Sideløbende med denne satsning, har alle skoleledere været igennem et to-dages seminar, hvor it- platformen er blevet afprøvet og alle spørgsmål på indholdssiden er blevet diskuteret. Seminaret blev fulgt op af et større opsamlingsarbejde af skoleafdelingen og Capacent/Epinion. Den 27/8 27 modtog alle skoleledere så web-spørgeskemaet elektronisk, samt vejledning til opgaven. Analyser, vurderinger, sammenligninger og konklusioner fra de 16 skolerapporter udgør kommunens samlede empiri i denne rapport. 1.3 Projektets organisering Projektets opdragsgiver: Projekt ejer: Projektledelse: Undervisningsministeriet, Skolestyrelsen. Hillerød Kommune, Byrådet Skoleafdelingen. 5
1.4 Ressourcer (1.fase) Der har været anvendt mange ressourcer i processen omkring kvalitetsrapporten, og det vil der også være behov for i den fremadrettede proces. Dette skyldes 1) at det er første år med kvalitetsrapporten og 2) at vi i skoleafdelingen har valgt at kommunens kvalitetsrapport skal have et højt niveau, som alle skoleinteressenter kan have glæde af. Vores ambitionsniveau koster. Skoleafdelingens bud på et kvalificeret økonomisk overslag (1.fase): Udvikling af kriteriebaseret kvalitetssystem (web løsning) 1. kr. Konsulenthjælp, support m.v. 5. kr. To dages seminar for skoleledere + skoleafd. (inkl. undervisn.) 1. kr. To dages seminar (tidsforbrug: 45*12 timer*25 kr./timen) 135. kr. Tidsforbrug skoleafd: møder, rapportskrivning, udvikling 1. kr. Tidsforbrug skoleledere udarbejde skolerapporter (skøn) 1. kr. Total (skøn) 575. kr. Efter 1. fase kommer selve arbejdet med at få opstillet en række kriterier for, hvad vi i skoleafdelingen og ude på skolerne mener, er den gode skole. Disse kriterier skal arbejdes ind i de kommende kvalitetsrapporter, det skal være vores og skolernes snorhøjde. 6
1.5 Et samlet kvalitetssikringssystem. Hillerød Kommunes kvalitetsrapport udgør en statusmåling i forhold til skabelsen af et samlet kvalitetssikringssystem i det kommunale skolevæsen. Kvalitetssikringssystemet skal spille en central rolle i den interne videndeling og videnoverlevering på skoler og i skoleafdelingen, ligesom systemet skal bibringe dokumentation for kvaliteten af skolernes aktiviteter og give input til den kontinuerlige forbedring af aktiviteterne. For at sikre, at erfaringer fra gennemførte aktiviteter kan bidrage til fremtidige aktiviteter, er det vigtigt, at alle aktiviteter gennemløber alle faser i evalueringscirklen, som ses her: Cirklen illustrerer, hvordan god evalueringspraksis sker i en kontinuerlig proces: 1. Der opstilles mål/kriterier og målbare indikatorer 2. Aktiviteter, der skal tilgodese målene, gennemføres 3. Der indsamles data om aktiviteterne, som analyseres 4. Der følges op på aktiviteterne og målene revideres. 7
Skoleafdelingen har påbegyndt opbygningen af en it-platform, som kan håndtere alle data, der som følge af kvalitetsrapport, nøgletalsrapportering, tilfredshedsundersøgelser m.v. er nødvendige for at kunne belyse de kriterier, som kommunen i en fremtidig dialog med skolerne vil fastsætte med afsæt i resultaterne af kvalitetsrapport 6/7. 1.6 Metode I Hillerød Kommune bruges den første kvalitetsrapport som en afprøvning af en række forhold, der anses som centrale for den langsigtede udarbejdelse af en årlig kvalitetsrapport. Det har været vigtigt at fremskaffe data på en både effektiv og valid måde. Det medførte blandt andet en afdækning af, i hvilket omfang de eksisterende systemer var i stand til at fremskaffe de data, bekendtgørelsen foreskriver på en måde, der sikrer ensartethed og sammenlignelighed mellem skolerne. På grund af den korte tidsfrist til både at udvikle en fælles ramme for