FORÆLDRENOTAT 23-06- 2011 Notat vedr. forslag om sammenlægningen af Marielyst og Høje Gladsaxe Skoler Dette notat er udarbejdet til Skolebestyrelsen på Marielyst Skole i forbindelse med forslag om sammenlægning af Marielyst og Høje Gladsaxe Skoler.
Forældrenotat - N O T A T V E D R. F O R S L A G O M S A M M E N L Æ G N I N G E N A F M A R I E L Y S T O G H Ø J E G L A D S A X E S K O L E R INDLEDNING Baggrunden for dette notat er, at et flertal af forældrene på Marielyst Skole er imod en sammenlægning af Marielyst og Høje Gladsaxe skoler. Dette notat er udarbejdet til Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe kommune, samt skolebestyrelsen på Marielyst Skole i forbindelsen med den udtalelse skolebestyrelsen er blevet bedt om at fremlægge om projektet. Dette notat repræsenterer et sammendrag af forældrenes holdning og er et bidrag til skolebestyrelsens udtalelse. Skolebestyrelsen er af BUU blevet bedt om at tage stilling til tre scenarier i forbindelse med forslaget om sammenlægning af de to skoler. Forslaget er en del af en større omstrukturering med mange elementer. Selve ideen om en fuldstændig sammenlægning af de to skoler og de tre scenarier, må som udgangspunkt afvises. De skitserede mål om driftsbesparelser og beskrevne problemer med en lokal ubalance i fordeling af to-sprogede elever imellem de to skoler, vurderes at kunne løses mere hensigtsmæssigt på andre måder, delvist ved at bruge delelementer beskrevet i BUU s oplæg. Som forældre anbefaler vi derfor, at den nuværende høringsproces sættes i bero med henblik på udviklingen af et fjerde scenarie baseret på såvel politiske som videnskabelige, lærerfaglige og pædagogiske anbefalinger, og ikke mindst børnenes behov, udtrykt igennem deres forældres ønsker. Vi forestiller os en løsning (et fjerde scenarie), som bygger på et udvidet lærerfagligt og administrativt samarbejde imellem de to separate skoler, kombineret med en ændring af de nuværende skoledistrikter, evt. en fælles klubløsning, og en forbedring af SFO-tilbuddet på Høje Gladsaxe skole. Dette mener vi kan gennemføres inden for de allerede givne økonomiske rammer, som beskrevet i BUU s oplæg, og nedenfor er sammenfattet nogle af de argumenter, der ligger til grund for forældrenes holdninger til projektet, samt bagerst i notatet, forslag til delelementer, som vi mener, konstruktivt kan indgå i et fjerde scenarie. Det er nødvendigt, at BUU går i dialog med de protesterende forældre om at finde en løsning, der er tålelig for alle parter, og som tager højde for de skitserede svagheder ved sammenlægningsplanerne, da forældrenes samlede opbakning er essentiel, og helt afgørende for hvorvidt man kan opnå de ønskede mål med en omstruktureringsproces. Baggrund Børne- og Undervisningsudvalget har truffet en principiel beslutning om sammenlægning af Marielyst og Høje Gladsaxe skoler. Mere end 1.000 børn og deres familier på begge skoler vil blive berørt af en sammenlægning til en ny storskole. Forslaget har rejst en bred kritik og stor bekymring blandt Side 1
forældrene på Marielyst Skole, idet Marielyst Skoles pædagogiske og lærerfaglige kultur, herunder de særlige behov og hensyn til børnene fra specialafdelingen, samt skolens struktur og værdier, ikke vil kunne bibeholdes i en fusion, som beskrevet i nogle af de tre scenarier. Den samme bekymring har ikke været at spore på Høje Gladsaxe Skole, selv om der også her er tale om en god skole med en stærk pædagogisk linje og et værdigrundlag med fokus på bl.a. idræt og musik. Dette notat refererer og sammenfatter alene forbehold og protester fra forældre på Marielyst Skole (herefter MS) og ikke Høje Gladsaxe Skole (herefter HGS), der dog er inviteret til at bidrage med yderligere argumenter imod en skolesammenlægning. I forbindelse med orienteringen om planerne for sammenlægningen af MS og HGS har Børne- og Undervisningsudvalget i det tilgængelige materiale til forældre og skolebestyrelser fremført en række begrundelser. Det er imidlertid endnu ikke klart for forældrene på MS, hvad der er de egentlige bevæggrunde for sammenlægningen. Derimod må der konstateres en række problemer, der vil opstå som følge af en sammenlægning af de to skoler. Det må understreges, at det i dette notat ikke har været muligt at inddrage alle de mange personlige skæbnefortællinger, der er indsamlet blandt bekymrede og kritiske forældre, og at det derfor ikke her er muligt at give en fuldstændig analyse af de mange uhensigtsmæssige pædagogiske og sociale konsekvenser, en skolefusion af denne størrelsesorden, kan forventes at medføre. Det tilgængelige materiale til forældre og skolebestyrelser består af