EVALUERING AF DE FÆLLES REHABILITERENDE INDSATSER I BRØNDERSLEV KOMMUNE

EVALUERING AF DE FÆLLES REHABILITERENDE INDSATSER I BRØNDERSLEV KOMMUNE

INDHOLD 1 INDLEDNING... 1 2 OM FRI... 2 2.1 Baggrund for FRI... 2 2.1.1 FRI i Brønderslev Kommune... 2 2.1.1.1 Faser og politiske beslutninger i forhold til FRI... 2 2.1.1.2 Projekt Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering... 3 2.2 Formål... 3 2.3 Målsætninger for FRI... 3 2.3.1 Effekter på kort sigt (1-3 mdr. efter projektstart)... 3 2.3.2 Effekter på sigt (6 mdr. efter projektstart)... 3 2.3.3 Effekter på lang sigt (1 år efter projektstart)... 3 2.4 Organiseringen af FRI... 4 2.4.1 FRI-grupper... 4 2.4.2 FRI-forløbet... 5 2.4.3 Tilbud og indsatser i FRI... 5 2.5 Snitflader i FRI... 5 2.5.1 Snitflade mellem FRI og Visitationen... 5 2.5.2 Snitflade mellem FRI og Træningsafdelingen... 7 2.5.3 Snitflade mellem FRI og Rehabiliteringsafdelingen... 8 2.5.4 Snitflade mellem FRI og Hjerneskadeprojektet... 8 3 EVALUERINGEN... 9 3.1 Generelt om dataudtræk og validitet... 9 4 ØKONOMIPERSPEKTIVET... 10 4.1 Modtager færre borgere visiterede ydelser?... 12 4.2 Hvordan fordeles tyngden i plejen?... 13 4.3 Reduceres udgifter på praktisk hjælp og personlig pleje?... 16 4.4 Sker der færre indlæggelser og genindlæggelser?... 16 4.5 Sker der en udskydelse af alderen, hvor der søges om plejebolig?... 17 5 BORGERPERSPEKTIVET... 18 5.1 Befolkningsdelen, der har deltaget i FRI... 18 5.2 Effektmåling... 18 5.2.1 Datagrundlag... 18 5.2.2 Fremgangsmåde... 19 5.2.3 Undersøgelsens resultat... 19 5.2.4 Opsamling... 20 5.3 Spørgeskemaundersøgelse... 21 5.3.1 Undersøgelsesspørgsmål... 21 5.3.2 Respondenter... 21

5.3.2.1 Udvælgelsesprocedure... 21 5.3.3 Undersøgelsens resultat... 22 5.3.3.1 Gruppe 1... 22 5.3.3.1.1 Gruppe 1A... 22 5.3.3.1.2 Gruppe 1B... 24 5.3.3.2 Gruppe 2... 24 5.3.4 Opsamling på resultatet... 24 6 MEDARBEJDER- OG LEDERPERSPEKTIVET... 26 6.1 Metode... 26 6.1.1 Fokus... 26 6.1.2 Gennemførelse og afrapportering... 26 6.1.2.1 Medarbejdergrupperne... 26 6.1.2.2 Ledelsen... 27 6.1.2.3 Afrapportering... 27 6.2 Undersøgelsens resultat... 27 6.2.1 Har FRI haft en effekt og hvilken?... 27 6.2.2 Hvilke organisatoriske konsekvenser har FRI haft?... 27 6.2.3 Har FRI været med til at udbrede og ensarte den rehabiliterende tanke på tværs?... 28 6.2.4 Har FRI optimeret sagsbehandling og arbejdsgange?... 29 6.2.5 Har FRI faciliteret en bedre udnyttelse af viden og faglighed i organisationen?... 29 6.2.6 Har FRI været med til at øge trivsel og arbejdsglæde?... 30 6.3 Opsamling... 30 7 KONKLUSION... 32 7.1 Kort om data... 32 7.2 Økonomiperspektivet... 32 7.3 Borgerperspektivet... 32 7.4 Medarbejder- og lederperspektivet... 33 8 REFLEKTIONER... 36 8.1 Tilrettelæggelsen af FRI... 36 8.2 Ændring af lovgrundlaget for FRI... 37 8.3 Navnet FRI... 37 8.4 Indlæggelser og genindlæggelser... 38 8.5 Længden af FRI-forløbene... 38 8.6 Øget tilgang til træning... 38 9 ANBEFALINGER... 39 BILAG... I Bilag 1 Forandringsteori for FRI... ii Bilag 2 Kategoriserede udtrækslister til effektmåling... iii Juni 2013 Samlet... iii Juni 2014 Samlet... v Juni 2013 Distrikt Vest... vii

Juni 2013 Distrikt Øst... viii Juni 2014 Distrikt Vest... ix Juni 2014 Distrikt Øst... x Bilag 3 - Spørgeskema... xi Telefoninterviewet... xi Spørgeskemaet... xii Besvarelsesoversigt... xv Bilag 4 Respondenter... xix Bilag 5 Brev til respondenter... xxiii Bilag 6 Sammenfatning af fokusgruppeinterviews... xxiv LOVSAMLING... XXX Serviceloven (SEL)... xxx Servicelovens 83... xxx Servicelovens 84... xxx Servicelovens 86... xxx Sundhedsloven (SUL)... xxx Sundhedslovens 86... xxx Sundhedslovens 119... xxxi Sundhedslovens 140... xxxi

1 INDLEDNING I 2011 opstartede man Fælles Rehabiliterende Indsatser FRI som et pilotprojekt i to af ældreområdets hjemmehjælpsgrupper, hvorefter man i juli 2013 implementerede FRI i hele ældreområdet i Brønderslev Kommune. FRI betød en ændret tilgang til borgeren, idet fokus blev flyttet fra styring på adgang til ydelser til effekten af indsatser. Det vil sige, man ønskede at sikre, at hjælpen blev koordineret, sammenhængende og forudsigelig, så det var den enkelte borgers behov, der var omdrejningspunktet for indsatsen og ikke systemet. FRI udsprang af et behov for store besparelser på hjemmehjælpsområdet i Budget 2011, hvor både personlig og praktisk hjælp til hjemmeboende skulle reduceres. Det var derfor nødvendigt at tænke nye veje, og FRI blev en del af Budget 2012. I den forbindelse blev der truffet beslutning om, at effekterne af FRI, den ændrede tilgang til borgeren og ressourcetænkningen skulle evalueres ca. et år efter implementeringen. Med afsæt i ovenstående er det denne rapports anliggende at redegøre for FRIs effekter ud fra både et økonomisk perspektiv, et borgerperspektiv samt et medarbejder- og lederperspektiv. Sådan læses rapporten I løbet af rapporten vil der blive henvist til paragraffer i de forskellige lovgivninger, der har med FRI at gøre. Hver af disse vil fremstå i deres korrekte ordlyd i rapportens lovsamlingsdel. Derudover vil følgende forkortelser blive brugt i flæng: ADL = Almindelig Dagligdags Livsførelse FRI = Fælles Rehabiliterende Indsatser GOP = (udskrivelse fra sygehus med) Genoptræningsplan SEL = Serviceloven SUL = Sundhedsloven 1

