Om Rbes Kathoveddør To notater: Kattespor og Kongesønnen som metafor Haastrup, Nels Publshed n: Romanske Stenarbejder 5 Publcaton date: 2003 Document Verson Også kaldet Forlagets PDF Ctaton for publshed verson (APA): Haastrup, N. (2003). Om Rbes Kathoveddør: To notater: Kattespor og Kongesønnen som metafor. I J. Vellev (red.), Romanske Stenarbejder 5: 2. Skandnavske symposum om romanske stenarbejder, 1999 Slkeborg, Danmark. (s. 281-296). Hkun. (Romanske Stenarbejder; Nr. 5). General rghts Copyrght and moral rghts for the publcatons made accessble n the publc portal are retaned by the authors and/or other copyrght owners and t s a condton of accessng publcatons that users recognse and abde by the legal requrements assocated wth these rghts. Users may download and prnt one copy of any publcaton from the publc portal for the purpose of prvate study or research. You may not further dstrbute the materal or use t for any proft-makng actvty or commercal gan. You may freely dstrbute the URL dentfyng the publcaton n the publc portal. Take down polcy If you beleve that ths document breaches copyrght please contact rucforsk@ruc.dk provdng detals, and we wll remove access to the work mmedately and nvestgate your clam. Download date: 01. jan.. 2017
Om Rbes KathoveddØr To notater: Kattespor og KongesØnnen som metafor Af lr{els Haastrup 1-. Kort om d,e to notøter Med betegnelsen Rbes Kathove ddør peges påt ndgangen tl domkrkens søndre korsarm. I grove træk opdelt a) en (", dør med et gammelt beslag, forestllende nogle drager rundt om et løvehoved, der bder en rng, som fungerer som håndtag, b) over døren et tympanon med korsnedtagelsen og Øverst c) et trekantrelef med ndskrfter: bbelctater, et stednavn og to tekster tl dentfkaton af to personer, som af de mange netop kke behøvede den. (fg. t). Første notat (afsnt 2) har overskrften,rkattespor". Dsse spor er først og fremmest sproglge blleder, ord eller stavelser, der kunne begrunde andre narratve tolknnger af navnet end den knæsatte forklarrng, baseret på en lokai erfarngshorsont,l eller et vandresagn,' der er belagt fra 1736, en ætolog, hvor løven tolkes som en kat, ob dragerne som mus, og beslaget forstås som en votvgave, en tak for fjernet museplage. Der er et spand af td på knap to hundrede år mellem optegnngen af ætologen og det første belæg på, øgenavnet 1549:,rKatte Hod Daarrr.3 Katten har en let gang på jorden, og kke alle spor, der fremlægges her, kan umddelbart og skkert henføres tl tden før 1736, men de er fundet gængse vdenskabelge, kldebaserede ordbogsarbejder. Hensgten med notatet er at pege på ldt af den fylde af spor, som sproget tlbyder, og som evt. kunne have ndgået en gennemgangaf klder tl de monumentdokumenterende værker, der næppe baghånd vl fnde dem nævneværdge på nveau med en allerede knæsat ætolog, der har tendens tl at stoppe for yderlgere research. Andet notat (afsnt 3) har overskrften som metafor.. og angår trekantreleffet, som Moltke skønner er opsat et godt "KongesØnnen stykke nd r l200'erne. Dets ndhold er meget komplekst og utradtonelt. Kun to personer kan dentfceres ved hjæip af skrft: dels de to bogstaver (aifa og omega), dels ndskrften: s. MARIA. For de mange andre) er der frt slag, de to centrale par har dog kroner på. Notatet forudsætter, at et centralt bllede af en skægløs yngre mand med en korsmærket hue skal forstås som en kon gesøn, der forholder sg tl de to kronede par. Forsknngstradtonen har en fyld e af forslag tl navne på ham, der så kan determnere navne på andre personer. Men han er altså kke navngvet af releffet. Det må rejse tvvl off, at rel- 281
Fg. :,,. - 'r...,,'. 1. Køthoaeddøren. Tbtal øf dørpartet nkl. trekantrelfft, der mange år vør skj ult. Trekøntrelff ts øv e?' ste ndshrft lyder clwus HIERVSALEM. I et brev skrver Bernhard om Clørvaztx: jf, no-,psa est Jerusalem" terne 46-48 og Galaterbrevet 4.24-26. zivitas refererer nok, tl S. Augustn's De crttøte *..- - De (O* Stad). Erymologen ---.+..--@:r..,{: tl Guds Jeru.- salem er,herren er /ter" (Ezehel 48.35, Bbelen, udgaee 1992). ]f. G. Raoas s. 33 ff. Perer 1983. Foro: Jens Wllev 1974. effet er et eptafum. Og de lange ndhuggede ndskrfter ndcerer, at der kke - som en del af monumentet - kan have været malede ndskrfter, med navne. Notatets d6 er, at denne konges øn kan tolkes på to nveaner) dels et generelt teologsk nveau, der ser mennesket/enhver krsten som 282 en konges Øn, det Gud er kongen, dels på et hstorsk nveau, som sandelg har vst sg åbent for mange hstorske fortolknnger. Denne ny generalserende teologske tolknng notat et på, gammelkendt stof, den fromhed, der er formuleret Den hellge Bernhards baseres skrfter, sær en af hans lgnelse r/ parabler.
hvoraf en afskrft fndes et berømt håndskrft, Valdemørs lordebog, med tlknytnng tl både det danske kongehus og et dansk cstercenserkloster.o Denne lgnelse har ttlen: De f.lo regs ("Om den fangne konges Øn") og er en sndrg kombnaton af to bbelske narratver, dels Uddrvelsen af Paradset (lmos.), dels lgnelsen om Den fortabte Søn (Luk. 15.L1-32). I argumentatonen ndgår yderlgere belæg på, Bernhards tolknng af "Det hmmelske Jerusalem.., jf. releffets øverste ndskrft. Mne to notater tager udgangspunkt undren over, hvad man tager med, og hvad kke, dokumenterende værker? Og dermed over, captrsaro hvad en søgeprofl fastlagt før den forudgående research tl sådanne værker kan opfange (jf. Stagl s. 90ff.). Mt ræsonnement btg dette er, at det afgørende for vor forhåndsnteresse for den slags emner, der har sne natonalromantske rødder hos Herder og Grundtvg, andre tl fordel også tendensen emte-j ægerness optegnelser og dverse skønånders ekfrase t (jf.ndf.) om end kke vedr. dette sammenhænge prorteres anderledes, for receptonen. Det vser ford den umddelbare og konkrete sammenhæng med det navngvne - n casu de,rmuseale.. genstande - kke altd kan dokumenteres sagn eller beretnnger. Undertden som v skal se - regstreres de sproglge udtryk dog lekskografske værker. Og ved ldt opfndsomhed kunne man dag gerne dgte passende narratver som dem, man kan man fnde "dannede.. skrbenters lyrske beskrvelser af bldende kunst.s Men heller kke dsse har fundet en lge så (ldt) naturlg plads de dokumente- rende værker. De hører åbenbart tl ordbøgerne og ltteraturhstoren, hvor analoger og metafo rer har en anden status. Men ordhstorerne kan vse, at lgheder kunne konstateres.e Hvs v antage r, at konstaterede lghederlo på vrkelgheds- eller sprognveau ofte er btggrund for narratver - og kke omvendt, kan det være nteressant - ud fra sprogbrugen - at sktsere nogle deer netop vedr. kathov eddørerl. De