Selvevaluering Danmarks Privatskoleforening
Skolens profil Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens samlede antal elever. Kapitel 1.c Skolens samlede antal lærere. Kapitel 1.d Undervisning på klassetrin. Kapitel 1.e Skolens organisering. Indhold Skolens praksis her og nu Skolens værdigrundlag / formål / profil beskrives. Skolens samlede antal elever. Hvor ofte skal punktet? Ved ændring. hvert 5. september-tal. Ved ændring. hvert Skolens samlede antal lærere. Skrives som antal personer og fuldtidsstillinger. Undervisning på klassetrin. Hvilke fag, på hvilke klassetrin, tilbyder skolen? Skolens organisering. Beskrivelse af afdelinger, klassetrin, hold, grupper. Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert pt. (Ja / Nej) Deadline for evaluering Status på evalueringen Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Nej Færdig September 2012 Nej 94 Nej Der er 9 ansatte lærere. 6 personer er på fuldtid. Ja Se bilag 1 Nej Der er 2 afdelinger, skolen og SFO. Klasserne er delt op som føl- næste gang September 2013 September 2013 April 2013 Juni 2013 April 2013 April 2013 2
Kapitel 1. f Prøver. Kapitel 1.g Slutmål. Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens profil. Kapitel 1. Prøver. Om skolen aflægger folkeskolens afgangsprøver. Om skolen er helt prøvefri. Om skolen er prøvefri i historie. Om skolen er prøvefri i kristendom. Hvis folkeskolens slutmål (Fælles mål) følges, noteres dette. Ellers noteres fag, hvor skolen selv fastsætter slutmål opdelt i de humanistiske, naturfaglige og praktisk/musiske fag. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens profil Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert gende 0.-3. klasse: indskoling og 4.-6. klasse: mellemtrin Nej Skolen aflægger ikke afgangsprøver, da vi kun har fra 0.-6. klasse Skolen følger folkeskolens slutmål. Undtagen i faget arabisk og praktisk- musisk fag. Se bilag 2 og 3 Skolen følger folkeskolens slutmål. Undtagen i faget arabisk og praktisk- musisk fag. Se bilag 2 og 3 3
Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Kapitel 2.a Evalueringsmetoder Kapitel 2.a Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Ja Skolen bruger følgende metoder til at evaluere: - Løbende evaluering - Pensum test 2 gange om året, december og juni. - Elevsamtaler, 1 gang pr. år med klasselæreren - I forældre møder og forældresamtaler, 1 gang pr. år med klasselæren og teamlæreren - Udtalelser, faglæreren Skolen bruger forskellige metoder til at evaluere elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens brug af evalueringsmetoder. Kapitel 2.a. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv skolens evalueringsmetode/r til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Desuden hvordan og hvor ofte de anvendes i fagene og på de enkelte klassetrin. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens brug af evalueringsmetoder Hvor ofte skal punktet? hvert 3. år. hvert 3. år. pt. (Ja / Nej) Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Lærerne Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang September 2014 4
Kapitel 2.b. Inddragelse af elever i evaluering. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.b Inddragelse af elever i evalueringen. Kapitel 2.b Inddragelse af eleverne i evalueringen. Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens inddragelse af eleverne i evalueringen. Kapitel 2.b. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan og hvor ofte skolen inddrager eleverne i evalueringen af deres eget faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens inddragelse af eleverne i evalueringen. Hvor ofte skal punktet? hvert hvert pt. (Ja / Nej) Ja Skolen inddrager eleverne i evaluering i den enkelte klasse via skriftlig og mundtlig evaluering, elevsamtaler og løbende evaluering Skolen evaluerer løbende med eleverne Deadline for evaluering af punktet September 2015 Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Lærerne Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang September 2015 5