et brev fra BUU, dateret 18. maj 2011, samt Notat BUU 170511, sag 89 (dateret 17. maj 2011) og Notat Bilag A (Sag:2011/02958 006 dateret 19. maj) og Notat Bilag B (Sag:2011/02958 009 dateret 5. maj) udarbejdet af Gladsaxe kommunes forvaltning. Økonomiske perspektiver I forbindelse med den indledende orientering, har det bærende argument til forældre og lærere på de to skoler været driftsbesparelser og ønskerne om at: anvende færre penge på mursten og administration, frem for at reducere i ressourcer til undervisning og klubtilbud, som det fremgår af brevet fra BUU (den 18. maj 2011). Fælles for de tre foreslåede scenarier er dog store bygningsinvesteringer på mellem 80 og 110 mio. kr. (som minimum). Som det fremgår af Bilag A, er disse beløb beregnet udelukkende på baggrund af prisoverslag baseret på tegninger, og ikke på en egentlig gennemgang af bygningerne. Desuden er ombygningerne beregnet ud fra et minimumskrav i alle tre scenarier, og ikke ud fra standarden for en ny og moderne skole, hvorfor betydelige uforudsete udgifter må forventes. Som en del af sammenlægningsplanen foreslås der, uafhængigt af forældrenes indkomst, at et fælles klubtilbud gøres gratis til alle, svarende til en stigning i nuværende driftsudgifter på 1,1 mio. kr. per år, i en situation hvor der samtidig er et ønske om driftsbesparelser. Der foreslås, at Klub Piraten, der netop er istandsat for et større beløb sammenlægges med Klub Høje Gladsaxe. Foruden de skitserede bygningstilpasninger skal der også iberegnes udgifter til tilpasning af skolevejen til Høje Gladsaxe Skole herunder udvidelse af Skolesvingets kapacitet, sikker skolevej over Gladsaxevej etc. Ligeledes kan der forventes væsentlige øgede driftsomkostninger i implementeringsfasen til efteruddannelse af lærere, planlægningsmøder, koordinationsmøder, Side 2
teambuilding-aktiviteter, administrative opgaver for forvaltningen etc, hvilket ikke indgår som en overvejelse i BUU s oplæg. De besparelser på driftsbudgettet, som man må formode har været af betydning for den politiske tilslutning til projektet, har derfor meget lange udsigter og forbedrer ikke den økonomiske situation her og nu tværtimod. Argumenterne for at sammenlægge skoler ud fra et økonomisk perspektiv drages også i tvivl fra videnskabeligt hold af grundskoleforsker Frans Ørsted Andersen, der siger: Endelig stiller jeg mig tvivlende overfor det hensigtsmæssige i at følge besparelser på skoleområdet op med drastiske omlægninger. Disse kræver nemlig ofte ekstra udgifter, for eksempel til bygningsændringer, mødevirksomhed og efteruddannelse. Omdanner man for eksempel to naboskoler, der begge har 1.-9.kl., til dels en børneskole 1.-6.kl. og dels en ungeskole 7.-9.kl., skal SFO'en nedlægges på den ene skole og kraftigt udbygges på den anden. Samtidig skal der ændres i faglokaler, grupperum, materialesamlinger osv. på begge skoler alt sammen meget udgiftskrævende og en bombe under den forbedring af kommunens økonomi, der egentlig var hensigten (Bilag 1. eller se hele artiklen på DPU s hjemmeside). www.dpu.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/kommentar_skolelukninger_en_daarlig_ide (Bilag 1). Dette kan suppleres med at udgifterne pr. elev svinger voldsomt fra kommune til kommune. Dette er ikke afledt af skolernes størrelse, men derimod af andre forhold såsom elevgrundlagets sociale sammensætning og kommunernes prioritering. Fx koster en gennemsnitselev stort det samme i kommunen med de mindste skoler (Læsø) som i den med de største (Lolland). Og Lejre kommune, der bruger knap 47.000 kr. pr. elev, har en gennemsnitlig skolestørrelse på 318 elever, mens Høje Taastrup kommune, der bruger 82.400 kr. pr elev, i gennemsnit har 382 elever pr. skole. Læs mere i artiklen Hvis store skoler er svaret, hvad er så spørgsmålet? på www.skole-foraeldre.dk (Bilag 2). Endelig bygger de økonomiske forudsætninger på muligheden for kapacitetstilpasning i forbindelse med et faldende elevtal, dvs. muligheden for at spare et spor gennem en højere klassekvotient, når elevtallet falder. Det er dog meget tvivlsomt eller i bedste fald usikkert om elevtallet falder indenfor de kommende 11 år, Iflg. kommunens egne prognoser. Der forventes først et svagt fald i 6- årige om 7-8 år, på i alt 6 elever til de to skoler (MS og HGS) tilsammen. De estimerede børnetal, der kommer derefter (2017/2018), er baseret på børn der endnu ikke er født (Tabel 3, Bilag A). På grund af prognosernes usikkerhed, risikerer man derimod at stå med et behov for at udvide kapaciteten igen (som det har været tilfældet på daginstitutionsområdet for nyligt i Gladsaxe og på skoleområdet i Gentofte). En