2 OM FRI 2.1 Baggrund for FRI I oktober 2008 søsatte Fredericia Kommune projektet Længst muligt i eget liv 1. Formålet med projektet var, at flest mulige borgere skulle kunne klare sig uden eller med et minimum af hjælp fra kommunen. Efterfølgende udgav Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2011 Vejledning om kommunal rehabilitering, juni 2011 2, hvorefter landets kommuner fulgte efter i forskellige udformninger. Brønderslev Kommunes udformning var FRI-projektet. Derudover står hjemmehjælpen over for store udfordringer, hvor der i stigende grad være fokus på hjælp til selvhjælp og på at understøtte borgerne i at forblive selvhjulpne og uafhængige af hjælp så længe som muligt. Gruppen af ældre er i dag stigende og mere sammensat end tidligere. Derfor er det også vigtigt, at hjælpen til borgere i eget hjem tilpasses borgernes behov og gør dem selvhjulpne via hjælp til selvhjælp i videst mulige omfang. Det er vigtigt, at hjælp til selvhjælp gør en positiv forskel for den enkelte borger og reelt bidrager til en mere selvstændig hverdag med mere livskvalitet til følge. Hjemmehjælpskommissionens afrapportering af 1. juli 2013 (Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats) anbefalede blandt andet, at fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det igangværende paradigmeskifte i kommunerne, hvor: borgere, der har potentiale for at forbedre deres funktionsevne, hjælpes til så vidt muligt selv at klare dagligdagen og dermed forblive uafhængige af hjælp længst muligt borgere, der har omfattende og komplekse plejebehov, modtager en mere kompenserende hjælp, der er koordineret med sygeplejefaglige indsatser. 2.1.1 FRI i Brønderslev Kommune I Brønderslev Kommune kan borgere bevilges et FRI-forløb. FRI-forløbet leveres med det formål, at borgeren igen skal blive i stand til helt eller delvist at klare sig selv, og indsatserne tilrettelægges individuelt alt efter borgerens behov. FRI-forløb bevilges efter sundhedslovens (SUL) 119 og varer typisk 12 uger. At forløbet bevilges efter SUL 119 betyder, at reglerne om frit-valg ikke er gældende, og at forløbet varetages af den kommunale leverandør. Det vil sige, borgeren har ikke mulighed for at vælge en privat leverandør til at levere ydelsen. Sideløbende med FRI-indsatsen har borgeren mulighed for at modtage hjemmehjælp efter servicelovens (SEL) 83 eller træning efter SEL 86. Eksempelvis kan en borger godt modtage kompenserende varig hjælp til gulvvask, men samtidig modtage træning til at blive selvhjulpen i forhold til tøjvask. Det kan også være, at borgeren modtager ADL-træning i hjemmet ved en FRI-terapeut, men samtidig træner i Træningshuset ved en fysioterapeut fra Træningsafdelingen i eksempelvis balance. 2.1.1.1 Faser og politiske beslutninger i forhold til FRI FRI blev skudt i gang sideløbende med Projekt Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, og var oprindelig tænkt som et projekt, der forløb i tre faser: En pilotprojekt, som kørte i 2 hjemmehjælpsgrupper i 2011 og 2012. Dette blev konkret udmøntet gennem beslutningen, der blev truffet i Social- og Sundhedsudvalget den 16. juni 2011 1 http://www.fredericia.dk/fff_ny/lmiel/sider/default.aspx 2 http://www.sum.dk/~/media/filer%20-%20publikationer_i_pdf/2011/kommunal%20rehab/rehab.ashx 2

En udrulningsfase med efterfølgende evaluering, som blev besluttet på byrådsmøde den 27. februar 2013. Fuld drift med afsæt i denne evalueringsrapport. Der afventes beslutning i Ældreomsorgsudvalget den 4. december 2014. 2.1.1.2 Projekt Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Projekt Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering havde til formål at facilitere et paradigmeskift, hvor medarbejderne i ældreområdet skulle begynde at arbejde anderledes i form af at gøre med fremfor at gøre for i forhold til borgerne. Denne holdningsændring skulle ske gennem: Medarbejderudvikling, herigennem at højne fagligheden. Kulturændring og herigennem accept af nye arbejdsmetoder hvori der lå et skift fra omsorg til træning, hvor medarbejderne gjorde med i stedet for at gøre for borgeren. At øge tværfagligheden i organisationen At øge arbejdsglæden i organisationen Profilering af ældreområdet/kommunenhvor Projektet strakte sig fra november 2011 og kørte frem til februar 2013, hvor 527 SOSU-hjælpere og assistenter, 2 ergoterapeuter samt 3 sygeplejerske-gruppeledere blev uddannet i hverdagsrehabilitering. Efteruddannelsesforløbet blev afviklet som et jobrotationsprojekt i samarbejde med Jobcentret. 2.2 Formål Den overordnede vision for Sundhed og Velfærd i Brønderslev Kommune er: "At fastholde og udvikle sundhed, støtte uafhængighed og fremme det, der opleves som det gode liv for kommunens borgere." Formålet med FRI går hånd i hånd med dette, da målene for arbejdet i FRI er: at gøre borgeren i stand til at klare sig selv, så vidt dette er muligt. hvis dette ikke er muligt: at gøre borgeren i stand til selv at klare så mange opgaver som muligt. at sikre, at vi får mest muligt for pengene via indsatser, der bygger på viden og evidens. at sikre en helhedstænkning og koordineret indsats. Der er indlagt en årlig besparelse på frit-valgsområdet på 6,5 mio. kr. som følge af FRI. 2.3 Målsætninger for FRI Målene for FRI er stillet op i en forandringsteori (jf. bilag 1 Forandringsteori for FRI), hvor de forskellige mål i projektet er defineret som umiddelbare effekter, mellemlange effekter og effekter på lang sigt. 2.3.1 Effekter på kort sigt (1-3 mdr. efter projektstart) Borgerne understøttes i at blive eller forblive selvhjulpen Borgerne forbedrer, vedligeholder eller genvinder deres funktionsevne 2.3.2 Effekter på sigt (6 mdr. efter projektstart) Borgernes livskvalitet øges Optimeret sagsbehandling både i forhold til tid og kvalitet Færre visiteres til de tunge ydelser 2.3.3 Effekter på lang sigt (1 år efter projektstart) Færre indlæggelser og genindlæggelser 3

Udgiftsniveauet reduceres indenfor fagområderne Der skabes bedre trivsel og bedre arbejdsmiljø samt attraktive arbejdspladser 2.4 Organiseringen af FRI 2.4.1 FRI-grupper Kernen i FRI er tværfaglige grupper af medarbejdere, der har fokus på rehabiliterende og sundhedsfaglige indsatser til borgerne, og hvor udredning og afklaring danner grundlag for den efterfølgende rehabiliterende indsats. FRI-grupperne er delt ud på distrikterne i ældreområdet Distrikt Øst og Distrikt Vest. Distrikt Øst omfatter Asaa, Dronninglund og Hjallerup. Distrikt Vest udgøres af Brønderslev og Jerslev. En FRI-gruppe består af en koordinerende sagsbehandler, en sygeplejerske og en ergoterapeut. Derudover er der én fysioterapeut i hvert af kommunens distrikter. FRI-gruppen er ansat og fysisk placeret i ældreområdet og arbejder tæt sammen med den kommunale hjemmepleje og den kommunale hjemmesygepleje i kommunen. Derudover har FRI-grupperne også ad-hoc opgaver i forhold til at vejlede og instruere de øvrige medarbejdere i ældreområdet. Figur 1: Sammensætning af FRI i distrikterne FRI gruppe FRI gruppe Distrikt VEST FRI gruppe Hjemmehjælpsgruppe Hjemmehjælpsgruppe FRI gruppe Distrikt ØST FRI gruppe Fysioterapeut Hjemmehjælpsgruppe Hjemmehjælpsgruppe Hjemmehjælpsgruppe Hjemmehjælpsgruppe Fysioterapeut FRI gruppe I dag er der seks FRI-grupper, men da FRI indgik som en del af afdækningerne i forbindelse med budget 2015, vil der fra den 1. januar 2015 kun være fem FRI-grupper. Øvrige fagpersoner bringes ind i gruppen ad hoc, for eksempel misbrugssagsbehandler, kostkonsulent, medarbejdere fra Distriktspsykiatrien mv. Den koordinerende sagsbehandlers rolle i FRI-gruppen er primært at være tovholder, mens de øvrige deltagere kommer med faglige input eller løsninger til rehabiliteringen. Med den fysiske placering af FRI-grupperne i ældreområdet er der således meget kort afstand mellem den social- og sundhedshjælper, der eventuelt observerer et dalende funktionsniveau hos borgeren, til de ansatte i FRI-gruppen, som hurtigt kan iværksætte rehabiliterende og forebyggende indsatser hos samme. Her- 4

