RESUME Innovation og entreprenørskab skal indtænkes som tværgående tema i alle folkeskolens obligatoriske fag. I innovation og entreprenørskab skal eleverne tilegne sig viden om innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør dem i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. INNOVATIK Peter Rod Den innovative Åbne Skole på mellemtrinnet og i udskolingen
Indholdsfortegnelse Forord... 1 Innovatik til læringsforløb i den innovative åbne skole... 2 Læringstænkningen... 2 Divergent-emergent-konvergent læringsproces...2 Den processkabende lærer...2 Innovative og entreprenante temaer...3 Den Åbne Skole og partnervirksomheder...3 Forløb fra 1. til 9. klasse... 3 Innovation og entreprenørskab et tværgående tema i alle obligatoriske fag... 3 Naturfag... 3 I naturfagene arbejdes med to typer mål...4 Fællesfaglige fokusområder...4 IT og medier tværgående tema... 4 Kompetencer i digital produktion...5 Mellemtrinnet... 5 Håndværk og design 4.-6. klasse... 5 Designprocesser...5 Fagets udgangspunkt og arbejdslokaliteter...6 Madkundskab 4.-7. klasse... 6 Madkundskab er helt centralt for innovation og entreprenørskab i skolen...6 Udskolingen... 7 Naturfag for 7.-9. klasse... 7 Bæredygtighed, drikkevandsforsyning, sundhed og levevilkår...7 Håndværk og design valgfag 7.-9. klasse... 7 Anvendelse af værktøjer, redskaber og maskiner til forarbejdning af materialer...8 Kompetenceområdet design indeholder Ideudvikling, eksperimenter og analyse...8 Kompetenceområdet håndværk materialer indeholder fem færdigheds- og vidensområder...8 Madkundskab valgfag 7.-9. klasse... 8 Fødevarer, produktionsformer, sundhed, madlavning...9 Innovation og entreprenørskab i folkeskolen... 9 Forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre... 9 Beslutningsprocesser, opgaveløsning, uddelegering og gruppes fælles strategier...9 Glæde ved at arbejde kreativt...10 Læringsmål almen og faglig viden...10 Læringsmål troen på sig selv...11 Lovgivning og rammer for Den Åbne Skole... 11 Hvorfor indgå i skole-virksomhedssamarbejde... 12 Forord Skolechefer og skoleledere stiller os spørgsmålet: Innovatik til læringsforløb skal det foregå på mellemtrinnet eller i udskoling? I dette hæfte vil vi forsøge at svare på spørgsmålet ud fra en beskrivelse af Innovation og entreprenørskab, der skal indtænkes som tværgående tema i alle folkeskolens obligatoriske fag, og fordelingen af fag der knytter sig til elevernes læring indenfor temaet. Vi har valgt at kategorisere beskrivelse af fagene i fag fra 1.-9. klasse, på mellemtrinnet og i udskoling. Således at læseren selv kan gøre sig nogle overvejelser om, hvilke temaer og hvornår i elevernes skoleforløb, de vil tilbyde læringsmiljøer, der lever op til læringsmålene i Innovation og entreprenørskab. God læselyst Lektor, cand. pæd. Peter Rod peter.rod@innovatik.dk Lærer og Læringsvejleder og Innovationskonsulent fra Hvidovre kommune. Elizabeth Grey, Dansborg Skolen, eliz0301@g2650.dk Side 1 af 13
Innovatik til læringsforløb i den innovative åbne skole Læringstænkningen Grundlæggende i innovatik til læringsforløbs læringstækning er Illeris model 1, der er en videreudvikling af Piaget og Kolbs læringsmodeller. Modellen bygger på to akser. X-aksen, der handler om læringens indhold, aksen udspænder sig mellem indlæring af fagligt stof og indlæring som løsning af et problem eller udfordring. Y-aksen, der handler om styringen af læringen, aksen udspænder sig mellem lærerstyring og deltagerne læring gennem eftertanke og refleksion ved selv at skabe nye sammenhænge. Forberedelse, fordybelse og træning Divergent-emergent-konvergent læringsproces Innovatik til læringsforløb deler Illeris læringsmodel op i de centrale læringsmiljøer i forhold til skolereformen, den læringsmålstyrede undervisning, den understøttende undervisning som projektorienterede læringsaktiviteter og fordybelse med forberedelse og træning af færdigheder. Læringsmiljøerne i innovatik læringsmodellen giver et oversigtsbillede af læringens styring og indhold i de tre læringsmiljøer, samt hvilke erkendelser der kan komme ud af læreprocesserne. Innovatik til læringsforløb er designet primært til det projektorienterede læringsmiljø, men vores erfaringer viser, at læringstænkning kan anvendes i alle tre læringsmiljøer 2. Den processkabende lærer I læringsmiljøet mellem divergent erkendelse og akkomodativ erkendelse indtager lærerne positionen som procesfacilitatore og lader mentorer fra partner virksomhederne eller skoletjenesterne formidle det faglige stof, som eleverne efterspørger for at komme i mål med deres projekt. 