kvalitetsrapporten og til indsamling af data, har der ikke været stillet krav om medarbejderinddragelse i skoleredegørelserne, ligesom der heller ikke har været lagt op til mere kvalitativt prægede metoder (fx selvevaluering eller interview). Skolernes redegørelser bygger derfor alt overvejende på skoleledelsernes indberetning af data om skolestruktur, rammer og pædagogiske processer inkl. en detaljeret vejledning. Det vil fortsat være nødvendigt at arbejde med datavaliditet og fælles forståelse af kvalitative mål for skolens arbejde. Det er derfor vigtigt at understrege, at resultaterne og vurderinger ikke kan opfattes som objektive billeder på virkeligheden. Dette års kvalitetsrapport kan først og fremmest give et fingerpeg om den enkelte skoles selvforståelse og et billede af, hvor Hillerød Kommune befinder sig samlet set. Men det er ikke muligt at foretage præcise kvalitative sammenligninger eller rangordninger mellem de enkelte skoler. 8
2. Sammenfatning I dette afsnit samles konklusioner fra afsnit 3-11. Dette afsnit er dermed en Pixi-udgave af hele kvalitetsrapporten. Hillerød kommunale skolevæsen består af 16 skoler, - 13 almindelige folkeskoler og 3 specialskoler*. Alsønderup skole Brødeskov skole Gørløse skole Harløse skole* Heldagsskolen* Hillerødsholmskolen Ll. Lyngby skole Skolen ved skoven* Skævinge skole Sophienborg skole Uvelse skole 1. Klasseskolen 3. Undervisning. Den gennemsnitlige undervisningstid pr. lærer (jf. det udvidede undervisningsbegreb) er ca. 4 % i Hillerød Kommune. Ud af de 4 % aflyses den planlagte undervisning i 5 % af tilfældene. At den planlagte undervisning aflyses betyder, at undervisningen enten varetages af en anden lærer, en vikar eller ved at klassen løser opgaver uden lærertilsyn. Kun I meget få tilfælde sendes eleverne hjem - og dette sker kun i de ældste klasser. 4. Lærernes kompetencer. Hillerøds lærere underviser i overvejende grad i fag som de enten har linjefag i eller i fag som de har kompetencer svarende til linjefag i. I nogle fag er linjefagsdækningen på kommunalt niveau ikke tilfredsstillende, det gælder natur & teknik, idræt, geografi, kristendom og dansk som andetsprog. Går man lidt tættere på de enkelte skoler, bliver det tydeligt, at nogle skoler har bekymrende stor mangel på linjefagsuddannede lærere i flere fag end de fire ovenstående. Det drejer sig primært om de skoler, der er geografisk placeret i kommunens yderområder. Dette er en problemstilling, som både skolerne og skoleafdelingen/kommunen skal tage meget alvorlig. 5. Ledernes kompetencer og erfaring. Skolelederne (skoleledere, viceskoleledere, afdelingsledere) i Hillerød er i overvejende grad veluddannede. Alle har grunduddannelsen i skoleledelse fra den kommunale højskole og flere ledere er i gang med diplomuddannelsen i ledelse. Skolelederne har samlet set stor erfaring i jobbet, hvilket vurderes som yderst positivt, da skolelederjobbet gennem årene er tiltaget i kompleksitet og ydre pres. Inden for en kortere årrække vil der ske en større udskiftning i skoleledergruppen pga. pensionsalder, hvilket vil give skoleafdelingen en udfordring i forhold til at rekruttere nye gode skoleledere. 9