kommer nu, knyttet tl potentelle forfattere tll narratver, som bare kke fndes. Kort sagt, at vden om recepton er lge så nteressant som hypoteser om produkton, når tradtonen Dette notat gælder ordet (appellatvet) kat(te)hoved som ndgår navnet (propret) "Kathoveddørerl<<. Navnet fndes belagt fra 1549 for- det gælder folkets tanker om monumenters funkton og betydntg. Man må blot vde, men:,tkatte Hod Daar.r. Man kan læse en passage Danmarks Krker hvad man taler om. at navnet "kathoved" allerede var brugt Men undertegnede har endnu kke kunnet fnde nogen mddelalderlg omtale af det utvvlsomt mddelalderlge beslag. Tl gengæld har man bakket den gamle 'tolknng op ved et nyt kunstv ærk: Den fornyede dør fra 1904 r "kathoved døren* har udover monument. Kathoveddøren således, 2. Køttespor Om na,vne og narratver Navne er også en del af sproget: Selv om de henvser tl/udpeger noget bestemt,u kan de undertden også tolkes lgesom andre ord. Det kan sær stednavneforskere tale med off, hvad mddelalderen.tl det orgnale gamle kattehoved nogle nye bron- zereleffer støbt efter modeller af Anne Mara cepton.t Carl Nelse n. DK s. 464b: "Indgangens betegnelse har kunstneren markeret med fem små Det lekskografske materale kan som proprer betragtet have svagere bevsk raft, række". enten de dskuterer ordenes oprndelse eller re- sovende kattehoveder den nederste fyldngs- 283
Inden v går vdere med overvejelser over navnet, må nævnes flg. mere jordnære fortolknng - uden relaton tl folkesj æien. Derfor flg. llle caveat, som jrg forhåbentlg kke er Fg. 2. Dørbeslaget, der sb,al bøve gvet navn tl døren, det løaen er tolket som en bøt, og dragerne som mus) lf. Terpøger's nl.rratv om årsagen tl en donatonen. Foto: Jens Wllev 1968. den første, der kommer med: Tradtonen deler det treleddede navn kathovedd Øren to: som kathoved - døren og kke som kat hovedd Øren. Den sdste mulghed kræver en komm entar. Det fremgår af DK's bygnngshstorske oversgt,l3 at døren søndre korsarm, altså kathov eddøren, peroder må have været krkens hovedndgang. Først sent står krkens vestende, tårn(e) og porøi færdg. Og der kan så på et tdspunkt.være opstået behov for at dfferentere sproglgt mellem de to ndgange. Denne sproglge dfferenterng kan meget forståelgt have været skabt folkemunde., hvor ordet kat - modsætnng tl ordetløve - ofte har en nedsættende betydnng.lo Men, hvorfor skulle den fne dør med de to releffer dog kke nyde respekt, som Iøven gør, r modsætnng tl katten?: Løven har - også på beslaget (fg. 2) sn manke, som ngen almndelge katte har. Og Løven, dyrenes kong e, -var mg bekendt ældre tder kke klassfceret som en kat.1t Jeg går nu ud fra ordet,rkattehoved" og vl for- søgsvs præsentere en række kattespor, der hver tl katt edøren: Folklorsten Flvordan blver en Iøve tl en kat? DK anlægger sær kunne føre et folklorstsk synspunkt, fnder det nteressant, at der er tale om et kattehoved og refererer Terpagers formdlng fra 1736 af ætologen om katten og musene, uden at acceptere den. stetsstudentens.tu Og de er helt forskellge. t antyder med en brander (vel ndrekte henvsnng tl rng.r), at ordet kathoved lgger bedre munden end ordet løvehoved. Dette det Becket tl Soldatens, messe- drengens fra latnskolen, låsesmedens og unver- Soldaten Det er kke svært at fnde nteressant materale t ordbøserne. ODS X 1928 sp. 217 har opslagsordet,kattehoved" og henvser tl "Kartove<< ODS X sp. 1,32, en llle mort6r tl saluterng, navnet va ms- dannet efter talensk >quart ana<< gennem tolknngen af det nævnte beslag (jf. ovf.). Man har åbenbart manglet spor af bjæider tl at Iægge om kattens hals,t' ogderfor fundet på en tysk/hollandsk. Kalkar O.II sp. 488b opregner en række ctater på Kartove, hvoraf det ældste første kattespor fører anden hstore. 284 er fra 1564. Svensk har et æidre belæg. Man ved. at der fandtes skydevåben med løvemundng.
der sklte sg ud fra dem, man kaldte,rslange..,1z et andet dyrenavn. J.g har kke belæg på,, atka- velse af den er omtalt og refereret2r noner med løvehoved bar kathovednavnet. Måske har nogen syntes, at beslaget lgnede mundngen på en kartove med løvehoved (jf. Apoc. 13.2). Måsk e har der stået salutkanoner ved døren en festlg anledntg. Det var) hvad en soldat måske kunne have fundet på, at fortælle! Evt. endda på grundlag af beslaget. tehoved hft. 6 s. 464b). Hvs den gamle forføige,rkartoven<< det tyske, skønt den naturlgvs er velbelagt, men gå drekte efter kattehovedet. Brødrene Grmm har en artkel >>Katzenkopf" den store tyske natonalordbog: Deutscbes Worterbuch, V (1873) p.297, med kke mndre end L0 forskellge be- V vl kke tydnnger.l8betydnngerne 1 (dummk"pfl og (ørefrgen) kunne referere 3 tl messedrenge. Man blot Bjørn Kornerups beskrvelse af dscplenes forhold, sær krketjeneste mddelalderen. Men jeg ved kke om dscplene passerede læse netop gennem Lndegården og Kathovedd Øren på vej tl deres altertjeneste. Det er kke svært at forestlle sg, at der kunne yære brug for et skældsord eller et par flade tl mere urolge eller forsnkede knægte.ie Det var) hvad en dscpel katedralskolen måske kunne have fundet p at fortælle. lås havde et kat- - den fndes måske endnu på et loft? -, kunne en håndværker måske have spundet en ende" over det, eller en krk eværge med sans for skkerhed. (J n o er s t e t s s t u d e n te n V mangler endnu et ordbogsopslag og slår op Messedrengen DK (Rbe, nogle græske ordbøger under "Kat'hodos.. (hodos _ "vej", kathå _,rned.., anå -,rop").t' Mange moderne mennesker ved, at et batter har to poler, en anode ("vejen op") og en katode ("vejen ned"). De angver el-strømmens bevægelse. Fø r batterernes td talte man også om veje og op og ned, jf. tympanons korsnedtagelse, ob trekantreleffets nåde, der strømmer ned tl de enfoldge masser, som så rejser op mod Guds Bjerg og det hmmelske Jerusal em.'o Men hvem kunne fnde på at benytte sådanne græske gloser om en ndgang tl sdeskbet? Hvs v befnder os reformatonstdens Rbe, er det kke svært at pege på, 6n.2t Den senere rbebskop Peder Hegelund, hvs optegnelser, latn og dansk, ndskyder græske gloser, netop på baggrund af en græcserende begejstrng, både for sjov og aivor,zu han som skoledreng eller ung student kunne have fundet på, snarere end som bsp, hvs han benyttede dørensom genvej fra bspegården. Låsesmeden Ad 6 hos Grmm. Denne betydntg kunne måske også forbndes med døren, kke Iøvebeslaget, men selve døriåsen: 'rene art alter vorlegeschlosser, welche enschlezen ohne der regel herauskomt; bohm: nur dasz kocka katze." Jf. ODS XV[, sp. 1022-23 "rgel" betydn. 3 "Rgelen blver først smedet med st Floved, gjort jevn med Faldet, og sat fast tl Laaseblkket, for at bestemme Punkterne tl Angrebet for Nøg1en...20 Det er kke den gamle lås, der nu sdder den ny dør, men en beskr- De mange kattespor Det eneste katteord, der kke med sandsynlghed beror på en msforståelse, pe blede- eller 'sprognveau, er det med reservedøren. Ellers må v sge, at for moderne mennesker er en løve et katt edyr, og en llle drage kan da godt lgne en mus. En kanon med løvehoved kunne forstås som et,rkattehoved.., ford de professonelle kalder det en,kartove<<. Det lyder næsten lge sådan, så de mndre professonelle reanaly- serer" det, de hører, som "kat-hode.., og det 285