1 Knud Illeris (1999): Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Frederiksberg: Samfundslitteratur; Knud Illeris (2006): Læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag; Knud Illeris (2009): Læringsteorier Seks aktuelle forståelser. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag 2 Rod, Peter (red.) (2016): Innovatik til læringsforløb i den innovative Åbne Skole. Professionshøjskolen UCC www.innovatik.dk Side 2 af 13
Innovative og entreprenante temaer Alle skolens fag kan indgå med timer, temaer og personale når innovation og entreprenørskab skal indtænkes som tværgående tema i alle folkeskolens obligatoriske fag. Når man læser ministeriets vejledninger, er der nogle fag som er mere centrale for innovatik læringsforløb. På mellemtrinnet er det følgende fag, som er centrale: Naturfag bæredygtighed, recycling, grøn energi IT og medier digital design, udvikling af apps og programmer, robotter Håndværk og design fra ide til det færdige produkt Madkundskab brug af nye råvarer, udvikling af nye fødevarer, madopskrifter, sundhed I udskolingen er det følgende fag, som er centrale i læring af projektarbejdsformen og innovation fra 7. kl. og til 9. kl. afgangsprojekt: Naturfag bæredygtighed, recycling, grøn energi, teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår IT og medier digital design, udvikling af apps og programmer, robotter Håndværk og design evt. som valgfag Madkundskab evt. som valgfag Den Åbne Skole og partnervirksomheder I samarbejde med lokale og regionale virksomheder og skoletjenester planlægges der projekttemaer indenfor virksomhederne og skoletjenesterne kompetenceområder. Der er en række landsdækkende virksomheder og fonde, som deltager i læringsmiljøer. COOP, Arla og Nordea Fonden er involveret i projektet om fødevareudvikling, madkundskab og sundhed bl.a. Haver til maver. Til inspiration har der i Hvidovre kommune været samarbejdet med Hvidovre Hospital (design af venteværelse til børn og en håndhygiejne kampagne) DONG og Gaia Solar (vind-, vand- og biogas projekter) skoletjenesterne Biofos og Energi & Vand om recycling og bæredygtige projekter. Skoletjenesten Bornholm har udarbejdet et katalog på 100 sider over en bred vifte af samarbejdspartnere, der tilbyder samarbejder som understøtter læringen i skolen. Kortlægning af mulige partnerskab virksomheder er et samarbejde mellem kommunens erhvervsafdeling og skoleforvaltningen. Forløb fra 1. til 9. klasse Innovation og entreprenørskab et tværgående tema i alle obligatoriske fag Innovation og entreprenørskab skal indtænkes som tværgående tema i alle folkeskolens obligatoriske fag. Innovation og entreprenørskab indgår også som central del af faget håndværk og design. I innovation og entreprenørskab skal eleverne tilegne sig viden om innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør dem i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. Naturfag Eleverne skal i hele skoleforløbet udvikle deres naturfaglige kompetencer gennem arbejdet i de fire naturfag natur/teknologi, biologi, fysik/kemi og geografi. Naturfagene beskæftiger sig alle med den naturgivne og menneskeskabte omverden, men belyser omverdenen fra hver deres faglige synsvinkler. De fire naturfag i grundskolen udgør et samlet forløb fra 1. til 9. klasse, og i alle Side 3 af 13
fagene arbejdes med kompetenceområderne undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Hvert kompetenceområde består af et kompetencemål med underliggende færdigheds- og vidensområder. I naturfagene arbejdes med to typer mål Naturfaglige mål beskriver de arbejdsmetoder og processer, som er fælles for naturfagene. De naturfaglige mål er udfoldet i et færdigheds- og vidensområde, og i et undervisningsforløb kan flere af de naturfaglige mål blive inddraget. Der er progression i de naturfaglige mål fra 1. klasse i natur/teknologi til 9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi. For biologi, geografi og fysik/kemi er de naturfaglige mål enslydende. Fagspecifikke mål beskriver det enkelte fags særskilte stofindhold og er udfoldet i op til fem færdigheds- og vidensområder. Ved planlægningen af undervisningen skal begge typer af mål inddrages således, at kompetencerne udvikles i et samspil mellem de naturfaglige og de fagspecifikke mål. Fællesfaglige fokusområder Faget fysik/kemi er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 7.