6. Arbejdsvilkår for elever og lærere. Skolerne i Hillerød opfylder målet for it-strategi 24-27, der bl.a. peger på, at der skal være 7,4 elever pr. nyere pc med internetadgang. Tallet er 6 elever pr. nyere pc. Flere og flere skoler har bærbare pc ere på skolerne - men det har bl.a. medført store udgifter i forhold til sikringsskabe m.v. Mange skoler har fået installeret trådløse netværk på skolen, hvilket giver en fleksibilitet og reelle muligheder for at integrere it i undervisningen i klasserne. Kommunesammenlægningen har givet it problemer på skolerne. Der er A og B skoler i forhold til it faciliteter. Skolerne i Gl. Skævinge kommune og Uvelse skole har haft andre it- systemer, som ikke kan bruges i dag. Der forestår derfor en større udgift for kommunen for at få gjort systemerne ensartet. Samtidigt udgør udgifter til it for mange skoler ca. 3 % af deres driftsbudget. Lej dig glad ordningen er derfor ikke en ordning der gør skolerne særligt glade. Den gennemsnitlige udgift pr. elev i kommunen er kr. 52.825. Der er meget stor forskel skolerne imellem, fra ca. 4. kr. pr. elev til 75. kr. pr. elev. Det er der forklaringer på i afsnittet. Skolerne bruger i gennemsnit under 5 % af deres samlede budget på undervisningsmidler. Den gennemsnitlige kommunale klassekvotient for normalklasser er 2 elever. 7. Særlige undervisningstilbud Hillerød Kommune har en bred vifte af særlige undervisningstilbud. I forbindelse med, at amterne er nedlagt, har Hillerød overtaget endnu flere specielle skoletilbud. Skoleafdelingen vurderer, at elever med særlige behov har god mulighed for at få det undervisningstilbud, der opfylder deres behov, enten i specialklasse eller i modtagelsesklasse. Hillerød Kommune har ved amternes nedlæggelse overtaget Harløse Skole og Skolen ved Skoven. 8. Elev og forældreadfærd Elevfraværet på skolerne kan opdeles i sygdom, lovligt fravær og ulovligt fravær. Lægges disse kategorier sammen for Hillerøds skoler, er det samlede gennemsnitlige elevfravær 6 %, hvilket er inden for det acceptable - dog er det for nogle skoler for højt. Alle skoler tager elevfravær seriøst og mange har beredskab i forhold til at håndtere dette. Andelen af Hillerød elever, der søger videre på en ungdomsuddannelse, er 97 %, hvilket er meget højt og større end det af regeringen fastsatte mål. De 97 % dækker såvel de elever, der søger direkte ind på en ungdomsuddannelse efter 9.klasse og de elever, der har været igennem et 1. skoleår og som herefter søger ind på en ungdomsuddannelse. Ud af en 9. klasseårgang søger ca. 35 % 1.klasse, og af de elever, der gennemfører 1. Klasse optages 96 % af dem på en ungdomsuddannelse. Hillerøds elever (og forældre) udnytter frit skolevalgsordningen. Der er en stor mobilitet blandt elever i Hillerød, og privatskolefrekvensen er høj. Stort set alle børn i Hillerøds folkeskoler går i SFO. I børnehaveklassen og 1. Klasse er det næsten 1 %, herefter er det lettere aftagende i 3. Klasse og 4.klasse. 1
9. Elevresultater Hillerød Kommunes skoler ligger samlet over landsgennemsnittet ved afgangsprøverne. Hillerød Kommune gennemfører hvert år en lang række lokale læse-, stave- og matematiktests. Også her ligger Hillerøds elever bedre end landsgennemsnittet. Dog er der en tendens til, at jo ældre eleverne bliver, jo mere nærmer Hillerøds elever sig landsgennemsnittet. Hillerøds elever er dygtige i indskolingen. Hillerøds elever er for første gang blevet testet i de nationale tests. Resultaterne er underlagt lov om tavshedspligt og fremgår derfor ikke på skrift i denne rapport. 1. Pædagogiske processer I afsnittet om de pædagogiske processer kan man læse hvorledes skolerne forholder sig til fem kommunalt fastsatte fokusområder og skolernes egne fokusområder. De fem kommunalt fastsatte fokusområder er: Læsning, it og læring, evalueringskultur, den sunde arbejdsplads og integration. Læsning: Skolerne er optaget af læsning og den kommunale læsehandleplan er et redskab til at udvikle skolerne indsats i dagligdagen. Skolerne uddanner læsevejledere. It og læring: Skolerne har gennem flere år arbejdet med implementering af skole-, elev- og forældreintra. Nogle skoler er langt fremme i forhold