ka'l - Talemåde (tt den der sger: c løb træ.sgo mæ,'u. h,cw.l6): tkø'd,thcu). æ guta ø 3 Aflrykfra Peter Skautup: Et Hardsysselmå, Ordfon,d, afsnt 235:,Hue ogglemrneo. Noteme lyder: 15) ho" kke høe (NH: huske). 16),kattehoaeo er god at hppe træsko med. leg (NHjforklarer:,lappeo : reparere, kg,ltoyal (om hoztdyrs) sænes ander klarnper på træsko 0f. Felbo.). t mn QVtt) fynske barndom bugte o gumm fra bldæk. Kattehove må være meget lydløse. Katten har en let gang på jorden, jf, note 30. Ftg. styrer så, hvad de ser. Det ene bllede og ord kan vrke som katalysator for de andre. Den samme forskydnng, reanalyse, af noget uforståelgt kunne man have [å,et ud af det græske,'kat'hodos... En sammenhæng mellem katte- tolknng af den type, der var så udbredt mddelalderen (jf. ndf.), med metaforkken omkrng "kongesønnen<< som et sammenlgnngspunkt (tertum comparatons), mellem de to dskurser, den verdslge og den krstelg.. hoved og øretæver eller udskældnng af drenge foruds ætter tysk jargon kendt Danmark på rette tdspunkt, og vlle kke have noger med beslaget eller klasssk lærdom at gøre.28 Der er meget mere at sge,2e fx om reelle mu- Man har undret sg ove r, at en verdslg begvenhed, skønt afgørende på rgsnv eav) kunne få plads over en ndgangsd ør ttl en kat edral.tt Det ny, jeg vl brnge på bane, vedrører som nævnt en krstelge tolknng, som en lgevær- vl slutte med er eksempel, dg og parallel mulghed nden for den mddelalderlge tolknngsprakss - tl den krkepoltske og personal-hstorsk/dynasrske, seplager, men jeg der kun har sn rod de lokale sprog: "A katt håw" det hel, ua katt håw'et" ("jeg kan kke huske det"), som jyderne sger, og fortsæt ter, når de får den slags svar: >>Kattehove tl at lappe træsko med...3o En vts, tl at sroppe huller vore forklarnger med. Så vdt resultatet af nogle opslag gængse sproglge hån dbøger (fg. :). der har afsat sg de fleste spor dskussonerne. Man har refereret tl krkepoltske forhold, regnum / sacerdotum-konflkten (Rs 1977) og korsto gsprop agandaen (Kolstrup/Markur). O g Krstelg vs. verdslg tolknng Denne spændng tolknngen af trekantreleffet er kke mndst fremkaldt af dskussonen man har ofte sat releffets jordske fgurer forbndelse med hstorske personer fra samtden, kke mndst den unge Valdem ar, der sad fangenskab med sn far Valdemar Sejr." Men senesr er også Kong Valdemars søn med Bereng arra Kong Chrstoffer I. (død 1,259) reaktualseret. Han lgger begravet krken,33 hvad den unge Valdemar kke gør. om dentfkatonen af den unge mand med den runde, korsmærkede hue. Dvs. ham der ses under det kronede par (blot hans forældre, el- Derfor er tolknngen af kongesønnen central. Og her kommer jrg så nd. Folkedgtnngen kender tl kongesønnen, som den gene- ler faktsk royale forældre?) og den rronende ralserede unge mand.3a Guddom med Mara (angvelgt efter ndskrften) ved sn sde.jeg vl kke afvse eller blande mg de hstorske dentfkatonsfo rsøg, men Crøfte mulgheden af en ntenderet flertydg V skal også her se på det generalserede menneske, men overfor Gud, som Kongen. 3. KongesØnnen som metafor 286 Og hvor fnder v en samtdg klde rl dette synspunkt? F,eks. hos Bernhard af Clarvaux,
- :.-..e'i Fg. 4, Kongesønnen, dos. den unge mand med hue eller hjelm. Bemærk sær de to kors, denfastholdte oprahte arm m.p. Korset skal forsone jøderne (gamle pagt) og de krstne (ny pagr, rt note 43 og honflkten mellem de to brødre lgnelsen om,den fortabte søno. Foto: Jens Wlleo 1979. ' og efte rf.øigere, bruge n af kongesønsme :'afo' ren og tolknngen af Det hmmelske Jerusalem. Den hellge Bernhard af Clarvaux (1091-1153) spllede som bekendt en stor rolle kr- kepoltsk bl.a som korstogsprædkant med adresse tl konger og adelge." Men her skal argumentatonen koncentreres om en parallel rent krstelg tolknng ud fra en anden sde af Bernhard, der stod for en vsonær krsten287
dom,'6 Mara-dyrkels," og kke mndsr en enfoldg teolog modsætnng rl Abelards ntellektualstske,t' jf. bjergprædkenens salgprsnngen af de fattge ånden på trekantreleffets ene sde,3e der korresponderer med opstgnngen tl Gudr bjerg, som er rema ndskrften på den modsatte sde.ao Men først en kort komm entar tl trek antreleffet som en apokalyptsk fremstllng. Man har utvvlsomt med rette oftest læst trekantreleffet på bass af Apocalypsens kap. 2..' Men releffet mangler de velkendte velsgnelser (Vbnte benedct...) og forbandelser (Ite maledct...), hvad enten v tager dem fra Apoc. ktp. 2L eller andetsteds. Den velsgnelse, der faktsk fndes ndskrevet releffer er salgprsnngen af de fattge ånden, taget fra bjergprædkenen. Og releffethar ngen negatv parai\el, vedr. de kke-salge. V fnder heller kke spor af de 24 æidste, med mndre de mod sædvane kunne være markeret ved releffets mange Der er kke tale om en almndelg apokalyptsk fremstllng, nden for det vara- hoveder. tonsm Ønster v kend er fra tden omkr. I2OO.41 Tl gengæid er der tlføjelser (jf. ndf. fx om de små kors, der rækkes mellem personerne, samt en række markerede hoveder folkemængden). De ka n dlhøre en ntenderer parallel poltserende tolknn g af releffet, som jeg kke dybe mg her, skønt Bernhards vl for høj værker rakte hånds fre fngre (jf. Johannes evangelet 10.25:,,ngen skal rve dem ud af mn hånd" (fg. +). Det hmmelske Jerusalem Det hmmelske Jerusalem er kun tl stede som en ndskrft, der dog markerer en llle del af den trekantede blledfl ade, hvor det hmmelske Jerusalem kunne have været. Men det blev ved ndskrften crvrtas HTERVSALEM. Det hmmelske Jerusalem omtales flere steder Bbelen. I vor sammenhæng skal det forsrås forbndelse med den ene af ndskrfterne: Kom, lad os stge op på Guds Bjerg (Vente ascendamus ad montem de). Dette passer med flere bbelsteder, som fx salme 23., som Bernhard en prædken om opstandelmen det mest relevante, ud fra Bernhards skrfte r, er vst hdtl unævnt vor forbndelse, nemlg Galaterbrevet 4.24-26,05 hvor forskellen mellem det jordske og det hmmelske Jerusakommenterer sen,oo lem fremstlles, som forskellen mellem trælkvnden Hagars barn, Ismael, ob hustruens, dvs. Saras, Isak (jf. de to sønner lgnelsen, Lucas 15.11ff.), og som forskellen mellem det gamle og den ry pagt. Hvor GT betegn er trældom ved arv) men NT frhed ved etiøfte.a6 I et brev tl bskop Alexander af Lncoln (Epst. 64, Bd. 2 s. 554-556) kommenrerer Bernhard dette sted. Brevet tl bskoppen hand- grad også kunne belyse poltske emner, off ler om en ung mand Phlppus, der var på rejse end kke lokale danske. Det jeg vl henlede opmærksomheden på, er tl (det jordske) altså den bernhardnske fromhed. Bernhard opfattede klosterlvet som en begyndelse på lvet evghe den.a2 Og han benyttede meraforen en lgnelse, komb nereta3 af GT's beretnrg om Uddrvelsen af Paradset, "kongesønnen<< og NT's lgnelse om Den fortabte Søn, der tl slut vender hjem og modtages som hædersgæsr - det hmmelske Jerusale ff, må v tro, - af,rfaderen.., der på releffet holder fast om hans op288 Jerusalem, men som på vejen gør en afstkker tl Clarvaux. Og her foretrækker han at blve. Overfor bskoppen, som åbenbart har sendt Phlppus på plgrmsrejsen, argumenterer Bernhard for, ar Phlppus nu Clarvaux - faktsk har nået st måi. Clarvaux er nemlg (det hmmelske) Jerusalem:,Et s vults scre, CIara Valls esr. Ipsa esr Jerusalem vaux. Det er Jerusalem).o' Det er Phlppus under den ny pagt - fr tl at vælge.o8
Bernhard dentfcerer lvet klostre med (begyndelsen tl) lvet det hmmelske Jerusalem.oe Han taler her kke om krken, men om klostret.so Men det kan åbenbart også gælde lvet krken - dvs. uden for de monastske crkler. Ursula Mendetl fremlægger en velkendt tankerække, som kunne have været møntet pe Kathoveddøren: Krken er Guds hus, og porten ndgangen tl det.tt Guds Hus er som det hmmelske Jerusaleff, og Krstus er porten dertl (Johs. 10.9). FIun erkender, at dsse bogstavelge dentfkatoner kke uden vdere hører tl krkens dogmer, men fremhæver, at den var udbredt mddelalderen. Sagen dskuteres af Gnther Bandmann (1951) r. 62-67 afsnttet om "De Auffassung des Krchengebåudes als Hmmelsstadt m Mttelalter., og han konkluderer efter at have sat lghedstegn mellem ecclesa som menghed og som bygnng: "de Frage darf bejaend beantwortet werden. Von Eusebus an fnden wr schrftlche Quellen, dass das Krchengebåude, de ecclesa, den Gottesstaat darstelle". Et lgnende synspunktt' kan fndes hos Barbara Demltg (1997) med flere henvsnnger tl nyere analyser, der lgger b^g hendes uddybnng af emnet ved at sam- menholde med den krkelge bod askeonsdag, som den d^ghvor syndere fremstlles og får deres bod forkyndt og den flg. skærtorsdag for konstaterng af dens opfyldelse og synderens genndførelse krken.to Jf. den sproglgt begrundede hypotese ovf. om afstraffelse af mes- NT (Luk. 15.11,-32).5? I^, hvorfor det hmmelske Jerusalem (jf. Apocalypsen 22.5, hvor de salge >>regnabunt n sæculo sæculorum..), som er tlstede Ø-verst trekantreleffet, dog kun sproglgt for m af en ndskrft jf. ovf. Bernhards værker er netop (g.r)udgvet med tysk paralleltekst.t8 Parablerne fndes IV (s. 806ff.) med en fortrnlg ndlednng (s. 794804), der også kommenterer denne metafork, der har velken dte paralleller den høvske dgtnng fx Roman de la Rose.Parablen De flo regs captvato, begynder således mn oversættelse af den latnske tekst. s. 261,: 'ren rg og mægtg konge, den almægtge Gud, gjorde det menneske, han havde skabt, tl sn søn. Som tl et elsket barn sendte han tl ham loven og profeterne som opdragere...t' Senere gk det ham lde:,rden tåbelge dreng begyndte at strejfe omkrng, over overmodets bjerge, gennem nysgerrghedens dale, over selvrådghedens marker, gennem tøjlesløshedens skove, gernem den kø- delge lysts sumpe og gennem den verdslge sorgs floder". Han endte fangenskab, hvor han måtte udføre alskens nedværdgende arbe jd", men Gud sendte sne hjælpere (dyd.t), der fk ham ttl at udbryde de kendte ord fra Lucas Is.Lgff. og angre sne vldfarelser. Med størst styrke greb nu Guds medherskernde (consortem regn su, Cartatem) Kærlgheden nd, befrede konge- kendte (dobbelttydge) ord fra lgnelsen om Kongesønnen Nu tl tl sønnen og tog ham med tl fædrenehjemmet, hvor Gud som faderen modtog ham, jf. de vel- sedrengene ved denne krkedør. konges Ønnen Bernhard tabte Søn kke ynder sne prædkener, og kke mndst sne lgnelser at anvende metaforen konges Ønnenrtt om mennesket,,rkongens søn<<) dvs. "Guds barn.., der efter syndefaldet uddrves af hjemmet,56 paradset, men - efter mange trængsler og frstelser "verden.., vender hjem tl Gud som Den for- den fortabte søn (Latnsk tekst. s. 266): 1.5.24: "hc flus meus mortuus erat, et revxt.. (Denne mn søn var død, og han levede).. Hvs v betragter de to små kors, som 6t kors på vej mellem to postoner, er spøresmålet, om korset er på, vej op eller ned. Tankegangen de cterede tekster pege r på, at vejen er ned (kathå) 289
og kke op (anå )f. ovf.), som vlle støtte en verdslg tolknng. Problemet er, om den oprakte arm ttlhører den jordske konge eller kongesønnen (se fg. 3 ovf.). Flvs korset rækkes fra Guddommen tl Mara og fra hende tl "kongesønnen.., kan det være udtryk for kærlgheden (som Consors formdler), og de markerede hoveder folkemængden kan være dyderne.60 Armens drejnng og de manglende navne fremmer flertydgheden og mulgheden for parallelle tolknnger. Så korstogstanken og dynastske dentfkatoner er stadg mulg.. Ttlerne på Bernhards parabler er t øvrgt sgende: I Om konges Ønnen (D. flo regs captvato). II Om kampen mellem de to konger. III Om specalster at fremlægge overbevsend e belæg, kan tolknnger, der refererer tl verdslg hstore, forklares alene som hypoteser om recep- ton og kke hypoteser om produkton. Men en kombnato n af krstelg og verdslg er også mulg jf. ndf. Pragtaskesen Tl trods for at Bernhard ofte ene og asketske pol sættes som den strden om blleder og udsmyknng af krker og klostre (.t af hans konfrontatonspunkter med benedktnerne og Suger St. Denr),ut synes jeg kke man kan afstå fra at overveje at Iægge en bernhardnsk metafork, udtrykt en parabel (mennesket ken, som var fanget Ægypten. V Om de tre konged Øtre. VI Om etopernden, som kongesønnen hjemførte som brud. VII Om de otte salgprsnnger. VIII Om kongen og hans el- som konges Øn, og klostret/krken som det hmmelske Jerusalem), tl grund for en mulg parallel krstelg tolknng af releffets blleder. Flerunder er parablen om salgprsnngerne også relevant, )f. ndskrften (heraldsk højre) skede tjener. om de enfoldge (bevægelsen ned). Den ene af dsse parabler: Vom Kongssohn / pår latn: De Flo Regs Cøptvaro fndes også overleveret et håndsk rtft fra Sorø: Kong Valdemars Jordebog.ut Så nogen Danm ark har nok kendt den. Dette blandngshåndskrft, (hvoraf dele som tekster, off end kke som ske pragtaskese, der dog snarere skal forstås som en afst andtagen fra bllede r, der kke har et (korrekt) monastsk/sprtuelt ndhold,66 kunne støttes af en hypotese om en ntenderet kombnatonen med andre tolknngsmulghe- konges Ønnen, der sad på en hest. IV Om kr- skrevne, dateres tl 1231) refererer ved st ndhold både tl kongehuset (jordebogen) og tl cstercenserordenen (Sorø). En relaton tl cstercenserne gver også Bskop Stephanus Rbe (1171-77), der var forhenværende abbed cstercenserklosteret Herrdsvad. 