Stærke og sunde børn

Relaterede dokumenter
Konferencen: UD AT MÆRKE VERDEN

Krop og bevægelse et oplæg om motorik.

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

Krop og bevægelse i naturen

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Torsdag d Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE

Børns udvikling og naturen

Motorik og arenaer i et bredt perspektiv

Med kroppen i naturen

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Problemformulering. Målgruppeovervejelser

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Motorisk kompetence og glæde ved bevægelse

1 Indledning Problemformulering Emneafgrænsning Metode Begrebsafklaring Motoriske færdigheder...

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

SPRING UD I NATUREN. bsc@friluftsraadet.dk. Fakta: Børn lærer gennem kroppen!

erfaringer med implementeringen i Grønland

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Indledning. Prøvespørgsmål. Afgrænsning/metode

Kære forældre. Vi ønsker dig god læsning.

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

Med kroppen i naturen

Guldsmeden en motorikinstitution

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

En styrket pædagogisk læreplan

2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Musik i fællesskaber

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Principper for udeliv i dagtilbud

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan

Bevægelseseksamen, oktober Bevægelseseksamen

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Spræl og spjæt så går det let! INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 KROPSSYN...2 BEVÆGELSESGLÆDE...3 BEVÆGELSESLEGEN...3 MOTIVATION...4 FLOW...

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

IDRÆT, LEG OG BEVÆGELSE Dagplejere/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner. Idrætscertificerede Dagplejer/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

Læreplaner. Vores mål :

DIALOGPROFIL DAGTILBUDSRAPPORT

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

FOrside. Hej. skal vi lære?

Fra vision til virkelighed

Kulturelle udtryksformer

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Læreplan for vuggestuegruppen

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

De kommende års læreplansmål

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv. Titel 1

Fra SFO til Idræts-SFO

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Idræt, leg og bevægelse i kommunens daginstitutioner

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads 1

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

De pædagogiske læreplaner og praksis

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Pædagogiske Læreplaner

September 2013 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN GARTNERVEJENS KØN, KROP OG BEVÆGELSE BØRNEHUSE

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave

Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre

Natursociale indsatser: Hvad er særligt ved naturen, og hvorfor skal børn og unge derud?

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogiske læreplaner.

Læring og gode læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Bachelorrapport 2015 Kroppen i pædagogikken - institutionsmiljø som udviklingsarena for børns kropslige tilgang til skolen

I Asebo arbejder vi udfra pædagogiske læreplaner. Læreplanerne indeholder følgende temaer:

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

- Stimulering af sanser og hjernens udvikling

Transkript:

Oplæg ved konferencen 29 september 2008 i Landstingssalen, Christiansborg Arrangeret af: Grønne spirer og Friluftsrådet Stærke og sunde børn Hvad sker der i hovedet og kroppen, når vi færdes i naturen? VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion Mail: gsa@viauc.dk VIA UC Peter Sabroe Seminariet 1

Fokus Fokus på krop, hoved og udeliv samt de kropslige betingelser nutidens børn er underlagt. Hvilken overbevisning har man omkring børns udvikling af personlighed? (Fri leg, voksenstyring, miljø, kompetencer, med mere. ) Er filosofien: Hellere hul i hovedet end hul i udviklingen? VIA UC Peter Sabroe Seminariet 2

Børnenes kropslige bevægelser Jeg er meget optaget af, at arbejde med kropslig viden og kropsfortællinger. Det drejer sig om det kropslige i livet, om kropslig væren som eksistentielt vilkår, pædagogen som kropslig aktiv, og hvordan pædagoger via deres profession opstiller rum og rammer for børnenes kropslige bevægelser. Jeg er optaget af, hvordan den pædagogiske proces muliggør kropsfortællinger. VIA UC Peter Sabroe Seminariet 3

Kropslighed og opmærksomhed Hvorfor er det så vigtigt, at mennesket har en god motorik Hvorfor er det så vigtigt, at have et velstimuleret sanseapparat? Iflg. Mogens Hansen er en viljestyret opmærksomhed en grundlæggende betingelse for at lære. Og han siger, at vores hjerne er indrettet til at få informationer fra aktivt kropsforbrug, sansning og undersøgen. Vi snyder hjernen, hvis den primært får informationerne fra en computerskærm, styret af en lille vissen hånd. VIA UC Peter Sabroe Seminariet 4