Kapitel 2.c. Inddragelse af forældre i evaluering. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.c Inddragelse af forældre i evalueringen. Kapitel 2.c Inddragelse af forældre i evalueringen. Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens inddragelse af forældrene i evalueringen. Kapitel 2.c. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan og hvor ofte skolen inddrager forældrene i evalueringen af deres eget faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens inddragelse af forældrene i evalueringen. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Ja 2 gange om året. Skolen inddrager forældrene i evaluering bl.a. gennem forældremøderne, forældresamtaler, forældrebreve og skolens øvrige arrangementer Skolen ser det vigtigt at evaluerer både med eleverne og forældrene. Der bliver brugt forskellige evalueringsmetoder. Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Skolens ledelse Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang September 2014 Kapitel 2.d. Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.d Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Indhold Skolens praksis her og nu Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Kapitel 2.d Beskrivelse af hvordan og hvor Ja September 6
Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Vurdering. Kvalitetsevaluering af Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Kapitel 2.d ofte de øvrige lærere inddrages i elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Lærerne inddrages i evalueringen bl.a. ved at holde teammøder, lærermøder med ledelsen, pædagogiske møder, og ved at arbejde med specifikke problemer og problemløsninger 2015 Kapitel 2.e. Underretning om standpunkt og udbytte af undervisningen. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.e Underetning om standpunkt og udbytte af undervisningen. Kapitel 2.e Underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens Indhold Skolens praksis her og nu Beskrivelse af hvordan og hvor ofte skolen underretter elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat Hvor ofte skal punktet? hvert hvert pt. (Ja / Nej) Se svarene i 2.b og 2.c Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang 7
underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.e - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.f 2.j. Elevernes faglige standpunkt. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.f 2.j. Elevernes faglige standpunkt Kapitel 2.f Vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt. Kapitel 2.g Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Dansk. Kapitel 2.h Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Matematik. Kapitel 2.i Vurdering af elevernes Indhold Skolens praksis her og nu Vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt Vurdering af elevernes faglige standpunkt i faget dansk. Vurdering af elevernes faglige standpunkt i faget matematik. Vurdering af elevernes faglige standpunkt i faget engelsk. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Ja Ved pensumtest, elevernes faglige udtalelser, udtalelser vedrørende tosprogede undervisning, elevernes deltagelse i undervisningen Nej Nej Nej Deadline for evaluering September 2015 September 2015 September 2015 Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Den pågældende lærer Den pågældende lærer Den pågældende lærer Den pågældende lærer Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang 8
faglige standpunkt. Engelsk. Kapitel 2.j Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Historie. Hvis skolen er prøvefri i historie. Vurdering. Kvalitetsevaluering af elevernes standpunkt. Kapitel 2.f 2.j. Vurdering af elevernes faglige standpunkt i historie, hvis skolen er prøvefri i historie. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til elevernes standpunkt. Nej, skolen er en prøvefri skole Skolen vurderer elevernes standpunkt på forskellige måder bl.a. gennem pensumtest og elevernes deltagelse i undervisningen. September 2015 Den pågældende lærer Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Kapitel 3.a. Følges Fælles mål? Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.a Følges Fælles mål? Kapitel 3.a Følges Fælles mål? Indhold Skolens praksis her og nu Notér om skolen følger folkeskolens Fælles mål; slutmål og/eller delmål (trinmål) og/eller undervisningsplaner. *Følges Fælles Mål fuldt ud springes kapitel 3.b, 3.c, 3.d, 3.e over. Hvor ofte skal punktet? Ved ændring. pt. (Ja / Nej) Ja Skolen følger folkeskolens fællesmål undtagen i arabisk og praktiskes musiske fag Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Skolen Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang September 2015 9