62 Men hverken denn e parabel63 eller de andre slv, kan hver for sg bruges som en >>nøgle" der lge netop og restløst forklarer det overrakte kors eller releffets andre hoveder, som det fremst år den bestemte konfguraton af guddommelge og unavngvne personer, v ser på releffet.64 Hermed er kke sagt, at der kke an- dre af Bernhards tekster kan fndes krstelge belæg også for dem. Idet omfang det vl lykkes 290 Afvgelsen fra den (tradtonens) bernhardn- der, som. fremgå r af samtdshstorske forhold og begvenheder. Flerrydgbeden De mange (fre) tolknngsnveauer, frspandet/ quadrgaen, var udbredt mddelalderen, sær vedrørende bbelske tekst er.u' Og det var kke enhver gvet at udlæsge en dybere forståelse, således at den passede nd de herskende teologske abstraktoner. I vort tlfæld e er an' tagelgt hvert fald den bogstavelge/hstorske og den anagogske (der løfter opad og omf atter det eskatologske) tl stede, men der er også spor af de andre, hvs v ndd rager parablerne, der omfatter både den allegorske og den tro-
pologske (moralske), således også tl det krkepoltske og dynastske. Jeg har lagt megen vægt på, at fnde en generel tolknng, hvor releffets budskab om Guds barmhjertghed mod syndere gælder 'enhver<<, som konges Ønnen så repræsente rer) som Guds barn. Og dette er mt egentlge ærnde med dette llle bdrag ttl analysen af trekantreleffet. Men dette, altså mn nssteren på dette nveau, forhndrer kke, at releffets kongesøn både produkton og recepton, men under alle omstændgheder recepton - også kan tolkes ad hoc og få sat et navn på fra andre syndere, hvad enten det gælder den unge Valdemar, Chrstoffer eller en helt tredje, måske en gejstlg person. J.g gver bolden vdere, og anbefaler sporet fra Bernhard for så vdt angår en mere generel krs- telg tolknng. nnger der evt. foruds ætter andre. Her må man sætte en grænse, men hvad kathoveddøren angår, er man vst allerede nået ret langt, så hvorfor kke et skrdt vdere?. J.g er specelt spændt på, om man kan fnde bodsfunktonen ved krked Øren belagt Rbe ud over det svage ndcum, som referencen tl messedrengene stller tl rådghed. Det er vgtgt også at nddrage forståelge, men problematske, tolknnger - som her - påt både de mere sofstkerede (Hegelund og Bernhard) og de mndre sofstkerede nveauer, ud fra den hverdag og det sprog, folk kendte. Det gælder måske både kathovednavnet og den unge mand med den runde hue. Og det er så den fælles ponte overfor forsknngstradtonen. Også andre sammenhænge er der sjældent kun 6n årsag tl begvenheder, tekster, blleder og navne. 4. Afrundng De to notate r er meget forskellge, og en fælles ponte må blve ret vag og ldet spektakulær. J.g har begge tlfælde peget på spændngen mellem det folkelge og det mere avancerede tolknngsnveau. Og derpå vst, hvorledes nogle tager udgangspunkt den verdslge hsto- re, dokumenterbar eller udokumenterbar, nogle går ud fra lghed mellem blleder, og andre som jeg selv - supplerer med blleder sprog og tekster. Man kan nok dskutere - ad nfntu m (" h ønen o g ægget<<-p aradoks et), hvad der her komm er først, den hstorske begven- hed/person, blleddannelsen eller narratvet? Et skarpt skel mellem produkton og recepton er endda kke altd at anbefale, vekselvrknng forekommer også. Man kan overveje, hvorledes såvel kathovednavnet som trekantreleff ethar kunnet fungere med forskellg (fornuftg) betydnng for personer, med forskellg baggrund, og hvlke betyd- Noter l.jf.jensen 1996 og Erslev I911 52. referar af forskellge varanter af sagnene DK Rbe 1.-2,s. B1a-b. De gver ngen rmelge forklarnger pe overgangen fra kat tl \øve. Men sagn kan også rumme en kerne af sandhed: at donatonen skyldes taknemlghed for et effekt wt/hurtgt stop for museplage. Illustraton, DK s. 465. 3. Klder: regstreret af Jacob Helms t870 s. 37 note 1. Desværre er orgnal-dokumentet, en perm / på Rbes By'r ældste skattebog gået tabt efter en restaurerng af håndskrftet f. brev fra Landsarkvet Vborg af 2.If.det udførlge 23.06.2000 sgn. A. Øsr.ergaard Schultz. I Terpager 1736,Iæses s.302: "... dctur Kathoved-Dør, fels capts janua, de qua nfra.". Ibd. s. 304: (blledtekst):, Gmpl "Janua Cathedrals Rpenss, vulgo Kathovet-Dør,,.. Ibd. s. 353 ff. Referat på latn om sagnet om katten og musene (skønt det er drager). Beckett 1905 fnder Samlnger s. 436 ff. en mulg forklarn gpå, at der fndes et dørbeslag med løvehoved omgvet af drager. FIan refererer tl Davds Salme 9I.L3, hvor \øve og drage dog sdestlles som dyr, Herren træder på. Hans hentydnng tl tympanons korsnedtagelse forekommer ret søgt. Beckett undrer sg med rette over Terpagers stllngtagen tl sagnene s. 44I. Beckett vurderer s.447 belægget for navnet "kath oveddøren": "Allerede L549 kan 29r
betegnelsen,rkathoveddøren<( (Katte hode daar) paavses, men heraf tør mafl dog ngenlunde slutte, at Fortællngen dengang alleredevar knyttet tl Releffet, man kan end kke slutte, at man allerede dengang havde ms- forstået Releffets Hovedfremstllng, th Ordet "Kathoveddør" falder lettere paa Tungen og lyder bedre og fyndgere end den rgtgere Betegnelse "Løvehoveddør,,. Beckett fandt afskllge folklorstske paralleller tl musesagnet, nteressantest forbndelse med bygger. Deraf hans hypotese om sammenhæng med opførelsen 4. af korsgangen Lndegården. denne tekst og Bernhard er mn ndgang tl problemet, skyldes at jeg allerede 1980'erne blev opmærksom på den (Haastrup 1987), og naturlgvs at netop den er en af de få Bernhard-tekster overleveret et dansk håndskrft. Teksten er altså kke udvalgt af en At netop ekspert 1lOO-tallets teolog og fromhedslv, selv om jeg har studeret og bdraget tl et værk, der tager dette emne op forbndelse med Anders Sunesens Hexadmeron (Haastrup 1985c). Jeg afstår derfor fra at brnge en oversgt over klansmen og dskussonen om "Guds Rget" som dentsk med krken som nsttuton, krkebygnngerne eller blot den krstne menghed. Jf. Perer!983 og Elder 1983 og blledtekst tl fg. 1 ovf. Ovst. benyttet, da jegfor sent blev opmærksom på Aagaard red.: Det ny Jerusalem, belagte mange håndbøger. 