Velkomst - og præsentation af KL s udspil om udsatte børn og unge. v/ Thomas Adelskov, formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg

Velkomst - og præsentation af KL s udspil om udsatte børn og unge v/ Thomas Adelskov, formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg

Hvad skal vi investere i på det udsatte børne- og ungeområde? v/ Michael Rosholm Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Sæt tidligt ind investér i udsatte børn og unge Nyborg Strand, 10. marts 2015 Hvad skal vi investere i på det udsatte børne- og ungeområde? MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter

Overblik 1. KL s udspil ros og lidt konstruktiv kritik 2. Tidlig indsats, hvorfor? 3. Effektmåling er vigtig 4. Investeringstanken betaler sig

KL s udspil: De udsatte børn Fremtiden er deres 3 pejlemærker for indsatsen for udsatte børn og unge: Tidlig og forebyggende indsats. Det tværprofessionelle samarbejde skal styrkes Helhedsorienteret indsats. Børnene og deres forældre skal opleve at være i dialog med én kommune Målrettet indsats. Der skal fokus på effekt i foranstaltningerne

KL s udspil: De udsatte børn Fremtiden er deres De tre pejlemærker som overordnede styrende principper for indsatsen for udsatte unge fortjener stor ros Tidlig indsats Sammenhængende indsats Effekt

KL s udspil: De udsatte børn Fremtiden er deres Lidt konstruktiv kritik Både indsats og implementering er vigtig! Selv en god indsats kan ødelægges af dårlig implementering Men god implementering kan ikke redde en dårlig indsats Effekter er kontekstafhængige Ikke sikkert at alle amerikanske evidensbaserede programmer virker i dansk kontekst

KL s udspil: De udsatte børn Fremtiden er deres Lidt konstruktiv kritik DERFOR: Vigtigt at måle effekter af nye indsatser ude i kommunerne kræver et solidt evalueringsdesign Den anbefaling og vejledning mangler men den kommer sidst i dette oplæg

Hvorfor er en tidlig indsats vigtig?

Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere 7 6 5 4 3 2 Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 0 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 2010; Højen et al., 2012; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik

Forskelle Forskelle opstår meget tidligt i livet

Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere 7 6 5 4 3 2 Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 0 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 2010; Højen et al., 2012; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik

Relativ risiko Vedvarende gaps 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere 7 6 5 4 3 2 Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 0 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 2010; Højen et al., 2012; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik

Forskelle Forskelle opstår meget tidligt i livet Og de forsvinder ikke

Mia DKK Aldersfordelte offentlige udgifter (0-25) 12 10 8 6 4 2 Andre udgifter* Kollektive udgifter* Individuelle udgifter, Andre Individuelle udgifter, Sociale Individuelle udgifter, Sundhed Individuelle udgifter, Uddannelse Indkomst overførsler 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Alder Kilde: DREAM-gruppens generationsregnskab

Effekten af en effektiv tidlig indsats: Heckman s kurve

Udgifter og gevinster sammenholdt Bruger vi for få ressourcer på de tidlige indsatser i de første leveår? Kunne vi i virkeligheden spare udgifter senere i livet ved at investere mere i de tidlige leveår? Heckman s svar er entydigt ja!

Hvad er det med de tidlige indsatser? : Dynamisk komplementaritet

Hvad er det med de tidlige indsatser? : Dynamisk komplementaritet betyder bare, at tidlig indlæring af sprog og ikkekognitive kompetencer fremmer senere indlæring EX: Man lærer hurtigere i skolen, hvis man ikke har et sprogligt efterslæb ved skolestart Formuleret lidt anderledes: Effektive tidlige indsatser gør senere indsatser mere effektive!

TrygFondens Børneforskningscenter Hvad virker og hvad virker ikke blandt offentlige indsatser rettet mod børn og unge? Tværfagligt forskningscenter Tæt samarbejde mellem forskere, praktikere og embedsfolk Effektmåling er vigtigt Effekt afhænger af indsats, implementering, kontekst

TrygFondens Børneforskningscenter Når man satser på tidlig indsats er det vigtigt at sikre sig, at investeringen giver afkast; Man er nødt til at måle effekten af at benytte denne indsats i forhold til det man ellers ville have gjort Solidt evalueringsdesign som fx lodtrækningsforsøg er nødvendigt! Søg hjælp hos forskerne

Hvad skal vi investere i på det udsatte børne- og ungeområde? Tidlig indsats Sammenhængende indsats Effektmåling

Hvorfor skal vi investere? 8,2% af hver fødselsårgang vokser op i udenforskab ca. 4900 personer (www.udenforskabetspris.dk) For hver fødselsårgang koster udenforskabet godt 72 mia kr i løbet af livet Det er 14,7 mio kr pr person i udenforskab Langt størstedelen skyldes tabte indtægter i løbet af livet Der er liv at redde og penge at spare! Investeringstanken giver god mening!

