Forord 9 1. Bogens overordnede perspektiv 11 2. Mål, strategi og effektivitet i organisationer 28 3. Organisationsstruktur 57



Relaterede dokumenter
Organisationsteori. Læseplan

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Organisationsteori Aarhus

Læseplan Organisationsteori

Organisationsteori Aarhus

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

Indhold. Dansk forord... 7

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Uddannelse under naturlig forandring

Undervisningsbeskrivelse

Den sociale kontraktklinikkens

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt

Dansk/historie-opgaven

Den reflekterende praktikvejleder

1.0 FORMELLE KRAV HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Financial controller. Valgfagskatalog

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

Et par håndbøger for naturfagslærere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

Undervisningsbeskrivelse

Indhold. Indhold Indhold. Forord... 9

Den reflekterende praktikvejleder

Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration og Samfundsfag, 4. semester, forår 2017

Sundhed, krop og bevægelse

Social retfærdighed Lighed Retfærdighed Socialarbejde og social retfærdighed Det etiske hjul (III)...131

Naturfagslærerens håndbog

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Kultur! iskolebiblioteket?

Didaktik i børnehaven

PBL-forløb Rad. Patientologi

Håndbog for pædagogstuderende

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Mellem skole og praktik

Pædagogfaglig ledelse

Studieordninger 2012 og 2013:

Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn

Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne. UCN act2learn

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Information om 2. praktik. Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

Dato og forløbsplan MDI efterår Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

for fællesskabet Personalepolitik

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet

Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017

Undervisningsbeskrivelse

Kulturen på Åse Marie

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Trivselsundersøgelse 2012

DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Nytænkning og udvikling

Forord... 9 Indledning...11

3. Hvilken arbejdsform synes I, at I får mest ud af? Og hvorfor? (fx PBLøvelser. forelæsning.

Mentor eller certificeret coaching

Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

Undervisningsbeskrivelse

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar Med kvalitative svar.

Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2

Nedenstående opsummerer uddannelsesevalueringerne for uddannelserne under studienævnet for Humanistisk Informatik fra Antal

Fastholdelse, motivation og ledelse af frivillige

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

Undervisningsbeskrivelse

VIRKSOMHEDSSIMULERING

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

14 U l r i c h B e c k

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

Niels Egelund (red.) Skolestart

Praktik i pædagoguddannelsen

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering Resultater for: René Svendsen

Agenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion.

Evaluering, 1. Sem. E14 Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Transkript:

Indhold Forord 9 1. Bogens overordnede perspektiv 11 1.1 Indledning 11 1.2 Organisationer som produktionssystemer 14 1.3 Organisationer ens og forskellige 20 1.4 En evidensbaseret tilgang 25 1.5 Opsummering 27 2. Mål, strategi og effektivitet i organisationer 28 2.1 Indledning 28 2.2 Hvad er mål? 30 2.3 Dimensioner ved målene 32 2.4 Hvad er strategi? 34 2.5 Hvorfor har vi behov for at være optaget af mål og strategier? 40 2.6 Mål og effektivitet 41 2.7 Centrale problemer knyttet til mål og strategi 47 2.8 Virksomhedsstyring og virksomheders samfundsansvar 53 2.9 Opsummering 55 3. Organisationsstruktur 57 3.1 Indledning 57 3.2 Hvorfor studere organisationsstruktur? 59 3.3 vad består formel organisationsstruktur af? 61 3.4 Organisationers fysiske struktur 82 3.5 Strukturelle konfigurationer 83 3.6 Hvad påvirker organisationsstrukturen? 92 3.7 Opsummering 107

4. Organisationskultur 109 4.1 Indledning 109 4.2 Hvorfor studere organisationskultur? 111 4.3 Hvad er organisationskultur? 116 4.4 Hvad består organisationskultur af? 118 4.5 Forskellige perspektiver på kultur i organisationer 126 4.6 Hvordan udvikles organisationskultur? 130 4.7 Hvordan opstår subkultur og kulturel mangfoldighed i organisationer? 136 4.8 Organisationskultur og etik 141 4.9 Opsummering 142 5. Magt og konflikt i organisationer 144 5.1 Indledning 144 5.2 Organisationer som arenaer for interessekonflikt 146 5.3 Hvorfor studere magt og konflikt? 147 5.4 Hvad er magt? 148 5.5 Magtbaser hvem har magt i organisationer? 155 5.6 Magt og autoritet 158 5.7 Køn, magt og organisation 161 5.8 Hvad er konflikt? 162 5.9 Forskellige typer konflikt 165 5.10 Hvordan virker konflikt? 168 5.11 Nogle centrale udviklingstræk 170 5.12 Opsummering 172 6. Organisation og omgivelser 174 6.1 Indledning 174 6.2 Hvad er omgivelser? 176 6.3 Hvorfor studere omgivelserne? 177 6.4 Tekniske og institutionelle omgivelser 178 6.5 Organisationen og de tekniske omgivelser 181 6.6 Organisationen og de institutionelle omgivelser 191 6.7 Strategier til at håndtere konflikt mellem de tekniske og institutionelle omgivelser 198 6.8 Organisatoriske netværk 200 6.9 Opsummering 205

