Metoder til idégenerering i arbejdet med kreative processer.

Relaterede dokumenter
Kreativitet i leg og bevægelse. Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3

Æstetik som lyst og læring. Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon

Er de æstetiske læreprocesser lidt i vejen i Pædagoguddannelsen?

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Talentforløb inden for Forskning og Udvikling

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU)

Den nye pædagogiske læreplan muligheder i forhold til børns kunst- og kulturmøder i dagtilbud

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Fremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis

Æstetik som lyst og læring i børnehaven. Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018

Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS

INDLEDNING:... 1 PROBLEMFORMULERING:...

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

KREATIVITET - OG FILOSOFI

Vi dannes ved at tænke med og i billeder og lærer gennem brug af sanserne. sætte ord på det, vi ser, hører og reflekterer over.

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

Gør jeres gode idéer til handlinger. - en vækstrejse imod en stærkere forening

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Pædagoguddannelsen UCC Studieplan Specialiseringsdelen

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner. Merete C. Sørensen

1. Studieplan for bevægelsesprofilen på pædagoguddannelsen i Svendborg

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Leg og kreativitet: Hvad er vigtigt at lære i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Udvikling af digital kultur

Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival Merete Sørensen

Pædagoguddannelsen UCC/KP Studieplan Specialiseringsdelen

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering

Hvorfor skal innovation struktureres?

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

Studieplan Specialiseringsdel v 10 (16/1-15)

Jagten på den gode idé Af Dorte S. Nielsen

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

Den kreative pædagogiske organisation Nyhedsbrev 1

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering

Et innovationsfremmende redesign af læringsrummet på Next Step, UCN Aalborg

Planlægnings- og evalueringsguide - pædagogisk indsats, aktivitet eller forløb

De pædagogiske læreplaner og praksis

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Fortæl din livshistorie på en kreativ måde

Fusionssekretariatets opsamling på fælles HSU/SU-ledelsesseminar. 27. Juni 2017

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Præsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Fagbeskrivelse for Krea

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Billedkunst. Kompetenceområder

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Innovationskompetence

Børneperspektiver og praksiseksempler

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

Undervisningsbeskrivelse

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Innovationspædagogik og kreativitet

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet

Praktikopgave i 1. Løn, Malene Ehlers Hold 06A

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Tema Mål Metoder Handleplan

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Afrapportering pædagogisk læreplan :

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Transkript:

Metoder til idégenerering i arbejdet med kreative processer. Campus Nordsjælland 11. april 2016 DOOL Dorte Rosendahl Olesen, Pædagoguddannelsen, UCC Notatets anvendelse og indhold Nedenstående notat omhandler et udviklingsprojekt, hvis fokus har været at indhente og afprøve kreative metoder på pædagoguddannelsens modul H. Projektet er gennemført i forbindelse med formatarbejdet i UCC. Notatet er henvendt til undervisere og studerende på pædagoguddannelsen, men andre målgrupper med interesse for igangsættelse af kreative processer i en uddannelseskontekst kan med fordel læse notatet. Formålet med notatet er at give inspiration til metoder til at igangsætte kreative processer i undervisningssammenhæng. Første del af notatet indeholder begrundelse, mål og afgrænsning af projektet. Der formuleres som anden del af notatet en række opmærksomhedspunkter indeholdende udfordringer med og idéer til arbejdet med at generere kreativitet herunder, litteratur og links. Til slut i notatet er vedlagt en række billedeksempler på resultater af brugen af de idégenererende metoder. Begrundelse og formål med projektet Projektets formål har været at afprøve og udvikle et metodisk materiale indeholdende handleforslag til igangsættelse af kreative processer indenfor Kreative udtryksformer på modul H. Jeg har med projektet ønsket at sætte fokus på metoder til at igangsætte kreative processer. Dette ønske og behov udspringer af, at jeg som underviser på Kreative udtryksformer på modul H på Pædagoguddannelsens specialiseringsdel skal facilitere de studerende i at opøve erfaring med at igangsætte kreative processer og udtryksformer med børn og brugere. I begrundelsen for projektet ligger en forståelse af, at kreativitet kan gødes. I projektet arbejdes desuden ud fra en forståelse af at: 1) Kreativitet kan fremmes gennem undervisning (Tanggård 2012, s. 11) 2) Kreativitet betragtes som en energi alle mennesker har potentiale for at udfolde. (Cecchin 2015, s. 273-274) 3) Kreativitet opstår i sociale og kontekstuelle sammenhænge Cecchin 2015, s. 273-274. Følgende kompetencemål på Kreative udtryksformer på modul H er udgangspunktet for projektet: Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle kreative erfarings- og læreprocesser, som understøtter og inspirerer mennesker til