Trygfondens Børneforskningscenter Lodtrækningsforsøg Projekt Tidlig Indsats Familie-iværksætterne Læsning og tal-forståelse i små grupper i vuggestuer De Utrolige År (vuggestuer, dagpleje, baby, m.m.) Problematisk skolefravær READ. Støttende intervention ifm skolestart Skoleskak Busing af to-sprogede børn

Trygfondens Børneforskningscenter Lodtrækningsforsøg (2) Intensiv tidlig sagsbehandling for udsatte familier med børn Fritidsjobs børn og unge i risiko Frafald og selvkontrol Mentor-ordning for unge kontanthjælpsmodtagere

Vi kan bryde den negative sociale arv ved at fokusere på læring og skolegang v/ Anders Holm Sociologisk institut

Vi kan bryde den negative sociale arv ved at fokusere på læring og skolegang. Anders Holm Københavns Universitet, Sociologisk Institut Og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd KL's konference d. 10. marts om udsatte børn og unge

0.2.4.6 Density 0.2.4.6 What should you learn in school today? ufaglærte faglærte gymnasie ISCED 2 (Prim.) ISCED 3C (Voc.) ISCED 3A (Gym.) MVU ISCED 5B (KVU, MVU) Universitet ISCED 5AC (LVU + Bach.) -5 0 5 10-5 0 5 10-5 0 5 10 exam_gpa Graphs by HISCED Eksamensgennemsnit fra 9. Klasses afgangsprøve Adfærds-kompetencer Faglige kompetencer KL's konference d. 10. marts om udsatte børn og unge

Hvilken rolle spiller skolen? Hvordan fremmer man de faglige og ikke faglige kompetencer? Matematik, 0 kl. Sprog, 0. kl. Matematik, 9 kl. Sprog, 9. kl. Livschancer: - Uddannelse - Indkomst - Trivsel Ministeriet for Børn Ligestilling Integration og Sociale Forholdskonference om børns sprog 31

Lidt malurt i bægeret: Forældrekurserne bygger på Leksand-modellen, som er et svensk koncept. Ifølge beregninger fra CBS kan man i Danmark på landsplan spare én milliard om året pr. årgang, hvis alle for-ældre kommer på kursus. Sammenfattende er der trods betydelig udbredelse hverken gennemført en solid evaluering af Leksand-modellens resultater eller beregninger af de samfundsøkonomiske konsekvenser af indførelse af modellen. KL's konference d. 10. marts om udsatte børn og unge

Det gælder mange af de interventioner og programmer vi kender fra Danmark. - PALS - De utrolige år - LP modellen KL's konference d. 10. marts om udsatte børn og unge

I Danmark er skolen hverken særligt god eller udpræget dårlig til at bryde den sociale arv. - Hvad kan man gøre? - Og hvad kan man gøre uden at spænde ben for de dygtige elever?

Økonomiske ressourcer (budgetter, bygninger) spiller en (lille) rolle, især for de svage elever. Læreren er den altafgørende faktor i skolen (generelt er det sådan at familien skaber 70 % af forskellene mellem eleverne, læreren (og muligvis også kammeraterne) 25 % og skolen ca. 5 % af forskellene.