1989. Spørgsmålene er vel- s.jf. YaIlø tb6i/79 erg t998 S 73 ff. 6. Lausb 7.If. Kousgaard og Dalberg, Stednavneforsknngl-Il, samt et par småforsøg af mne egne Haastrup 1988 om 1åneord og Flaastrup 1985b om klosternavne. B. Som - blandt kunsthstorkere og ltterater med en omtydnng - kaldes ekfraser, f. Haastrup I999a. Se The New Prnceton Encyclopeda of Poetry and Poetcs, ogfor regstrerng af tekster Kranz (1981'-57). Moderne ekfraser er ofte dgte over et bllede, med en personlg og bevdst kke-hstorsk tolknng. Skønt genren er gammel, en typsk >>postmodernstsk foreteelse... Folkelge reanalyser af navne tegner åbenbart et felt mellem de folklorstske narratver og de "dannedes" ekfraser. 9. De sammenlgnngspunkter, der f.ører tl betydnngsskred ved reanalyse behøver kke blot at være lgheder materale, men også blleder sprogbrugen selv. Det er sær træk af den slags, der som supplement skal nddrages her - uden at sætte undersøgelsen på term er fra metaforteorer. Se fx Togeby t993 Bd.I, $45 Met afortyper, s. 289-31.4, 10. Som tematseret oglakoff 1980. Foucaults teorer om skftende reg- mer og epstemer. Se fx Tbe Cambrdge Companon to Foucault. Jf. krtkken af æiåre etymologsk forsknng og lægevdenskab (homøopaten og Paracelsus). 11. I DK Rbe Amt. hft.i-2, s. BLa skrves flg.: "Det beslag, der f.ra mddelalderen har gvet navn tl Kathoveddøren søndre korsarms gavl, er formet som et løvehoved 292 omsluttet af ftre smådrager og med rng flaben". Rohrtch tgtl/77,8d.2 s. 496 med blleder. 1,3. DK Rbe Amt hft. 3-4 s. 145-56 og s. 237 ff. 12. 1,4.Førsteleddet "Kat(te)., bruges en række sammensatte udtryk med betydnngen "snyde-... Jf. udtryk fra ODS X tp. 222 som "katte-streg.. ("tttyder / puds"), og,rkatte-sø1v., (uægte sølv, )f. også,katte-guld"). Blandt de mange plantenavne, kan næves,'kattehovedu, dvs. vld stedmoder, se Ordbog over Danmarks Plantenavne L-3,8d. 2 sp. 8t7 og Bd. 3 sp. 3687 1,. tger var det. Dyrenes konge var vst af sn egen art. Det er skkert undersøgt den bologske faghstore, men kke efterset her. Jf. note 3: Terpaqers overs. 16. Jeg har prøvet en lgnende d6 a{, dog med autentsk dagbogsmateral e fra en dansk hærs marchrute under Napoleonskrgene (offcerer, Præst og menge), f. Flaastrup I9B4 og I9B5a. 17. ODS XX.351, I. Slange 2.6. 18. Her refereret oversættelse uden klder og daternger. For god ordens skyld: Grmm har kke et lemma: "Lowen-tr.. eller >>-tor<(, men dermod,'lowen-kopf" med reference tl netop dørbeslag. Grmm har 10 betydnnger af Katzen-kopf O) caput fels; 1) skældsord om mennesker (dumm-kopf) eller specelt om hekse (der jo har katte som,rdyr.., jf. "De Katze als Verwandlungsgestalt der Hexe und als Hexenter<, se L. Rohrch 19973/77, sp. 4I9a. Om hekse og heksebrændng Rbe se Degn 1971', s.33-34 (vedr. 1'590 og 1611) og s. 150-151 optegnelse fra 1620 af byfoged Dtlev Hansen Guldsm ed); 2) kattelort; 3) ørefgen 4) llle kanon (jf. om soldaten ovf.);5) en gammel mønt;6) rgel lås, jf. ndf.); 7) en vnterpære; 8) en æblesort; 9) en kartoffelsort; 10) et stykke træ påt ankertovet. Af nteresse kunne være flg. nrr.: O, der kke behøver kommentar, nr. L og 3, der kunne have at gøre med messedrenge og dscple latnskoien,4 som allerede er nævnt, ob 6.J"g kan kke konstruere en god begrundelse for reference tl hekse, bet. 1". L9. Kornerup!947, s. 66-82, hvor sparsomme klder suppleres med vden fra andre skoler.se også Kaae L977, og 15. Således som den mankeløse, kattestrbede Kultkkt.X{ 636 Skole og XVII, 81 ff Straffredskap. 20.If. ODS XVII sp. 1025: "Rgel-laas lås med rgel, men uden haandtag, kun tl at lukke med en nøgle,,. Der henvses tl Fagordbogfor snedkere og Opfndelsernes Bog F,d.7. I9I (1,. el.2.udg) 1,877-83. Jf.Kalkaro III.566b:,rdørtræ", 2) >>søm<<, "kantnng". "slå", 21.. L6B4 ndsattes en lås - kordørens gamle forsynet med ny stang og nøgle -. Hængslerne forbedre des 1723 med nye >gevtnd.,, lgesom 1ås og nøg\er de føigende år jævnlgt måtte sættes stand. Dørfløen blev kasseret, rrregelu 1) da åbnngen blev tlmuret en ny kathove ddør. 1792.I1.844 blev der ndsat 22. f. seddel Inst. f. Jysk Sprog og Kultur, t173 Med henv.:,rkattehoved.. bruges om >>et Vends. stykke lern
med et frkantet hul mdten, der passer tl langjernets ende.,. 23.N8 at æiårq som moderne dansk, gerne udtaler ordet,'hovedu som "hode", jf. GG. 5151 anm.i, KalkarO.II.274 fra CPVoc 24."Klatren op<< 1,514 og FelbO. Bd. 1, 653b-5b. og >>strømmen ned.. fndes også den gamle krstelge dagvse (der mddelalderen ofte blev anset for et værk fra Johannes evangelstens hånd), jf. Bruun t965 og Haastrup 1968 med henvsnng tl Dantes Paradrso 32. og 33. sang, og dermed Bernhards bøn: 32.v.I45 og 33.v.1.3-1.5, og v.49, tl "Jomfru og moder...<(, s. 455 ff Ole Meyer's oversættelse (2000).Jf. Bernhards >>consors"-fgur parablen, der trekantreleffet ved ndskrft er dentfceret som St. Mara. 25.Der. er endog måske en tlfældghed, at jeg kke er faldet over flere med hang tl den slags sprogleg. 26.1f. Kaae 1976 og t977. 27.Reanalyse, pt et modeord ndenfor sprogvdenskaben, har jeg prøvet - uden at bruge ordet - Haastrup 1987, note 6 og 8., hvor jegførste gang blev opmærksom på problemerne med Kathove ddøren og kongesønnen. Det drejer sg om ætologen tl det gyldne alter Stadl. 28.Det er vanskelgt at etablere forbndelse mellem på den ene sde navnevalg ("kat" fremfor "1øve") og på den anden sde funktonelle forklarnger som hos Beckett, at krkefreden omfattede den, der blot rørte ved dørhåndtaget. Jf. Mende (1981) om "Rechtsfunktonen des Trrnges<< s. 16I-67, spec. s. t62 om "Rngschwur<<, hvoraf to ekspl. fra Norden (Vopnafjordur på Island og Ullensaker ved Oslo). Hun henvser også t "Bocca della vertå" Rom. Dermod synes bodsforklarngerne hos Demlng(1997) mere lovende, jf. note 53. 2g.Handbuch des deutschen Abergløubens IY li07-1t33, Berln I93l-32, dvs. artklen,rkatzrr, men ngen art.,rkatzenkopf". 30. Jf. fg. 3 ovf. med vtsen (der mnder om Kanntverstan) fra Et Hardsysselmå\, l. 103,17. lf. FelbO. Bd.1 (1886) sp. 663a (huge), sp. 668a (huges) og Bd.2 (1894) sp. 111a okattehode", optegnet Darum. Danske Folkemål VII.113 sær meddelelse fra professor Anders Bjerrum. Talemåden bekræftes af oplysnnger fra seddelsam- lngen r Inst. for jysk sprog og kultur. Den bygger vst delvs på fælles klde: Ewald Tang Krstensen. JyF.IX. 185b. H.P. Flansen Optegnelser. Ms. 219 og Skøttegraoeren 1884. II. s. 1,26 nr.635. Seddelsamlngen omfatter også en henvsnng tl vor dør Rbe, va Helms jf. ovf. Samlngens belæg er stort set fra 1,880'erne. Men jeg fnder kke sproghstorske argumenter mod, at dette jyske ud- tryk (for "jeg kan kke huske det") eller den vttge brug, Skautrup anfører, kan have været brugt langt tdlgere, altså før Terpager's tolknng af navnet. 