kapacitetsudvidelse der kan være meget omkostningskrævende. Den mulige økonomiske gevinst på længere sigt er således at betragte som en investering med stor usikkerhed, herunder risiko for tab af mere end det investerede beløb. Integration Det fremføres som argument, at sammenlægningen kan medvirke til at bedre integrationen på både HGS og MS, idet fordelingen af danskere med anden etnisk baggrund udlignes. Der er dog intet belæg for, at en udlignet fordeling i klasserne i sig selv sikrer bedre integration, sammenlignet med situationen på to mindre skoler, hvor kontakten, samhørigheden og ansvarsfølelsen mellem elever og forældre på tværs af klasserne nødvendigvis må være større. Forældrebårne initiativer, som den buddy-ordning, man har etableret for 2. klasserne på Marielyst Skole, hvor en dansk familie og en Side 3
etnisk familie er parret, vil vanskeligt kunne anvendes på en storskole. Ligeledes skaber en storskole større risiko for grupperinger og klikedannelser. Vi forældre på Marielyst skole er dog helt enige i, og anerkender fuldt ud, at der bør opnås en bedre fordeling af tosprogede elever imellem de to skoler, således at skolernes sociale og etniske sammensætning fuldt ud afspejler beboerne i det område skolerne ligger i. Dette foreslår vi at man langt mere hensigtsmæssigt løser i et fjerde scenarie, hvor skolerne forbliver selvstændige, men samtidig udvikler et system, som sikrer en mere lige fordeling af tosprogede børn imellem skolerne. Der må dog gøres opmærksom på, at Marielyst Skole allerede har en stigende tilgang af børn med anden etnisk baggrund helt konkret kan konstateres en stigning på 109% fra 2006-2011 jf. kommunens oversigt over fordelingen af 2-sprogselever (Bilag 3, side 17 i BUU s temadag, januar 2011). På de små klassetrin (0-2. klasse) ligger andelen af tosprogede elever på Marielyst Skole over gennemsnittet for kommunen og over gennemsnittet i forhold til naboskoler som Søborg Skole og Buddinge Skole. Samlet set udgør antallet af to-sprogede elever på de to skoler hhv. 30, 4 % på Høje Gladsaxe og 17,6 % på Marielyst Skoler (per september 2010). FIGUR 1. VISER ANDELEN AF ELEVER (ANGIVET I %) MED DANSK SOM ANDET SPROG (OPGJORT PR. SEPTEMER 2010) I DE FORSKELLIGE ÅRGANGE FRA 0. TIL 9. KLASSETRIN PÅ HØJE GLADSAXE OG MARIELYST SKOLER (DE TO SLAGS MØRKE LILLA SØJLER). SOM REFERENCE ER VIST ANDELEN AF ELEVER MED DANSK SOM ANDET SPROG, FUNDET VED GENNEMSNITTET AF SØBORG, ENGHAVEGÅRD, MØRKHØJ, BUDDINGE OG BAGSVÆRD SKOLER, FORDELT PÅ ÅRGANGE (DE LYSE LILLA SØJLER), DA DISSE SKOLER ER NOGENLUNDE SAMMENLIGNELIGE. (KILDE: BILAG 4) Figur 1 illustrerer at andelen af tosprogede elever på Høje Gladsaxe skole er betydelig højere i 0. klasserne årgang 2010/2011, end i de øvrige årgange, og at dette ikke er udtryk for en ensidig tendens, der gradvist er forværret over flere år. Derimod ses det tydeligt, at HGS og MS ligger ret tæt mht. fordeling af tosprogede elever i 1. 2. og 3 klasseårgangene inden, og at Marielyst skole har procentvis flere tosprogede børn, end både Høje Gladsaxe Skole og gennemsnittet for Søborg, Side 4
Enghavegård, Mørkhøj, Budinge og Bagsværd skoler på den årgang der er 1. klasser i skoleåret 2010/2011. Desuden ligger HGS og MS næsten på samme niveau på den årgang der er 2. klasser i skoleåret 2010/2011, med hhv 31% og 28 % tosprogede elever. Integration handler imidlertid ikke kun om procenter, men i særlig grad også om trygge og faste rammer og rollemodeller hos lærere, elever og forældre, og alt dette formår både MS og HGS at tilbyde eleverne i de nuværende skolestrukturer. Det må samtidig understreges og gøres opmærksom på, at der kun skal ske et begrænset samlet frafald af børn til en ny storskole før, en skolesammenlægning ingen påvirkning vil have for elevsammensætningen mht. fordelingen af to-sprogede børn. Ved et frafald på bare 10 %, eller 2 børn pr. klasse med 20 elever, der kan forventes i forbindelse med en sammenlægning hvilket er fuldt ud realistisk - vil andelen af tosprogede elever komme til at udgøre ca det samme (30%) i den sammenlagte storskole, og derfor ikke falde nævneværdigt i forhold til de nuværende 30% på HGS. Vurderingen er, på baggrund af den nuværende holdning til de foreslåede scenarier blandt forældre på Marielyst Skole, at antallet af børn der overgår til private skoletilbud eller til andre folkeskoler i Gladsaxe og omegnskommuner vil være højere end 10 %. Hertil kommer ændret skolesøgning for kommende skolebørn i området, samt ændringer i tilflytningen til området, fordi mange finder, at storskole modellen er langt mindre attraktivt, end to mindre skoler. Strukturelle