To typer lærerkompetencer af særlig betydning: Fagdidaktiske kompetencer Lærer dygtig til sit fag Sociale kompetencer Lærer kan organisere undervisningen Lærerkvalitet er af stor betydning! Konklusion fra ny amerikansk undersøgelse: Udskift en lærer, som lå blandt de fem procent dårligste, med en gennemsnitlig lærer Hæver skoleklassens samlede livstidsindkomst med ca. 1,5 million kr.! KL's konference d. 10. marts om udsatte børn og unge

Vi ved fra international forskning, at en række indsatser har en positiv effekt på børn fra ressourcesvage familiers læring: Tutoring: Supplerende faglig støtte (fx i dansk eller matematik) i en tidsbegrænset periode Kooperativ læring: Elever arbejder sammen i mindre grupper eller i par for at understøtte hinandens læring Feedback/monitorering: Struktureret opfølgning på barnets faglig udvikling KL's konference d. 10. marts om udsatte børn og unge

Vi har også resultater fra danske lodtrækningsforsøg om effekten af lærerkompetencer: ELI: Øgede lærerkompetencer i klasseledelse giver højere koncentration og bedre læseresultater Inklusionspanel: Lærere trænet i at inkludere svage elever giver højere koncentration blandt disse elever KL's konference d. 10. marts om udsatte børn og unge

Kan man forbedre lærerkvaliteten? Udfordringer: Stort frafald på læreruddannelsen/ikke høj status Lærerstuderende har dårligere faglige kvalifikationer end tidligere (målt ved adgangsgivende karaktergennemsnit) Kan man forbedre læreres produktivitet (int. erfaringer)? Incitamentsaflønning (særlig effektiv hvis læreren har reel mulighed for at påvirke udfaldet) Prøveperiode før fastansættelse (1-2 år) Mulighed for at belønne gode/skille sig af med dårlige lærere KL's konference d. 10. marts om udsatte børn og unge

Politik og investering i udsatte børns fremtid v/ Mai-Britt Iversen Aalborg Kommune

Politik og investering i udsatte børns fremtid Temamøde tirsdag den 10. marts 2015 Rådmand Mai-Britt Iversen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Mål Alle børn, unge og familier med særlige behov / omstændigheder får et godt og selvstændigt liv

Beslut egne principper - eksempelvis 1. Det er Aalborgs børn og unge, der skal hjælpes i Aalborg 2. Barnets / den unges behov imødekommes bedst gennem en tværfaglig og helhedsorienteret indsats 3. Vi inddrager systematisk barnet / den unge, familie og netværk for at nå frem til holdbare løsninger 4. Tidlig indsats og helst i normal området 5. For at nå frem til de bedst mulige tilbud og løsninger i forhold til barnet / den unge, foretager vi beslutninger på baggrund af faktuel viden, dokumenterede resultater, effekter og forskning 6. Dyrest er ikke altid bedst, der skal være økonomisk bæredygtighed 7. Omsorg er ikke nok, der skal kompetencer til 8. Åbenhed og gennemsigtighed

Strategier Børne og Ungepolitikken Generelle Strategi for udsatte børn, unge og familier Skolepolitik / fælles vision på skoleområdet Ungestrategi Beskæftigelsesplan Anbringelsesgrundlag De specifikke Samarbejdsaftale om anbragte børns skolegang På Tværs håndbog for medarbejdere Udviklingsplan 0 5 år

Forudsætninger Politikere skal tage ansvar for at have viden nok til, at de kan træffe kvalificerede beslutninger På myndighedssiden have nok medarbejdere og ledere til at løse opgaven med en faglighed, der er tilstrækkelig Sikre datagrundlag Kvantitativt lever vi op til Barnets Reform

Forudsætninger Kvalitativt ex analyser af sammenbrud i anbringelser, skoleanalyser, audits, ankestyrelsesrapporter og tale med revisionen Et paradigmeskifte kræver involvering og ledelse Men også en fast hånd, så strategier følges Opfølgning, opfølgning, opfølgning

De 8 målepunkter Er der foretaget vurdering af bekymringsgraden i den senest modtagne underretning, der ligger i sagen? Foreligger der en børnefaglig undersøgelse? Er den børnefaglige undersøgelse gennemført indenfor frist på 4 mdr. - eller er der lovhjemmel for overskridelse af 4 mdr s fristen? Er krav til børnesamtale jf. 48 opfyldt? Er der udarbejdet handleplan jf. 140? Er 140 handleplanen opdateret/blevet fulgt op inden for det seneste halve år - 3 mdr. ved nye foranstaltninger?