til at integrere it i undervisningen og andre skoler er ikke så langt. Der er plads til udvikling indenfor dette område på mange skoler. Evalueringskultur: Skoleafdelingen har gennem de sidste 3 år afsat 4. kr. af den totale skoleramme, på at uddanne lærere og ledere i evaluering. Flere skoler har allerede haft deres lærergruppe igennem uddannelsesforløbet. Målet er, at alle lærere i Hillerød Kommune indenfor den næste treårige periode kommer igennem dette uddannelsesforløb. Den sunde arbejdsplads: Alle skoler er bevidste om nødvendigheden af at arbejde med den sunde arbejdsplads. Mange skoler har gennemført en APV (arbejdspladsvurdering) og flere skoler planlægger at gøre det i nærmeste fremtid. Skoleafdelingen vil følge op på om skolerne gennemfører de lovpligtige APV er og vil gerne stille sin hjælp til rådighed i forhold til opfølgningen på APV erne. Hillerød Kommune har fokus på rekruttering og fastholdelse, dette gælder i særdeleshed skoleområdet. Med ca. 1 % ikke uddannede skolelærere ansat på skolerne, er der brug for at arbejde med dette som indsatsområde. Integration: Skolerne har en vigtig rolle som kulturbærer og formidler og medvirker til integrationen i det danske samfund. Målet er at give de tosprogede elever samme forudsætninger som andre for videre uddannelse og lyst til at lære mere med henblik på at kunne deltage i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale og kulturelle liv med samme rettigheder og pligter som øvrige borgere. 11
Skolens undervisning af tosprogede elever påhviler ikke kun de enkelte lærere, der gennem særlig uddannelse har kvalificeret sig hertil, men er en opgave og et ansvar for alle skolens lærere. Det er derfor vigtigt, at lærere løbende deltager i efteruddannelse i form af kortere - og længerevarende kurser indenfor området. Det samme gælder børnehaveklasseledere, pædagoger i SFO, der har tosprogede børn i gruppen. I løsning af denne opgave spiller ledelsen en vigtig rolle. Skolernes egne fokusområder: I dette afsnit beskriver skolerne, de områder, de har fokus på. Listen med skolernes egne fokusområder er lang og det tyder på, at skolerne har mange jern i ilden og at der bruges mange ressourcer på skoleudvikling på de enkelte skoler. Samtidigt er det også værd at bemærke, at skolernes fokusområder er forskellige. Som skoleafdeling synes vi, at det er vigtigt at finde fælles fodslag på de store linjer, men vi synes også, at den enkelte skole skal udvikle sig i den retning som skoleledelse, personale og bestyrelse mener, er den rigtige for dem. En fælles folkeskole med et lokalt præg er et godt motto for Hillerøds skoler. Folkeskolerne skal helst nå det samme mål men de behøver ikke at gå den samme vej. 12
3. Undervisning Undervisning er skolens kerneydelse. I forbindelse med undervisningen har skoleledelsen en række muligheder for at prioritere og træffe en række pædagogiske og økonomiske valg, som har store afledte konsekvenser i forhold til skolens andre ydelser. Skolerne er blevet bedt om at melde tilbage på en lang række spørgsmål, der vedrører skolens undervisning, men der har været fokus på omfanget af planlagt og gennemført undervisning. På skoler, hvor der i høj grad arbejdes med fleksibelt tilrettelagt undervisning, kan det være vanskeligt at skelne mellem de forskellige former for undervisning. Det helt centrale er, hvor megen undervisning eleverne reelt modtager og hvad skolen gør ved lærerfravær. Afsnittet belyser altså, hvor meget undervisning eleverne får, hvilken type undervisning det drejer sig om, og hvem der overtager undervisningen ved lærerfravær. Vær opmærksom på, at tallene ikke siger noget om undervisningens indhold og