forhold Det er fremført, at der i området omkring Marielyst og Høje Gladsaxe Skoler forventes at være et fald i antallet af børn de kommende år. Denne antagelse bygger på de elevtal som er vist i Tabel 3 (side 4) i Bilag A, udarbejdet af Gladsaxe Kommunes forvaltning. Af tabel 3 ses det dog, at det forventede samlede elevtal optaget i 0. klasse for de to skoler kun falder med i alt 13 børn tilsammen, over en 10-årig periode (2012-2022). Ligeledes viser Tabel 3, at der forventes en stigning i elevtallet fra 2012 2016, hvilket vil betyde at der i den periode skal oprettes 6 spor og ikke 4-5 spor, som ellers var udgangspunktet. Der er imidlertid slet ikke den fornødne lokalekapacitet på Høje Gladsaxe skole til så mange klasser. Iflg Tabel 7 (Bilag A, side 7) er der 50 klasselokaler, og iflg Bilag 3 (side 12) 48 klasselokaler, til at rumme eleverne fra de to skoler, som beskrevet i scenarie 1. Gennemføres scenarie 1, vil der (iflg Tabel 7, side 7, Bilag A) således over flere år mangle klasselokaler på en fælles skole, medmindre, der sammenlægges klasser. Afhængigt af om lokalekapaciteten er på hhv 48 eller 50 lokaler, vil der tilsvarende være for få lokaler i skoleårene 2012/13 2018/19, eller 2012/13 2015/16. Dette alene, peger på at især scenarie 1, må betragtes som en dårlig løsning. Af tabel 3 ses det desuden, at der efter en 10-årig periode fra 2012/2013 til 2021/2022, forventes at være et fald i antal af elever til de to skoler, et fald på 83 børn tilsammen. Både det estimerede elevtal for optag i 0. klasser (13 børn) og det estimeret samlede elevtal for de to skoler tilsammen må betegnes at være relativt små fald i det samlede elevtal, og er forbundet med stor usikkerhed. Alle erfaringer viser, at prognoser af denne type er overordentligt vanskelige at forudsige nøjagtigt, og at prognosens præcision desuden, i høj grad, afhænger af lokale til- og fraflytningsmønstre af børnefamilier. Desuden er estimater over børn, der endnu ikke er født, behæftet med meget stor usikkerhed. Dette kan både dokumenteres internt i kommunen, hvor man Side 5
tidligere er blevet overrasket over udviklingen, såvel som i andre kommuner, hvor man har lukket skoler for herefter at måttet bygge nye (Gentofte kommune). Fra Gladsaxe kan nævnes to nylige eksempler, hvor man er blevet overrasket over en pludselig og uforudset stigning i børnetallet på Stengård Skole (Bilag 5), (http://www.gladsaxe.dk/default.aspx?id=47501&m=news& PID=83974& NewsID=4748), og et andet, der førte til en udvidelse af Børnehuset Lauggården. Det er i den forbindelse relevant at nævne, at der i Marielyst Skoles nuværende distrikt bl.a. i Marielyst-bebyggelsen på Gladsaxevej, på nuværende tidspunkt bor en stor andel af ældre mennesker i de 560 lejemål, hvorfor man kan forvente et naturligt generationsskifte og med stor sandsynlighed en tilflytning af småbørnsfamilier, inden for de kommende 10 år. Endeligt fremhæves der to steder i Bilag A (på side 3 og 4), at der i den nyeste prognose fra foråret 2011, er sket en stigning i antallet af elever i forhold til seneste prognose. Dette stemmer godt overens med den samlede prognose over antallet af 6-årige i Gladsaxe Kommune over de kommende år (herunder; Danmarks Statistik). I lyset af den store usikkerhed, der altid vil være i forbindelse med denne type prognoser og fremskrivning af børnetal, der er påvirkelige af lokale udsving, er det problematisk at basere store beslutninger på relativt små ændringer i det forventede elevtal. FIGURE 2 Side 6
Øget faglighed Der er ikke dokumentation for, at større skoler giver øget faglighed. De undersøgelser, der er lavet, sammenholder etablerede skoler af forskellige størrelse med hinanden, men undersøger ikke skoler på mere end ca. 800 elever, da der ikke findes data for større skoler i Danmark. En undersøgelse fra Albertslund viser, derimod at det faglige niveau falder markant i implementeringsfasen, der kan tage adskillige år (se bl.a. http://vestfronten.com/2011/04/en-time-laengere-skoledag-til-deindste/education-gap-widening, Elever får dårligere eksamen i storskolerne (Bilag 6) og Alle eksamensfag dykker under landsgennemsnittet (Bilag 7). I en analyse af Folkeskolernes Faglige Kvalitet udgivet af Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) i Maj 2011, slås det fast at der er en signifikant negativ sammenhæng imellem folkeskolernes undervisningseffekt og deres størrelse (Figur 8, side 23, Bilag 8). Denne analyse dækker dog kun skoler op til ca 800 elever, men ekstrapoleres den fundne sammenhæng til skoler med 1000-1500 elever, vil den forventede undervisningseffekt være endnu lavere. Den seneste