med kan indlæggelser og eventuelle genindlæggelser forhindres og borgerens behov for kompenserende hjemmeplejeydelser udskydes. 2.4.2 FRI-forløbet Et rehabiliteringsforløb i FRI varer typisk 12 uger. Efter de 12 uger gives en vurdering af borgerens behov for hjælp, og på baggrund af denne træffer Visitationen afgørelse om eventuel varig hjælp. I de mellemliggende 12 uger har den koordinerende sagsbehandler arbejdet tæt sammen med ergoterapeut, sygeplejersker og den kommunale hjemmepleje, for at undersøge om eller i hvor høj grad borgerens funktionsniveau kan løftes og borgeren bringes tættere på selvhjulpenhed. Er der behov for det, inddrages de relevante fagpersoner, eksempelvis egen læge, kostkonsulent, fysioterapeut og/eller Rehabiliteringsafdelingen i indsatserne. 2.4.3 Tilbud og indsatser i FRI De ydelser, der i dag leveres i FRI-grupperne, svarer til de sædvanlige ydelser, der kan bevilges gennem Visitationen. Disse bevilges som ydelser efter SUL 119, hvorfor det frie valg i forhold til leverandør ikke er gældende(jf. afsnit 2.1.1 FRI i Brønderslev Kommune). Det betyder, at hjælpetræning og afklaringspakker udelukkende er FRI-ydelser. År En årsag til at man har valgt at bevilge FRI i henhold til SUL 119 er, at lette styringsopgaven i udrulningsfasen til udelukkende at inkludere den kommunale leverandør. En anden grund til at FRI i udrulningsfasen ikke bevilges efter eksempelvis SEL 83 skyldes forskellen på FRI og almindelig hjemmehjælp. Forskellen består i, at der i FRI arbejdes rehabiliterende, så borgeren bliver mest muligt selvhjulpen og ikke gives hjælpen uden selv at deltage, som det er tilfældet med hjemmehjælp. Det betyder, at der ikke bare visiteres rengøring efter SEL 83, men derimod laves der en udredning med henblik på at finde årsagen til behovet for hjælpen samtidig med, at hjælpen leveres, så borgeren igen kan klare sig selv. 2.5 Snitflader i FRI Det tværfaglige samarbejde om borgerens rehabilitering medfører, at der fra FRI er snitflader til Visitationen, Træningsafdelingen, Rehabiliteringsafdelingen og Hjerneskadeprojektet. 2.5.1 Snitflade mellem FRI og Visitationen Størstedelen af alle borgere, der søger om personlig pleje eller praktisk hjælp i Visitationen, henvises til FRI. Kriterier Hvis borgeren ved hjælp af en rehabiliterende indsats på sigt vil kunne klare sig selv helt eller delvist og er borgeren motiveret herfor, tilbydes borgeren et FRI-forløb. Er borgeren i terminalstadiet eller har svære kognitive skader, eksempelvis fremskreden demens, svære misbrugsskader eller øvrige svære hjerneskader, vil denne ikke kunne profitere af en tværgående rehabiliterende indsats og vil ikke blive henvist til FRI. Borgere, der udskrives fra sygehuset, vil i nogle tilfælde modtage træning efter SUL 140 sideløbende med FRI-forløbet. 5

Figur 2: Snitflade mellem FRI og Visitationen Første henvendelse fra eksempelvis: Sygehus Egen læge Borger selv Pårørende Hjemmeplejen (fast hjælper) i henhold til SEL 83 Borger ønsker at indgå/deltage i FRI Borger ønsker ikke at indgå/deltage i FRI - afgørelse om bevilling af hjælp træffes på foreliggende grundlag Borger er ikke i målgruppen til FRI Afklaringsforløb Op til 12 uger i henhold til SUL 119 Borger gives afslag eller bevilges varig hjælp i henhold til SEL 83 Borger bliver selvhjulpen Borger bevilges varig hjælp i henhold til SEL 83 6

2.5.2 Snitflade mellem FRI og Træningsafdelingen FRI-terapeuter træner borgere, som er med i FRI. Desuden står FRI-terapeuterne også for vejledning og instruktion til hjemmeplejen i hverdagsrehabilitering. Alle terminale borgere og borgere, der ikke har træningspotentiale i forhold til selvhjulpenhed, er borgere, som terapeuterne i Træningsafdelingen tager sig af, for eksempel hvis der er behov for guidning, vejledning eller instruktion til hjemmeplejen hos en borger i denne gruppe, også selvom dette skal foregå i borgers eget hjem. Hjælpetræning efter SUL 119 Hjælpetræning, hvor terapeuten i samarbejde med hjemmeplejen opstarter et hjælpetræningsforløb samt følger op forløbene og/eller fungerer som "konsulent" for hjemmeplejen, varetages af FRI-terapeuterne, hvis borgeren er med i FRI. Ellers er det en terapeut fra Træningsafdelingen, der varetager denne opgave, men så gives ydelsen efter SEL 86.2 (se nedenfor). ADL-træning og hjælpetræning i FRI kan køre parallelt med eksempelvis et forløb i Træningshuset ved Træningsafdelingen, både hvad angår træning efter SEL 86 og SUL 140. Nogle borgere modtager på denne måde både træning ved FRI-terapeut i eget hjem og ved terapeut fra Træningsafdelingen i Træningshusene. Træning efter SEL 86 Individuel træning: Borgere, som er med i FRI, modtager træning fra FRI-terapeuterne efter SEL 86.2, hvis træningen foregår i borgers eget hjem. Borgere, som har behov for individuel træning i Træningshuset eller til 1-2 ADL-vurderinger i eget hjem træner ved terapeut fra Træningsafdelingen inden træning i Træningshuset, Holdtræning/samtræning: Borgere, der har behov for hold- eller samtræning, træner i Træningshusene ved terapeut fra Træningsafdelingen. Når borgeren har modtaget individuel træning i eget hjem ved FRI-terapeut og er klar til at modtage træning i Træningshuset (individuel, hold- eller samtræning), kan den koordinerende sagsbehandler i FRI bevillige et nyt forløb efter SEL 86.2 i Træningsafdelingen. Det er terapeuten i Træningsafdelingen, der vurderer, hvorvidt træningen skal foregå som individuel, hold- eller samtræning. Dette forløb kan maximalt vare 3 måneder og typisk 2 gange ugentligt. Træning efter SUL 140 med genoptræningsplan fra sygehuset (GOP) Genoptræningen visiteres som enten samtræning, holdtræning eller individuel træning til fordelingsliste i Træningsafdelingen. Det er terapeuterne fra Træningsafdelingen, som sender borgere til FRI via en fordelingsliste. Individuel træning: Borgere, der er med i FRI og som har behov for individuel træning mere end 1-2 gange i eget hjem træner ved FRI-terapeut. Borgere, der har behov for individuel træning i Træningshuset eller til 1-2 ADL-vurderinger i eget hjem træner ved terapeut fra Træningsafdelingen inden træning i Træningshuset. Holdtræning/samtræning: Borgere, der har behov for hold- eller samtræning træner ved terapeut fra Træningsafdelingen i Træningshusene. Når borgeren har modtaget individuel træning i eget hjem ved FRI-terapeut og er klar til at modtage træning i Træningshuset (individuel, hold- eller samtræning), sætter FRI-terapeuten borgeren en fordelingsliste tilbage til Træningsafdelingen. Der har hidtil ikke været en grænse for, hvor lang tid et individuelt forløb kan vare. 7