kvalitet. Det vil kræve helt andre kvalitative undersøgelser at belyse dette. Det nærmeste vi kan komme på en vurdering af undervisningen, er ved at se på effekterne af undervisningen i afsnittet Elevresultater. Hillerød gns. 1.Klasseskolen Spørgsmål 1 Hvor stor en del af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til: Direkte undervisning i klasser eller på hold? (pct. af nettoarbejdstiden) 32,89 9* 38 36 32 35 31 33 36 36 34 36 43 29 36 Det udvidede undervisningsbegreb? (pct. af nettoarbejdstiden) 39,56 39 41 39 35 42 37 41 41 44 35 38 47 36 41 46 4 Kilde: Matrix og de pædagogiske nøgletal. Harløse Skole Heldagsskolen Sk. ved Skov. Definition: Det udvidede undervisningsbegreb dækker al klasse-holdundervisning, øvrig undervisning, lejrskoler, ekskursioner, skolefester o. lign. Det udvidede undervisningsbegreb angiver den del af lærernes arbejdstid, hvor de er sammen med eleverne, derfor er dette tal det interessante i denne tabel. Den gennemsnitlige undervisningsandel, målt på det udvidede undervisningsbegreb, for lærere i Hillerød Kommune er ca. 4 %. Undervisningsandelen ligger mellem 33 % til 47 %, hvilket bl.a. skyldes, at skolernes vilkår er forskellige og at kommunens decentralisering slår forskelligt igennem på skolerne. 13
1. Klasseskolen har kun 9 % klasse-holdundervisning, hvilket skyldes, at skolen har brugt administrationsprogrammet KMD Matrix på en anden måde end de andre skoler. Skolen ligger på kommune gennemsnittet, når man ser på det udvidede undervisningsbegreb. Harløse skole, Heldagsskolen og Skolen ved skoven er specialskoler, hvor al samvær med eleverne defineres som undervisning. Det betyder fx, at både pauser, spisning, oprydning m.v. nøje er planlagt ud fra en pædagogisk synsvinkel og betragtes som en læringssituation, og dermed undervisning. Skoleafdelingens kommentar: Skoleafdelingen vurderer, at undervisningsprocenten for kommunens skoler er tilfredsstillende. Det vil være begrænset, hvor meget mere undervisning man kan opnå på de enkelte skoler set i lyset af overholdelsen af lærernes overenskomst og kommunens rekrutterings- og fastholdelsesstrategier. Hillerød gns. 1.Klasseskolen Spørgsmål 2 Hvor stor en del af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til: Undervisning i dansk som andetsprog? (Andel i procent af nettoarbejdstiden) 1,32,1,1,5,8 1 2 3,3 2,9 1,9,8 Specialundervisning? (Andel i procent af nettoarbejdstiden) 3,9 1,5 2,9 2,8 2,2 2,6 2,3 3 3 4 6,4 3 4 2,5 41 46 4 Kilde: Matrix. Dansk som andetsprog: Den procentuelle fordeling af undervisning i dansk som andetsprog varierer meget fra skole til skole. Dette skyldes selvfølgelig den procentvise fordeling af tosprogede elever på skolerne. har ingen tosprogede elever og og får læst timerne af en mobil lærer fra Ll. Lyngby Skole, der tager rundt på de to skoler. Det høje timetal på Ll. Lyngby Skole dækker derfor ikke kun over deres egne tosprogede elever. er den skole i Hillerød By, der ligger højest. Dette skyldes den store andel af tosprogede elever på skolen. Specialundervisning: Timerne fordeles nogenlunde jævnt fra skole til skole. ligger dog højere end de andre skoler, hvilket skyldes at Svalereden og 8e er placeret på. Bemærkninger fra skolerne selv kan læses i skolerapporterne. På Harløse Skole, Heldagsskolen og Skolen ved skoven er al undervisning i princippet specialundervisning. * Harløse Skole Heldagsskolen Sk. ved Skov. 14