rapport fra KREVI, fra Juni 2011 (Bilag 9), Effektivisering i Folkeskolen har som formål søgt at identificere oplagte forbilleder for enkelte skoler, med hensyn til både størrelse og undervisningstid. En af hovedkonklusionerne i denne rapport er, at den optimale skolestørrelse er på ca. 500 til 600 elever, uden at der dog helt kan fastlægges en nøjagtig øvre grænse. Regeringens rejsehold anbefaler skoler på mindst tre spor, men undersøgelserne vurderer imidlertid ikke de skoler, der er mere end tre spor. Professor Christen Sørensen fra Syddansk Universitets peger på, at rejseholdets anbefalinger ikke tager højde for at netop børn i grundskolen lærer bedst i mindre og trygge miljøer, og at dette er en væsentlig grund til at det ikke er dokumenteret, at større skoler medfører styrket indlæring. Christen Sørensen fremhæver desuden, at Finland, der internationalt scorer højest i PISA-undersøgelserne, er det land med de mindste grundskoler (læs hele artiklen i bilag). Kendetegnende for det finske skolesystem er, ifølge grundskoleforsker Frans Ørsted Andersen, at det er helt sammenligneligt med det nuværende danske. Ørsted Andersen tilføjer desuden:: Skal man spare på skoleområdet er der såmænd en meget enkel metode til rådighed: Man kan øge lærernes undervisningstid, altså sørge for at lærerne får flere timer, hvor de reelt underviser og er sammen med deres elever. Lige nu underviser lærerne i mange danske kommuner i gennemsnit cirka 22 undervisningslektioner om ugen [mod i Finland 24]. Ifølge Andersen er dette afgørende for fagligheden: Et sammenhængende skoleforløb (1.-9. klasse), tætte relationer til læreren samt flere undervisningstimer frem for timer til professionelt råderum. Se hele artiklen på DPU s hjemmeside: www.dpu.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/kommentar_skolelukninger_en_daarlig_ide (Bilag 1) og Kronik: Skoleplaner på vildspor: http:/www.universefonden.dk/page12798.aspx (Bilag 10) Det er vanskeligt at se, hvordan en skolesammenlægning og de heraf følgende administrative opgaver, som minimum i implementeringsfasen, kan medføre andet end flere timer til professionelt råderum og færre timer til undervisning, med mindre kommunen vælger at opjustere driftsbudgettet væsentligt for samtlige klassetrin på skolen. Dette fremgår ikke af kommunens oplæg. I andre kommuner som fx Herlev har man valgt at udbyde efteruddannelse og kompetenceudvikling til lærerne, samt øge timetallet til eleverne med henblik på at sikre det faglige niveau efter en skolesammenlægning. (se: Udviklingsplan for Herlev Kommunes skolevæsen 2011-2016 (30. august 2010, J.nr. 163-2010-58033), Fremtidens folkeskole (Udviklingsplan for 2011-2016) og Kursuskatalog, Skolerne (skoleåret 2011-2012) findes på Herlev Kommunes hjemmeside). Udbud af Side 7
lærer efteruddannelse og øgede elevtimetal er en merudgift i forbindelse med en sammenlægning, og fremgår da heller ikke som en overvejelse i oplægget fra BUU. Specialafdelingen I ingen af de tre scenarier skitseret i BUU s oplæg, er der taget der højde for at autistbørnene fra specialafdelingen (C-klasserne) har særlige behov for en ekstraordinær høj grad af ro, struktur og genkendelighed i deres hverdag, kombineret med et behov for at indgå i relationer med skolens øvrige børn. I den nuværende ordning på Marielyst Skole har disse børn, bl.a. i kraft af den fysiske beliggenhed af C-gangen i et roligt område af skolen, samt skolens relativ lille størrelse, med kun 2 spor, et trygt og overskueligt udgangspunkt for at indgå i sammenhænge med skolens øvrige børn i den udstrækning, de kan rumme det. Dette kan kun lade sig gøre, fordi Marielyst er en relativ lille skole (i en overskuelig kontekst), og fordi børnene kan være fysisk i nærheden af hinanden. Børnene fra specialafdelingen har således let kunnet gå til og fra aktiviteter med de andre børn. Disse børn kan som udgangspunkt ikke have skemalagt samvær med de almindelige børn. Samværet med parallel-klasserne må derimod ske på akkurat det tidspunkt, tempo og i det omfang ( special- ) børnene kan rumme det. Denne mulighed er meget populær og værdsat blandt C-klassernes forældre, da langt de fleste forældre oplever at deres børn trives og udvikler sig godt i disse rammer. Mange af disse familier har allerede en lang historie med problemer bag sig i kamp med offentlige systemer, og alene det at skulle opleve endnu et skift til en anden skole er fuldstændig uoverskueligt for både mange af disse børn og deres forældre. Konsekvensen af en storskole for disse børn er, at de nødvendigvis må holdes adskilt fra den resterende del af skolen og jævnaldrende skolebørn, og