Et hold- eller samtræningsforløb starter med 12 gange á en times varighed, typisk 2 gange ugentligt. Skal forløbet forlænges er det Visitationen som bevilliger dette. 2.5.3 Snitflade mellem FRI og Rehabiliteringsafdelingen Den diagnosespecifikke rehabilitering Har borgeren én af følgende fire diagnoser: KOL, iskæmisk hjertesygdom, kræftrehabilitering eller type 2- diabetes og borgeren har behov for en rehabiliterende indsats, henvises borger til den diagnosespecifikke rehabilitering. Den diagnosespecifikke rehabilitering varetages af et tværfagligt team, bestående af fysioterapeut, sygeplejerske og klinisk diætist, som har den nyeste viden indenfor hhv. KOL, iskæmisk hjertesygdom og type 2- diabetes. Sygeplejersken underviser i de sygdomsrelaterede emner indenfor diagnoserne, den kliniske diætist underviser, vejleder og følger vægtudviklingen og fysioterapeuten varetager træningen af borgerne med ovenstående diagnoser. Træningen har til formål at øge borgerens funktionsniveau, foretage livsstilsændringer samt motivere til at fortsætte med motion efter endt rehabiliteringsforløb. Arbejdsgang Det er vigtigt, at FRI og den diagnosespecifikke rehabilitering kender til hinandens mål og plan for den enkelte borger, så de sammen kan løfte borgeren til et bedre funktionsniveau. Der skal være en løbende dialog, så en helhedsorienteret indsats omkring borgeren sikres. Når FRI henviser en borger til den diagnosespecifikke rehabilitering, tager det diagnosespecifikke rehabiliteringsteam kontakt til borger og laver en aftale om en startsamtale. Efter startsamtalen meldes planen for det fremtidige forløb tilbage til FRI. Efter endt diagnosespecifikt rehabiliteringsforløb afholder den diagnosespecifikke rehabilitering slutsamtale med borgeren. Dette meldes tilbage til FRI, så FRI har mulighed for at følge op på borgerens fremtidige plan. Har borgeren genvundet eller øget funktionsevne efter endt forløb, revurderer FRI borgerens behov. 2.5.4 Snitflade mellem FRI og Hjerneskadeprojektet Kompleksiteten er en afgørende faktor for, men uanset sværhedsgrad, hører borgere til i Hjerneskadeprojektet, hvis der er tale om en kompleks sag, hvor der er behov for en tværfaglig indsats. Folkepensionister og førtidspensionister i Brønderslev Kommune, der pådrager sig eller har lette til moderate hjerneskader visiteres til FRI. 8

3 EVALUERINGEN Evalueringen tager udgangspunkt i de ovenstående målsætninger, der blev sat for FRI. For at overskueliggøre evalueringen, er målsætningerne kategoriseret i forskellige perspektiver. Der er tale om et økonomi-, et borger- og et medarbejder- og lederperspektiv. Økonomiperspektivet består af en række kvantitative mål, som handler om nedgang i ydelser og forbrug enten ved hjælp af dataudtræk og økonomirapporter fra Sundhed og Velfærd. Borgerperspektivet evalueres ud fra to vinkler. Den ene fokuserer på, om borgeren har haft en effekt af et FRI-forløb. Dette undersøges kvantitativt ved manuel optælling af dataudtrækslister for henholdsvis juni 2013 og juni 2014. Den anden vinkel handler om, hvorvidt borgeren selv vurderer at have haft udbytte af et FRI-forløb, hvilket undersøges gennem en kvalitativ spørgeundersøgelse. Medarbejder- og lederperspektivet beskæftiger sig med, hvorvidt medarbejderne blandt andet oplever det faglige løft, som var et af formålene med FRI. Dette afdækkes gennem kvalitative fokusgruppeinterviews med medarbejdere og ledelse. Resultaterne af de forskellige perspektiver vil blive sammenfattet i konklusionsafsnittet. Konklusionerne vil efterfølgende ligge til grund for de reflektioner og anbefalinger, der udgør rapportens sidste afsnit. 3.1 Generelt om dataudtræk og validitet 3 De dataudtræk, der er anvendt i rapporten er trukket ud i oktober 2014 for perioden maj 2013 til september 2014, medmindre andet er angivet. Grunden til at der først foreligger data fra maj 2013 skyldes, at der i 1. kvartal 2013 blev implementeret nye IT-fagsystemer i Sundhed og Velfærd. Data inden maj 2013 er således ikke tilgængelige og de data, der findes er ikke sammenlignelige. Det er derfor ikke muligt at lave udtræk så langt tilbage, som vi kunne ønske i forhold til evalueringen. Med nye IT-systemer følger også nye arbejdsgange og registreringspraksis i forhold til dataindtastning. Det er altid en udfordring og kan være årsag til fejlindstastninger, når mange medarbejdere skal lære nye arbejdsgange og hvor ensartetheden i indtastningerne er afgørende for validiteten i de udtræk, man efterfølgende foretager. Samtidig skal der foretages mange manuelle indtastninger af data fra de gamle systemer, hvilket ligeledes kan være årsag til fejlkilder. Desuden er måleparametre, som man ønskede at evaluere FRI ud fra, enten ikke implementeret eller det har ikke været muligt at opsætte i de nye systemer. Ovenstående betyder, at der kan herske tvivl om datamaterialets værdi i sammenligningsøjemed samt validiteten i udtrækkene. 3 Validitet betyder, hvorvidt data, der anvendes til en undersøgelse, er korrekt, og om de måler det, der undersøges. Det vil sige, validitet handler om pålideligheden i datamaterialet. 9

Antal 4 ØKONOMIPERSPEKTIVET Økonomiperspektivet handler om nedgang i ydelser og forbrug, som var et af rationalerne for FRI. Dette perspektiv handler altså primært om at kortlægge de økonomiske og organisatoriske effekter, som Brønderslev Kommune har opnået eller ikke opnået ved at implementere FRI. De konkrete måleparametre, der er anvendt til at evaluere effekten indenfor økonomiperspektivet af FRI, er følgende: Modtager færre borgere visiterede ydelser? Hvordan fordeles tyngden i plejen? Reduceres udgifter på praktisk hjælp og personlig pleje? Sker der færre indlæggelser og genindlæggelser? Sker der en udskydelse af alderen, hvor der søges om plejehjemsplads? Demografi I fremtiden ved vi, at der bliver flere ældre og at de bliver ældre. For Brønderslev Kommune vil billedet af ældre tegne sig således: Figur 3: Befolkningstilvækst i aldersgruppen 60-99 år i Brønderslev Kommune 10600 10400 10200 10000 Befolkningstilvækst 2013-2020 i aldersgruppen 60-99 år 9800 9600 9400 Vækst i befolkningen 9200 9000 8800 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Årstal Ovenstående figur 4 viser, at der fra 2013-2020 vil ske en stigning i gruppen af borgere, der er fra 60 år og derover. I 2014 vil der være 9.561, hvor der i 2020 vil være 10.445 borgere i denne aldersgruppe. Det vil sige en stigning på i alt 884 personer. 4 Kilde: Danmarks Statistik 10