31.Hermed søger jeg at mødekomme et krav, som Frederksen stller Frederksen & Gotfredsen 1987, s. 315. En anden ndvendng: At en konge kke skulle kunne gennemtvnge opsætn ng af et eptaphum, forekommer mg usandsynlgt, hvs dette er generelt forkyn- troende" holder næppe dende. Foragt for en "enfoldgt hstorsk, jf. om Bernhards poston ovf. Abelard ndf. 32. Moltke DK, Rbe, s. 225 ff. (p.g. af hans ny daterngsmulghed, jf. Beckett s.445). Den unge Valdemar døde kort efter hjemkomsten (1226) ved en vådeskudsulykke (L231). Det var kort efter konens døå barselsseng. Relevans: de små skægløse hoveder under og rundt om "konges Ørrflen<<. 33. Becketts tese genfremsættes død) Roesdahl Kaptel 13 (sygdom og red 1999. Per Krstan Madsen (Nat- Mus) foreslår s. 342-43, at trekantreleffet kan være et eptafum over Chrstoffer den første, der døde Rbe 1259. Rygtet sger, at dødsårsagen var forgftet altervn, gvet ham af Arnfast (abbed Ryd cstercenserkloster), der støttede Erlandsen's part jf. ndf. Jeg spørger: Markerer Arnfast sn uskyld ved at medvrke tl releffets teologske udformnng?. I Seres epscoporwm (Gams) for Rbe er kun 6n, nemlg Stefan jf. ovf., markeret som cst(erscenser) den relevante perode. Men bskop Gunner blev som pensonst munk Løgum. Stlstsk - efter Moltke's overvejelser, vlle der næppe være noget vejen for en daterng t1 efter 1250. Hypotesen om Chrstoff er støttes af, at han er gravlagt krken (DK Rbe Gravmnder h[t..7 s. 528-530), og at hans enke Margrete Sambra, "Sprænghest.,, skænkede den store gave. Chrstoffers gravsten er af blå Tournasten, mens trekantreleffet er af \Øesersandsten (DK Rbe hft. 3-4. s.222). Så der er her kke ndcer for forbndelse. Madsen vl dentfcere den yngre mand med den korsmærkede hue, som Kong Chrstoffer's sjæl. Madsen kalder releffets royale jordske par "de efterladte". Hvs manden er en slægtnng, må det være Chrstoffers far, Valdemar Sejr med Berengara ved sn sde. Dette par agerede næppe den senere konflkt med ærkebsp Erlandsen, der Vejlekonsttutonen 1256 truede med nterdkt, hvs kongen brugte magt mod bsperne. Interdktet kom r 1259, med Erlandsens fængslng, p.g. af vægrtng ved at krone den allerede hyldede (ca. 10årge) Erk tl konge. Yægrngen var måske krkepoltsk, men favorserede Abellnjens tronkrav. 34.1f. Flaastrup I9B7 s.7 ff., hvor jeg kommenterer folkevsen "Kongens Søn af Engelland", DGF 1,57. Mere generelt se Jauss 1,977 samt Stth Thomps on t963 ff. 35. Jf. hans sermo exhortatorus:,de laude novae mltae" dvs. tempelrdderne se Bd.1 s.270-326. 36.1f. tympanonreleffet over Kathove ddøren og Bern' hards vson om (selv) at have taget Krstus ned fra korset, McGure 1982, s. 255 og McGure 199I, jf.også Gullou's roman fra 1998. 37.]f. Krhelekskon f. Norden I, 272b og Trekantsreleffets ko mp leks : h m meldro n-n rng/ Mar ra-/ E ccles a (NB ku n Sct. Mara betegnet ved ndskrft), taget som dentsk med >sponsam ornatam vro suo<< Johs. Apoc.2I.2. Og "Muler amcta sole.. Apoc. t2.i. Jf. "mater nostra<( brevet ndf. 38.Jf. \Tnklers kommentar Bernhardudgaven 8d.10. s. 293
202: "Bernhardbezechnet dese Thesen (dvs. Abelards) als Håresen zu deren Feststellung das gewohnlche Glaubenswssen reche". Jf. Gtnzburg 1999 s.24 ff med redegørelse for holdnnger tl Romerbrevet 1,1.20. 39.Beat pauperes sprtu quonam (zzzzzz fejl for regnum) de possdebts. Teksten er kke helt dentsk med Matthæus 5.3. En nteressant afvgelse lyset af Galaterbrevets tekst: arv vs. Iøfte. 40. E asa tas 2.3, Mkas 4.2, Ezekel 40.2. 41. Se Klen 1990. 42.Jf. mange PR-prægede navne på hans cstercenserklostre, der ofte peger på denne d6: fx Locus De, Casa De, Portus Saluts, Ascende Coelum. Jf. Haastrup 1985b,. med henv. tl Cottneau t925-70. 43.Parablens kombnaton af Gamle og Ny Testamente, repræsenteret ved henholdsvs uddrvelsen af Parads og modtagelsen af den fortabte søn) peger på en forenngen a{ jøder og krstne, men også af den gamle og den nye pagt ved korset, som det er udtrykt klart Paulus brev tl Efese rne.2.1.1.-22, spec. vers 15-1 6:Han (dvs. Jesus) satte loven med dens bud og bestemmelser ud af kraft for sg at skabe et nyt menneske af de to / og så,ledes stfte fred og for ved kors et at forsone dem begge med Gud et legeme, ob dermed dræbte han tjendskabet. Vulg.v.16: et reconclet ambos n uno corpore, Deo per crucem, nterfcens nmctas n semetpso. 44,In Ascensone sermo 4: Bd.VIII, 357 Yente ascendamus n montem domn : Hc ( ps.23) est gtur Mons Domus Domn præparatus n vertce montum etc. 45. Men let at fnde va regstre \Ønklers udgave 1999. 46. Bbelen 1992: 'rder står skrevet, at Abraham fk to sønner, 6n med trælkvnden og 6n med den fre kvnde. Sønnen med trælkvnden blev født efter naturens orden, men sønnen med den fre kvnde ved et løfte. Det skal forstås blledlgt. Dsse kvnder er nemlg to pagter. Den ene kommer fra bjerget Snaj, hun føder børn tl trældom og det er Hagar. r'hagar.. betegner bjerget Snaj Araben og svarer tl det nuværende Jerusalem, for det lever trældom med sne børn. Men det hmmelske Jerusalem er frt, og det er vor moder, der står jo skrevet... Men Ibrødre, er børn kraft af etløfte, lgesom Isak". non curosus tantum spectator, sed devotus habtator et cvs conscrptus Ierusalem, non autem terrenae huus, cu Arabae mons Sna conjunctus est, quae servt cum fls sus, sed lberae llus, quae est sursum mater nostra. Et s vults scre, Clara Valls est. Ipsa est Ierusalem, e quae n coels est, tota ments devotone, et conversatons mtatone, et cognatone quadam sprtus socata. Haec reques eus, scut pse promttt, n saeculum saecul: elgt eam n habtatonem sb, quod apud eam st, ets nondum vso, certe expectato verae pacs, llus utque de qua dctur: Pax De quae exsuperat omnem sensum". Jf. s. 98 Gatt Perer ed. 1983. 48. Lgnende tanker fndes Sermo nr. 6In Ascensone, 47. rrfactus est ergo 294 Vnkler bd. B, s.374-75, Sermo 19, op.ct. Bd.9. s.34649, Sermo 22, op.ct. Bd.9. s. 360-361.Og sn kommentar tl Højsangen, Patrollat 183.C.1045: 'rputo enm hoc loco prophetam Jerusalem desgnasse llos, qu n hoc saeculo vtam ducunt relgosam, mo- llus Jerusalem conversatone honesta et ordnata pro vrbus mtantbus". Ct. efter Gatt Perer 1983 s. 121. Ikke efterset den ny udg. Jf. også vedr. Geness 28.16-18: Da Jakob vågnede (NH: efter stgedrømmen) sagde han:,rherren er sandhed på dette sted, og jeg vdste det kke". Og han blev grebet af frygt og sagde:,rhvor er dette sted frygtndgydende! Dette er jo selve Guds hus, det er hmmelens port<<. NB Over ndgangen tl Hørnng Krke fndes en ndskrft fra 1726 ',Flvor hellg er denne sted, her er + kke andet end (: selve, NH) Guds huus og hmmelens port". Jf. note 42 og etymologen tl ordet "krke.., et tllægsord tl ordet ukyros " (herre/gud). 