7. Organisation og individ 207 7.1 Indledning 207 7.2 Organisationens vigtigste personalepolitiske udfordringer 209 7.3 Rekruttering af personale 211 7.4 Forudsætninger for motivation af medarbejdere 212 7.5 Midler til at motivere medarbejderne 218 7.6 Hvordan holder man på de bedste medarbejdere? 233 7.7 Elementer i en personalepolitik der motiverer medarbejderne til at yde en ekstra indsats 235 7.8 Opsummering 237 8. Kommunikation i organisationer 239 8.1 Indledning 239 8.2 Hvad er kommunikation? 240 8.3 Kommunikationsmidler 243 8.4 Kommunikationsproblemer 245 8.5 Formel kommunikation i organisationer 249 8.6 Uformel kommunikation i organisationer 254 8.7 Forskellige typer kommunikationsnetværk 259 8.8 Opsummering 265 9. Beslutningsprocesser i organisationer 267 9.1 Indledning 267 9.2 Hvad er en beslutning? 268 9.3 Mennesket som beslutningstager forestillinger om rationalitet 270 9.4 Beslutningstagning i organisationer 274 9.5 Hvad betyder organisationsmæssig kontekst for beslutningsadfærd? 276 9.6 Organisatoriske beslutningsmodeller 284 9.7 Stiafhængighed 298 9.8 Gennemførelse af beslutninger 300 9.9 IKT og beslutninger 303 9.10 Opsummering 304 10. Læring og innovation 306 10.1 Indledning 306 10.2 Hvad er læring i organisationer? 308 10.3 Teorier om individuel læring 310 10.4 Læring i organisationer 316

10.5 Hvad betyder organisationsmæssig kontekst for læring i organisationer? 321 10.6 Hvad kendetegner en lærende organisation? 326 10.7 Nogle problemer knyttet til begrebet lærende organisation 333 10.8 Opsummering 335 11. Forandring af organisationer 336 11.1 Indledning 336 11.2 Hvad er forandring? 338 11.3 Forskellige typer forandring 339 11.4 Forskellige perspektiver på forandring 342 11.5 Planlagt forandring 347 11.6 Modstand mod forandring 349 11.7 Strategier for forandring 352 11.8 Organisationsudvikling 357 11.9 Forudsætninger for vellykket planlagt forandring 363 11.10 Opsummering 364 12. Ledelse i organisationer 365 12.1 Indledning 365 12.2 Hvad er ledelse? 367 Hvad kendetegner ledelse på forskellige niveauer i organisationen? 369 12.3 Hvad kendetegner de forskellige roller en leder kan have? 371 12.4 Teorier om hvad der kendetegner gode ledere 377 12.5 Teorier om lederstil 382 12.6 Institutionel eller værdibaseret ledelse 398 12.7 Magt og ledelse 403 12.8 Hvad betyder ledelse for hvordan organisationer fungerer? 406 Noter 410 Litteratur 424 Personregister 461 Stikord 471