- 9. klasse og udgør et trinforløb for 7.- 9. klasse. For at styrke elevernes tilegnelse af de naturfaglige kompetencer skal naturfagene i trinforløbet for 7.-9. klasse periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb. Disse skal gennemføres som fælles undervisningsforløb med to eller alle tre naturfag. Undervisningsforløbene skal tage udgangspunkt i fagenes kompetencemål og i mindst fire af seks nedenstående fællesfaglige fokusområder. Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget. Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer. Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. Til hvert af de fællesfaglige fokusområder skal elever og naturfagslærere sammen formulere en overordnet problemstilling, som skal belyses af enten to eller tre af naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi. Der kan arbejdes med de fællesfaglige fokusområder på mangfoldige måder, som relevant kan inddrage alle tre naturfag samt øvrige fag. IT og medier tværgående tema Nye brugervenlige digitale teknologier gør det i dag muligt at lave medieproduktioner fra bunden samt i et remix med materialer hentet fra nettet. Øget brugervenlighed har muliggjort en voksende digital produktion i skolen og etableret rum for både målrettede og kreative læreprocesser, som munder ud i fx elevproducerede computerspil, matematiske modeller til modellering og forskellige former for multimodale fortællinger. I relation til disse har eleverne mulighed for ikke kun at producere færdige produkter, som formidles til andre, men også producere læringsressourcer, som andre elever kan anvende til læring. I yderste konsekvens er hele verdens befolkning publikum og forbruger af den viden, eleverne producerer, når den gøres tilgængelig på internettet, hvorfra den i øvrigt kan spredes ukontrollabelt. I nogle tilfælde produceres viden til medier, hvor den er uforgængelig. Side 4 af 13
Kompetencer i digital produktion En væsentlig vejledningsfunktion for skolernes pædagogiske læringscentre bliver at støtte det undervisende personale i deres planlægning, gennemførelse og evaluering af en mere læringsmålstyret undervisning, hvor it og medier integreres i alle relevante sammenhænge. Arbejdet med it og medier fx digital produktion giver gode muligheder for at skabe en innovativ og eksperimenterende praksis inden for det enkelte fag og på tværs af fagene, hvor læringen understøttes, samtidig med at opmærksomheden på it og mediers særlige muligheder og egen æstetik skærpes. Eleven skal tilegne sig kompetencer i digital produktion, der kan være kommunikativ eller anvendelsesorienteret. Eleven skal kunne arbejde vidensbaseret og på den baggrund skabe kreative løsninger med bevidste valg og fravalg af digitale værktøjer. Eleven skal kunne afpasse budskab og formål med en produktion i forhold til en målgruppe og bevidst kunne vælge udtryksformer billedmæssigt, lydmæssigt og sprogligt. Mellemtrinnet Håndværk og design 4.-6. klasse Faget håndværk og design udspringer af håndværksfagene håndarbejde og sløjd, og af den grund er elevernes skabende håndværksmæssige arbejde gennem en designproces en basal del af fagets identitet. I forbindelse med udvikling af de håndværksmæssige færdigheder og den tilegnede viden skal eleverne opnå kompetence til at designe. Når eleverne er i besiddelse af elementære håndværksmæssige kompetencer, udvikles elevernes designkompetencer progressivt sideløbende hermed. Fagets relevante håndværksmæssige teknikker indlæres, når de giver mening i forhold til den givne designopgave. En håndværksteknik kan desuden læres, fordi den vil være oplagt at integrere i et efterfølgende designforløb. Kendetegnende for faget er udfordringen og glæden ved at fordybe sig i håndværks- og designprocesser, omsætte ideer og forarbejde materialer til konkrete produkter med funktionel, æstetisk og kommunikativ værdi for eleverne selv og for andre. Designprocesser kan være meget målrettede processer baseret på eksempelvis analyse af behov, funktion mv., men ligeså ofte kan de foregå som legende, eksperimenterende og skabende processer, hvor der tages udgangspunkt i sansning, oplevelse