Spørgsmål 3 Hvor stor en andel af den undervisning, der sammenlagt er angivet under spørgsmål 1 er blevet aflyst pga. lærerfravær med hensyn til: Direkte undervisning i klasser eller på hold? (Andel i procent af planlagte timer) - pct. 4,97 3 7,9,3 4 5 14 11 1 8,7,8,2 Det udvidede undervisningsbegreb? (Andel i procent af planlagte timer) - pct. 1,93 2,9 7,2 1 9 5 Kilde: Matrix, lærerintra, andre optællingssystemer og skoleledernes skøn. Hillerød gns. 1.Klasseskolen * Harløse Skole Heldagsskolen Sk. ved Skov. Spørgsmål 4: Hvor stor en andel af den undervisning, der sammenlagt er angivet under spørgsmål 2 er blevet aflyst pga. lærerfravær med hensyn til: Undervisning i dansk som andetsprog? (Andel i procent af planlagte timer) 6,21 1,8 1 6 21 14 5 8,7 4 1 Specialundervisning? (Andel i procent af planlagte timer) 5,22 2,2 1 16 4 2 13 1 5 7,4,5 2 4,7 Kilde: Matrix, lærerintra, andre optællingssystemer og skoleledernes skøn. Hillerød gns. 1.Klasseskolen * * Harløse Skole Heldagsskolen Sk. ved Skov. Spørgsmål 5: Hvilke af følgende initiativer er anvendt for at erstatte den aflyste undervisning og i hvilket omfang? (1 = I høj grad; 2 = I nogen grad; 3 = I mindre grad; 4 = Slet ikke) En lærer, der underviser klassen/ holdet i andre fag 1,77 3 2 2 3 1 2 2 1 1 3 1 1 2 1 1 2 En fast lærer, der ikke underviser klassen/holdet i øvrigt 2, 1 1 2 1 2 2 1 3 1 3 3 4 2 3 4 4 En ekstern vikar, dvs. en der ikke er fast ansat ved skolen 2,69 4 1 4 3 3 1 3 4 2 1 4 4 1 3 4 1 At eleverne har arbejdet selvstændigt med relevante opg. 3,31 3 3 4 3 3 3 3 4 3 3 4 4 3 4 4 4 Hillerød gns. 1.Klasseskolen At eleverne har fået fri 3,31 3 3 3 3 4 3 3 4 3 3 4 4 3 4 4 4 Kilde: Matrix, lærerintra, andre optællingssystemer og skoleledernes skøn. * Harløse Skole Heldagsskolen 15 Sk. ved Skov.
Definition af aflyst undervisning =Timer der ikke gennemføres med planlagt lærer. Variationerne i svarene i spørgsmål 3+4 er markante. Går man ind og læser skolernes individuelle svar på disse to spørgsmål, vil man kunne læse, at grunden til de store udsving skolerne i mellem er, at skolerne organiserer sig meget forskelligt. På nogle skoler er vikardækningen lagt ud i selvstyrende team, på andre skoler foregår der en traditionel vikardækning. På specialskolerne aflyses undervisningen aldrig, hvilket skyldes specialskolernes særlige kontekst. Flere skoler skriver i deres skolerapporter, at deres høje aflysningsprocent skyldes, at de har været hårdt ramt af langtidssygdom i lærergruppen. Mange skoler har i øjeblikket psykisk arbejdsmiljø som indsatsområde. Mange af skolerne har allerede gennemført en APV og flere skoler planlægger at gennemføre en APV i nærmeste fremtid. Skolerne løser deres vikardækning af undervisningen forskelligt. Skolernes anvendte løsninger kan læses i svarene på spørgsmål 5. Den mest anvendte løsning i forhold til aflyst undervisning er, at en anden af klassens lærere læser timerne. Den mindst anvendte løsning er at give eleverne fri og lade eleverne arbejde selvstændigt. Alle skoler prioriterer, at der er lærere til de mindste elever og vælger kun at give de ældste klassetrin fri. Skoleafdelingens kommentarer og vurderinger: Hillerøds skoler er forskelligt organiseret. Decentraliseringen har gennem flere år haft sin afsmittende effekt på skolerne. Det har derfor været vanskeligt at få entydige svar på spørgsmål 3 og 4. Det er positivt, at skolerne dækker så meget lærerfravær som muligt. Men det kan også konstateres, at der er behov for APV erne. Der er brug for, at skolerne arbejder effektivt på at nedbringe alle aflyste timer. Skoleafdelingens anbefaler skolerne: At skoler, der har et stort antal aflyste timer, pga. lærersygdom, nærmere skal undersøge, hvad dette skyldes. Hvis skolerne ikke har gennemført en APV, opfordres skolerne til at gøre dette snarest. Skoleafdelingen stiller sig gerne til rådighed i forhold til at sparre med skolelederne i forhold til opfølgningen på en APV. 16