se bilag 2 og 3 Kapitel 3.b. Skolens egne undervisningsmål. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.b Skolens egne undervisningsmål Kapitel 3.b Skolens egne slutmål Vurdering. Kvalitetsevaluering af arbejdet med skolens egne undervisningsmål. Kapitel 3.b 3.e. Indhold Skolens praksis her og nu Notér om skolen fastsætter sine egne slutmål. Notér i hvilke fag/fagområder skolen selv fastsætter sine slutmål. Notér hvem der er inddraget i fastlæggelsen af disse slutmål. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til arbejdet med skolens egne undervisningsmål. Hvor ofte skal punktet? hvert hvert pt. (Ja / Nej) Ja. Skolen følger folkeskolens slutmål undtagen i arabisk og praktiskes musiske fag se bilag 2 og 3 Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang September 2015 10
Kapitel 3.f 3.h. Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.f 3.h. Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. 3.f. Inddragelse af mål i de humanistiske fag. 3.g. Inddragelse af mål i de naturfaglige fag. 3.h. Inddragelse af mål i de praktisk /musiske fag. Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Kapitel 3.f 3.h. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de humanistiske fag. Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de naturfaglige fag. Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de praktisk/musiske fag. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til arbejdet med skolens inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning bl.a. via årsplaner Skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning bl.a. via årsplaner Skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning bl.a. via årsplaner Skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning bl.a. via årsplaner Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Den pågældende lærer Den pågældende lærer Den pågældende lærer Den pågældende lærer Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Medio marts 2013 Medio marts 2013 Medio marts 2013 Medio marts 2013 11
Kapitel 3.i 3.j. Lever skolens op til målene? Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.i 3.j. Lever skolen op til målene? Kapitel 3.i Lever mål op til det, der kræves? Kapitel 3.j Standpunktet på trinniveau til vurdering af undervisningen Krydshenvisning til kapitel 2.f, 2.g, 2.h, 2.i, 2.j Vurdering. Kvalitetsevaluering af om skolen lever op til målene. Kapitel 3.i 3.j. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de humanistiske fag. Beskriv hvordan skolen benytter sin viden om elevernes standpunkt på de enkelte trinniveauer, i henholdsvis dansk, matematik og engelsk, i sin evaluering af, om undervisningen faktisk leder frem mod de fastlagte delmål og slutmål. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til at leve op til målene. Elevens alsidige udvikling kapitel 4.a 4.c. Elevens alsidige udvikling Kapitel 4.a Elevens alsidige udvik- Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan skolen, i tilrettelæggelsen af undervisningen, givet Hvor ofte skal punktet? hvert hvert hvert Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Vi henviser til punkterne 3.f til 3.h Vi henviser til punkterne 3.f til 3.h Skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning bl.a. via årsplaner pt. (Ja / Nej) Ja Deadline for evaluering af punktet Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang September 2013 næste gang 12
ling i fagene. med eksempler fra de forskellige faggrupper, fremmer elevens alsidige udvikling. Kapitel 4.b Elevens alsidige udvikling i skolens aktiviteter i øvrigt. Kapitel 4.c Evalueringsmetoder til den alsidige udvikling. Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling. Beskriv hvordan skolen, i sine øvrige aktiviteter, fremmer elevens alsidige udvikling. Herunder trivsel, undervisningsmiljø, meningsfuldhed, motivation, differentiering, samvær med andre, fællesskab og demokrati. Beskriv hvordan skolen evaluerer elevens alsidige udvikling. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling. Skolen fremmer elevernes alsidige udvikling gennem arrangementer, udflugter, elevsamtaler, fokus på elevråd og legepatrulje, UVM undersøgelse, gennem emneugen, lærer eleverne, at de har ansvar for egen læring og fokus på den alsidige udvikling Vi henviser til punktet 4.b Skolen evaluerer elevens alsidige udvikling på forskellige måder se 4.b 13