De 8 målepunkter kun ved anbringelse Anbringelsesstedet har været besøgt indenfor det seneste halve år? Rådgiver har indenfor det seneste halve år talt alene med barnet? - eller har observeret barnet, hvis barnet er meget lille - eller har for stor funktionsnedsættelse til en samtale

Resultater 2012-2014 Samlede resultater for målingerne oktober 2012 - december 2014 100 90 80 70 60 50 40 1. Underretning bekymringsgrad 2. Børnefaglig undersøgelse foreligger 3. Tidsfrist børnefaglig undersøgelse 4. Børnesamtale 48 5. Handleplan foreligger 6. Handleplan opdateret 7. Anbringelsesstedet besøgt 8. Talt alene med barnet

Tidlig indsats og investeringer Forældrekurser Sociale normeringer Høj-kvalitets institutioner er nødvendige, der hvor børnene er udsatte Trivselspersoner i skolerne Ikke acceptere dropout. Penge til inklusion Fritidsjobs / praktikcoach Mødre-kollegium Helhed fx misbrug / beskæftigelse eller socialindsats til forældrene

Investeringer Flere myndighedsrådgivere Netværksrådgivere Økonomiske teamledere Central Visitation 3 mio. kr. ekstra til Uddannelseshus Aktiv indsats på beskæftigelsesområdet

Alt og alle Hr. og fru Danmark Få flere til at løfte opgaver fx politi, boligselskaber, frikirker, moskeen, foreninger, frivillige tilbud, samråd, erhvervslivet, borgerne Og alt det - vi alle gør i forvejen; men kig systematisk, om vi har de nødvendige indsatser på hylden til at nå målet

Antal anbragte Anbringelsesmønster 700 Udviklingen i fordelingen på anbringelsestyper (antal) 600 500 400 300 Øvrige Netværk Familiepleje Opholdssteder Døgninstitution 200 100 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Millioner kroner Økonomien Udviklingen i Aalborg kommunes samlede budget og regnskab vedrørende Udsatte og børn/unge med handicap (drift + refusion) 650 625 600 575 550 525 500 475 450 425 400 375 350 325 300 275 250 Korrigeret budget Regnskab 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Fordeling af anbragte på typer Anbringelsesmønster Et sidste godt råd 100% Udviklingen i fordelingen på anbringelsestyper (procent) 90% 80% 70% 60% 50% 40% Ydmyghed - det er den vigtigste opgave i vores samfund at sikre alle en chance i livet og en plads i fællesskaberne Øvrige Netværk Familiepleje Opholdssteder Døgninstitution 30% 20% 10% 0% 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Ekspert i eget liv hvad betyder det for barnet eller den unge at være inddraget i eget liv og hvilke resultater er vigtige at skabe for den unge selv? v/ Patricia, Mikkel og Simon Børnerådets ungepanel

Feedback Informed Treatment som redskab til inddragelse og dialog v/ Susanne Bargmann

10/03/15 Feedback Informed Treatment (FIT) som redskab til inddragelse, dialog og evaluering Susanne Bargmann 1

10/03/15 Feedback Informed Treatment Ø Den gennemsnitlige dropout rate i forskningsli<eraturen er 47%. Ø 10% - 22% af klienter i terapi får det værre mens de er i behandling, og terapeuter får oge ikke øje på disse klienter. Lambert, M.J., Whipple, J., Hawkins, E., Vermeersch, D., Nielsen, S., & Smart, D. (2004). Is it Xme for clinicians rouxnely to track client outcome? A meta- analysis Clinical Psychology, 10, 288-301; Feedback Informed Treatment Effekt af behandling: 60% skyldes alliancen (8% ud af 13%) 30% skyldes allegiancefaktorer (4% ud af 13%) 8% skyldes model og teknik (1% ud af 13%) Wampold, B. (2001). The Great Psychotherapy Debate. New York: Lawrence Erlbaum. 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Teknik Allegiance Alliance 2

10/03/15 Feedback Informed Treatment Formalisere hvad erfarne terapeuter gør løbende: Vurdere og tilpasse behandlingen for at sikre maksimal effekt. Duncan, B.L., Miller, S.D., & Sparks, J. (2004). The Heroic Client (2 nd Ed.). San Francisco, CA: Jossey-Bass. Feedback Informed Treatment O.R.S Gratis download på: http://www.scottdmiller.com/ S.R.S 3

10/03/15 Feedback Informed Treatment Ø Øger effekten af behandling med 30-65% (.2 -.5 effectsize) Ø Nedbringer klienter der forværres betydeligt ( at risk clients ) =>Reducerer antal hospital gen- indlæggelser Ø Nedbringer dropout med op Xl 50% Miller, S. 2010: Measures and Feedback, The Available Evidence, ICCE Press 4