Antal Figur 4: Udvikling i alderen 60-90 år fra 2013-2020 i Brønderslev Kommune 600 Udvikling i alderen 60-99 år fra år 2013 til 2020 500 400 300 200 100 2020 2018 2016 2014 2013 0 60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 Alder I figuren 5 ses, at samtidig med at der bliver flere borgere i aldersgruppen 60-99 år, bliver disse også ældre. I 2014 topper antallet af ældre omkring 65-67 års alderen, hvorimod der i 2020 ses en rimeligvis jævn fordeling i alderen 60-73 år. Validitet I forhold til validiteten vedrørende de to første spørgsmål: Modtager færre borgere visiterede ydelser? og Hvordan fordeles tyngden i plejen?, blev de første FRI-forløb oprettet i IT-fagsystemerne i maj 2013 og borgere, der modtog 83 og 84 ydelser, blev lagt ind i april måned 2013. Der er derfor først valide data på bevillinger fra maj måned 2013. Desuden er der en fejlkilde, hvor borgere, der ikke længere modtager hjælp fra kommunen, stadig står registreret som sådan i IT-systemerne. Denne fejlkilde er inkluderet i datasættet til og med august 2014, da man ved en kontrol i juni 2014 fandt fejlen, som blev korrigeret i august 2014. Nedgangen fra august til september 2014 kan muligvis skyldes denne rettelse. For fremadrettet at sikre validiteten i dette datamateriale, bliver der hver måned ved afregning på ældreområdet foretaget stikprøver på CPR-nr. Herigennem kan det kontrolleres, hvorvidt visiteringerne svarer til det leverede. I Visitationen foretages der hver måned kontrol af afsluttede borgersager, hvor der ikke længere modtages hjælp fra kommunen, men som stadig er registreret som uafsluttede sager i IT-systemerne. Da der når en borger bliver inaktiv stadig skal ske en manuel rettelse, kan dette være årsag til fejlkilder i datasættet, men man er opmærksom på dette. 5 Kilde: Danmarks Statistik 11

4.1 Modtager færre borgere visiterede ydelser? Et af rationalerne for FRI var, at FRI ville medfører, en nedgang i de visiterede ydelser på henholdsvis: SEL 83, Personlig pleje SEL 83, Praktisk hjælp SEL 84, Afløsning eller aflastning til pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Det var antagelsen, at der ville ske en nedgang i ydelserne over tid, da flere borgere blev selvhjulpne. Fordelingen ser således ud: Figur 5: Oversigt over borgere, der modtager ydelser efter SEL 83 og 84 2013 2014 Total (unikke borgere) Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sept Privat 444 444 445 440 435 441 440 439 440 435 442 434 434 428 432 425 415 Kommunal 577 567 572 581 582 596 600 607 610 592 589 581 584 590 603 591 578 Total 1021 1011 1017 1021 1017 1037 1040 1046 1050 1027 1031 1015 1018 1018 1035 1016 993 SEL 83 - Personlig pleje Privat 82 83 86 84 83 82 83 81 84 84 89 86 85 80 82 83 79 Kommunal 420 415 425 436 437 448 445 453 459 448 443 437 443 454 466 448 436 Total 502 498 511 520 520 530 528 534 543 532 532 523 528 534 548 531 515 SEL 83 - Praktisk hjælp Privat 413 413 412 407 402 406 405 404 406 402 409 403 406 401 403 390 385 Kommunal 408 402 398 405 409 419 419 419 421 418 419 416 412 410 419 414 410 Total 821 815 810 812 811 825 824 823 827 820 828 819 818 811 822 804 795 SEL 84 - Afløsning og aflastning Privat 18 18 18 18 19 20 21 20 20 17 17 17 16 14 15 17 13 Kommunal 31 27 29 24 26 27 30 31 32 29 31 31 31 31 31 28 22 Total 49 45 47 42 45 47 51 51 52 46 48 48 47 45 46 45 35 12

Figur 5 viser, at der er en nedgang ved de private leverandører på alle typerne af hjælp, hvilket kan være en konsekvens af, at nogle borgere kommer i FRI og derfor flyttes fra den private til den kommunale leverandør. Herefter bliver nogle borgere selvhjulpne og går derfor ikke tilbage til den private leverandør. Ved den kommunale leverandør ses der både stigninger og fald. For 83 personlig pleje og 83 praktisk hjælp er der omkring årsskiftet stigninger i ydelserne, men i løbet af 2014 sker der igen et fald. Dette kan skyldes, at der i sidste halvdel af 2013 er visiteret borgere til FRI, som sideløbende er bevilget varige ydelser. Det kan derfor ses som en positiv udvikling, at der i maj 2013 og september 2014 ikke er så stor forskydning i antallet af ydelserne. Ser vi på det totale antal af borgere, der har modtaget ydelser, er der ikke tale om de store udsving. Sammenlignes tallene for maj 2013 med maj 2014, juni 2013 og juni 2014 osv., ser vi, at der er et lille fald i maj, august og september 2014 sammenlignet med samme måneder i 2013. I juli og august 2014 er der en lille stigning. Samtidig ved vi, at der i disse år sker en stigning i den ældre befolkning, hvorfor det rimeligvis konstante antal af visiterede ydelser og det totale antal borgere, der er bevilget ydelser, kan ses som et udtryk for, at FRI har haft en positiv effekt. Det vil sige, hvis der bliver flere ældre, og vores antal af registrerede borgere, der modtager ydelser er rimeligvis konstant, må det være udtryk for, at der er en positiv effekt, da der hvis bevillingerne steg i takt med den demografiske udvikling ellers ville ses en lille stigning. Det kan dog ikke siges med sikkerhed, da der ikke er data til at be- eller afkræfte ovenstående. 4.2 Hvordan fordeles tyngden i plejen? Tyngden i plejen skal forstås ud fra, hvor meget hjælp en given borger har behov for. Når man kigger på plejetyngden opgøres den inden for disse intervaller: 0 5 timer 6 10 timer 11 15 timer 16 20 timer 21 25 timer 26 30 timer 31 35 timer 36 40 timer > 41 timer De sager, hvor der bevilges ydelser i tidsintervallet 0-5 timer, er de sager med den tidsmæssigt letteste plejetyngde. Og jo større hjælpebehov en borger har, desto tungere er tyngden i plejen. Er der eksempelvis tale om en borger med en meget kompliceret helbredssituation, som involverer mange faggrupper, er der sandsynligvis behov for en massiv plejeindsats, hvortil der afsættes tilsvarende lang tid det, der også kaldes en tung sag. Omvendt kan en borger have brug for en indsats, som ikke er så tidskrævende dette kaldes en let sag. Ved opstarten antog man, at FRI ville afstedkomme en nedgang i de lettere ydelser (0-20 timer) over tid, da flere borgere ville blive selvhjulpne. Samtidig forventede man, at der ville ske en nedgang i de tungere ydelser (21-41 timer), som ville fordele sig ud over de lettere ydelser. Nedenstående figur viser, at der i de letteste ydelser 0-5 timer sker et fald hos både de private og den kommunale leverandør, hvilket også var forventet. Hos de private leverandører ses også en nedgang i ydelserne 6-15 timer og en rimeligvis stabil bevilling i ydelserne på 16-20 timer. Nedgangen kan muligvis skyldes, at der er gået borgere over i FRI fra de private leverandører til de kommunale, men dette er blot en gisning. 13

