Inspirationskatalog for Thisted Kystlinje Fra Silstrup til Eshøj. September 2014

Relaterede dokumenter
kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

Hjørring Kommuneplan 2016

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Udkast til standard rammebestemmelser

Uddrag af kommuneplan Genereret på

Kommuneplantillægget omfatter et område, som er større end lokalplanen, idet der udtages et areal af kommuneplanens rammer og inddrages et nyt.

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby

Kommuneplantillæg 29 vedr. Svaneke

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.

10E Bestemmelser. Status 2 / 395. Vedtaget. Plannummer 10E Plannavn Lemvig Kommuneplan Anvendelse generelt.

Kommuneplantillæg Forslag. Juli 2010 FREMLAGT I OFFENTLIG HØRING I PERIODEN D. 14. JULI SEPTEMBER 2010.

Plangrund forud for lokalplansforslag

Godkendelse af lokalplan Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse)

Tillæg nr. 35. Kommuneplan Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

BILAG NR. 3: NOTAT OM PLANFORHOLD OG VURDERING AF PROJEKTER

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan

Uddrag af kommuneplan Genereret på

VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND

Tillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Tillæg nr 12 - Centerområde på østsiden af Jernbanegade, Hjørring

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet som helhed fastlægges til 60.

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Indhold. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr for en McDonald s restaurant ved Kvickly. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan

Hjørring Kommuneplan 2016

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

LOKALPLAN NR. 062 Tillæg 006 til kommuneplan 2009

Bevaringsværdige bygninger

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

Køge Kommune modtog som resultat af idéfasen 21 skriftlige henvendelser. Disse drejede sig i hovedtræk om følgende forhold:

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net doc

Erhvervsstrukturen i Egedal

Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej

Lokalplan Ishøj Havn

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE ØST FOR KULSVIERVEJ

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Forslag til tillæg 28 og lokalplan , Bolig og erhverv, Blumersgade 3-5, Horsens.

PLANLÆGNINGSNOTAT NR

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Bilag. Prioriteringsnotat. Prioritering af ansøgning om lokalplan for boligbebyggelse på Vandværkshøjen, Jyderup PLAN OG ÅBEN LAND

Hjørring Kommuneplan 2016

Partshøring. «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn»

Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone

Hjørring Kommuneplan 2016

LOKALPLAN NR. 078 for Kulturhuset og Byparken i Skanderborg. Næsset

Området i dag. De nuværende rammebestemmelser. De fremtidige rammebestemmelser

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, DRONNINGENS TVÆRGADE, NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

Max. bruttoetagearel kvm. Max. butiksstørrelse 750 kvm.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE

HØRINGSNOTAT januar LOKALPLANFORSLAG NR. 421 For etageboliger ved Slangerupgade SAMT KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 20

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

LOKALPLAN for Greve Strandby Øst Greve kommune

Kommuneplan for Langeland Kommune

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988

Bevaringsværdige bygninger

Prioritering af ansøgning om lokalplan og kommuneplantillæg for boliger og institutionsformål på ejendommen Roskildevej 264, Vipperød

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

Transkript:

Inspirationskatalog for Thisted Kystlinje Fra Silstrup til Eshøj September 2014

Inspirationskatalog for Thisted Kystlinje INDHOLD Hotel Limfjorden 11 Beredskabsstyrelsen 15 Thisted Roklub 19 Thisted Kystvej - fra Thisted Roklub til Søbadet 23 Søbadet 27 Thisted Kystvej - fra Søbadet til Sydhavnen 31 Havnen Vest 35 Havnen Øst 41 Campingpladsen 45 Synopalhavnen 49 Fårtoft 53 Eshøj Plantage 57 Foto: Mole, Synopalhavnen 3

THISTED BY SILSTRUP OVERSIGTSKORT OVER THISTED BY -FRA SILSTRUP TIL ESHØJ

ESHØJ Luftfoto over Thisted by, 2013

Foto: Sydhavnsområdet

Inspirationskatalog for Thisted Kystlinje BAGGRUND FOR INSPIRATIONSKATALOGET Betegnelsen inspirationskatalog Thisted kystlinie dækker over en samlet redegørelse for strækningen Hotel Limfjorden Eshøj Plantage; en redegørelse for bl.a. de planlægningsmæssige forhold, for kommunale arealer og en registrering af områderne, historisk som nutidig. Inspirationen kommer med en oplistning af de forslag, der er indkommet gennem workshoppen, der blev afholdt i august 2013 og gennem høringsprocessen for lokalplanforslag nr. 1-007 for Sydhavnsområdet. Kataloget indeholder en gennemgang af nedslagspunkter fra Hotel Limfjorden i syd til Eshøj Plantage i øst. En strækning i fugleflugts linje på ca. 6,5 km. Der er tale om en usorteret oplistning af de indkomne forslag, som er tænkt til inspiration for alle, ikke kun med kommunen som igangsætter og invester, men også som et inspirationskatalog for private initiativer. De mange indkomne forslag peger dog alle i en retning af benyttelse af Thisted Kystlinie til forskellige rekreative formål, flere steder suppleret med forskellige former for bebyggelser. Inspirationskataloget må bestemt ikke ses som et endegyldigt svar på, hvad der kan ske på Thisteds kyststrækning. Der er tale om de idéer, der er fremkommet indtil nu men al erfaring viser, at gode idéer oftest avler flere og nye idéer. Tanken med kataloget er netop også at generere nye idéer og visioner, som ingen af os endnu har tænkt på. Realiseringen af idéer, inspireret af kataloget her, vil kunne ske på vidt forskellige måder, men fælles for dem alle er, at de planlægningsmæssige forhold skal være tilstede - enten i form af eksisterende lokalplaner eller som nye, der muliggør den ønskede anvendelse. Derfor bliver Thisted Kommune aktør i realiseringsfasen, men ikke nødvendigvis som igangsætter. Borgerinddragelsen har været en stor del af den hidtidige proces, hvor man fra kommunalt hold gerne inviterer til fortsat inddragelse. Derfor god læselyst til inspiration og fornyelse. Plan- og miljøafdeling, Teknisk Forvaltning, Thisted Kommune. Der kan med udviklingen af kystlinjen i Thisted opnås et stort sammenhængende rekreativt område som perler på en snor, som kan bidrage til at forbedre borgernes og turisternes adgang til kysten. Samtidig vil byens fantastiske beliggenhed får den opmærksomhed som den fortjener som en af Danmarks flottest beliggende købstæder og samtidig øge attraktionsværdien for byen og området som helhed. 7

ROKLUBBEN DRAGSBÆK Cable park SØBADET Dykkerklubben Vinterbaderfaciliteter Fjordbad Boliger bygget ind i skrænten mod banearealet S Bo Billeder fra workshoppen i august 2013 SILSTRUP

SYDHAVNEN SEJLKLUBBEN Bro SYNOPAL ESHØJ Boliger UDDRAG FRA WORKSHOPPEN I AUGUST 2013 Vision: Gennemgående rekreativ stiforbindelse (Silstrup - Eshøj) Visuelle og rekreative forbindelser mellem byen og fjorden Styrkelse af den serielle oplevelse langs fjorden via Hotspots. Dragsbæk Styrkelse og udvidelse af vandaktiviteter Roklubben Kajakklubben Cable park Søbadet Opgradering og udvidelse af Søbadets faciliteter Fjordbad Omklædningsfaciliteter Vinterbaderfaciliteter Is-kiosk Synopal Opgradering af den kystnære del som rekreativt areal Eksempler på Hotspots Selvstændige rekreative fokuspunkter Pausesteder Udkigspunkter Vandaktiviteter Bademuligheder + mange andre aktiviteter Sydhavnen Opgradering og flytning/udvidelse af Søbadets faciliteter Boliger Parkering Sejlklub Styrkelse af aktiviteter (evt. forslag fra høringsperiode)