Kapitel 5.a 5.f. Frihed og folkestyre. Kapitel 5.a 5.f. Frihed og folkestyre. Kapitel 5.a Frihed og folkestyre i undervisningen. De humanistiske fag. Kapitel 5.b Frihed og folkestyre i undervisningen. De naturfaglige fag. Kapitel 5.c Frihed og folkestyre i undervisningen. De praktisk/musiske fag. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra selve undervisningen i de humanistiske fag. Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra selve undervisningen i de naturfaglige fag. Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra selve undervisningen i de praktisk/musiske fag. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Der bliver diskuteret i klasserne. Eleverne får mulighed for at sige deres mening. Eleverne arbejder i grupper, selvstændigt. Eleverne får lov til at udtrykke sig og begrunde det. Man tager udgangspunkt i demokratisk dannelse, der bliver snakket om tingene. Hvis der er uenighed, så bliver der afstemning. Eleverne lærer at der er flere løsninger og accepterer at der er flere holdninger. Der bliver diskuteret i klasserne. Eleverne får mulighed for at sige deres mening. Eleverne får lov Deadline for evaluering Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang November 2014 14
Kapitel 5.d Frihed og folkestyre i skolens øvrige aktiviteter. Kapitel 5.e Frihed og folkestyre i skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau. Kapitel 5.f Metoder til evaluering af frihed og folkestyre. Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens arbejde med frihed og folkestyre. Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra skolens øvrige aktiviteter. Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau. Beskriv hvilke metoder skolen anvender for at evaluere sin indsats i forhold til frihed og folkestyre. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens arbejde med frihed og folkestyre. til at vælge grupper. Vi henviser til punkterne 5.a-5.f I elevsamtaler får den enkelte elev lov til at udtrykke sig og sige sin mening Gennem UVM og elevsamtaler evaluerer skolen sin indsats i forhold til frihed og folkestyre Eleverne lærer om demokrati i skolen, at vi har forskellige holdninger Kapitel 7.a 7.e. Specialundervisning. Kapitel 7.a 7.e. Specialundervisning. Kapitel 7.a Kvalifikationer/ kompetencer Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan skolen sikrer, at den har de nødvendige kvalifikationer / kompetencer i forhold til specialundervisning. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Skolen har ansat en specialundervisnings lærer. Læreren er på kurser. Der bliver lavet Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang November 2013 15
Kapitel 7.c Organisering af specialundervisning. Beskriv hvordan skolen organiserer sin specialundervisning. udtalelser om barnets udvikling I hold, i enkelte undervisning og støtte i klassen organiserer skolen sin specialundervisning Kapitel 7.d Handleplaner. Kapitel 7.e Elevens behov. Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens arbejde med specialundervisning. Beskriv hvordan skolen anvender handleplaner for elever, der modtager specialundervisning. Beskriv hvordan skolen sikrer, at den givne specialundervisning tilgodeser elevens behov. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens arbejde med specialundervisning. Der bliver ført logbog over alle elever Gennem test, elev samtale, forældresamarbejde og lærersamarbejde tilgodeser elevens behov Skolen gør sit bedste på at sikrer, at den givne specialundervisning tilgodeser elevernes behov gennem forskellige metoder. Kapitel 8. Samlet vurdering og handleplan. Kapitel 8 Samlet vurdering og handleplan. Kapitel 8.a Sammenfatning af vurdering af selvevalueringens resultater. Kapitel 8.b Kommende tiltag. Indhold Skolens praksis her og nu Lav en sammenfatning af vurderingen af selvevalueringens resultater. Beskriv skolens kommende tiltag på baggrund af selvevalueringen. Hvor ofte skal punktet? hvert hvert pt. (Ja / Nej) Skolen evaluerer løbende og efter behov Skolen evaluerer løbende og efter behov Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang 16
Kapitel 8.c Tidsplan. Beskriv tidsplanen for gennemførelse af nye tiltag. hvert Der er ikke nye tiltag Bilag 1 Al-Salam skolen 2012-13 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse Dansk 10 10 8 8 7 7 Matematik 6 6 6 6 5 5 Engelsk 0 0 2 2 4 4 N/T 2 2 2 2 2 2 Historie 1 2 2 2 Idræt 2 2 2 2 2 2 Billedkunst 2 2 2 2 1 0 Musik 2 2 2 2 1 1 Hjemkundskab/Håndarbejde/sløjd 0 0 0 2 4 4 Arabisk 2 2 2 2 2 2 Total 26 26 27 30 17
Bilag 2 Slutmål for fagert Arabisk Formålet med modersmålsundervisningen er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå det talte og skrevne sprog og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed. Stk. 2. Undervisningen skal bidrage til, at elevernes lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur fremmes. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i hjemlandets kultur, blandt andet for at lette børnenes eventuelle tilbagevenden til dette land, samt styrke den internationale forståelse. Eleverne skal blive i stand til at klare sig i : At lytte til lærens fortælle og oplæsning, hvor der dannes et overblik over hovedindholdet af det eleven har hørt. Læsning af teksten på en rigtig og forstående måde. Leve sig ind i teksten. Forstå teksten på en rigtig måde. Eleven vælger hovedpunkterne fra teksten og analysere dem. Bruger de nye ord i fornuftige sætninger. Grammatik, i brug og forståelse. Bøjningsformer og ordklasser. Nye ord, bruge de nye ord i fornuftige sætninger. De sociale formål. Forbygge de positive ting i teksten og give eleven det bedste indtryk. 18