I de lette sager (6-20 timer) sker der omkring årsskiftet en nedgang i ydelserne. Dette kan skyldes FRI, men kan også skyldes andre omstændigheder. Ved den kommunale leverandør er der omkring årsskiftet og frem en nedgang i ydelsesintervallerne 6-10 timer og 16-20 timer. I ydelsesintervallet 11-15 timer sker der en lille stigning. Det er svært at sige, om dette skyldes FRI. Derudover ses der i overordnet en stigning hen over vinteren ved den kommunale leverandør, hvilket kan være udtryk for et sæsonbetonet udsving, der eksempelvis kan skyldes lungebetændelse og influenzaepidemier. Antagelsen om, at de tungere ydelser villle flytte sig op og blive lettere, kan ikke påvises ud fra dette materiale, men der sker umiddelbart et lille fald i de tungere ydelser, hvilket muligvis kan være en konsekvens af, at FRI har hjulpet disse borgere, hvorfor de ikke længere har brug for de helt massive ydelser. 14

Figur 6: Oversigt over tyngden i plejen 2013 2014 Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sept Hvordan fordeles tyngden i plejen - private leverandører 0 5 timer 409 408 408 404 403 406 409 408 407 406 411 401 401 396 398 392 386 6 10 timer 20 19 19 18 15 16 13 13 15 15 16 18 18 17 18 17 15 11 15 timer 9 10 9 9 9 11 11 11 10 8 6 5 5 5 5 7 5 16 20 timer 4 4 7 7 5 4 4 4 3 2 4 4 3 4 4 2 4 21 25 timer 0 2 0 0 0 1 1 1 1 2 2 3 4 3 4 4 3 26 30 timer 1 0 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 2 2 2 2 31 35 timer 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 2 2 1 1 1 0 36 40 timer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 > 41 timer 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Total 444 444 445 440 434 440 440 439 440 436 443 435 435 429 433 426 416 Hvordan fordeles tyngden i plejen - kommunal leverandør 0 5 timer 444 443 428 435 423 440 443 441 425 433 423 414 415 423 444 436 424 6 10 timer 78 70 85 81 92 80 91 97 108 93 92 95 99 96 88 88 88 11 15 timer 29 30 32 34 36 41 35 36 34 35 34 33 31 32 35 33 36 16 20 timer 11 10 12 17 17 19 16 16 21 21 23 21 20 21 15 16 16 21 25 timer 7 5 7 6 4 6 6 7 7 2 9 11 12 10 12 13 10 26 30 timer 2 3 2 3 2 3 3 4 3 2 4 3 3 3 4 2 1 31 35 timer 3 3 4 2 2 2 3 2 3 3 1 1 1 2 1 1 1 36 40 timer 2 2 1 1 2 2 0 2 1 0 1 1 1 1 2 0 1 > 41 timer 1 1 1 1 2 3 3 2 2 2 1 1 1 1 1 1 0 Total 577 567 572 580 580 596 600 607 604 591 588 580 583 589 602 590 577 15

4.3 Reduceres udgifter på praktisk hjælp og personlig pleje? For at se hvorvidt FRI har afstedkommet en besparelse på praktisk hjælp og personlig pleje, er nedenstående skrevet ind i Budgetopfølgningen 2014 for 3. kvartal: Personlig og praktisk hjælp (Frit valgs området) I forbindelse med fuld udrulning af FRI-projektet, er der indlagt en besparelse på 6,5 mio. kr. i 2014. Den opnålige besparelse i 2014 forventes, at blive på 4,5 mio. kr. og dermed en overskridelse af budgettet på 2 mio. kr. Området følges nøje, herunder fokus på effekten af FRI-indsatserne. Overskridelsen forventes fundet ved mindre forbrug i øvrigt på Ældreområdet, jfr. forbrugsprocenten. Det vil sige, at der på den praktiske hjælp og personlige pleje på frit-valgsområdet er opnået en forventet besparelse på 4,5 mio. kr. på budget 2014. Dette er en overskridelse på 2 mio. kr. Det betyder, at den fulde effekt af FRI i 2014 ikke er opnået, hvilket er forventeligt, da implementeringen af FRI i hele ældreområdet skete i juli 2013 og først var i fuld drift i oktober 2013. Derudover vil effekten af rehabilitering ske over tid og kan derfor ikke forventes realiseret i 2014. Der er indlagt 6,5 mio. kr. i besparelse på budget 2015 og frem. Besparelsen forventes realiseret som effekter af FRI. 4.4 Sker der færre indlæggelser og genindlæggelser? KØS (Kommunaløkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag) er et dataregister, som skal hjælpe kommunerne med at kortlægge sundhedstilstanden i den brede befolkning og hos de borgere, der allerede modtager hjælp fra kommunen. Der er mange forskellige muligheder for dataudtræk fra databasen, men pt. er det ikke muligt at trække data ud på borgere, der har gennemgået et FRI-forløb i Brønderslev Kommune. Dette skyldes, at der fra FRIs begyndelse ikke blev opsat parametre for, hvilke diagnoser FRI kunne tænkes at have indflydelse på og dermed også, hvilke diagnoser eller årsager til indlæggelser og genindlæggelser, man ønskede at undersøge. På baggrund af ovenstående skal der fremadrettet defineres isolere specifikke diagnoseområder, som kan påvirkes gennem FRI, så det bliver muligt at følge udviklingen i disse. Det vil kræve sygeplejefaglige kompetencer at udpege, hvilke diagnoser, der er relevante at trække data på i forhold til FRI. På trods af dette kan man på budgetopfølgningen se, at der er sket et mindreforbrug på den aktivitetsbestemte med medfinansiering: 481 Aktivitetsbestemt medfinansiering Stationær somatik Ambulant somatik Stationær psykiatri Budget Forbrug Skønnet forbrug 51.437.188 32.513.336 49.096.656 43.612.073 27.617.155 43.323.638 1.406.387 906.904 1.416.199 16

Indeks Ambulant psykiatri 2.320.041 1.613.733 2.426.732 Sygesikring 9.350.815 5.834.822 9.377.544 Genopt. U. indlæg. 2.421.348 1.621.531 2.343.155 Ialt 110.548.852 70.107.463 107.889.924 Forbruget pr. 30/9 udgør 70,107 mio.kr. hvilket er betaling for 7 måneder, dette bevirker at der forventes et mindreforbrug på ca. 2,659 mio. kr. for 2014 Mindreforbrug på 2,695 mio. kr. skyldes den samlede forebyggende indsats, som kommunen leverer og som FRI er en del af. 4.5 Sker der en udskydelse af alderen, hvor der søges om plejebolig? Udrulningen af FRI skulle fører til, at borgere kunne blive længst muligt i eget hjem. En logisk følge af FRI ville derfor også være, at borgere ville være ældre, når de ansøgte om plejebolig. Nedenstående figur illustrere antallet af borgere, der har søgt om plejebolig fra maj 2013 til september 2014. For at en sammenligning af aldersforskydningen kan billedliggøres meningsfuldt, er 2013 omregnet til indeks 100 og 2014 er den procentvise forskydning. Figur 7: Aldersfordeling på borgere, der ansøger om plejebolig 250 200 150 Ansøgning til plejebolig i 2013 og 2014 fordelt på aldersgrupper 100 50 2013 2014 0 40-44 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95-99 99+ Aldersgrupper Det ses, at der er sket en stigning i antallet af ældre, der søger om plejebolig fra 2013 til 2014. Det er primært fra de 80-99 årige, at denne stigning ses. Samtidig ses det, at der sker et fald i ansøgerantallet fra 55-64 årige og 70-74 årige. Dette betyder, at der som vi også så demografisk sker en forskydning både i alder og antal af ældre og at denne tendens også afspejler sig i ældresegmentet, der søger om plejebolig. En del af forklaringen kan givetvis skyldes FRI, men der kan også være andre forklaringer, eksempelvis at folkesundheden generelt er blevet bedre. 17