Foto: Adgangsforhold til fjorden fra Hotel Limfjorden

Inspirationskatalog for Thisted Kystlinje HOTEL LIMFJORDEN Hotel Limfjorden Simons Bakke 39, 7700 Thisted Historie Oprindeligt hed Hotel Limfjorden Strandhotellet. Den nuværende ældste del af huset blev bygget under 2. verdenskrig af tyskerne som officersbarak ca. 1940 41. Stedet overgår til at blive hotel i årene efter krigen. Navnet Strandhotellet fastholdes frem til 1980 erne. Omkring 1990 bliver hotellet udvidet med en fløj mod syd og navnet ændres til Hotel Limfjorden. Beskrivelse af området Topografisk er området omkring Hotel Limfjorden præget af høje skrænter mod Limfjorden. Der er en niveauforskel på ca. 17 m fra vandlinje til overkant skrænt, mens der op til hotellet er ca. 20 m. Terrænet falder drastisk og det er kun tilgængeligt for folk med gode, raske ben. Stierne er grusede eller slået græs, enkelte steder er der lavet trapper, som dog trænger til reparation eller opretning. Det er ikke muligt for kørestolsbrugere at komme til vandet her. Standhotellet, der i dag kaldes Hotel Limfjorden, ca. 1950 Stranden er hovedsaglig smal bliver bredere henad mod Beredskabscentret, hvorfor ophold på stranden ikke er optimalt. Som badestrand er stranden mindre egnet grundet manglende opholdsarealer. Der forefindes enkelte plateauer på skrænten hvor ophold er muligt, men hvor den tætte beplantning skygger. Området fremstår de fleste steder som vildtvoksende natur med enkelte slåede arealer og stier. Der trænger generelt til oprydning af væltede/udgåede træer og andet samt en klarere definition af områdets muligheder. I en afstand af ca. 2 km syd for Hotel Limfjorden ligger Silstrup Hoved et nationalt geologisk interesseområde bestående af en kystklint med en højde på ca. 16 m o.h med profiler i foldet moler og glimmerler. Udgangspunktet for en gåtur langs stranden hertil er en oplagt mulighed med udgangspunkt fra området ved hotellet. Her forefindes en større offentlig parkeringsplads. Luftfoto over området omkring hotellet, 2013 11

Redegørelse Inspiration til fremtidig brug af området For beboerne i Dragsbæk/Tilstedområdet er stranden ved Hotel Limfjorden den nærmeste adgang til vandet. Det kan ikke umiddelbart afgøres hvorvidt stedet anvendes som badestrand, derimod bar stedet præg af at blive benyttet som hundeluftningssted. Ligeledes fungerer skrænten som rekreativt område i tilknytning til hotellet. Ved Workshoppen i august 2013 pegede borgerne på muligheden for at indarbejde motionsredskaber og musiklegeredskaber for børn og lignende aktiviteter i tilknytning til forbedrede muligheder for adgang til fjorden. Skræntarealet ejes af Thisted Kommune. Umiddelbart nord for Hotel Limfjorden ligger et areal matr. nr. 14aa Tilsted by, Tilsted på ca. 4,2 ha. tilhørende Thisted Kommune. Arealet ligger mellem Dragsbækcentret og Beredskabsstyrelsens arealer og henligger i græs og er stort set ubenyttet. Hele arealet er omfattet af strandbeskyttelseslinien og kan ikke bebygges, men der kunne arbejdes med her at skabe forbedret adgang til stranden, evt. suppleret med p-arealer, nedgangsrampe for kørestole og evt. toiletforhold. Adgangsforholdet fra Hotel Limfjorden til stranden Thisted Kommunes arealer nord for Hotel Limfjorden Thisted Kommunes arealer nord for Hotel Limfjorden 12

Inspirationskatalog for Thisted Kystlinje Planlægningsmæssige forhold A: Lokalplan nr. 341 O-2, Udvidelse af Dragsbækcentret i Tilsted med ældreboliger. Vedtaget maj 2001: Lokalplanen åbner mulighed for at opføre et nyt bygningsafsnit med 32 pladser til Dragsbækcentret. Tilbygningen sker på den vestlige del af matrilken ud mod Simons Bakke. Området må kun anvendes til offentlige formål, herunder ældrecenter og kollektivboliger. A B B: Lokalplan nr. 1-32, Hotel Limfjorden. Vedtaget juli 1987: Lokalplanen udarbejdes med det formål at fastsætte nærmere bestemmelser for områdets anvendelse til hotel- og restaurationsformål. Lokalplaner for området Området må kun anvendes til hotel- og restaurationsbebyggelse. C: Kommuneplanramme 1.O.93, Dragsbækcentret: Området er udlagt til offentlige formål, nærmere bestemt sociale institutioner. D: Kommuneplanramme 1.E.94, Hotel: Området er udlagt til erhvervsområde, nærmere bestemt kontor og serviceerhverv. E: Kommuneplanramme 1.R.92, Grønt område, Tilsted: Området er udlagt til rekreativt område. Der er strandbeskyttelse på de ubebyggede arealer rundt om hotellet og Dragsbækscentret. Skræntarealet og arealet mellem stranden og Simons Bakke, nord for hotellet og Dragsbækscentret, ejes af Thisted Kommune. C Kommuneplanrammer for området D E Strandbeskyttelse for området Kommunale arealer i området DDO, copyright Cowi 13

Foto: Stranden ved Beredskabsstyrelsen

Inspirationskatalog for Thisted Kystlinje BEREDSKABSSTYRELSEN Thisted Ro- og Kajakklub Simons Bakke 21-23, 7700 Thisted Beredsskabsstyrelsen Simons Bakke 25, 7700 Thisted Historie Oprindeligt lå der på området, som i dag udgør Beredskabsstyrelsen, en landejendom, kaldet Simons Gård. Ejendommen blev erhvervet af Thisted Kommune i 1930 med henblik på at udnytte området til rekreative formål. Mindesmærke fra de litauiske flygtninge På arealet indrettedes senere Dragsbæklejren som under 2. verdenskrig blev overtaget af tyskerne, der oprettede en base for vandflyvere, under navnet Seefliegerhorst Thisted. Efter krigen blev Dragsbæklejren omdannet til flygtningelejr; for det meste for baltere, polakker og hviderussere, men også jugoslaver, ukrainere, italienere og franskmænd. Da der ikke længere var brug for den til flygtninge, overtog Civilforsvaret lejren i 1952. I skødet nævnes at: Saafremt Civilforsvarsstyrelsen maatte ønske at afhænde Ejendommen, har Thisted Kjøbstad Kommune eller den til hvem Kommunens Ret maatte blive overdrager Forkøbsret på Ejendommen. Ved afrejsen efterlod de litauiske flygtninge et 3-delt mindesmærke, som stadig kan ses på lejrens område. Fra 1951 var den således hjemsted for Nordjyske CF-Kolonne, senere Beredskabscenter Nordjylland, der i 2002 tog navneændring til Beredskabsstyrelsen Nordjylland. I dag er stort set alle bygninger i området fornyede og flere er kommet til. Luftfoto over området omkring Beredskabsstyrelsen, 2013 15