at arbejde kreativt med musiske og æstetiske udtryksformer og kulturskabende virksomhed. (Uddrag fra pædagoguddannelsens studieplan for specialiseringsdelen - s.14) Afgrænsning: Kreativitetsforsker Graham Wallas inddeler den kreative proces I følgende dele: Præperation, inkubation, illumination, verifikation (Hammershøj 2012)). Jeg har valgt at sættes særligt fokus på præparationsfasen. De studerende inddrages fra start i projektets horisont. Projektet har derfor følgende fokus og afgrænsning: Hvordan kan idégenererende metoder være igangsættende for kreative udfordringer og processer i undervisningen på modul H på pædagoguddannelsen? Og hvordan kan metoderne blive et redskab til at de studerendes selvstændigt og fremadrettet kan rammesætte og igangsætte kreative processer med børn og brugere? Fokus sættes på bílledskabende udtryksformer.. Følgende overvejelser har desuden været rammesættende for projektet: De studerende inddrages i det overordnede mål, og der arbejdes i grupper med udvikling af idéer til at generere kreative processer. Der tages i undervisningen afsæt I Vicky June Sielings forskningsprojekt: Organisering af en kreativ pædagogik. (Sieling, 2013). De studerende arbejder med denne tekst for at få viden om og forståelser for at skabe rammer, der understøtter kreative processer. Derudover arbejdes med en række tekster, der understøtter de valgte metoder (se litteraturliste sidst i notatet). Anbefalinger og opmærksomhedspunkter: De studerende har i projektet arbejdet med følgende metoder som alle på forskellig vis har været / kan være igangsættende i arbejdet med kreative processer: 1)Blending: Idégenerering gennem kombinationsøvelser og bisociation som afsæt. Metoden går ud på at kombinere forskellige materialer og ting atypisk. I årevis har kunstnere opfindere m.fl. benyttet sig af at kombinere to kendte ting som normalt ikke har noget med hinanden at gøre, for derved at skabe noget nyt. Krydsmetoden (danske betegnelse for blending) er en enkel metode, der hjælper til at kombinere to kendte ting/materialer og derved skabe noget nyt. Der udvælges en række enkle billedidéer, der repræsenterer to billedideer. Billedidéer er visuelle ideer, der på enkel og hurtig vis kommunikerer et tema. Det kan være et symbol, en visuel metafor eller andet. Billedidéerne nedskrives i to modstående rækker under hver deres tema. Der kombineres en billedidé fra den ene liste med en fra den anden liste. Der skabes hermed forbindelse mellem de forskellige billedidéer og gennem denne øvelse gives mulighed for at der opstår nye anderledes kombinationer. Til sidst udvælges den eller de kombinationer, som man finder Side 2 af 10

interessant. Idéen udtrykkes i en visuel form (se billede bilag 1. 1. eksempel) 2) Benspænd som metode - Dogmetænkning som afsæt. Et benspænd er en uventet og ofte tilsyneladende mærkelig hindring eller begrænsning, der kastes ind, når udviklingsprocessen er gået i stå, kørt fast i et spor eller blot har brug for ny inspiration. Bespænd kan bruges både som afgrænsning af et helt projekt ( Det må ikke koste noget ) eller som indspark i en specifik proces ( Kun ideer, der ikke indeholder elektronik ). https://innovation.blogs.ku.dk/metode/benspaend/ (se bilag 1. - 2. eksempel) 3) Materialeeksperimenter: At undersøge et materiales muligheder og begrænsninger. Materialedåser introduceres. Materialedåserne skal fungere som inspiration og impuls til igangsættelse af kreative idéer. Indholdet i materialedåserne kan udskiftes efter behov. Der kan indgå både plane og rumlige materialeformer. (se bilag 1. - 3. eksempel) 4) Hvad hvis..?: (Visionstænkning, problemorientering og problemløsning som afsæt) Tegning eller rumlig form som metode til dette. Hvad hvis? Med inspiration fra Dorte Nielsens tekst skal den studerende individuelt illustrere /billedliggøre sin ide og give den en kort tekst (Nielsen, D 2008) Visionstænkning indeholder et utopisk element, men der er også mulighed for at tage et yderligere skridt og realisere udvalgte idéer. (se bilag 1. - 4. eksempel) 5) Bricolage: (Bricolage betegner på dansk det forhåndenværendes søms princip. Har man f.eks. ikke fugemasse så bruger man en klat tyggegummi. Dette princip kan benyttes ift. at generere fantasien og den skabende kreativitet. Et eksempel på bricolage kan være, at blomster og jord formes til en kage med pynt, en pose med vand omdannes til en dukke. Indpakningsfolie til et påskeæg bruges som kjole. (se bilag 1. 5. eksempel) 6) Kunst og kulturelle fænomeners som inspiration til igangsættelse af kreative metoder. Eksempler på dette kan være: a) Besøg på SMK med udvalgte eksemplariske billeder i fokus. b) Ekskursion i byrummet omkring Nørrebro station med det formål at indsamle kreativ inspiration fra Streetart. c) Digitale platformers mulighed for at understøtte eksperimentere gennem eksempelvis brug af billedmanipulation i photoshop eller idégenerering ved brug af Pinterest (se bilag 1. - 6 og 7. eksempel) Side 3 af 10