Forord At skrive en indføring i organisationsteori stiller altid forfatterne over for en udfordring om at balancere krav om bredde og omfang over for krav om dybde og detaljerigdom. Vi har i denne bog ligesom i tidligere udgaver af bogen bevidst valgt at prioritere bredde frem for dybde, således at bogen giver en indføring i de mest betydningsfulde bidrag inden for organisationsteori. Men bogen skal også kunne udgøre en indgang til fordybelse og kunne fungere som opslagsværk. Teksten rummer derfor righoldige henvisninger til litteraturen, faktisk endnu flere end i forrige udgave. Denne anden revision er temmelig omfattende, men bogens grundlæggende struktur illustreret i bogens overordnede model som bliver fremstillet i kapitel 1 er bibeholdt. Modellen giver en samlet oversigt over hvilke temaer der bliver behandlet, og hvor de bliver behandlet. De tilbagemeldinger vi har fået, har lydt på at denne samlede model og den tematiske præsentation af stoffet der følger af modellens struktur, fungerer godt. Revisionen omfatter en betydelig opdatering af det faglige indhold, samtidig med at vi har forsøgt at gøre den pædagogiske fremstilling endnu bedre. Blandt andet har bogen nu fået en gennemgående case der indleder hvert kapitel og er med til at binde de forskellige temaer sammen. Vi har også lagt vægt på at bevare et kritisk perspektiv ved at diskutere hvilket empirisk grundlag der er for forskellige teorier, og hvad der kendetegner den faglige debat omkring forskellige teorier. Vi vil gerne takke alle der har bidraget til bogens udvikling fra første udgave i 1997 til denne seneste reviderede udgave. Denne revision bygger også på mange meningstilkendegivelser om bogen og forslag til hvad der burde have været anderledes, som forfatterne har modtaget fra både studerende og lærere. Desuden har vi taget direkte kontakt til mange af fagets centrale udøvere og bedt om kritiske kommentarer og forslag til hvordan bogen kunne blive bedre. Vi vil i alfabetisk rækkefølge rette en særlig tak til: Svein Bergum, Kjell Caspersen, Alf Håvard Dahl, Erik Døving, Dorthe Eide, Gunnar Ekman, Rune Glomseth, Tore Hafting, Hans Abraham Hauge, Hans-Einar Hem, Inge Hermanrud, Helge Hernes, Jonny Holbek, Ragnhild Holm, Jan Inge Jensen, Idar Johannesen, Kirsten Horrigmo Johansen, Steinar Johansen, Åge Johnsen, Tor-

Forord ben Beck Jørgensen, Rudi Kirkhaug, Brita Kleivan, Bård Kuvaas, Per Lægreid, Einar Marnburg, Turid Moldenæs, Knut Brostrup Muller, Paul G. Roness, Magnus Pettersson Roos, Per-Harald Rødvei, Kjell Arne Røvik, Hans Petter Saxi, Jan A. Solheim, Bernt Krohn Solvang, Torodd Strand, Atle Svendal, Signe Syrrist, Nils Tarberg, Dag Olaf Torjesen og Hilde Marie Vikan. Vi er imponeret over deres engagement og over kvaliteten af kommentarerne. Bogen havde ikke været den samme uden deres hjælp. En stor tak til vores forlagsredaktør, Knut Ebeltoft, som har deltaget aktivt i alle faser af arbejdet, og som det har været en fornøjelse at samarbejde med. Det er også med en vis stolthed vi kan fortælle at siden første udgave af Hvordan organisationer fungerer udkom i 1997, er bogen blevet den mest anvendte lærebog i Skandinavien på sit fagområde. Til den studerende Vi ved at I er mange som skal arbejde med denne bog i et eller flere semestre. Nogle vil sikkert finde bogen letlæst og ligetil, hvorimod andre vil kæmpe med at få mening og sammenhæng i alle de ukendte begreber og teorier der bliver behandlet. Som en slags læservejledning vil vi komme med nogle tips. For det første: Bogen indeholder en stor mængde referencer til forskellige bøger, rapporter og artikler. Disse finder man i slutnoterne til hvert kapitel. Vores anbefaling til dig er, ikke at tage dig så meget af alle noterne i første omgang. Det mest centrale står i selve teksten. Fodnoterne henvender sig først og fremmest til dem der ønsker at fordybe sig i et mere afgrænset emne. Det vil sandsynligvis først blive aktuelt når du skal skrive en semesteropgave eller lignende, og så vil denne bog kunne fungere som indgang til mere detaljeret og empirisk forskning. For det andet: Hav hele tiden bogens overordnede model i baghovedet når du læser. Bogen omhandler mange forskellige teorier og indfaldsvinkler, og det er let at miste overblikket. Forsøg først at forstå hovedelementerne i den overordnede model. Derefter kan du begynde at fylde ud med uddybende detaljer og fordybe dig i bestemte teorier. Til sidst: Når du har læst et kapitel, så test din viden ved hjælp af de læringsmål og spørgsmål man kan finde i det opgavehæfte, Arbeidsboken, der er lavet til den norske udgave af bogen, og de multiple choice -spørgsmål der ligger på nettet (www.fagbokforlaget.no/organisationer). Fortløbende testning af ens egen viden og diskussioner med medstuderende vil styrke indlæringen. Held og lykke. Kristiansand, maj 2007 Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsvik 10