Redegørelse Beskrivelse af området Beredskabscenter Nordjylland dækker et areal på ca. 8 ha heraf de ca. 2,3 ha ligger indenfor strandbeskyttelseslinien. Der er i forbindelse med lokalplanlægning af området i 2012 ansøgt Naturstyrelsen om ophævelse af strandbeskyteselseslinjen i området. Der forligger i øjeblikket ingen afklaring heraf. Området er forholdsvis tæt bebygget med henholdsvis bygninger til beboelse og administration, som er holdt i hvide facader og sort tag, mens arbejdsbygninger garager, værksteder etc fremtræder med facader i gråblå stålplader og lyst tag en linje som Beredskabscentret fortsat følger i udviklingen af området. Desuden kendetegnes området også af megen beplantning især på de høje skrænter mod fjorden, også her er der for den sydlige halvdel et niveauspring fra strandarealerne op på 15 20 m. mens niveauet flader ud mod nord mod Roklubben, hvor der kun er et par meter mellem vandlinjen og Beredskabscentrets garagebygninger. Inspiration til fremtidig brug af området Hidtidig anvendelse søges fastholdt. Beredskabscentret har gennem lokalplanlægningen åbnet for mulighed for offentlig adgang langs stranden, hvilket har åbnet for muligheden for et sammenhængende rekreativt forløb langs Limfjordskysten i Thisted. Der har gennem den seneste tid verseret rygter omkring flytning af Beredskabscenter Nordjylland fra Thisted. Beredskabscentret repræsenterer en ganske stor arbejdsplads med ca. 100 ansatte og værnepligtige, hvorfor der fra politisk hold vil blive arbejdet intenst på at fastholde institutionen i Thisted. Såfremt dette ikke lykkes, bør der ses på mulighederne for en anden udnyttelse af området og på kommunens fortrinsret som førstebyder jf. skøde fra 1952. Ønsket stiforløb mellem stranden ved Hotel Limfjorden mod Thisted Roklub, via stranden ved Beredsskabsstyrelsen Strandens forløb fra Hotel Limfjorden mod Beredskabsstyrelsen Strandens forløb fra Thisted Roklub mod Beredskabsstyrelsen 16

Inspirationskatalog for Thisted Kystlinje Planlægningsmæssige forhold A: Lokalplan nr. 341 BU-6, Dagligvareforretning på Simons Bakke. Vedtaget september 2007: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et aktuelt projektønske om opførelse af dagligvarebutikker i området omkring Simons Bakke, Tilstedvej og Engtoften. Lokalplanen skal samtidig åbne mulighed for evt. etablering af en specialbutik og frisør/solcenter m.m. A B I området kan etableres detailhandel, samt udvalgsbutikker, liberalt erhverv/serviceerhverv samt boliger. Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til etablering af serviceog mindre virksomheder i tilknytning til butikkerne, når disse kan indpasses i området uden at medføre ulempe for de omkringboende. B: Lokalplan nr. 356 E-15, For Dragsbæk Margarinefabrik og Dragsbæk Maltfabrik. Vedtaget august 1998: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af Dragsbæk Maltfabrik A/S ønske det planmæssige grundlag fastlagt med baggrund i ønsket om at sikre bygningsmæssige udvidelse. Lokalplaner for området C F G Lokalplanområdet er opdelt i flere delområder, der giver mulighed for lokale erhverv samt et fællesareal for boligområdet v/bakkedraget. D E C: Kommuneplanramme 1.B.90, nord og syd for Tilstedvej: Området er udlagt til åben/lav boligområde. D: Kommuneplanramme 1.C.95, Simons Bakke: Området er udlagt til centerområde, nærmere bestemt Bydelscenter. -herunder liberale erhverv, servicevirksomhed og boliger. Kommuneplanrammer for området E: Kommuneplanramme 1.O.91, Beredskabscenter/Roklub: Området er udlagt til område til offentlige formål. F: Kommuneplanramme 1.E.75, Dragsbæk: Området er udlagt til erhvervsområde, nærmere bestemt lettere industri. G: Kommuneplanramme 1.E.76, Dragsbæk: Området er udlagt til Erhvervsområde, nærmere bestemt lettere industri. Strandbeskyttelse for området Kommunale arealer i området DDO, copyright Cowi 17

Foto: Thisted Roklubs klubhus

Inspirationskatalog for Thisted Kystlinje THISTED ROKLUB Roklubben Simons Bakke 21-23, 7700 Thisted Historie Thisted Roklub er en gammel roklub fra 1904. Klubben lå dengang på Dragsbækvej. Bådhuset var dengang et skur, klubben havde fået af havneudvalget i Thisted. Bådhuset blev udvidet i 1922 med tårnet, der i dag er placeret ved roklubbens sommerhus i Skyum Bjerge. I 1935 blev der bygget et bådhus af sten (i dag Skyttehuset). I 1949 blev det besluttet, at det skulle gå en vej fra Dragsbæk og til havnen. Det ville skabe store problemer for Thisted Roklub med hensyn til at få bådene ud i vandet. Der blev forhandlet med kommunen om løsninger, hvilken førte til, at man flyttede roklubben dertil, hvor den ligger i dag. Beskrivelse af området Roklubbens grundareal er på ca. 5000 m 2 og henligger i græsbevoksning mellem klubbens klubhus mod syd og bådhallen mod nord. Terrænet er forholdsvis fladt. Der er offentlig adgang til stranden. Nord for Roklubbens areal henligger et mindre græsareal ca. 900 m 2. Arealet er matrikuleret som vejareal. Det smalle areal mellem den befærdede Simons Bakke og fjorden gør ikke arealet anvendeligt for ophold, men kan fint benyttes som adgang til stranden. I så fald skal der ses på tilgængeligheden. Tilsted Bæk løber rørlagt under Simons Bakke og det grønne areal og har udløb til fjorden her. I 1988 foretages den seneste udvidelse. Thisted Roklub køber af Civilforsvarstyrelsen den tidligere kolonnechefbolig. Den får navnet Guvernørboligen. Den bliver i dag brugt af Thisted Roklub og TR-Klubben. Klubben kunne d. 22. juni 2014 fejre sin 110 års fødselsdag. Luftfoto over området omkring Roklubben, 2013 19

Redegørelse Inspiration til fremtidig brug af området Roklubben har haft denne placering i halvdelen af klubbens levetid og indgår som en bynær aktivitetsmulighed, der bør fastholdes. Imidlertid skal man ikke afskrive muligheden for at ro- og kajakklub kan indgå i et større samlet maritimt miljø omkring Synopalhavnen. I så fald bør Roklubbens areal gentænkes, som en del af det fjordnære rekreative område i Thisted, med fastholdelse af området som offentligt tilgængeligt og som en del af helhedstankegangen om en offentlig tilgængelig vandfront i Thisted fra Hotel Limfjorden til Eshøj. Adgangen mellem Thisted Roklub og stranden Thisted Roklubs bro til søsætning af klubbens både Thisted Roklubs bro til søsætning af klubbens både 20