dermed i deres voksenliv ikke vil have opnået de samme færdigheder/muligheder for at blive integreret i normal-samfundet. Specialbørnene har, på alle klassetrin, brug for at være i nærheden af jævnaldrene almindelige børn, således at de langsomt kan tilvænnes de andre børn, lære deres sociale regler og derved forberedes på at kunne klare sig så godt som muligt blandt almindelige børn. I modsat fald vil det give børnene vanskeligheder senere fx når de overgår til fritidsklub eller ungdomsklub uden voksenstøtte. Det er afgørende, at specialbørnene er så forberedte på livet efter folkeskolen som muligt, således at de kan begå sig (med hjælp) på et uddannelsessted, og herigennem kvalificere sig til arbejdsmarkedet. Gruppeordningen på Marielyst Skole giver en enestående mulighed for at integrere specialbørn med andre børn med maksimal hensynstagen og udbytte for begge parter. Omkostninger ved en skolelukning Det er vores vurdering, at de omkostninger både menneskelige og økonomiske - der er forbundet med en sammenlægning af Marielyst Skole og HGS, langt fra vil kunne stå mål med de gevinster, der hævdes at fremkomme. Gevinster, vi som forældre har overordentlig svært ved at få øje på, som redegjort for ovenfor. En helt basal forudsætning for at en sammenlægning skal være en succes, er en bred opbakning om projektet fra brugerne. Og det kan man ikke sige at der er. Side 8
Det er vigtigt at understrege, at skolelukningen har omkostninger for alle de børn, der bliver berørt. For børn med særlige behov vil en skolesammenlægning kunne få alvorlige konsekvenser, men også visse indskolingsbørn, og børn der af forskellige grunde er i en sårbar situation (som følge af psykiske og sociale forhold), vil opleve en storskole som uoverskuelig. Eleverne ville skulle skifte fysiske rammer, forholde sig til mange og nye børn, og mange nye voksne, nye regler og strukturer, og en helt ny (udefineret) kultur, som det vil tage årevis at etablere og stabilisere. En række elever på Marielyst Skole kommer fra HGS, og har forladt HGS som følge af mobning eller mistrivsel. En sammenlægning vil være yderligere stressende for de børn og deres familier. Trygge og faste rammer er derimod en forudsætning for god læring særligt for børn i indskolingsalderen og børn med særlige behov, og forringet trivsel og forringet læring vil som følge heraf gå hånd i hånd, som minimum indtil implementeringsfasen er overstået, hvilket er en årelang proces. Sekundært i forhold til de menneskelige omkostninger for børnene, må man rette fokus på de omkostninger sammenlægningen har for udviklingen i lokalområdet. En sammenlægning vil have en væsentlig betydning for tilflytningen af børnefamilier til villakvarterne, idet skoletilbuddet er en afgørende faktor for, hvor yngre mennesker vælger at købe hus. For de familier, der bliver berørt af skolesammenlægningen, vil en ukendt andel desuden søge andre folkeskoler i kommunen eller private skoletilbud, ligesom der allerede er nedsat en arbejdsgruppe, der er i dialog med Danmarks Privatskoleforening vedrørende etablering af en privat friskole i lokalområdet omkring Marielyst Skole. En sådan udvikling vil skabe en uhensigtsmæssig polarisering mellem områdets forskellige befolkningsgrupper. Vi vil gerne tydeliggøre, at denne udvikling ikke vil være ønskværdigt for nogen parter, og at det derfor understreges hvor vigtigt det er at fastholde muligheden for at vælge en mindre folkeskole i området, frem for evt. private skoletilbud, som alternativ for de forældre der ikke ønsker en storskole. Fastholdelse af særlige værdier Begge de to skoler repræsenterer en række værdier, som er afgørende for de børn, der går der og deres forældre. Værdierne er med til at skabe den kultur og tryghed, der ligger bag børnenes trivsel og læring. Det faktum at der her findes to kvalitetsfolkeskoleskoler, som rummer forskellige virkelig gode værdier, og hermed også forskellige tilbud og muligheder til områdets børn, er et aktiv for vores område, som bør fastholdes. Hér skal nævnes nogle af de værdier og den kultur, der er af særlig stor betydning for elever og lærere på Marielyst Skole. Værdierne på Marielyst Skole understreger, sammen med den øvrige argumentation, behovet for udviklingen af et nyt scenarie: Sen klassedannelse På Marielyst Skole har man nu i 10 år arbejdet med sen klassedannelse. Dette betyder, at alle 0.klasserne går i én fælles klasse, hvor de løbende deles op i mindre hold. Ved skoleårets slutning dannes der to klasser, der sammensættes på baggrund af elevernes indbyrdes samspil og karakteristika. Konceptet har været under udvikling igennem årene og forskellige modeller er afprøvet, med henblik på at tilpasse konceptet til de udfordringer, det indeholder. Vurderingen er, at langt de fleste forældre er tilfredse med den sene klassedannelse, og fx Buddinge Skole er ved at afprøve konceptet. Dette fordi den sene klassedannelse er et stærkt redskab til at skabe basis Side 9