Udfordringer i forhold til den deltagelsesambition jeg havde for projektet. Da flertallet af de studerende som udgangspunkt var noget uprøvede i deres erfaring med at generere kreative processer, blev det vigtigt at klæde dem på til dette og det var først i slutningen af forløbet, at de studerende blev deltagende i udviklingen af idegenereringen af de kreative processer. Forandringsambitionen kom lidt overraskende til at bestå i, at få rystet de studerendes kreativitetsbegreb, som var noget låst. Flere studerende havde en forforståelse af, at alt skabende arbejde/udtryk/udformning pr. definition er kreativt og denne meget brede forståelse af kreativitet blev vigtig at udfordre gennem metoder til at tænke nyt med baggrund i en definition af kreativitet som evnen til at se ting, idéer og problemer på en ny måde, skabe nye løsninger på gamle problemer eller være helt nyskabende. (Ringsted og Froda.2008) De i notatet nævnte metoder til igangsættelse af kreativitet blev ved påmindelse flittigt inddraget i de studerendes eksamensprojekter på modul I, så meget tyder på, at de studerende har taget dem til sig. Dog er der fortsat brug for at tænke i alternative måder at udtrykke sig kreativt blandt andet gennem udvikling af gamle og nye metoder, men også med fortsat opmærksomhed på spor og rumindretning, der understøtter kreativ udfoldelse. I modul I som er modulet efter H skal de studerende arbejde med deres målgrupper indenfor specialiseringer og i den sammenhæng er det anbefalelsesværdigt at, de medtænker barnets spor (Sieling, 2013) med følgende undren: Hvordan kan børns spor inspirere til kreativitet? Et andet fokus er rumindretningen (Sieling, 2013): Hvordan kan rummet indrettes i understøttelse af kreative, sanselig og æstetiske erkendelsesformer? Med disse opmærksomhedspunkter er der et godt grundlag for det videre arbejde med at udvikle idégenerering gennem billedlige udtryksformer på modul H og I. Litteratur Austring, Bennye og Merete Sørensen (2007): Æstetik og læring. Hans Reitzels forlag Cecchin, Daniella (red.) (2015): Barndomspædagogik i dagtilbud. Akademisk forlag. Drotner, Kirsten (2006) At skabe sig selv - Ungdom, æstetik og pædagogik. Gyldendal Frederiksen, A. H og Sørensen, A (2013): Sociale opfindelser og social innovation. Socialt Udviklingscenter SUS, Hammershøj, Lars Geers (2012) Kreativitet et spørgsmål om dannelse. Hans Reitzels forlag Side 4 af 10

Nielsen, Dorte (2007): Idébogen. Grafisk Litteratur Ringsted og Froda (2008): Plant et værksted. Hans Reitzels forlag Sieling, Vicki June (2013): Den kreative pædagogiske organisation : Tekst 2: 4 bud til en kreativ pædagogik Rapporten kan hentes på www.bupl.dk Tanggård, Lene og Rasmus Birk og Steffen Ernø (2012) Daginstitutionens betydning for udvikling af børns kreativitet - et forskningsreview Institut for kommunikation, Aalborg Universitet Rapporten kan hentes på: www.cqs.aau.dk https://ucc.dk/sites/default/files/studieplan_specialiseringsdel_v_10.pdf Side 5 af 10

Bilag 1. Eksempler på de i notatet nævnte metoder 1.Eksempel på blending (krydsmetode) Side 6 af 10

2. Eksempel: Benspænd 3. Eksempel: Materialedåser Side 7 af 10

4. Eksempel: Hvad Hvis? 5. Eksempel: Bricolage (det forhåndenværende søms princip) Side 8 af 10

6. Eksempel: Kulturens billeder som inspiration 7. Eksempel: Kunstens billeder som inspiration Side 9 af 10

Side 10 af 10