Inspirationskatalog for Thisted Kystlinje Planlægningsmæssige forhold A: Lokalplan nr. 356 B-36, Boligområde ved Landlyst. Vedtaget oktober 2004: A C Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af at planlægge for et boligområde i forbindelse med Landlyst Alles forlængelse mod vest. B I området kan kun etableres detailhandel. B: Lokalplan nr. 356 E-15, For Dragsbæk Margarinefabrik og Dragsbæk Maltfabrik. Vedtaget august 1998: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af Dragsbæk Maltfabrik A/S s ønske det planmæssige grundlag fastlagt med baggrund i ønsket om at sikre bygningsmæssige udvidelse. Lokalplanområdet er opdelt i flere delområder, der giver mulighed for lokale erhverv samt et fællesareal for boligområdet v/bakkedraget. Lokalplaner for området F G I H I C: Lokalplan nr. 356 O-1, Lokalplan for et område til offentligt formål samt boliger ved Kappelstensvej/Simons Bakke Vedtaget juni 1994: D E Baggrunden for lokalplanen er at det gamle stadionområde ved Kappelstensvej er i forbindelse med udformning af kommuneplan 1993-2004 blevet delt i to dele. Lokalplanområdet er opdelt i flere delområder, der giver mulighed for offentlige formål og boliger D: Kommuneplanramme 1.E.75, Dragsbæk: Området er udlagt til erhvervsområde, nærmere bestemt lettere industri. Kommuneplanrammer for området E: Kommuneplanramme 1.E.76, Dragsbæk: Området er udlagt til erhvervsområde, nærmere bestemt lettere industri. F: Kommuneplanramme 1.B.74, Åbakkevej: Området er udlagt til åben/lav boligområde. G: Kommuneplanramme 1.O.72, Dragskilde: Området er udlagt til område til offentlige formål, nærmere bestemt sociale institutioner. Strandbeskyttelse for området H: Kommuneplanramme 1.C.70, Dragsbækvej Vest: Området er udlagt til centerområde, nærmere bestemt Bydelscenter. I: Kommuneplanramme 1.B.71, Degnevangen: Området er udlagt til åben/lav boligområde. Kommunale arealer i området 21 DDO, copyright Cowi

Foto: Thisted Kystvej set fra Thisted Roklub

Inspirationskatalog for Thisted Kystlinje THISTED KYSTVEJ - ROKLUBBEN TIL SØBADET Maltfabrikken Simons Bakke 42, 7700 Thisted Søbadet Thisted Kystvej 17, 7700 Thisted Roklubben Simons Bakke 21-23, 7700 Thisted Historie Simons Bakke og Thisted Kystvej optræder for denne stræknings vedkommende på gamle kort langt tilbage. Det er byens indgang fra sydvest, der efter at Thisted blev en købstad i 1524 benyttedes af oplandets befolkning, når de skulle til byen for at handle. Men hvor Thisted Kystvej i dag fortsætter langs fjorden, så drejede den oprindelige indfaldsvej til byen op ad bakken ad den nuværende Dragsbækvej. Det besluttedes i 1949 at forlænge Dragsbækvej til havnen og Thisted Kystvej, som den dengang blev kaldt - blev anlagt 1952-1953, med bl.a. tilskyndelse fra landboforeningerne, da der skulle være Ungskue, hvortil der jo kom mange ca. 70.000 gæster, Anlægget gennemførtes som et beskæftigelses projekt. vej, som blev til hovedvej 11, fortsatte så igennem Thisted og videre mod Aalborg. Det var naturligvis uheldigt at have hovedvejstrafik igennem byens smalle gader, og det blev så efter mange og lange debatter vedtaget at føre hovedvejen delvis uden om byen langs kysten. Resultatet blev den smukke kystvej. Staten betalte 75 pct. af alle udgifter, også til ekspropriationer, og det var så heldigt, at jorden til den nødvendige opfyldning kunne hentes fra udgravningerne ved udvidelsen af stadion, der fandt sted på samme tid mellem 1950 og 1953. Ungdommen sukkede ganske vist ved tabet af den idylliske gamle strandsti, og nogle pæne kolonihaver forsvandt, men plusserne var så langt større end minusserne. Ved samme lejlighed fik man plads til anlægget af et meget smukt beliggende Søbad, hvor der rører sig et myldrende badeliv på varme sommerdage. (Kilde: Historisk Årbog for Thy, Mors og Vester Hanherred 1974, side 213-217). Thisted Kystvej Om Thisted Kystvej skriver Marius Jørgensen i Den Smukke By således: I tiden efter krigen regulerede amtet Oddesundvejen og lavede en meget smuk indkørsel til byen vestfra. Denne Luftfoto over området omkring Thisted Kystvej, 2013 23

Redegørelse Beskrivelse af området. Simons Bakke/Thisted Kystvej er en af de mest strafikkerede strækninger i Thisted med 7500 9000 biler i døgnet. Selve vejprofilet er ca. 20 m bredt inkl. fortove og cykelstier. Til forskel fra Simons Bakkes forløb længere mod syd, indsnævres kørebanen fra omkring Dragsbæk Margarinefabrik, sådan at græsrabatten mellem kørebane og cykelsti/ fortov forsvinder. Det betyder tættere kontakt mellem alle trafikformer, hvorfor det for mange forekommer som en ganske urolig oplevelse at bevæge sig langs den smukke kystvej. Der forefindes i dag kun to fodgængerovergange på strækningen mellem Roklubben og Søbadet, nemlig ved stien fra Tilsted, umiddelbart syd for Maltfabrikken, og ved krydset Kappelstensvej/Simons Bakke/Thisted Kystvej. Det betyder, at der er lange strækninger hvor fodgængere bare krydser over. Især ud for Søbadet efterlyses der på workshoppen en fodgængerovergang, gerne med mulighed for aktivering af Toronto-blink for fodgængere, der ønsker at krydse vejen. På strækningen findes kun få muligheder for at gøre ophold, sætte sig eller lignende og der er ingen nedgange til fjorden. Mellem en lav betonmur og vandet er der stensætninger som igen vanskeliggør den direkte kontakt til vandet. Inspiration til fremtidig brug af området Simons Bakke og Thisted Kystvej ligger 1,5 2 m over fjordens normale vandspejl, hvilket giver oversvømmelsesrisiko ved forhøjet vandstand, storme osv. Som et led i Thisted Kommunes klimatilpasningsindsats kunne der indtænkes foranstaltninger langs Thisted Kystvej, som både kan modvirke oversvømmelse og samtidig øge den rekreative benyttelse og forbedre tilgængeligheden til vandet på strækningen f.eks. med mulighed for at komme helt ned og røre ved vandet. Workshoppen gav også indikationer om at den øgede trafik på Simons Bakke/Thisted Kystvej gør promenader på strækningen mindre attraktiv. Derfor kunne en mulighed for større afstand mellem den gående og kørende trafik være ideelt. Thisted Kystvej, set fra Søbadet Planlægningsmæssige forhold A: Lokalplan nr. 356 B-36, Boligområde ved Landlyst. Vedtaget oktober 2004: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af at planlægge for et boligområde i forbindelse med Landlyst Alles forlængelse mod vest. I området kan kun etableres detailhandel. B: Lokalplan nr. 356 E-15, For Dragsbæk Margarinefabrik og Dragsbæk Maltfabrik. Vedtaget august 1998: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af Dragsbæk Maltfabrik A/S s ønske det planmæssige grundlag fastlagt med baggrund i ønsket om at sikre bygningsmæssige udvidelse. Lokalplanområdet er opdelt i flere delområder, der giver mulighed for lokale erhverv samt et fællesareal for boligområdet v/bakkedraget. C: Lokalplan nr. 356 O-1, Lokalplan for et område til offentligt formål samt boliger ved Kappelstensvej/Simons Bakke Vedtaget juni 1994: Baggrunden for lokalplanen er, at det gamle stadionområde ved Kappelstensvej i forbindelse med udformning af kommuneplan 1993-2004, er blevet delt i to dele. Inspirationsbillede: Direkte adgang til vandet på små trædæk langs vejen, Malmø havnefront. Foto: Joakim Lloyd Raboff Lokalplanområdet er opdelt i flere delområder, der giver mulighed for offentlige formål og boliger. 24