10/03/15 Feedback Informed Treatment 5

10/03/15 Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Dialogredskab på baggrund af borgerens feedback her og nu. Redskab Xl at måle effekten af indsatsen ud fra borgerens oplevelse af hjælp. Feedback Informed Treatment Navn: Thomas, 14 år Familie: Bor alene med mor og lillesøster (8 år). Ingen kontakt med far siden Thomas var 7 år. Henvendelsesårsag: Spiller gradvist mere og mere computer og isolerer sig på sit værelse Omgås dårligt selskab. Træt og uoplagt i skolen, mere fravær Mor og skolen er bekymrede for hans udvikling Behandling: Familiesamtaler 6

10/03/15 40 35 30 25 20 15 10 5 Thomas Sagsbehandler om Thomas Mor om Thomas Skolelærer om Thomas Klubpædagog om Thomas ORS og SRS Feedback Informed Treatment Dialogredskaber, som giver mulighed for at kvalificere hjælpen Xl den enkelte borger ved løbende at drøge effekt og samarbejde. Mulighed for akxvt og systemaxsk at inddrage netværkets stemme i vurderingen af forløbet Mulighed for at fokusere sine kræger og ressourcer der, hvor de ny<er, og skige kurs, hvis det ikke ny<er. 7

Inddragelse og fælles sprogs betydning for den tidlige indsats v/ Lisbeth Munkager Helsingør Kommune

Familiedialog Helsingør Kommune Helsingør Kommune, Lisbeth Munkager, lmu43@helsingor.dk Lederdag i BID 12.06.14

Familiedialog Kommunikationsplatform Medvirker til at skabe inklusion i det daglige arbejde med børn og unge Skaber motivation og aktiv inddragelse af barnet den unge - familie og netværk. Samarbejdet med mange aktører bliver overskueligt. Sikrer en tidlig helhedsorienteret tværfaglig indsats som er tydelig for familien og de fagprofessionelle Skabe tydelighed og krav i samarbejdet, samt tydelighed i fælles mål og indsatser. Det er borgerens værktøj Helsingør Kommune Lederdag Helsingør i BID Kommune, 12.06.14 Lisbeth Munkager, lmu43@helsingor.dk

Fælles sprog Fælles metode: Børnelinealen LØFT den løsningsfokuserede tilgang SOS Familiedialog - dialogplatform Helsingør Kommune Helsingør Kommune, Lisbeth Munkager, lmu43@helsingor.dk Lederdag i BID 12.06.14

Familiedialog Kommunikationsplatform 3 roller: Familie Professionel Tovholder Professionel mødedeltager Familien logger ind via Helsingør kommunes hjemmeside og Nem-ID Helsingør Kommune, Lisbeth Munkager, lmu43@helsingor.dk Helsingør Kommune Lederdag i BID 12.06.14

Ledelse - det er ikke kun for sjov v/ Annemette Digmann Region Midtjylland

Børn der er anderledes, afvisende eller adfærdsvanskelige v/ Ann-Elisabeth Knudsen

Børn med alle slags hjerner Anderledes, afvigende eller adfærdsvanskelig?

Test af den levende hjerne Dødt nervevæv www.ann-e-knudsen.dk

1 2 3 Analog www.ann-e-knudsen.dk

SVAG BASE, TRYG ARENA ikke alle sår er synlige Omsorgssvigt Skrøbelige børn Betydningsfulde voksne www.ann-e-knudsen.dk

Relation og hjerneudvikling

ADHD For høj og for lav hjernestammeaktivitet Jakob, Frederik, Anders og lille Lise

Overlevelseskompetance At blive set Name the Devil Mønsterbrud www.ann-e-knudsen.dk

Hvordan skelner man børn? Neurologi eller opvækst? Koncentrationstid én til én kontakt Affekt effekt Strategisk intelligens altid syndebuk Mønster test Adfærdsændring www.ann-e-knudsen.dk

www.ann-e-knudsen.dk

Afrunding og tak for i dag! Info: Evaluering via app KL-Konferencer Abonnér på nyheder på www.kl.dk/socialservice Div. plancher kan snart ses på: www.kl.dk/udsattebu2015