og fantasi. Designprocesser Designprocesser afbildes ofte som processer, der rummer tre faser: ideudvikling, ideafprøvning og produktrealisering. Sædvanligvis foregår sådanne processer ikke lineært, og ofte rummer de store udfordringer og frustrationer, hvilket medfører, at eleverne ofte må gå tilbage i processen og revurdere de trufne beslutninger, ligesom de også skal afprøve deres designidè i relation til materialer og teknikker. Når eleverne fremstiller produkter via designprocesser, vil der være fokus på håndværk, udtryk og kommunikation. Der vil således foregå et samspil, en uafbrudt vekselvirkning mellem iagttagelse, forestilling, udførelse og udtryksform i en konstant undersøgende formgivende og problemløsende proces. Den gode æstetiske læreproces bringer eleven tættere på genstanden, men også på sig selv, og oplevelsen vil sætte sig spor i kroppen, som via den skabende og eksperimenterende arbejdsproces bliver til erfaring samt erkendelse. I designprocesser med fokus på det æstetiske Side 5 af 13
udfordres eleverne konstant til at overvinde grænser, og overvinder eleverne udfordringerne, opnår de efterfølgende selvtillid og erfaring med egne evner. De materialer, der primært arbejdes med i faget er tekstil, træ og metal. Kendskabet til de forskellige materialer og deres egenskaber udvides undervejs i undervisningsforløbet. Gode og hensigtsmæssige materialer, værktøjer og redskaber er forudsætning for det gode arbejde og glæden ved det færdige produkt. Fagets udgangspunkt og arbejdslokaliteter I undervisningen tages der udgangspunkt i elevernes forskellige erfaringer og ideer, hvilket giver mulighed for fordybelse med henblik på at skabe unikke produkter med æstetisk og funktionel værdi. Dette udgangspunkt betyder, at der ikke foreligger en fast rækkefølge af kompetencemål samt læringsmål, som skal følges i undervisningen, men at aktuelle teknikker, materialer og redskaber vælges og læres med udgangspunkt i den formulerede designopgave. Det vil altid være således, at flere at fagets kompetenceområder er i spil i den samme designproces, ligesom der igennem processen fra ide til det færdige produkt arbejdes med flere forskellige færdigheds- og vidensmål i varierende omfang. Håndværk og design er kendetegnet ved, at målopfyldelsen i høj grad er afhængig af, at eleverne arbejder med målene ad flere omgange; at de får mulighed for at øve sig inden for områder, som allerede er berørt. Gennem arbejdet i værkstedet opøves færdigheder og fornemmelse for, hvilke muligheder der ligger i teknikker, materialer, værktøjer, redskaber og maskiner, således at de kan trække på disse erfaringer, når de stilles over for en designopgave. Madkundskab 4.-7. klasse Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag, som placeres mellem 4. og 7. klasse. I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe madvalg baseret på viden om sundhed, råvarer og smag. Madkundskab er helt centralt for innovation og entreprenørskab i skolen Dette fremgår endvidere af læseplanen. Undervisningen skal motivere eleverne til at udfolde sig, turde eksperimentere med mad og madlavning og handle på gode ideer, der kan omsættes til værdi for andre. I kompetenceområdet madlavning skal nye tilberedningsmåder, variationer og nye problemløsninger være centrale elementer. Undervisningen må ikke være retningsgivende, hvis det dermed blokerer for elevernes mod og muligheder for at handle på ideerne. Der skal ikke kun følges eksisterende opskrifter, men faget skal give eleverne mulighed for selv at undersøge anvendelsen eller brugen af forskellige råvarer, udvikle og eksperimentere med opskrifter og prøve madlavningsteknikker og metoder af i forskellige sammenhænge. Undervisningen koncentreres omkring handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. At arbejde innovativt og entreprenant omfatter i høj grad samarbejde. Det mest innovative og entreprenante kommer som regel ud af at samarbejde med andre, der er anderledes end en selv. Undervisningen skal tilskynde dette ved at skabe rum for nye måder at samarbejde på eleverne imellem. Der kan sammensættes grupper på tværs af kulturelle eller lokale tilhørsforhold, hvori eleverne samarbejder om det praktiske håndværk og udveksler personlige indstillinger til mad og måltider. Side 6 af 13