Inspirationskatalog for Thisted Kystlinje D: Lokalplan nr. 352 E-43, for et område til erhvervsformål i Thisted - A/S Thisted Bryghus. Vedtaget august 2006: Baggrunden for lokalplanen er at skabe de planlægningsmæssige rammer for en udbygning af Thisted Bryghus. 1-004 Områdets anvendelse fastlægges til lokalt erhvervsareal med mulighed for produktion, lager og parkering. E: Lokalplan nr. 352 F-10, Lokalplan for et grønt område imellem Thisted Station og Thisted Kystvej. Vedtaget juni 1998: A B C D E Baggrunden for lokalplanen er at skabe et offentlig grønt område imellem Thisted Kystvej og Thisted station. Områdets anvendelse fastlægges til lokalt erhvervsareal med mulighed for produktion, lager og parkering. Der er kun mulighed for fritids- og centerformål i lokalplansområdet. Lokalplaner for området 1.B.59 F: Kommuneplanramme 1.E.75, Dragsbæk: Området er udlagt til erhvervsområde, nærmere bestemt lettere industri. G: Kommuneplanramme 1.B.74, Åbakkevej: Området er udlagt til åben/lav boligområde. F G H I J K L M H: Kommuneplanramme 1.E.76, Dragsbæk: Området er udlagt til erhvervsområde, nærmere bestemt lettere industri. Kommuneplanrammer for området I: Kommuneplanramme 1.O.72, Dragskilde: Området er udlagt til område til offentlige formål, nærmere bestemt sociale institutioner. J: Kommuneplanramme 1.C.70, Dragsbækvej Vest: Området er udlagt til centerområde, nærmere bestemt Bydelscenter. K: Kommuneplanramme 1.B.71, Degnevangen: Området er udlagt til åben/lav boligområde. L: Kommuneplanramme 1.C.48, Dragsbækvej/Hundborgvej: Området er udlagt til centerområde, nærmere bestemt bycenter, -herunder liberale erhverv, servicevirksomhed og boliger. Der kan gives tilladelse til service- og fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikker, hvis disse kan indpasses uden at medføre ulempe for de omboende. Strandbeskyttelse for området M: Kommuneplanramme 1.E.43, Thisted Bryghus: Området er udlagt til erhvervsområde, nærmere bestemt lettere industri. - herunder håndværk, lager, kontor samt salgsvirksomhed i tilknytning til det pågældende erhverv. Der er ingen strandbeskyttelse på strækningen. Kommunale arealer i området DDO, copyright Cowi 25

Foto: Badebro ved Søbadet

Inspirationskatalog for Thisted Kystlinje SØBADET Rådhuset Asylgade 30, 7700 Thisted Togstationen Jernbanegade 29, 7700 Thisted Søbadet Thisted Kystvej 17, 7700 Thisted Strandparken Thisted Kystvej 8, 7700 Thisted Kirkegården Kirkegårdsvej 13, 7700 Thisted Historie Området, hvor Søbadet i dag er placeret, har altid været et yndet udflugtsmål for Thisteds borgere, når de ville til fjorden og bade. Allerede før anlæggelsen af Thisted Kystvej var her et yndet badested, med navnet Thykiers Have. Badeanstalten Søbadet, som det ser ud i dag, blev anlagt i forbindelse med Kystvejens anlæggelse, dvs. i begyndelsen af 1950 erne. Det passer også fint med tidens større fokus på borgernes rekreation og anlæg af sportsfaciliteter i byerne. På ældre kort ser det dog ud til, at der også tidligere har været et anlæg ud i fjorden og endnu tidligere står der opført Kalkovne på stedet. Billedet til højre er fra 1950 erne og viser bygningerne på Søbadet. Der er flere lighedstræk til de nuværende bygninger på stedet, hvilket er karakteristisk, fordi stedet i sin helhed ikke har forandret sig væsentligt fra oprindelsen. Thykiers Have, før anlæggelsen af Thisted Kystvej. Luftfoto over området omkring Søbadet, 2013 27

Redegørelse Beskrivelse af området Adgangen til Thisted Søbad sker fra Thisted Kystvej. Der er ca. 40 m fra parkeringspladsen, placeret på landsiden af Thisted Kystvej, umiddelbart overfor Søbadet. Søbadets nuværende badefaciliteter Søbadet er et afgrænset, indhegnet areal på knap 6000 m 2, bestående af et sammenhængende græsareal med 2 tilknyttede badebroer. Græsarealet er ca. 120 m bredt og der findes et hjørne med sand øst for græsarealet. Vandet bliver hurtigt dybt, specielt hvis man vælger broen syd for græsarealet. Hvis man i stedet vælger broen øst for græsarealet er vandet lavere og mere børnevenligt. Der findes foruden badebroerne, handicapvenligt toilet, borde og bænke, redningskrans og skraldespande. I den vestlige del af området endvidere en lille lund med frugttræer. Badevandet ved Thisted Søbad er klassificeret som udmærket kvalitet, hvilket er den bedste kvalitet, et badested kan have. Klassificeringen er foretaget på baggrund af data fra de sidste 4 års badevandsanalyser. Udover at tilbyde badefacilteter er Søbadet også hjemsted for Thisted Sportsdykkerklub. Inspiration til fremtidig brug af området I forbindelse med workshoppen blev der påpeget flere forhold omkring Søbadet. Generelt er der et stort ønske om en generel opdatering af badet, der ikke har ændret udseende eller har fået tilført yderligere faciliteter siden det blev anlagt. En af søbadets to badebroer Der er også blevet påpeget uheldige anvendelser af Søbadet, med hærværk til følge eller hvor området flyder med efterladt affald efter natlige fester på stedet. Fra vinterbaderne er der ønske om forbedrede omklædnings- og badefaciliteter, herunder meget gerne saunamuligheder. Søbadets nuværende facade, set fra Thisted Kystvej Inspirationsbillede: Vinterbadning på Helgoland Søbadet har ikke en decideret sæson, men står åbent for benyttelse hele året. I Aalborg er man i øjeblikket undervejs med en storstilet renovering af Aalborg Friluftsbad med intentionen om at badet skal kunne benyttes året rundt til forskel fra den hidtidige sæson på kun 3 sommermåneder. I forbindelse med opgradering af Søbadet kunne Aalborg Friluftsbads forvandling ses som inspirationskilde. Inspirationsbillede: Havnebadet i Hasle. Foto: Realdania.dk Der er ingen tvivl om, at der med de mange havnebade, der er etableret gennem de sidste år, er et markant større fokus på muligheden for bynære bademuligheder og at sådanne faciliteter tæller med i en bys attraktionsniveau. Et opgraderet og moderne Søbad vil således alt andet lige vægte positivt for byens muligheder for tiltrækning af nye borgere og turister. 28