for en god fordeling af børnene, så man opnår harmoniske klasser. Derudover og endnu mere afgørende medfører den sene klassedannelse gode relationer på tværs af klasserne. Det er af uvurderlig betydning for børn, såvel som forældre, at børnene kender hinanden godt og har overblik over hinandens færden. Når et barn skal hentes, vil skolekammeraterne i 9 ud af 10 tilfælde kunne fortælle den hentende forælder, hvor denne kan finde sit barn. Mange holder børnefødselsdage for begge klasser langt op i skoleårene, tager på lejrskole sammen etc. Relationerne på tværs af klasserne er ét af de forhold, der er med til at skabe en hel særlig stemning og omsorg mellem børnene på Marielyst Skole, og som modvirker klikedannelse og mobning. Den sene klassedannelse giver desuden trygge læringsmiljøer, når lærerne arrangerer undervisning på tværs af klasserne. Fleksibelt skema På Marielyst Skole arbejder lærerne i selvstyrende teams med fleksibelt skema. Udover en stor grad af faglig frihed, giver dette koncept lærerne mulighed for at tilbyde undervisning uden for rammerne af et almindeligt skema. Det er undervisningens indhold der er styrende for undervisningens organisering og ikke omvendt. Fleksibel skemalægning er af betydning for børnenes skolemotivation og understøtter herigennem deres læring. Når børnene f.eks. er optaget af et tema, kan andre læreres timer inddrages, og børnene kan lægge deres timer i disse fag på et andet tidspunkt. Fleksibelt skema giver rige muligheder for at tage på fagekskursioner og arbejde i projekter. Det er vurderingen, at muligheden for fleksibel skemalægning har stor overordentlig faglig værdi for mange lærere på Marielyst Skole. Pædagogisk kontinuitet Marielyst Skole er opdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling, men med et stort fokus på pædagogisk kontinuitet. Det betyder konkret, at lærerne bevæger sig på tværs af de tre afdelinger/trin, og at børnene således har mødt og delvist modtaget undervisning af kommende lærere, inden de rykker op. Herigennem sikres, at børnenes relationer til de kommende lærere er etableret inden lærerne overtager eleverne, og at lærerne med det samme kan tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger. Dette forudsætter, foruden undervisning på tværs af afdelingerne, samarbejde og dialog mellem lærerne på de forskellige trin. På en stor afdelingsopdelt 5-6 sporet skole, vil det være vanskeligt at organisere og dermed opretholde denne form for pædagogisk kontinuitet mellem indskoling, mellemtrin og udskoling - såvel som mellem klasserne inden for de enkelte trin. Fysiske forhold Mange forældre har tilvalgt Marielyst Skole på grund af skolens fysiske rammer, derunder skolens SFO- faciliteter og rare ude arealer i umiddelbart forbindelse med SFO en. Børnene har ikke bare i SFO-tiden men også i frikvartererne direkte adgang til store grønne områder herunder stadions boldbaner. En væsentlig del af Marielysts særlige aktiviteter udspringer af disse rammer som fx den årlige tikamp, der samler hundreder af børn fra hele kommunen. Side 10
Indenfor er den centralt beliggende aula lejlighedsvist samlingspunkt for alle skolens elever til morgenmøder, aulamøder, teater etc. Muligheden for at kunne være sammen alle på én gang skaber en fælles identitetsfølelse for børnene og understøtter samhørigheden og den gensidige ansvarsfølelse på tværs af klassetrin og vertikalt over årgange. Forudsætningen for at samle børnene er, foruden de fysiske rammer også, at der går et overskueligt antal børn på skolen. Det vil ikke være hensigtsmæssigt eller udbytterigt at samle mere end 1000 børn på en storskole, uanset de fysiske muligheder herfor. Samarbejde med Høje Gladsaxe Skole Der skal ikke herske tvivl om, at vi som MS forældre gerne så et tættere samarbejde med HGS forældre omkring udviklingen af fælles tiltag med fokus på f.eks. fælles idræts og musiktilbud, udskolingstilbud, fx tilrettelagt som særlige sprogkurser til de store elever, fælles projektforløb på tværs af skolerne m.v. Vi vil også gerne vise, at vi respekterer og støtter HGS som en selvstændig skole med egne værdier, som MS kan lære noget af. Men grundlæggende tror vi ikke, at hverken HGS eller MS elever, lærere eller pædagoger har særligt meget gavn af en sammenlægning af de to skoler. Derimod bør der tages