4g.Bernhard kunne værelarge på krkens vegne. Han formulerede et løfte om aflad tl korsf arere, så dens udstræknng kunne msforstås, jf. Paulus 2000 s. 136 ff med noter. 50. Hvs v her vl støtte os tl netop Bernhard's tekst, må man gang med at fnde klostergvne noblteter tl en dentfkaton med releffets unge mand. Det må vente tl en anden gang. 51. Mende 1983, s. 1,6-17 ( begyndelsen af st afsnt om res supernae,'der Bldnhalt.., s. I6a-I6b). 52. Netop releffets trekantede form kunne mnde om gavlen på et krkeskb og jo et bjerg. 53. Demlng s. 326d: legal sgnfcance of the church "The portal n the Mddle Ages also explans the pentental walk of Ramund VI, whch was mentoned earler. The publc rte of repentance took place by the church portal as t was also a judcal act and comprsed the punshment and reconclaton of the snner. Accordng to the rules of the rte of repentance those snners upon whom the punshment had been lad were drven out of the church on Ash \Øednesday, just as Adam were drven out of Paradse... (NB første onsdag efter fastelavnssøndrg). The parallels drawn between the snners and Adam explans why Raymond was requred to go to the portal naked t was not ust a queston of publcly humlatng hm, but of llustratng hs connecton wth Adam. 54. "Thursday. The snners had to come to the church portal, where the prest would take them by the rght hand and lead them back to the church. Ths act llust rated the reconclaton of the snners wth the church, and ther readmttance to the communty of the fathful... Jf. Krkehst. Leks. f. Norden 3 (191,I), s. 668b ff. om askeonsdag, som den dag hvor syndere fremstlles og får deres bod forkyndt og den flg. skærtorsdag for konstaterng af dens opfyldelse og synderens genndføre\se r krken. 4. Laterankoncl (L215) fastslog, at alle krstne skærtorsdag skulle deltage eucharsten, jf. J. Galldn
Kultleks 2 s. IB3-185. vl kende metaforen, stadg brugt skønt ldt anderledes vendt, fra Grundtvgs dgtnng, se Salmer og Aandelge Sange I.347 ( Et Barn er født) og III.115 (I Nazareth trangekaar... Da er v alle Kongebørn). 56. Og ad hoc: Det jordske kongelge forældrepar, for at vende tlbage tl det hmmelske dtto. 57.Jeg har ovf. nævnt referencen tl det græske udtryk,kat'hodos... Det har hos Berg de to betydnnger ovf.: nedfart og tlbagekomst. De kunne forene trekantrelef og tympanon (korsnedtagelsen) og den verdslge og krstelge tolknng af trekantreleffet. Det kunne Hegelund have vdst. Jeg kan kke forestlle -g, at Hegelund har tænkt på mskundhed (: b"t-hjertghed) og derefter på en mssekat. 58. Bernhard von Clarvaux 1999. 59. Rex dves et potens, Deus omnpotens) flum sb fect 55. Mange homnem, eu m creaverat. 60. Vedr. Efesern e 2.Lt-22: I en kommentar tl dette sted Pentecostes Sermo 2, (Bd.VIII.s.403) skrver Benhard: De egene Gte hat also das n der Hohe Thronende \Wort Gottes aufgefordert, ztr uns herabstegen, de Barmhe rzrgket hat es dazu veranlasst, de \Wahrhet, mt der er sen Kommen verhessen hatte, hat es gedrångt. 61. Aakjærs udg. af Valdemt.rs Jordebog 1926 ff se sderne 19 og 24 (med astersk). Aakjær nteresserede sg nok kke for tekst 20, men for jordelster m.v. Selve ms. ( RA København) dateres tl ca. 1300 jf. Kultleks. 19.456 og 21,.332. 62. Bskop Stefan Rbe fra 1,171,-77, først kannk Rbe, dernæst cstercenser abbed Herrsvad, hvo rfra han kaldtes tl bskop netop Rbe, ford han var barnefødt på egnen. Man sporede jærtegn ved hans grav søndre sdeskb. Men han blev aldrg helgenkåret. Brcka (H. Olrk) og DBL Rbebspen Gunner, der understøttede genopf.ørelsen af Løgum Kloster efter en brand slutn. af 11OOtallet. endte sne dage d6r som cstercensermunk t249 Krkelekskon f. Norden III.I24b. 63. If. Haastru pi987 note 6 og 8. 64.Jeg havde lejlghed tl at lufte mn bernhardnske tolknng et dskussonsndlæg på, Det 17 nordska konoqrafska symposet Bld ocb Beråttelse, Kaksherta (ved Abo) 19-24 september 2000. Mt eget foredrag får sympose-rapporten ttlen: Narrato, ekphrøss og topk. En retorsk, analyse øf en tavlefra 1638. Haor bllede ogtekst afløser bnanden en fælles repræsentaton. 65.Jf. Panofsky 195L om bl.a. abbederne Suger og Bernhard. I Prltz ndlednng tl Romønsk Kunst Sgnums svenska Konst/tstora. domnerer forholdet tl nomnalsmen Jf. de krtske bemærknnger Alf Hårdeln (1998) s. 201 ff. med referencer tl nyere faglttt. spec. s. 206), fx af Conrad Rudolph, hvs skrfter om dette tl- syneladende kke er tlgængelge DK. 66. Se Stegman L984. og Benhards cap.32f.: Apologa de vta et morbus relgosorum. 67.If. Haastrup 1999b. Huen,harjeg omtalt som sådan, måske er det en rundpullet hjelm, en jernha\ jf. Kultleks. 6 (196I), tp. 61,6t7 og 620-2L, passende for en kongesøn. 68. Ltteratur Berg, C.: Græsk-Dansk, Ordbog. København 1.885. Bernhard von Clarvaux: Scmtlche Werk,e, latensch/ deursclt,i-x, ed. Gerh. B. Vnkler. Innsbruck 1999. Brcka, C.F.: Dansk, Bograf.sk, Inxkon. København IBBT1905. Bruun, Henry: Den mddelalderlge Dagvse. København 1965. Cottneau, L.FI.: Repertore topo-bblographque des abbayes etpreurds, vol. 1-3. Macon 1935-70. CPVoc - Chrstern Pedersen: Vocøbularum ad usum Da' corum. Pars 1510. DBL: Dansk Bografsk Lekskon Demlng; Barbara kaptlet "Medeval church portals and ther mportance n the hstory of law.,. 5.324-327 Toman, Rolf ed.: Romanesque arclttecture - sculpture - pøntng Koln DK : 1997. Danmarks Krker, Rbe, København Degn, Ole: Lvet Rbe 1560-1700. Århu s L971.. Den jyske Ordbog trykte bnd og seddelsamlng, Aarhus, Unv. Ebbesen, St. red.: Anders Swnesen, stormand, teolog admnstrator, dgter. København, 1985. Elder, L. R. ed.: Heanen on Eartb, : Studes n Medertøl Cstercan Hstory IX. Kalamazoo 1983. Erslev, Krstan: Hstorsk Teknk, København, I9Il. Foucault se The Cambrdge. Frederksen, H.J. Ec L. Gotfredsen.: Toens Blleder Ro' mansk, Kunst Danmark. Hernng 1987. Gams, P.B.: Seres epscoporum ecclesæ catltolcæ, Ratsbonæ 1,873. GG : Brøndum-Nelsen: Gammeldansb Grømmath l-8. Københ avn 1.928-73. Gnzburg, Carlo: SPOR, O* hstore og hstorsk rnetode, Københ avn L999. Grmm, Jacob 6c a1.: Deutsches V(orterbuch.Lepzrgt8s4 ff Grundtvg, N.F.S.: Salmer ogaandelge Sange,I-Y, København 1868-81. Gullou,lan: Vcgen tll Jerusalem. Stockholm 1998. Flaastrup, N.: Anmeldelse af Bruun 1965, Danske Studer 1968, s. 138 ff. -- :Uddrag af Chr. Jensens Fauerbyes paprer, ROLIG-pø, pr 34, RUC 1984. -- :Soldateroptegnelser fra Napoleonstd en, It{ordsk Språksekretarets Rapporter 6, Oslo 1985a, s. 95-108. --: Esrom et kloste r nær Ødemarken, Danske Studer 1985. København 1985b s. 9-102. - :Bøger Danmark på Anders Sunesens td Ebbesen, Kø- benhavn, 1985c. s. 99-114. 295