Inspirationskatalog for Thisted Kystlinje Planlægningsmæssige forhold A: Lokalplan nr. 352 E-43, for et område til erhvervsformål i Thisted - A/S Thisted Bryghus. Vedtaget august 2006: Baggrunden for lokalplanen er at skabe de planlægningsmæssige rammer for en udbygning af Thisted Bryghus. Områdets anvendelse fastlægges til lokalt erhvervsareal med mulighed for produktion, lager og parkering. A B C B: Lokalplan nr. 352 F-10, Lokalplan for et grønt område imellem Thisted Station og Thisted Kystvej. Vedtaget juni 1998: Baggrunden for lokalplanen er at skabe et offentlig grønt område imellem Thisted Kystvej og Thisted station. Lokalplaner for området Områdets anvendelse fastlægges til lokalt erhvervsareal med mulighed for produktion, lager og parkering. Der er kun mulighed for fritids- og centerformål i lokalplansområdet. C: Lokalplan nr. 1-001, Thisted Trafikterminal. Vedtagetmaj 2011: Baggrunden for lokalplanen er at, terminalområdet for den kollektive trafik i Thisted, beliggende i umiddelbar forlængelse af stationen i Thisted og langs Dr. Louise Gade, fremstår nedslidt og trænger til fornyelse. D E F H G I Området er udlagt til trafikterminal. D: Kommuneplanramme 1.B.71, Degnevangen: Området er udlagt til åben/lav boligområde. Kommuneplanrammer for området E: Kommuneplanramme 1.E.43, Thisted Bryghus: Området er udlagt til erhvervsområde, nærmere bestemt lettere industri, -herunder håndværk, lager, kontor samt salgsvirksomhed i tilknytning til det pågældende erhverv. F: Kommuneplanramme 1.E.42, Bryghus og P-plads: Området er udlagt til erhvervsområde, nærmere bestemt lettere industri -herunder håndværk, lager, kontor samt salgsvirksomhed i tilknytning til det pågældende erhverv. G: Kommuneplanramme 1.E.49, Baneareal/Dr. Louise Gade: Området er udlagt til erhvervsområde, nærmere bestemt kontor og serviceerhverv, -herunder liberale erhverv og boliger. Strandbeskyttelse for området H: Kommuneplanramme 1.R.23, Thisted Kystvej: Området er udlagt til rekreativt område. I områdets vestlige del er der udlagt arealer til parkering. I: Kommuneplanramme 1.R.24, Gl. baneareal: Området er udlagt til rekreativt område. Søbadet er ikke omfattet af stranbeskyttelse og ejes af Thisted Kommune. Kommunale arealer i området DDO, copyright Cowi 29

Foto: Thisted Kystvejen fra Søbadet mod Sydhavnen

Inspirationskatalog for Thisted Kystlinje THISTED KYSTVEJ - SØBADET TIL SYDHAVNEN Rådhuset Asylgade 30, 7700 Thisted Togstationen Jernbanegade 29, 7700 Thisted Søbadet Thisted Kystvej 17, 7700 Thisted Strandparken Thisted Kystvej 8, 7700 Thisted Kirkegården Kirkegårdsvej 13, 7700 Thisted Historie På denne strækning var den stejle kystskråning på Thisted Kystvejs landside hjemsted for et større kolonihaveområde. Dette afvikledes op gennem 1960 erne og strækningen omdannedes til det grønne parklignende område, sådan som det fremtræder i dag. Området grænser mod byen dels op mod Kærlighedsstien og den gamle kirkegård. Området mod Thisted Kystvej består af en række lommer med mulighed for ophold. I en af lommerne står Henning Wienbergs Jensens skulptur Thisted-pigen fra 1956. Beskrivelse af stedet Thisted Kystvej udgør også her en tosporet vejbane, flankeret af cykelsti og fortov i begge sider. Rekreativtområde ved Søbadets parkeringsplads ved Thisted Kystvej Der er langs den lave betonmur, der adskiller kystsikringen fra vejen opstillet enkelte bænke, ligesom der i lommerne i beplantningen på vejens nordside er bænke med mulighed for ophold. Umiddelbart i forbindelse men parkeringspladsen, overfor Søbadet er et offentligt toilet. Der er heller ikke her mulighed for at komme helt ned til vandet, grundet stensætningen. Især en fodgængerovergang ved Søbadet er ønsket. Parkeringsforholdene til Søbadet ved Thisted Kystvej Luftfoto over området omkring Strandparken, 2013 31

Redegørelse Inspiration til fremtidig brug af området Hvis Søbadet opgraderes må der forventes øget trafik og behov for mere parkering i området. på hele eller dele af strækningen, ville der samtidig åbnes for en promenademulighed, der ligger endnu mere beskyttet i forhold til den kørende trafik. Tillige bør der kigges på mulighederne for at fodgængere kan krydse Thisted Kystvej på en sikker og hensigtsmæssig måde. Inspirationsbillede: Boardwalk langs vej. Foto www.permatrak.com Der blev på workshoppen ligeledes forespurgt til mulighederne for at udnytte det grønne areal til andet f.eks. at flytte boligerne, tiltænkt Sydhavnen, hen på en del af dette areal. Området er i dag lokalplanlagt til rekreativt grønt område uden mulighed for bebyggelse, men området er ikke omfattet af strandbeskyttelse. Inspirationsbillede: Gangbro over kanal i Amsterdam Behovet for ekstra klimasikring i form af højere murværk mod vandet er knapt så påkrævet langs denne strækning, da vejen her ligger en smule højere end omkring krydset ved Kappelstensvej. Alligevel kunne attraktionen øges ganske væsentligt, hvis der på strækningen etableredes muligheder for at komme tættere på vandet. Inspirationsbillede: Nærhed til kysten i forskellige niveauer, Malmø havnefront. Foto Joakim Lloyd Raboff Ligeledes kom det frem på workshoppen, at trafikintensiteten på vejen gør strækningen mindre attraktiv som promenade. Kunne der etableres en promenade på ydersiden af det eksisterende fortov, som samtidig fik vandkontakt Opdelingen mellem cykelsti og vej fremstår meget utydelig under de nuværende forhold på Thisted Kystvej 32

Inspirationskatalog for Thisted Kystlinje Planlægningsmæssige forhold A: Lokalplan nr. 352 F-10, Lokalplan for et grønt område imellem Thisted Station og Thisted Kystvej. Vedtaget juni 1998: 355 BU Baggrunden for lokalplanen er at skabe et offentlig grønt område imellem Thisted Kystvej og Thisted Station. Områdets anvendelse fastlægges til lokalt erhvervsareal med mulighed for produktion, lager og parkering. Der er kun mulighed for fritids- og centerformål i lokalplansområdet. A B B: Lokalplan nr. 1-54, administrationsbygning ved Oddesundvej for Told- og Skatteregionen, Thisted. Vedtaget september 1991: Lokalplaner for området Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af ønsker om opførelse af en ca. 3.000 m 2 stor administrationsbygning for Told- og Skatteregion Thisted. I området må kun etableres bebyggelse for liberale erhverv eller offentlige institutioner og anlæg. C: Kommuneplanramme 1.E.42, Bryghus og P-Plads: Området er udlagt til erhvervsområde, nærmere bestemt lettere industri, -herunder håndværk, lager, kontor samt salgsvirksomhed i tilknytning til det pågældende erhverv. C D E F G D: Kommuneplanramme 1.R.23, Thisted Kystvej: Området er udlagt til rekreativt område. I områdets vestlige del er der udlagt arealer til parkering. Kommuneplanrammer for området E: Kommuneplanramme 1.E.49, Baneareal/Dr. Louise Gade: Området er udlagt til erhvervsområde, nærmere bestemt kontor og serviceerhverv, -herunder liberale erhverv og boliger. F: Kommuneplanramme 1.R.24, Gl. baneareal: Området er udlagt til rekreativt område. G: Kommuneplanramme 1.C.21, Bowlingbane: Området er udlagt til centerområde, nærmere bestemt bycenter, -herunder liberale erhverv, servicevirksomhed og boliger. Der kan gives tilladelse til service- og fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikker, hvis disse kan indpasses uden at medføre ulempe for de omboende. Strandbeskyttelse for området Området nord for Thisted Kystvej ejes af Thisted Kommune og er i dag udlagt til rekreativt grønt område. Der er ingen strandbeskyttelse. Kommunale arealer i området 33 DDO, copyright Cowi