Succesoplevelser skal bane vejen for elevernes udvikling af innovative og entreprenørielle kompetencer. Undervisningen skal således tilskynde, at eleverne får tro på egne evner og formåen gennem mange succesoplevelser både med selve madlavningen og med sproglig formidling af deres opnåede færdigheder og viden om mad og måltider. De skal opmuntres til at eksperimentere med både nye retter, opskrifter og andre idebårne produkter med værdi for dem selv og andre. Eleverne skal have mulighed for at udfolde sig gennem forskellige typer opgaver, der rummer sansemæssige udfordringer, og de skal motiveres til at bruge såvel deres smag som deres fantasi til opgaveløsningerne. Undervisningen skal tilrettelægges, så elevernes praktiske færdigheder og viden om mad, madlavning, smag, sundhed, fødevarer, måltider og madkulturer bruges til at skabe nye retter og opskrifter, der kan glæde andre. Udskolingen Naturfag for 7.-9. klasse For at styrke elevernes tilegnelse af de naturfaglige kompetencer skal naturfagene i trinforløbet for 7.-9. klasse periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb. Disse skal gennemføres som fælles undervisningsforløb med to eller alle tre naturfag. Bæredygtighed, drikkevandsforsyning, sundhed og levevilkår Undervisningsforløbene skal tage udgangspunkt i fagenes kompetencemål og i mindst fire af seks nedenstående fællesfaglige fokusområder. Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget. Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer. Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. Til hvert af de fællesfaglige fokusområder skal elever og naturfagslærere sammen formulere en overordnet problemstilling, som skal belyses af enten to eller tre af naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi. Der kan arbejdes med de fællesfaglige fokusområder på mangfoldige måder, som relevant kan inddrage alle tre naturfag samt øvrige fag. Håndværk og design valgfag 7.-9. klasse I valgfagsundervisningen er rammen for håndværket stadig en given designopgave. Designopgaverne formuleres nu mere åbne; med flere løsningsmuligheder, også mht. valg af materialer og teknikker. Eleverne skal med innovative og entreprenante tilgange udvikle kreativitet for at blive i stand til at skabe ideer, foretage problemløsninger og kunne skabe produkter med værdi for sig selv og andre. Eleverne skal tilegne sig viden om materiel kultur - i elevernes hverdag, i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverne skal kunne tage stilling til spørgsmål vedrørende ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af maskiner, værktøjer, redskaber, materialer og produkter. Side 7 af 13
Elevernes tillid til egne muligheder og oplevelse af tilfredsstillelse ved produktrealisering fremmes gennem faglig og selvstændig stillingtagen til designprocesser, forarbejdningsprocesser og produkter. Efter to års valgfagsundervisning kan eleverne gå til en prøve, som tager udgangspunkt i en designopgave. Anvendelse af værktøjer, redskaber og maskiner til forarbejdning af materialer Kompetenceområdet håndværk forarbejdning består af fem færdigheds- og vidensområder: Håndværktøj og redskaber fokuserer på, at eleverne skal blive i stand til at anvende værktøj, redskaber og maskiner på en mere avanceret måde. Teknikker fokuserer på, hvordan allerede tillærte teknikker kan anvendes på andre og mere færdighedskrævende måder. Arbejdsformer fokuserer på, at eleverne bliver i stand til selvstændigt at tilrettelægge komplicerede håndværksprocesser. Maskiner fokuserer på, at eleverne bliver i stand til at anvende de i det obligatoriske fag tillærte maskiner på en mere avanceret måde. De på valgfagsniveau tilladte maskiner introduceres og indlæres. Sikkerhed fokuserer på såvel den generelle som den arbejdsmæssige sikkerhed. Kompetenceområdet design indeholder Ideudvikling, eksperimenter og analyse Ideudvikling Eksperiment og analyse Produktrealisering Evaluering Fra den obligatoriske undervisning bygges videre på at udvikle designkompetencer, som eleverne har opnået kendskab til i det obligatoriske fag. Den viden og den erfaring, som eleverne har opnået om designprocesser, udbygges, og større bevidsthed om processen forsøges opnået i undervisningen. I valgfaget er kompetenceområdet ideafprøvning afløst af eksperiment og analyse. I valgfaget skal eleverne desuden arbejde med fokus rettet mod innovation og entreprenørskab. Kompetenceområdet håndværk materialer indeholder fem færdigheds- og vidensområder Materialekendskab Materialeforarbejdning Materialekombination Udtryk og materialesikkerhed Materialesikkerhed Fra den obligatoriske undervisning bygges videre på de materialer, som eleverne har opnået kendskab til. Den viden og den erfaring, som eleverne har opnået til materialer, udbygges, og nye og andre materialer inddrages i undervisningen. Madkundskab valgfag 7.-9. klasse Faget madkundskab som valgfag er toårigt og kan udbydes fra 7. klasse. Forløbet kan afsluttes med Folkeskolens afgangsprøve i madkundskab. Det er i så fald en betingelse, at eleven har fulgt Side 8 af 13