Antal 5 BORGERPERSPEKTIVET Evalueringen af FRI i forhold til borgerne anskues ud fra to vinkler: En effektmåling af, om FRI-forløbene i juni 2013 og juni 2014 har haft en effekt samt den gennemsnitslige forløbsvarighed i de to måneder. Hvorvidt borgene, der har deltaget i FRI, ved, at de har modtaget en særlig indsats fra kommune og i givet fald, hvordan de oplevede denne hjælp. Undersøgelsen er udarbejdet via en spørgeskemaundersøgelse via telefoninterviews. 5.1 Befolkningsdelen, der har deltaget i FRI I nedenstående figur ses borgerne, der har deltaget i FRI fordelt på distrikterne i perioden juli 2013 til september 2014. Af de 625 borgere er 352 bosat i Distrikt Vest, hvoraf 217 er kvinder. I Distrikt Øst er 135 af de 273 borgere kvinder. Der er således flere borgere i Distrikt Vest og i begge distrikter er der en overrepræsentation af kvinder. Figur 8: Fremstilling af den samlede befolkningsdel fordelt på køn i distrikterne Samlet befolkningsdel fordelt på køn på distrikterne 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Distrikt Øst Distrikt Vest Distrikter Kvinder Mænd Alle henviste borgere, der har ansøgt om hjælp fra kommune er blevet tilbudt et FRI-forløb og da der generelt er flere borgere i Distrikt Vest, er den større repræsentation i dette distrikt et udtryk for dette. 5.2 Effektmåling Effektmålingen er foretaget ud fra hvorvidt borgeren har haft gavn af at deltage i et FRI-forløb, hvilket formål FRI-indsatsen havde og hvorvidt målet blev nået. Samtidig er der taget stilling til varigheden af FRIforløbene, da et FRI-forløb helst skal holdes indenfor en ramme på 12 uger. 5.2.1 Datagrundlag Da datagrundlaget for FRI og registreringspraksis umuliggør udtræk på de samlede effekter for FRI, er der trukket stikprøver ud fra IT-systemet for henholdsvis juni 2013 og juni 2014. Behandlingen af data foregået ved manuel optælling en proces, der er meget tidskrævende i FRIgrupperne, hvorfor der ikke trukket data ud for en længere periode. 18

Da der er tale om stikprøver indenfor et meget begrænset tidsinterval, skal det understreges, at der er tale om øjebliksbilleder, som ikke kan sige noget generelt om FRI, men udelukkende viser effekterne for juni 2013 og juni 2014. 5.2.2 Fremgangsmåde Der er fra IT-afdelingen trukket to lister ud på de borgere, der har deltaget i et FRI-forløb i henholdsvis juni 2013 og juni 2014. Derudover er start- og slutdato påført listerne. Efterfølgende blev listerne opdelt i henholdsvis Distrikt Øst og Distrikt Vest og der blev indsat ekstra felter til udfyldning i FRI-grupperne. FRI-grupperne skulle tage stilling til og påføre: om start- og slutdato var korrekt registreret, for efterfølgende at kunne identificerer den reelle forløbsvarighed og udregne den gennemsnitslige forløbsvarighed. formålet med borgerens deltagelse i FRI, eksempelvis Blive selvhjulpen til bad. FRI-gruppens vurdering af, hvorvidt FRI havde haft en virket. De returnerede lister er efterfølgende blevet kategoriseret (jf. bilag 2 Kategoriserede udtrækslister til effektmåling). 5.2.3 Undersøgelsens resultat Nedenstående figur viser, at der samlet i juni 2013 været 29 gennemførte FRI-forløb med en gennemsnitlig forløbsvarighed af 20 uger, hvoraf de 23 (79 %) er vurderet som succesfulde. I juni 2014 har der været 18 forløb med en gennemsnitlig forløbsvarighed af 12 uger. Af disse har 14 (83%) været succesfulde. I Distrikt Vest har været 12 gennemførte FRI-forløb med en gennemsnitlig forløbsvarighed af 25 uger, hvoraf de 9 (75%) er vurderet som succesfulde. I juni 2014 har der været 8 forløb med en gennemsnitlig forløbsvarighed af 13 uger. Af disse har 6 (75%) været succesfulde. For Distrikt Øst har der i juni 2013 været 17 gennemførte FRI-forløb med en gennemsnitlig forløbsvarighed af 16 uger, hvoraf de 14 (82%) er vurderet som succesfulde. I juni 2014 har der været 10 forløb med en gennemsnitlig forløbsvarighed af 10 uger. Af disse har 9 (90%) været succesfulde. Det kan konstateres, at der samlet set har været flest forløb i juni 2013 med en længere gennemsnitlig forløbsvarighed og en lavere succesrate end i juni 1014. Det betyder, at varigheden af et forløb ikke er bestemmende for, om forløbet er en succes eller ej, da det ses, at der er en større succesrate ved den kortere gennemsnitlige forløbsvarighed. Samtidig har der i Distrikt Vest været en længere gennemsnitlig forløbstid i henholdsvis juni 2013 og juni 2014, sammenlignet med Distrikt Øst. Samtidig er der i Distrikt Øst en højere succesrate. Der kan imidlertid ikke konkluderes videre på dette i forhold til årsagsvirkning på grund af datamaterialets størrelse. 19

Figur 9: Opsamling på udtrækslister fra juni 2013 og 2014 Distrikt Vest Distrikt Øst Samlet Juni 2013 Juni 2014 Juni 2013 Juni 2014 Juni 2013 Juni 2014 Antal gennemførte FRI-forløb 12 6 8 17 10 29 18 Succes/ 9/3 6/2 14/3 9/1 23/6 15/3 Ikke succes Forløbstyper som ikke er FRI 7 4 9 4 4 8 13 Gennemsnitlig 8 25 uger 13 uger 16 uger 10 uger 20 uger 12 uger forløbsvarighed Det forhold, at der ikke er adgang til data før, efter eller i den mellemliggende periode, umuliggør, at der kan fortages konklusion vedrørende udviklinger og tendenser. Yderligere betyder det meget begrænsede antal sager, at det ikke er statistisk muligt at fortage en analyse af, hvorvidt nogle forhold er mere effektive end andre. Eksempler på dette kunne være, om FRI-tilgangen er specielt effektivt i forhold til mænd i alderen 54-59 år med gangbesvær eller kvinder i alderen 80-84 år med behov for selv at kunne iføre sig støttestrømper. 5.2.4 Opsamling Det er ikke ud fra de tilgængelige data muligt at konkludere, at der har været større succes med én indsatstype i forhold til andre, da de spreder sig ud over både fysisk genoptræning, personlig pleje, sygepleje eller medicinering, praktisk hjælp samt hjælp til kost og diæt. I forhold til den gennemsnitslige forløbsvarighed strækker et FRI-forløb sig i gennemsnit over kortere tid i juni 2014 end i juni 2013. Dette skyldes primært, at forløbsvarigheden i juni 2013 afhang mere af borgerens behov og at der i 2014 fra ledelseshold blev strammet op på forløbsvarigheden, så denne holdt sig indenfor rammen af 12 uger. Der var også en højere succesrate i juni 2014, hvor der var en nedgang i forløbsvarigheden, hvorfor der ikke er korrelation mellem forløbsvarigheden og effekten. Samtidig er det ud fra ovenstående muligt at gøre sig forsigtige antagelser om den nedsatte forløbsvarighed. Der kan være en antagelse om, at den længere forløbsvarighed i 2013 skyldes, at man var i opstartsfasen af FRI og skulle finde fodfæste i den nye måde at arbejde på. En anden antagelse kunne være, at der var mere entusiasme omkring FRI og en større vilje til at det skulle lykkes for borgeren, hvorfor man brugte tid ud over de afsatte 12 uger. Disse antagelser vil dog ikke ud fra de tilgængelige data kunne bekræftes. 6 Data er renset for personer, som er døde under forløbet. I Distrikt Vest i juni 2013 døde således 5 borgere, hvorfor det ikke har været muligt at vurdere om forløbet var succesfuldt eller ej, og de er derfor ikke inkluderet. 7 Forløbstyper som ikke er FRI inkluderer forløb, der vurderes til ikke at være et FRI-forløb eller forløb, der vurderes til blot at omhandle traditionel udredning. 8 Gennemsnitlig forløbsvarighed for et gennemført FRI-forløb uanset om det har været en succesfuldt eller ej. 20