Foto: Parkeringspladsen på Sydhavnen

Inspirationskatalog for Thisted Kystlinje HAVNEN VEST Rådhuset Asylgade 30, 7700 Thisted Tican Slagteri Strandvejen 6, 7700 Thisted Søbadet Thisted Kystvej 17, 7700 Thisted Spildevandsanlægget Strandvejen 16, 7700 Thisted Sejlklubben Thisted Havn, 7700 Thisted Historie for området omkring sejlklubben Ser man på gamle kort eller fotos fra før 1970, så findes det område, vi i dag kender under betegnelsen Sydhavnen, slet ikke. Der er tale om et større opfyldt areal; et større opfyldningsarbejde, der tager sin begyndelse i forbindelse med de større saneringer omkring Toldbodgade i begyndelsen af 1960 erne. Der er tale om en gradvis landudvidelser, men omkring 1975 viser luftfoto, at området har fået sin nuværende udformning og udstrækning. Ligesom havnene i andre danske byer op gennem 80 erne og 90 erne oplevede en vigende interesse for transport ad søvejen, blev også ønsket om at se på mulighederne for en omdannelse af havne i Thisted relevant. Med ønsket om en gradvis omdannelse af havneområdet i Thisted, blev der i 1998 afholdt en arkitektkonkurrence, hvis resultat vi ser i dag, for så vidt angår Havnetorvet og den mellemste del af havneområdet, hvor der bl.a. opførtes behandlerhuset Dokken og bygningskomplekset, der rummer bl.a. Netto og Thisted Dagblad. Kun den sydlige del, omhandlende arealet omkring Thisted Sejlkub og arealet syd for adgangsvejen Dokken, er aldrig fuldt ud blevet realiseret. Kun bebyggelsen omkring Sejlklubben er udnyttet fuldt ud. Netop Sejlklubbens manglende udvidelsesmuligheder for så vidt angår halkapacitet til bådopbevaring, er den direkte årsag til det igangsatte planlægningsarbejde omkring Sydhavnen. Luftfoto over området omkring Sydhavnen, 1954 Luftfoto over området omkring Sydhavnen, 1981 Luftfoto over området omkring Sydhavnen, 2013 35

Redegørelse Lokalplan nr. 351 B-31 er stadigt gældende for området og muliggør bebyggelse med boliger i form af 6 punkthuse i 3 etager på arealerne fra Sejlklubben og ind mod byen. Lokalplanen har været gældende siden 2001 og beskrives under afsnittet planlægningsmæssige forhold. Thisted Sejlklub Halvøen er omkranset af en stensætning mod vandet og her er græsset klippet til stensætningen. På arealet mod vest mellem parkeringspladsen og halvøen findes en del læbeplantning og åbne græsarealer mellem disse. Længst mod fjorden med stedlig, naturlig bevoksning. Området bærer stadig præg af at være et opfyldt areal, beliggende i samme højdekote for hele området, dvs. kote ca. 2,25. Sydhavnen Thisted Sejlklubs klubhus Den første gang man hører om en sejlklub i Thisted er i 1891, og det er således en af de ældst kendte sejlklubber i Danmark. Da der ikke findes protokoller tilbage til den tid, er det meget begrænset hvad man ved om klubben, men det har sikkert været en kombineret sejlklub og bådelaug. Det næste skriftlige, der dukker op om klubben, er protokoller fra 1921, der vidner om sejlklubbens eksistens. Klubben har ført en omskiftelig tilværelse og er adskillige gange blevet flyttet fra et område til et andet. Men fælles for alle omskiftelser har været, at klubben hver gang er flyttet til noget bedre, således at man i dag råder over alle nødvendige faciliteter for at drive en moderne sejlklub. Thisted Sejlklub er en af Limfjordens store klubber med ca. 300 medlemmer og 160 fartøjer. Klubben råder over klubhus. Nord for dette er der en parkeringsplads til ca. 100 biler, og på sydsiden er der et stort græsareal, hvor gæster kan campere i forbindelse med kapsejladsstævner. Sejlklubben Fysiske og visuelle forbindelser Offentlig tilgængeligt strandstrækning Mulige lokalplansafgrænsninger Diagram, der viser muligheden for fremtidige lokalplanlægning i området ved parkeringspladsen og Thisted Sejlklub Inspiration til fremtidig brug af området omkring seljklubben Der er stort fokus på Sydhavnsområdet, og der er mange interesser omkring områdets udnyttelse. Nærheden til bymidten gør området attraktivt på mange måder, ligesom nærheden til det maritime miljø. Beskrivelse af området omkring sejlklubben På nær matr. nr. 1220b Thisted Bygrunde, hvor der ligger en pumpestation og som ejes af Thisted Vand, ejes hele Sydhavns arealet af Thisted kommune. Heraf udgør den del, der i dag benyttes af Thisted sejlklub, ca. 1,4 ha og den resterende del ca. 2,3 ha. Området, tættes på Thisted Kystvej, er et fladt ubenyttet areal, der henligger delvis gruset, delvist asfalteret og benyttes som parkeringsplads. Denne matrikel, nr. 1220a Thisted Bygrunde, er på godt 7500 m 2 og benyttes stort set udelukkende til parkering, bortset fra en mindre del af matriklen, der udgøres af naturligt bevoksede strandarealer, grænsende ned til fjorden. På nabomatriklen, nr. 1220b Thisted Bygrunde, (den eneste, der ikke ejes af Thisted Kommune i området) ligger en af Thisted Vands pumpestationer. Området er på 772 m 2 og indgår som en del af parkeringsarealet uden skelmarkering. Inspirationsbillede: Aktivt bymiljø på havnefronten i Aalborg. Foto: Ole Mikael Sørensen. www.byggeplads.dk Workshoppen bød på mange forslag lige fra at området skulle udlægges til et ubebygget grønt område, uden bebyggelse til en bebyggelse med boliger, forretninger, arbejdende værksteder, kulturfaciliteter eller fritidsboliger a la Ribe Byferie. Matr. nr. 1256, Thisted Bygrunde er på godt 5000 m 2 og henligger med naturlig bevoksning på halvdelen af arealet som vender mod fjorden, mens den anden halvdel mod Sydhavnsvej ligger i grus og benyttes til parkering. Den yderste matrikel mod fjorden udgør den sydlige del af halvøen, hvor Sejlklubbens klubhus ligger. Arealet her, som i dag ikke benyttes af Sejlklubben, udgør ca. 7300 m 2. Inspirationsbillede: Rekreativt bymiljø på havnefronten i Aalborg. Foto: www.visitaalborg.dk 36