undervisningen i det toårige valgfagsforløb, og at undervisningens indhold opfylder kravene til prøven. Undervisningen i valgfaget skal bygge videre på de færdigheds- og vidensmål, som eleverne har tilegnet sig i det obligatoriske forløb. Indholdet omfatter de samme fire kompetenceområder som i den obligatoriske madkundskabsundervisning, men målene er udbyggede og mere omfattende. Ud over at fortsætte arbejdet fra det obligatoriske forløb skal eleverne arbejde med mere komplekse opgaver inden for hvert af de fire områder og på tværs af dem. Fagets indhold relateres til mad- og måltidsrelaterede emner og problemstillinger. Eleverne skal inddrages i planlægningen af undervisningen, der tager udgangspunkt i fagets indhold og perspektiveres i forhold til levevilkår og erfaringer med mad, smag og måltider. Der arbejdes praktisk og teoretisk, og eleverne er selv med til at vælge indholdet i undervisningen. Fødevarer, produktionsformer, sundhed, madlavning Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer. Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på baggrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed. Madkundskab er helt centralt for innovation og entreprenørskab i skolen. Undervisningen må ikke være retningsgivende, hvis det dermed blokerer for elevernes mod og muligheder for at handle på ideerne. Der skal ikke kun følges eksisterende opskrifter, men faget skal give eleverne mulighed for selv at undersøge anvendelsen eller brugen af forskellige råvarer, udvikle og eksperimentere med opskrifter og prøve madlavningsteknikker og metoder af i forskellige sammenhænge. Innovation og entreprenørskab i folkeskolen Undervisningsministeriets læringsmål for innovation og entreprenørskab i folkeskolen. Undervisning og aktiviteter inden for innovation og entreprenørskab skal føre frem imod følgende forenklede fællesmål: Forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre Innovation og entreprenørskab skal indtænkes som tværgående tema i alle folkeskolens obligatoriske fag. Innovation og entreprenørskab indgår også som central del af faget håndværk og design. I innovation og entreprenørskab skal eleverne tilegne sig viden om innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør dem i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. Beslutningsprocesser, opgaveløsning, uddelegering og gruppes fælles strategier Værdiskabelse og det at arbejde med processen fra ide over handling til evaluering er central i denne dimension. Dette vil ofte foregå i samarbejdsrelationer i større eller mindre grupper, og det er vigtigt at opkvalificere elevernes viden om og færdigheder til at indgå i samarbejdsrelationer. Progressionen kan gå på niveauet af samarbejde i forhold til beslutningsprocesser, opgaveløsning, uddelegering og gruppens fælles strategier. Side 9 af 13
Eleverne kan på eget initiativ iværksætte og deltage i aktiviteter og projekter, som har et konkret mål. Eleverne har forståelse af værdibegrebet og kan skelne imellem, hvad der skaber hvilke former for værdi for en bestemt modtagergruppe. Eleverne kan kommunikere hensigtsmæssigt og strategisk mundtligt og skriftligt i korte og længere præsentationer. Eleverne kan kommunikere hensigtsmæssigt med netværk og interessenter internt på skolen såvel som eksternt. Eleverne kan lede gruppearbejder og aktiviteter og håndtere åbne opgaver hensigtsmæssigt. Eleverne kan samarbejde målrettet med klassekammerater og har en forståelse af forskellen på venskaber, kammerater og netværk. Eleverne kan forholde sig til egne roller i samarbejdsrelationer. Glæde ved at arbejde kreativt Undervisning og aktiviteter skal understøtte elevernes evne til og glæde ved at arbejde kreativt med følgende mål for øje: Eleverne kan anvende kreativitet til løsning af faglige og sociale opgaver. Eleverne kender metoder til struktureret idegenerering og kan anvende disse. Eleverne kan eksperimentere med opgaver og udfordringer, arbejde vedholdende og improvisere med brug af forhåndenværende ressourcer. Eleverne kan udtrykke kreativitet i forskellige former gennem æstetiske udtryk, medier og handlinger. Læringsmål almen og faglig viden Igennem de seneste år er der sket en forandring af den forskningsmæssige og pædagogiske forståelse af kreativitetsbegrebet. Hvor kreativitet tidligere fremstod som en modsætning til faglighed, tyder den seneste forskning på det modsatte; nemlig at kreativitet og faglighed er hinandens forudsætninger. Det betyder, at evnen til at være kreativ forudsætter faglig og almen viden, og omvendt at anvendelse af faglig viden til problemløsning og opnåelse af dybere forståelser forudsætter kreativitet. Kreativitet er ikke en naturgiven eller personlig egenskab, men kreativitet kan udvikles og trænes, bl.a. gennem læringsaktiviteter. Undervisning og aktiviteter skal føre frem imod følgende mål. Eleverne har en grundlæggende forståelse af sin faglige videns forankring i omverden. Eleverne har forståelse for, hvordan videnskab og menneskets handlinger over tid har medvirket til at skabe den kulturelle, sociale og økonomiske virkelighed. Elevernes har forståelse af privat- og virksomhedsøkonomi og har viden om samfundsøkonomi, marked og erhvervsliv. Eleverne kan skelne imellem det lokale, nationale og globale og kender til forskelle i kulturer, traditioner og sociale forhold. Eleverne kan anvende skolens fag til at analysere en kontekst for problemstillinger og muligheder. Eleverne kan forholde sig til etiske problemstillinger i både lokale, nationale og globale sammenhænge. Side 10 af 13
Læringsmål troen på sig selv Forståelsen af den verden, vi lever i både socialt, kulturelt og økonomisk er en forudsætning for innovation og entreprenørskab. Omverdenen kan iagttages, måles og fortolkes, men det er vigtigt, at den ikke blot er et objekt, som kan iagttages, men også indgår som et mulighedsfelt for elevernes udfoldelse og som en arena for deres aktiviteter. Omverdensforståelsen fokuserer således på at vide noget om verden, og inden for innovation og entreprenørskab er det særligt vigtigt, at omverdenen ses i relation til de muligheder, der findes. Ligeledes er det vigtigt, at eleverne aktivt er involveret i omverdenen på forskellige måder. Elevernes forståelse af egen rolle og deres muligheder for at påvirke omverdenen øges således gennem en øget forståelse af sociale, kulturelle og økonomiske sammenhænge, muligheder og problemstillinger. Elevernes personlige indstilling er formentlig den mest udfordrende dimension at italesætte som underviser, da den i høj grad handler om at understøtte elevernes subjektive udvikling på bestemte områder. At være innovativ og entreprenøriel bygger i høj grad på, hvorvidt eleverne selv tror på, at de kan gøre en forskel, altså elevens subjektive tro på gennem sine handlinger at kunne forandre eller øve indflydelse på verden omkring sig. Undervisning og aktiviteter skal føre frem imod følgende mål. Eleverne har forståelse for egne ressourcer og tro på egne evner i forhold til alene eller sammen med andre at kunne iværksætte aktiviteter eller løse opgaver uden en klart defineret løsning. Eleverne kan forstå og acceptere usikkerhed og risiko i forbindelse med løsning af opgaver og udfordringer og kan overkomme modstand i den forbindelse. Eleverne kan acceptere egne og andres fejl og kan anvende disse som grundlag for læring. Eleverne kan formulere håb og drømme for fremtidige livs-, uddannelses-, erhvervs- og karrieremål og give eksempler på veje til at opfylde disse. Værdiskabelse og det at arbejde med processen fra ide over handling til evaluering er central i læringsforløbet. Dette vil ofte foregå i samarbejdsrelationer i mindre grupper (4-6 elever), og det er vigtigt at opkvalificere elevernes viden om og færdigheder til at indgå i samarbejdsrelationer. Progressionen kan gå på niveauet af samarbejde i forhold til beslutningsprocesser, opgaveløsning, uddelegering og gruppens fælles strategier. Det betyder, at lærere og pædagoger må sætte mål for, hvordan elevernes samarbejde forventes at fungere, og evaluere, om det faktisk finder sted. Kommunikation