Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Spil eleverne ud hvor dilemmaerne gror v/marianne Dietz, lærer, BA og M.phil i historie, pædagogisk konsulent i historie/samfundsfag, Center for Undervisningsmidler, UCC, E: mad@ucc.dk Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag er en samling af artikler, der analyserer og vurderer læremidler til brug for undervisning i grundskolen. Den henvender sig til lærere, lærerstuderende og andre, der i professionelle sammenhænge skal overveje og drøfte vurdering af læremidler. Artiklen: Ifølge formålsparagraffen for samfundsfag skal undervisningen forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. De skal ligeledes lære at respektere samfundets demokratiske spilleregler. Disse kompetencer kan eleverne ikke umiddelbart læse sig til. Ved i undervisningen at prioritere dilemmaspil, der afspejler virkelighedens dilemmaer, kan eleverne motiveres til aktivt at deltage i demokratiske processer og samtidig opnå faglig viden om samfundsmæssige emner. Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag Red. Bodil Nielsen Faglig konsulent: Kirsten Friisnæs Grafisk tilrettelægning: Lone Grinder Center for Undervisningsmidler UCC Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 1
Spil eleverne ud hvor dilemmaerne gror Marianne Dietz Ifølge formålsparagraffen for samfundsfag skal undervisningen forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. De skal ligeledes lære at respektere samfundets demokratiske spilleregler. Disse kompetencer kan eleverne ikke umiddelbart læse sig til. Ved i undervisningen at prioritere dilemmaspil, der afspejler virkelighedens dilemmaer, kan eleverne motiveres til aktivt at deltage i demokratiske processer og samtidig opnå faglig viden om samfundsmæssige emner. 27 flygtninge i overskud Med en arbejdsløshed på 20 % har vi problemer nok i Spanien. Vi har ikke råd til flere flygtninge! Spaniens udenrigsminister ser alvorlig ud, men sender et skævt smil til den maltesiske minister, der nikker samhørigt. Flere hænder ryger i vejret. Tjekkiet besidder formandsposten og noterer på livet løs. Storbritannien får ordet. Vi kan godt forstå, at Spanien og Malta ikke har råd til flere flygtninge. Men 8 % af Storbritanniens befolkning er udlændinge. Vi kan ikke se, hvorfor vi skal tage flere. Til gengæld støtter vi Tyskland og vil gerne være med til at betale for, at andre lande tager dem. Den 15-årige minister fra Storbritannien læner sig tilbage med korslagte arme. Han ser afventende rundt på sine klassekammerater, der tilsammen udgør EU s ministerråd. Klasseværelset oser af indlevelse og rollespil og det selvom emnet er noget så fjernt som EU. 9.b på Skottegårdsskolen spiller dilemmaspillet Lad dem bare sejle deres egen sø. De er tændte og argumenterer på livet løs, og pludselig er EU vedkommende og spændende. Eleverne har fået roller, de fleste som EU-landenes udenrigsministre, mens et par stykker er journalister og menneskerettighedsforkæmpere. En enkelt er EU-kommissær. De står over for et dilemma. Malta har kaldt til møde i Ministerrådet for at diskutere 27 afrikanske flygtninges skæbne. 2 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag
Flygtningene er strandet på et tunfiskenet i Middelhavet ud for Maltas kyst. Men Malta vil ikke redde dem i land, for EU-reglerne siger, at det land, som flygtningene kommer til, skal behandle deres asylansøgning. Malta mener, at flygtningeproblematikken bør være et EU-anliggende. Men langt fra alle lande er enige, og nogle elever må lægge bånd på sig selv for ikke at gradbøje Danmarks forbehold eller lade sin rolle i stikken i kampen for at finde en løsning. En svær opgave som heller ikke lykkedes i virkeligheden, da Ministerrådet var samlet om sagen i 2006. Ugen efter er ministrene sendt hjem. Samfundsfagslæreren står ved tavlen, og eleverne sidder ikke længere i rundkreds med farverige flag og navneskilte. Nu skal EU s institutioner gennemgås, og der er med ét meget langt til Bruxelles. Der hersker jævn forvirring omkring beslutningsprocesser, og læreren gransker desperat sin hjerne efter eksempler på EU-beslutninger, der vedkommer eleverne. Kødklister!! Bingo. Eleverne hopper på, og diskussionen er i gang igen. Men hvilken institution var det lige, der besluttede det med klisteret? Og kan eleverne huske det til prøven? Lad dem bare sejle deres egen sø Lad dem bare sejle er ét ud af fire dilemmaspil om EU udviklet af Ole Vigant Ryborg, EU-korrespondent på Mandag Morgen og Kjeld Mazanti Sørensen fra Ordrup Gymnasium. De øvrige tre spil hedder To Gange Jorden Rundt og så til bords, Når bilen er farligere end Bin Laden og Så er der lukket for det varme vand og