Inklusionen i skolen, hvordan går det med den? Camilla Brørup Dyssegaard, lektor AU Niels Egelund, professor AU
Inklusionspanelet: Formål At belyse, hvordan elever klarer sig fagligt og trivselsmæssigt i forbindelse med inklusion Der ses på, hvordan elever i klasser uden tilbageførte elever klarer sig Der ses på, hvordan tilbageførte elever klarer sig Der ses på, hvordan klassekammeraterne i klasser med tilbageførte elever klarer sig.
Metode Skoler er blevet inviteret til at deltage og har accepteret deltagelsen Undersøgelsen fokuserer på elever fra 5. og 7. klassetrin, og de følges over tre år Første dataindsamling skete i 2014 Der indsamles både kvantitative og kvalitative data.
Kvantitative data Individuel skoletrivsel Kollektiv skoletrivsel Faglig skoledeltagelse Social skoledeltagelse Koncentration Nationale testresultater Forældrebaggrund.
Kvalitative data Fokusgruppeinterview med elever fra klasser med inkluderede elever Interview med inkluderede elever I et livshistorisk perspektiv Forløbet i almenklasse Forløbet efter segregering Forløbet efter inklusion I 2015 spørges endvidere til skolereformens betydning.
Datagrundlaget i den kvantitative del 9.178 elever 427 klasser 167 skoler
Antal tilbageførte elever I 2. datanedslag var 181 elever ud af de i alt 9.308 elever tilbageført. Det svarer til 1,9 % 7 ud af 10 af de deltagende klasser har ikke tilbageførte elever 30 % af klasserne har mindst 1 tilbageført elev 22 % af klasserne har 1 tilbageført elev 4 % af klasserne har 2 tilbageførte elever 3 % af klasserne har 3 tilbageførte elever 1 % af klasserne har mere end 3 tilbageførte elever.
Nationale testresultater Klasser med tilbageførte elever er kendetegnet ved at have lavere gennemsnitlig score i både matematik og dansk, være dårligere stillet i forhold til ressourcer i hjemmet, og modtage mere støtte i undervisningen i forhold til klasser uden tilbageførte elever Forskellen er til dels drevet af, at klasserne med tilbageførte elever i forvejen er svagere stillet.
Hvad kendetegner tilbageførte elever?
Siger eleverne, at de får støtte?
Hjælper støtten?
Eleverne i de kvalitative analyser 2016
Fokuspunkter i interview Specifikt læringsrelaterede fokuspunkter Generelt trivselsrelaterede fokuspunkter Segregeringsproces Inklusionsproces Skolereform Folkeskolens afgangsprøve Fremtidsplaner.
Lidt karakteristik I Glæde ved at skulle starte i skole Elever med ADHD symptomer får hurtigt problemer Elever med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder er gode til at gemme sig Segregering skaber usikkerhed Forløbet i specialtilbuddet har været godt.
Lidt karakteristik II Følelsen af at være kommet bagud Savn af kammerater Inklusion retur eller ny start igen Frygten for at være speciel og blive stigmatiseret Glæde ved at være retur store faglige udfordringer og manglende undervisningsdifferentiering.
Kunne segregering være undgået? Sikkert. men det ville have krævet, at der var tilstrækkelige ressourcer til rådighed, herunder dels timeressourcer, dels specialpædagogiske kompetencer i lærerkorpset, herunder muligheden for at hente specialistkompetence i forskellige former Meget tyder på, at lærerne har nået grænsen for, hvad de kunne magte med de ressourcer, der har været til rådighed, herunder den støtte, der har været fra skolernes specialcentre og på den måde, den har været givet. Der kan dog også have været en eksklusionskultur på skolen Givet er i hvert fald, at såvel segregering som inklusionen har været processer, der socialt har været meget belastende for eleverne, og alene muligheden for at kunne undgå dette vil rumme store positive momenter Alt i alt rummer de 21 elevers udsagn god grund til, at lærerpersonligheder, læreres ledelse, skolernes ledelse og skolernes øvrige arbejde tages op til revision, når vi taler om elever med særlige behov og mulighederne for at skabe en inkluderende skole.