Vidste du at. Flere undersøgelser viser, at børn der er fysiske aktive, har større selvtillid, er gladere og har større stressstærskel end inaktive børn. Børn, der er mere fysiske aktive end gennemsnittet, klarer sig godt i de boglige fag (Kilde: Bente Klarlund (2005): Børn og motion, Nyt nordisk forlag. Man kan kun i ringe omfang, senere i livet, kompensere for manglende vægtbærende fysisk aktivitet i barndommen (Kilde: samme som ovenfor) Når vi fødes er kun 30% af vores nervecellekapacitet afsat til brug. 70% venter på stimulation fra det omgivende miljø (Kilde: Hart, Susan (2006): Hjerne, samhørighed, personlighed, Hans Reitzels Forlag. Drenges hjerner i børnehaveklassealderen er halvandet år bag efter pigerne (Kilde: Knudsen, Ann-Elisabeth (2008) Hallo er der hul igennem, forlaget Schønberg. VIA UC Peter Sabroe Seminariet 5

Kroppens rolle for mennesket Kroppen som udgangspunkt for vores møde med verden sansning, perception, erfaringsdannelse. Kroppen taler sandhedens sprog kan ikke skjule eller lyve Trivsel afhænger af: Kroppens sanseindtryk Kroppens bevægeudtryk Kroppens formåen Sociale relationer VIA UC Peter Sabroe Seminariet 6

Kroppen som grundlæggende vilkår Pejlemærker: Kroppen husker Krop imiterer krop Du er din krop Hjernen husker det den bruger derfor meget vigtig med oplevelser på egen krop. Bevægelsesglæde VIA UC Peter Sabroe Seminariet 7

Grundsyn Barnets behov for udvikling At miljøet stimulere barnets lyst og nysgerrighed til at bruge kroppen. At lege lege, hvor barnet kommer til at bruge alle sanserne, da vores sanser bliver sløve, når de ikke bliver brugt. Det betyder at det er vigtigt at gøre erfaringer med: Bruge kroppen alsidigt, Alsidige bevægelsestyper Hvad sanserne betyder i hverdagen Varierede sansemotoriske oplevelser Forskellige udtryksformer Med mere.. VIA UC Peter Sabroe Seminariet 8

Oplevelse af sammenhæng (OAS) Kroppen i en sundhedsmæssigt perspektiv A. Antonowsky Oplevelse af sammenhæng gennem: Begribelighed af stimuli er begribelige (forudsigelighed) Håndtérbarhed ressourcer til at møde krav (belastningsbalance) Meningsfuldhed motivation for at tackle udfordringer (deltagelse).. Er afgørende for menneskers psykiske sundhed OAS som fundament for trivsel og læring. VIA UC Peter Sabroe Seminariet 9

Tre erfaringsrum Da naturen hele tiden forandres, byder den på uendelig mange muligheder. Mogens Hansen (2002) argumenterer for, at naturen har tre erfaringsrum, som er: tumleplads for leg et kundskabsområde et sted for oplevelser. VIA UC Peter Sabroe Seminariet 10

Referencer / litteratur Ulla Thøgersen: Krop og fænomenologi Merleau-Ponty, M.: Kroppens fænomenologi Bente Pedersen og Anne Brodersen: Teorien bag børns bevægelse Lise Ahlmann: Børn og udvikling. Käte Akselsen og Børge Koch (red.): Sundhed, udvikling og læring. Børge Koch: Hvad med motorikken. Gudrun Gjesing: Kroppens muligheder og kropumulige unger Ann-Elisabeth Knudsen & Karin Svennevig Hyldig: Hallo er den hul igennem? Gunvor Løkke: Når små børn møde. Knoop, Hans Henrik: Leg, Læring og Kreativitet - Hvorfor glade børn lærer mere Bent Vigsø og Vita Nielsen: Børn og udeliv. VIA UC Peter Sabroe Seminariet 11