handler om dilemmaer vedrørende EU s landbrugs-, klima- og energipolitik. Spillene er finansieret af Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark og Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark. Læremidlet består af 18 sider med lærervejledning, en beskrivelse af alle fire EU-dilemmaspil, rollekort, spillevejledning samt historien bag dilemmaerne og en generel artikel om lovgivning i EU. Midtersiderne er rollekort med i alt 13 mulige roller: Ministre fra henholdsvis Malta, Spanien, Italien, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland, Danmark, Tjekkiet og Sverige samt journalister, menneskerettighedsaktivister og EU-kommissæren. Hver Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 3
rolle er beskrevet ud fra, hvordan rollen forholder sig til dilemmaet. De fleste sider har en eller flere gule sekskanter og links til internettet. De gule sekskanter beskriver, hvad linkene fører til: uddybende artikler, supplerende viden eller link til youtube. Én tekst skal læses af eleverne. Det er baggrundshistorien, som skitserer, hvad der er gået forud for situationen på tunfiskenettet. Eleverne kan også læse artikler på internettet, som der linkes til i læremidlet. Artiklerne består af to artikler fra Berlingske Tidende om ministerrådsmødet og to artikler fra Ugebrev fra Europa-Kommissionen om asylpolitik og samarbejde i EU. Der linkes ligeledes til en statistik over udviklingen i asylansøgninger og fakta fra EUoplysningen om de danske forbehold. EU på skemaet motivation og faglighed Det er muligt, at EU ikke har bestsellerstatus hos eleverne i grundskolen. Ikke desto mindre hører det ifølge Fælles Mål hjemme på skemaet i samfundsfag. I modsætning til andre emner, som måske fanger eleverne mere, er det sandsynligt, at det kræver en ekstra indsats af læreren eller læremidlet at motivere eleverne til at lære om EU. Motivation spiller en afgørende rolle i forhold til indlæringen hos eleverne, og det kan derfor være nødvendigt, hvis EU skal gøres appetitligt, at tænke i læremidler, der involverer eleverne og gør dem aktive. Dette kan fx gøres igennem dilemmaspil, der indeholder elementer af leg, aktiv deltagen og indlevelse. Ifølge Rasmus Hjort og Kristian Wilhelmsen viser moderne hjerneforskning, at mennesker lærer mest af det, de har et handlingsmæssigt forhold til. Jo mere vi baserer vores tilgang til verden på handling, jo stærkere sanseindtryk får vi, og des mere lærer vi. Kroppen optager og lagrer det simpelthen bedre! (Hjort og Wilhelmsen 2009) Det er således muligt, at eleverne motiveres, når de træder ind i dilemmaspillets forskellige roller, og at de samtidig får lettere ved at lære, fordi de opnår et handlingsmæssigt forhold til spillets faglige indhold. I det følgende vil jeg opstille en række kriterier, som jeg mener skal overvejes, når man vurderer, om et dilemmaspil vil fremme elevernes 4 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag
læreprocesser. Her er fokus på såvel motivationen som det faglige indhold. Kriterier for vurdering af dilemmaspil Motivation i den rummelige folkeskole afhænger af, hvorvidt alle elever kan deltage i undervisningen på trods af faglige og sociale udfordringer. Der kan være elever, som har svært ved at læse, eller som har problemer med faglige begreber. Nogle kan være trykkede og triste pga. sociale forhold. Alt sammen kan have indflydelse på elevernes motivation til dels at deltage aktivt i undervisningen og dels at lære. Derfor ser jeg som et væsentligt kriterium for, om et dilemmaspil motiverer, at der i spillets opbygning skal tages højde for, at eleverne har forskellige forudsætninger fagligt og socialt. Derfor skal der være indbygget muligheder for undervisningsdifferentiering i spillet. Det er naturligvis et kriterium, at det faglige indhold i spillet lever op til Fælles Mål. Desuden skal spillets centrale dilemma være eksemplarisk for det faglige område, det skal belyse. Hvad angår lærervejledningen, anser jeg det for et kriterium, at den skal tage højde for lærerens forudsætninger. Læreren bør have mulighed for at blive klædt fagligt på med henblik på at kunne understøtte både motivation og læring hos eleverne. Desuden bør lærervejledningen støtte evalueringsprocessen og give forslag til, hvordan der kan evalueres på opnåede faglige færdigheder i forhold til Fælles Mål, og på hvad eleverne ellers har lært. Måske har de opnået sociale eller mundtlige færdigheder, som ikke står i Fælles Mål for faget. Jeg ser det afslutningsvis som et kriterium for et dilemmaspil, at lærervejledningen kommer med forslag til, hvordan der kan arbejdes videre med emnet, så det eksemplariske dilemma kan sættes ind i en mere generel kontekst. Med udgangspunkt i dilemmaspillet Lad dem bare sejle vil jeg i det følgende gennemgå de opstillede kriterier for, hvorledes dilemmaspil kan motivere samt bidrage til elevernes faglige læring. Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 5