5.3 Spørgeskemaundersøgelse Til evaluering af om borgerne ved, at de har deltaget i FRI, har der været anvendt en spørgeskemaundersøgelse, som blev foretaget via telefoninterviews. Begrundelsen for at anvende spørgeskemaundersøgelsen som metode skal findes i, at det er muligt at indsamle store mængder data på relativt kort tid, som efterfølgende let kan behandles, sammenlignes og videreformidles. At det skal foregå via telefoninterview sikrer, at respondentgruppen kan spørge ind til eller guides i forhold til, hvordan det enkelte spørgsmål skal forstås. 5.3.1 Undersøgelsesspørgsmål Undersøgelsens hovedspørgsmål: Ved borgerne, at de har været med i FRI? Hvis dette er tilfældet, er det så borgerens oplevelse, at FRI har hjulpet dem? Hvis borgeren er klar over, at vedkommende har deltaget i FRI, undersøges det gennem specifikke temaer, hvorvidt borgeren selv oplever: at borgeren er blevet mere selvhjulpen og uafhængig enten i form af vedligeholdte eller genvundne funktionsevner? at borgeren har fået en bedre livskvalitet? om borgeren oplevede en smidigere sagsbehandling, hvor borgeren blev inddraget (ejerskab)? I et analyseredskab er der udarbejdet et spørgeskema (jf. bilag 3 - Spørgeskema), som er opbygget ud fra ovenstående undersøgelsesfeltet. Med analyseredskabet sikres en nøjagtig og ensartet databehandling. 5.3.2 Respondenter 5.3.2.1 Udvælgelsesprocedure Der er fra IT-afdelingen trukket en liste ud på de borgere, der har afsluttet et FRI-forløb i perioden juli 2013 til september 2014. Disse udgør den samlede tilgængelige population på 625 borgere, fordelt med 273 borgere i Distrikt Øst og 352 i Distrikt Vest. Det vurderes at en stikprøve på 10% vil være repræsentativ og realistisk at opnå kontakt til indenfor den afsatte periode, svarende til omkring hver 6. borger af den samlede befolkningsdel. Ud fra en antagelse om, at kvinder og mænd vil reagere forskelligt på den nye samarbejdsform, er hver 6. kvinde og hver 6. mand udvalgt fra henholdsvis Distrikt Øst og Distrikt Vest. Dette giver i alt 102 mulig respondenter (jf. bilag 4 Respondenter), fordelt på: 27 kvindelige og 17 mandlige mulige respondenter i Distrikt Øst 36 kvindelige og 22 mandlige mulige respondenter i Distrikt Vest Grunden til at der er udtrukket flere mulige respondenter end de repræsentative 63 skyldes, at der kunne være forskellige faktorer, der kunne ekskludere respondenten. Det viste sig også, at det ud af de 102 mulige respondenter ikke var muligt at få adgang til telefonnummeret på 15 mulige respondenter fordelt på: 4 kvinder og 2 mænd i Distrikt Øst 4 kvinder og 5 mænd i Distrikt Vest Derudover var 8 af mulige respondenter ikke længere i live. Dermed udgør det endelige antal mulige respondenter 79 borgere, svarende til 12,64% af den samlede befolkningsdel. Forud for telefoninterviewene blev der sendt breve ud til de 79 borgere (jf. bilag 5 Brev til respondenter). 21

5.3.3 Undersøgelsens resultat Efter gennemførelsen af den telefoniske spørgeskemaundersøgelse, delte de 79 respondenter sig i to grupper: Gruppe 1, som det er lykkedes at få kontakt med (46%). Gruppe 2, som det ikke er lykkedes at få kontakt med af forskellige årsager (54%). 5.3.3.1 Gruppe 1 Gruppe 1 udgør sammenlagt 36 respondenter og fordeler sig i to undergrupper: Gruppe 1A, der ved, de har deltaget i FRI og har gennemført spørgeskemaet. Gruppe 1B, der ikke mener eller ikke kan huske at have deltaget i FRI. Gruppen fordeler sig geografisk og på køn som følgende: Distrikt Øst: 15 respondenter, heraf 8 mænd og 7 kvinder. 6 respondenter gennemførte spørgeskemaet og 9 svarede, at de ikke kunne huske at have deltaget i FRI. Distrikt Vest: 21 respondenter, heraf 6 mænd og 15 kvinder. 5 respondenter gennemførte spørgeskemaet og 16 svarede, at de ikke kunne huske at have deltaget i FRI. 5.3.3.1.1 GRUPPE 1A Denne gruppe, som udgør 11 ud af de 79 respondenter, kan huske at have deltaget i FRI og har gennemført spørgeskemaet. Af disse er der flere borgere, der ikke har gennemført et decideret FRI-forløb, forstået som et fokuseret genoptræningsforløb i hjemmet, hvor flere faggrupper har været involveret. Der er derfor tale om borgere, der godt nok har været gennem FRI på en eller anden måde, men er endt med at få tildelt et træningsforløb i Træningsafdelingen. Et resultat, som de muligvis ville have opnået uafhængigt af FRI. Af de 11 deltagere, der kunne huske at have deltaget i FRI, er 7 kvinder med en gennemsnitsalder på 77 år og 4 mænd med en gennemsnitsalder på 69 år. Gennemsnitsaldrene for hvert køn passer godt i forhold til den længere levetid hos kvinder. Deltager 1: En kvinde på 66 år, der har et svingende helbred og til dels har oplevet at klare sig bedre efter at have deltaget i FRI. Deltager 2: En mand på 50 år, der har et svingende helbred og til dels har oplevet at klare sig bedre efter at have deltaget i FRI. Deltager 3: En kvinde på 66 år, der har et rigtig godt helbred og som absolut har oplevet at klare sig bedre efter at have deltaget i FRI. Deltager 4: En mand på 87 år, der har et svingende helbred og til dels har oplevet at klare sig bedre efter at have deltaget i FRI. Deltager 5: En kvinde på 79 år, der har et godt helbred, men som slet ikke har oplevet at klare sig bedre efter at have deltaget i FRI. 22