grundigt stilling til de egentlige målsætninger med henblik på at skabe de bedste fælles løsninger til øget integration, bedre skoler og besparelser for kommunen. Et alternativt scenarie I BUUs materiale blev der foruden de tre scenarier, nævnt to forskellige alternative scenarier fremsat af henholdsvis Enhedslisten og De Konservative. Forældregruppen på MS vil med det følgende gerne lægge op til en dialog om udvikling af et alternativt fjerde scenarie: Et fjerde scenarie skal ses i lyset af, at forældregruppen afviser en fuldstændig sammenlægning, men derimod anbefaler, at skolerne fortsætter som to separate, selvstændige skoler, med udvikling af en stærk fælles platform for at danne et udvidet samarbejde. Det foreslås derfor, at der iværksættes initiativer som kan imødekomme de problemstillinger forvaltningen påpeger gennem mindre omkostningsfulde tiltag. Konkret anbefales: Udvidet administrativt (og ledelsesmæssigt) samarbejde på tværs af de to skoler, med mulighed for at reducere administrative omkostninger over tid. Udvidet fast fagligt samarbejde mellem HGS og MS, herunder udvikling af et udbud af fælles tilgængelige fag kurser (såsom sprogfag, særlige kreative fag, eller høj-niveau fag) som børn på udskolings niveau kan følge, på tværs af de to skoler. Evt også fælles idræts- kurser eller temaer for mellem-trin og op efter. Der er mange muligheder. Fastholde elementet om et fælles klubtilbud for alle børn på HGS og MS, lokaliseret i området tæt ved HGS, som det lægges op til i BUUs udsendte oplæg. En grundig analyse bør forudgående kvalificere vurderingen af, om et fælles klubtilbud kan virke fremmende for integrationen, og derfor bør understøttes. Vi mener ikke at et klubtilbud, ud fra et økonomisk perspektiv, bør være gratis for alle, men derimod kunne tilbydes gratis til de, der vurderes at have behovet. Side 11
Ændring af skoledistrikterne, således at der opnås en mere jævnbyrdig fordeling af tosprogede elever imellem de to skoler. Samtidig bør man sigte imod at gøre HGS til en tosporet skole, og MS på to spor + C-sporet, der har noget færre elever. Dette kunne gøres ved: o at en væsentlig større andel af Høje Gladsaxe byggeriet tilhører Marielyst Skoles distrikt. Dette bør sammenkobles med fastlagte årlige orienterings-møder i alle områdets relevante daginstitutioner, hvor forældre orienteres om disse to fagligt stærke, men forskellige folkeskole tilbud, med særlig vægt på HGS s idrætsprofil. o eller at der etableres et fælles skoledistrikt, med samlet indskrivning for de to skoler, som efter faste aftalte retningslinjer, derefter samarbejder om fordeling af eleverne. En mulighed kunne være, at folk i forbindelse med ansøgningen, kan udtrykke et ønske omkring, hvilken skole de foretrækker, og man kunne tage hensyn til søskende, men derudover fordele eleverne efter adresse. Der må i Frikommune konceptet være muligheder for at tænke i alternative løsninger til at regulere elev optaget i folkeskolen. Øget indsats i forhold til profilering af HGS og MS som to stærke alternativer for nye skolestartere, herunder o Fokus på at udvikle HGS værdier som en attraktiv idrætsprofil skole og derudover arbejde med f.eks. musik, lægge vægt på økologisk mad i kantinen m.v. På Bellahøj Skole har man fx kunnet se, hvordan en negativ tendens i fordelingen af tosprogede elever er vendt, efter af at denne skole blev omlagt til idræts profilskole. o Fokus på MS værdier og arbejde med sen klassedeling, alternative læringsstile, inklusion af svage grupper, selvstyrende lærerteams m.v. o Udbyde et forbedret og samlet SFO-tilbud for alle børnene på HGS, således at HGS ikke vælges fra pga. SFO Lundegårdens fysiske rammer. Dette har været tilfældet siden Maj 2007, hvor der blev indført en ny struktur, så hele årgange hører til hhv SFO Svinget eller Lundegårsden. SFO-tilbuddet på MS fastholdes for børnene på skolen. 10.klassecentret og Ungdomsskolen lægges administrativt ind under HGS med henblik på administrative besparelser. Alternativ må det vurderes om 10.klassecentret og Ungdomsskolen ikke mere hensigtsmæssigt lader sig placere på Gladsaxe Skole, hvorfra der er tæt adgang til mulige ungdomsuddannelser i form af Gladsaxe Gymnasium samt TEC Gladsaxe. Det foreslås konkret, at skolebestyrelserne hurtigst muligt nedsætter en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra forældregrupperne på HGS og MS, samt udvalgte faglige specialister (lærere, pædagoger, folkeskoleforskere), der i samarbejde med Børne- og Undervisningsudvalget/ forvaltningen arbejder på en konkretisering af et fjerde scenarie med udgangspunkt i de indkomne alternative forslag. Side 12