er en anden væsentlig del af denne dimension. Elevernes evne til at kommunikere målrettet og relevant gennem forskellig medier og med forskellige udtryk bør ligeledes øves i en progressiv bevægelse gennem hele skoletiden. Danskfaget har særlige muligheder for at understøtte de kommunikative kompetencer gennem kombinationen af skriftlige og mundtlige præsentationsformer med inddragelse af forskellige medier. Lovgivning og rammer for Den Åbne Skole Den åbne skole bliver ofte kaldt et af reformens store nybrud. Mange elever har dog gennem tiden mødt virkeligheden uden for skolen i form af en gæstelærer, en udflugt eller et virksomhedsbesøg. Grunden til, at den åbne skole er et nybrud er dels, at elevernes læring og trivsel er omdrejningspunkt for samarbejdet, og at undervisningen, skal være målstyret (KL, juni 2015) Side 11 af 13
Med udgangspunkt i folkeskolens formål og fagenes mål kan skolevirksomhedssamarbejde bidrage med pædagogisk værdi til både den fagopdelte og den understøttende undervisning, så der opnås størst mulig kvalitet og effekt på elevernes læring og trivsel. Alle opgaver og læringsaktiviteter, der gennemføres med eleverne, skal sigte på at opfylde folkeskolens formålsparagraf, Fælles Mål i fagene samt styrke undervisningsdifferentieringen. En virksomhed kan medvirke til at styrke undervisningen i folkeskolen ved at skabe mere autentiske læringsmiljøer for eleverne. Det er inspirerende og motiverende for eleverne at opleve klasselokalets teori blive brugt i virkelighedsnære problemstillinger hos virksomheden. Det kan give eleverne mod og tillid til egne evner og større lyst til at arbejde med skolens fag. Undervisning og læringsaktiviteter i samarbejdet skal tilrettelægges ud fra læringsmålene for fag og emner, og det kræver overvejelser om, hvordan samarbejdet bedst muligt understøtter og motiverer elevernes læring fx ved at tilføre undervisningen et anvendelsesorienteret element. KL skriver, at når skoler samarbejder med virksomheder, kan undervisningen både blive mere varierende og motiverende for eleverne samtidig med, at de kan få øjnene op for nogle af de mange muligheder, der er for videre uddannelse og job. Samtidig kan virksomhederne få nye ideer og input til deres arbejde og vise eleverne mulighederne for videre uddannelse inden for deres felt. Hvorfor indgå i skole-virksomhedssamarbejde I den ny folkeskole er det vigtigt, at undervisningen tager højde for, at elever lærer på forskellige måder, og at der er forskellige niveauer for opfyldelse af læringsmål. Undervisningen skal tilrettelægges, så alle elever motiveres til læring. Det kan for eksempel ske gennem en varieret og anvendelsesorienteret undervisning, hvor teori kobles til praksis, og hvor eleverne får mulighed for at lære i nye sammenhænge. Et samarbejde mellem en skole og en virksomhed kan styrke elevernes læring ved at give en øget forståelse af klasselokalets teori i virksomhedens praksis og dermed skabe stor merværdi for undervisningen både den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning. Det er inspirerende og motiverende for eleverne at opleve fagene blive brugt i virkelighedsnære problemstillinger og miljøer. Det kan give mod og tillid til egne evner og større lyst til at arbejde med fagene. De hidtidige erfaringer med skole-virksomhedssamarbejder viser, at samarbejdet kan medvirke til at gøre eleverne mere ansvarlige i deres læringsproces, for eksempel ved at virksomheden stiller medarbejdere og faciliteter til rådighed og dermed skaber mere autentiske læringsmiljøer. Desuden kan virksomhederne bidrage til at give eleverne troværdige billeder af hverdagen og opgaverne på en arbejdsplads, og det åbner elevernes øjne for uddannelses- og karrieremuligheder efter skolen. Skole-virksomhedssamarbejde kan være en væsentlig motivationsfaktor i det tværgående emne innovation og entreprenørskab. Innovation og entreprenørskab kan indgå som integrerede dele af fagundervisningens indhold og form eller udmøntes i procesorienterede undervisningsforløb, der er karakteriseret ved processen fra idé eller mulighed til handling og realisering. Samarbejde med virksomheder giver eleverne mulighed for at løse problemer for eller udfordringer stillet af virksomhederne. I samarbejde med virksomheder har eleverne også mulighed for at afprøve deres ideer i praksis. Side 12 af 13
Side 13 af 13