De pædagogiske formål: Arabisk: Der bliver brugt de arabiske bøger i rækkefølge til punkt og prikke. I stedet koncentrerer vi os om kvaliteten frem for kvantiteten. Den variation jeg kommer til at bruge i min undervisningsemnerne opnår størst mulig faglig og sproglig udbytte. Benyttelse af internettet Stil: Eleverne skal fokusere på det mundtlige og skriftlige del af stilen. De skal fx: udefra en tekst forklare, hvad han/hun får ud af at kigge og læse sætninger og sætte dem i rækkefølge. Eleven bør også kunne læse en tekst, derefter kunne give fuldbyrdet resume såvel skriftligt som mundtligt. Eleven skal kunne benytte de nye ord i nye og meningsfulde sætninger. At kunne udtrykke sig grammatisk rigtigt både mundtligt og skriftligt. Digte: Læse digtet på en oprigtig måde med forståelse af dets betydning. Skrift: Eleven skal skelne mellem de bogstaver der skrives på og under linjen. Diktat: Eleverne skal fokusere på nogle bestemte retningslinjer. Dette udefra elevens standpunkt. eleven skriver det, der bliver dikteret rigtigt, samt forståelse af vigtigheden i at skrive rigtigt ifølge reglementet. Grammatik. Undervisningen skal foregå på en simpel måde. Der skal fokuseres på det mest relevante. Dette udefra elevens standpunkt. 19
Bilag 3 Slutmål for praktiske musiske fag Undervisningsplan for hjemkundskab I skoleåret 2011-2012 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse af egen og andres madkultur, af madens, husholdningens og forbrugets samspil med samfundsfaktorer samt af områdets betydning for ressource og miljøproblemer og for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. Stk. 2. Gennem æstetiske, praktiske, eksperimenterende og teoretiske opgaver skal eleverne have mulighed for at udvikle selvværd, fantasi, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i det private liv og i samfundet. Stk. 3.Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i og medansvar for problemstillinger vedrørende mad, husholdning og forbrug i relation til kultur, sundhed og livskvalitet samt bæredygtighed. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og demokrati. Fælles mål Med udgangspunkt i Fælles Mål for faget hjemkundskab arbejder vi med følgende CKF-områder: Vi arbejder hen imod slutmål for 4./5./6./7 klassetrin. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til inden for følgende områder: 20
Sundhed: Kost, ernæring, hygiejne redegøre for energibehov og energigivende stoffers, fibres, vitaminers og mineralers ernæringsmæssige betydning vurdere, planlægge og tilberede dagskost, måltider og retter ud fra kostanbefalinger og digitale kostberegninger redegøre for mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt have en forståelse af de almindeligste opbevarings- og konserveringsprincipper anvende almene hygiejneprincipper ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer. Kultur æstetik livskvalitet: Madlavning og måltider tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder sammensætte og tilberede enkle retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer planlægge indkøb og arbejdsproces få en forståelse af mad og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk reflektere over og sætte ord på sansemæssige oplevelsers samspil med følelser, individuelle erfaringer og kultur samt det æstetiske i forbindelse med fødevarer og måltider tage stilling til madens og måltidets betydning for sundhed og livskvalitet for én selv og for andre. Samfund ressourcer og miljø etik: Fødevarer, forbrug, hygiejne sætte navne på almindeligt anvendte råvarer/fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne eksperimentere med ingredienser og metoder med henblik på at få indsigt i fødevarers madtekniske egenskaber vurdere en vare ud fra en varedeklaration og have kendskab til mærkningsordninger få en forståelse af fødevarers vej fra jord til bord (oprindelse, sæson, produktion, distribution, indkøb, anvendelse og bortskaffelse) analysere forskellige fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik og pris kende til forbrugerens rettigheder og pligter i forhold til indkøb og anvendelse af varer 21