N 0 50 100 m 1 b FORSL ORS Parkering Sejlklub Stiforbindelse Boliger/erhverv Offentligt område Bygningshøjde: 15 m Etageantal: 4 (3 + p-kælder) Offentligt areal helt ind til sokkel P-areal med beplantning Mulighed for lejlighedsvise arrangementer Sejlklub med byggemulighed Offentligt rekreativt område med mulighed for indplacering af aktiviteter og faciliteter Fleksibelt udformet; multifunktionelt Inspirationskatalog for Thisted Kystlinje Diagram for lokalplansforslaget i 2012, der viser muligheden for fremtidige lokalplanlægning i området ved parkeringspladsen og Thisted Sejlklub Inspirationsbillede: Middelfart havnefront, hvor vandet er tilgængeligt for alle. Foto: www.lillebælt.dk Inspirationsbillede: Middelfart havnefront, hvor boligerne er placeret, således at visuelle forbindelser til vandet bevares. Foto: www.vesthardt.dk 37 Den gældende lokalplan åbner ikke for yderligere udvidelser af sejlklubben. Eftersom den eksisterende lokalplan ikke har medført det foreskrevne og muliggjorte boligbyggeri, kan det være hensigtsmæssigt at se på andre muligheder for byggeri andre anvendelsesmuligheder i kombination med boligbyggeri eller helt uden boligbyggeri. I forbindelse med høringsprocessen for lokalplanforslag i 2013 kom der rigtig mange tilkendegivelser fra byens borgere om at man frygter at området, hvis der bebygges tæt med boliger, ikke længere vil være tilgængeligt for offentligheden. Der findes mange fine eksempler på bynære havneområder med boliger i kombination med offentligt tilgængelige, rekreative arealer, butikker og kulturelle tiltag f.eks. i Middelfart, Bogense og i Malmø. Meget taler for, at områdets mangfoldighed i tilbud er med til at skabe den dynamik, som et sådant område behøver, for at blive det nye attraktive tilbud for byen.

Redegørelse Inspiration til fremtidig brug af havneindsejlingen Indsejlingen til havnen må nødvendigvis være åben for sejlads det er havnens primære funktion. Imidlertid ville det være ideelt for turforbindelsen, hvis den kunne gå ubrudt igennem og at det vil være muligt at skabe gangforbindelser fodgængerpassager, der vel at mærke kan være der uden genevirkninger for havnens drift. Selve havneindsejlingen har en bredde mellem molehovederne på ca. 35 m. Thisted havneindsejling med Thisted Sejlklub i baggrunden Historie for området omkring havneindsejlingen Thisted kendes tilbage til 600-700 tallet og har altid været en vigtig handelsby for området, men først i midten af 1800-tallet blev havnen, som vi kender den i dag, anlagt. Det var havnen, der var den egentlige årsag til Thisteds vækst i anden halvdel af forrige århundrede. Ikke alene fjordfiskeriet, men især Thisteds placering som handelsknudepunkt med forbindelse både til de danske købstæder gennem Limfjorden og til de nye eksportmarkeder i Norge og England, skabte erhvervsmuligheder. Der kom også en del ny industri, som var mere eller mindre knyttet til havnen: skibsbygning, jernstøberi, kalkbrænderi og spinderi. Stærkt gik byudviklingen især, efter at Thisted 28. april 1882 også blev»stationsby«med anlæggelsen af Thisted-Oddesundbanen, der skabte forbindelse til det øvrige land via Struer. Det trak mange folk til byen. Der var 2.342 Thisted-borgere i 1850, 4.184 i 1880 og 6.072 i 1901. (Jyske Samlinger Bind 18). Thisted Havn består i dag af en erhvervshavn for coastere og anden kommerciel trafik, samt en lystbådehavn til rekreativ sejllads. Thisted er i dag en by med ca. 13.500 indbyggere og havnen er en vigtig del af kulturlivet med Planlægningsmæssige forhold A: Lokalplan nr. 352 F-10, Lokalplan for et grønt område imellem Thisted Station og Thisted Kystvej. Vedtaget juni 1998: Baggrunden for lokalplanen er at skabe et offentlig grønt område imellem Thisted Kystvej og Thisted station. Områdets anvendelse fastlægges til lokalt erhvervsareal med mulighed for produktion, lager og parkering. Der er kun mulighed for fritids- og centerformål i lokalplansområdet. B: Lokalplan nr. 1-54, administrationsbygning ved Oddesundvej for Told- og Skatteregionen, Thisted. Vedtaget september 1991: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af ønsket om opførelse af en ca. 3.000 m 2 stor administrationsbygning for Told- og Skatteregion Thisted. I området må kun etableres bebyggelse for liberale erhverv eller offentlige institutioner og anlæg. C: Lokalplan nr. 351 B-31, Thisted Havn - Syd. Vedtaget april 2003: Baggrunden for lokalplanen er at fremme den gradvise omdannelse af havnearealerne til mere bymæssig anvendelse. Lokalplanområdets anvendelse er offentlige-, butiks- og boligformål. Formålsparagraffen siger: At sikre at området anvendes til offentlige formål, butiksformål samt boligformål. Nyhavn er et lille samfund ved siden af lystbådehavnen, bestående af små fiskehuse, på Thisted Havn fiskehandlere og cafeer på havnen. (Thisted Kommunes oplandsanalyse, 2011). Beskrivelse af ideer og området omkring havneindsejlingen Når selve havneindsejlingen er interessant i denne sammenhæng, er det fordi ideen med en udbrudt forbindelse langs Thisteds vandfont på dette ene sted ikke er mulig for nuværende. At ny bebyggelse opføres i høj arkitektonisk kvalitet. At fastlægge bestemmelser omkring veje, stier og parkeringsforhold. At begrænse bebyggelsens omfang og placering i form af byggefelter. At sikre områdets grønne præg og offentlighedens adgang til området. 38

Inspirationskatalog for Thisted Kystlinje D: Lokalplan nr. 351 BU-42, Thisted Havn, midt. Vedtaget marts 2006: Baggrunden for lokalplanen er at fremme en bymæssig anvendelse af den midterste del af havneområdet og tilføre området flere aktiviteter for herved at sammenbinde byen og havnen. Det er lokalplanens formål at fastholde den midterste del af havnen som dels et område, hvor der kan indrettes bymæssige aktiviteter såsom butikker, samt et område for havnerelaterede aktiviteter. A B C D Lokalplansområdets anvendelsen er butiksformål og havnerelaterede formål. E: Kommuneplanramme 1.R.18, Thisted: Området er udlagt til rekreativt område. Lokalplaner for området F: Kommuneplanramme 1.O.20, Rådhuset: Området er udlagt til offentlige formål, nærmere bestemt administration. - Rådhus. J K G: Kommuneplanramme 1.O.12, Thisted, syd: Området er udlagt til offentlige formål, nærmere bestemt lystbådehavn og lignende formål. H: Kommuneplanramme 1.C.11, Thisted Havn, syd: Området er udlagt til centerområde, nærmere bestemt bycenter. -herunder liberale erhverv og servicevirksomhed. Der kan gives tilladelse til service- og fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikker, hvis disse kan indpasses uden at medføre ulempe for de omboende. F E H G Kommuneplanrammer for området I I I: Kommuneplanramme 1.B.10, Havnen syd: Området er udlagt til etageboligområde. J: Kommuneplanramme 1.C.4, Thisted Havn: Området er udlagt til centerområde, nærmere bestemt bycenter. -herunder liberale erhverv og servicevirksomhed. Der kan gives tilladelse til service- og fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikker, hvis disse kan indpasses uden at medføre ulempe for de omboende. K: Kommuneplanramme 1.E.9, Thisted Havn, midt: Området er udlagt til erhvervsområde, nærmere bestemt havneerhverv -herunder handels-, oplags-, produktionsvirksomhed og lignende, som har en driftsmæssig tilknytning til havnen. Strandbeskyttelse for området Der er ingen strandbeskyttelse i området. Størstedelen af arealerne på sydhavnen ejes af Thisted Kommune. Kommunale arealer i området 39