analysere faktorer, der styrer vores forbrug, kostvaner og husarbejde, herunder udviklingen i vareudbud, teknologi og markedsføring, tid, kræfter og ressourcer i hverdagen samt kulturelle og æstetiske aspekter forklare madens, forbrugets og hygiejnens/husholdningens betydning for miljø, sundhed og livskvalitet anvende principper for bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask, rengøring, vask og affaldshåndtering tage kritisk stilling som forbruger såvel som til vilkår for at leve bæredygtigt og med både sundhed og livskvalitet. Fagets virksomhedsformer opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger. Kvalitetskriterier: Det er vellykket, når eleverne kan: tilberede forskellige typer af måltider vurdere hvad man spiser og hvorfor sammensætte måltider til forskellige situationer, så som hverdag, fest, højtider o. lign. planlægge og sammensætte måltider ud fra de givne kostanbefalinger og råd anvende forskellige metoder og teknikker anvende opskrifter undersøge fødevarers reaktion og forandring under tilberedning anvende køkkenets maskiner læse en varedeklaration vaske korrekt op og holde køkkenet rent 22
Mål: anvende korrekt personlig- og køkkenhygiejne anvende enkle opbevarings- og konserveringsprincipper udarbejde en indkøbsliste ud fra valgte opskrifter få kendskab til dansk madkultur før og nu få kendskab til andre landes madkultur Det overordnede mål er at: eleverne lærer at sammensætte et ernæringsrigtigt måltid give eleverne oplevelsen af et godt måltid mad eleverne lærer forskellige tilberedningsmetoder eleverne får kendskab til mad fra andre kulturer eleverne lærer at det er fornuftigt at anvende årstidens råvarer eleverne lærer vigtigheden af god hygiejne eleverne bliver i stand til at læse en opskrift og lave en arbejdsgang eleverne lærer at kende forskel på industriproduceret og hjemmelavet mad lærer at kende forskel på begreberne Fast Food og Slow Food Handleplan: For at nå ovennævnte mål skal eleverne lære, at hygiejnen er det vigtigste, inden arbejdet i køkkenet påbegyndes. Derudover skal de også lære at holde animalske og vegetabilske fødevarer adskilt. Eleverne lærer gennem undervisningen at anvende forskellige bage-, koge- og stegeteknikker. De lærer at sammensætte et måltid, så det både ernæringsmæssigt og æstetisk er en nydelse. De lærer at fremstille måltider til forskellige situationer, f.eks. hverdagsmad, mad til højtider, skovture o.lign. Eleverne lærer at udarbejde en indkøbsliste ud fra i forvejen valgte opskrifter. Eleverne stifter i undervisningen bekendtskab med varedeklarationer og køkkenets forskellige maskiner. Evaluering: 23
Undervisningen så vidt det er muligt hver uge, ellers efter hvert emne. Der vil også blive evalueret på baggrund af elevernes reaktioner. Der vil også blive evalueret på den enkelte elevs sociale kompetencer, dvs. den måde som eleven går til opgaverne på. Ligeledes vil der blive set på, hvordan de enkelte elever fungerer i samspillet med både kammerater og lærer på holdet. Her lægges især vægt på: At eleven gør en indsats At eleven kender til forskellige tilberedningsteknikker At eleven kan planlægge sit arbejde i køkkenet At eleven viser tillid til egen dømmekraft At eleven deltager i samtaler på klassen At eleven stiller spørgsmål At eleven udfolder sig At eleven udvikler sin æstetiske sans og kreative evner At eleven smager på maden At eleven holder orden i sine papirer i elevmappen At eleven opnår handlekompetence til at kunne træffe nogle kvalificerede valg som forbruger At eleven er hjælpsom overfor kammerater At eleven er til at stole på, når der laves aftaler At eleven bidrager til fællesskabet på en positiv måde At eleven rydder op efter sig Didaktiske overvejelser i undervisningen Da alle elever er tosprogede lægges der meget vægt på dansk som andetsprogs-dimensionen i undervisningen, da det er vigtigt, at man har forforståelsen med, når der arbejdes med tosprogede børn. Vigtigt er det også, at man som lærer har et generelt kendskab til elevernes baggrund, sprogligt, socialt og kulturelt. Det er jo en forudsætning for at kunne tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i elevens forudsætninger. Ved gennemgang af et nyt tema/emne eller en ny opskrift, overvejes det, hvilke nye fagord det er nødvendigt at gennemgå for eleverne. Det er dog også nødvendigt at gøre sig tanker om, hvilke almindelige ord der må forklares for de tosprogede elever. 24