Elevforudsætninger og differentiering Spillets succes afhænger af, at eleverne går aktivt ind i problemstillingerne og tager deres roller på sig. Det kræver ikke forudgående kendskab til EU, blot indlevelse. Hvis eleverne har læst baggrundshistorien, forstår deres roller og situationen og ellers går aktivt ind i spillet, vil spillet kunne gennemføres. For at sikre, at alle elever føler, at de kan deltage sociale og faglige forskelligheder taget i betragtning er det væsentligt at udnytte de differentieringsmuligheder, der måtte ligge i spillet. Lærervejledningen nævner ikke differentiering, men der er heldigvis rig mulighed herfor. Differentieringsmulighederne ligger i rollerne, da der er stor forskel på, hvor udfordrende de er for eleven. Med det mener jeg, at visse roller kræver, at rolleindehaveren hurtigt kan forstå nogle fakta omkring sit land samt være i stand til at danne sig et overblik over de andre landes interesser. Tjekkiet, til eksempel, som har formandskabet, skal fungere som mødeleder samt komme med løsningsforslag. Danmark ankommer til ministerrådsmøde bundet på hænder og fødder af fire forbehold, og Malta, som har indkaldt til mødet, kræver hjælp fra sine søstre i EU. Alle sammen udfordrende roller. Samtidig er der en del lande, hvis holdninger lægger sig op ad hinanden, og dermed roller, som ikke kræver den store selvstændighed fra rolleindehaverne. Et eksemplarisk dilemma Ud over at dilemmaspillet tager højde for elevers forskellige forudsætninger og giver mulighed for differentiering, er det vigtigt, at spillets centrale dilemma er eksemplarisk for emnet. Eleverne skal således ikke læse eller gennemgå alt om EU, men de skal lære om EU med udgangspunkt i et eller flere dilemmaer, som meget gerne skulle være gode eksempler på samarbejdet i EU generelt. Dilemmaet i Lad dem bare sejle er efter min vurdering eksemplarisk for EU. Konkret får eleverne indblik i EUsamarbejdet i Ministerrådet, og i hvorledes noget havner på dagsordenen. De får også indblik i kompleksiteten, beslutningsprocesserne, Danmarks rolle og demokratiet i EU. 6 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag
Lærerforudsætninger I og med et dilemmaspil er eksemplarisk for et større emne, er det nødvendigt, at læreren har overblik over emnet som helhed for at kunne samle trådene. Et dilemmaspil er derfor meget afhængigt af at have en lærervejledning, der bidrager til lærerens faglige viden. Spillet vil variere fra klasse til klasse, og det kan ikke forudses nøjagtigt, hvad læreren får brug for at kunne svare på. Nogle elever kan være spørgende i forhold til sammenhænge, EU s institutioner osv., mens andre vil spille rollen uden de store sidespring. Som udgangspunkt forudsætter spillet derfor, at læreren har en faglig viden, der gør, at uforudsigelige spørgsmål kan besvares. Lad dem bare sejle linker til artikler fra Ugebrevet Europa, der fortæller om EU s asylpolitik og statistik over asylansøgninger i EU. Artiklerne giver nogen baggrundsviden, men vil kræve meget forberedelsestid af læreren. Det havde været en bedre hjælp til læreren, hvis der havde været en del af læremidlet, der opsummerede EU s asylpolitik og bragte udvalgte statistikker sammen med en oversigt over de involverede EU-institutioner. Dette dilemmaspil savner en sådan del. Mål og evaluering Materialet nævner ikke Fælles Mål. Ikke desto mindre er der væsentlige mål, der potentielt kan indfris ved at spille dilemmaspillet. Jeg vurderer, at en række slutmål for 9. klasse vil kunne tilgodeses, bl.a. i forhold til samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark samt Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU. Ligeledes er der en række trinmål for 9. klasse, som vil kunne tilgodeses, særligt i forhold til at gøre rede for de centrale politiske institutioner i EU, diskutere samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i Danmark og EU og Danmarks deltagelse i internationale organisationer og aftaler. (Fælles Mål 2009) Væsentlige mål kan altså tilgodeses, men jeg anser det for en mangel, at læremidlet ikke forklarer sammenhængen mellem spil og mål, da man ikke kan gå ud fra, at alle lærere vil være klar over, at og hvordan målene potentielt kan tilgodeses. Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 7
Det er et grundlæggende kriterium, at læremidlet klart udtrykker, hvad eleverne skal lære. Hvis målene er konkretiserede, vil det være muligt at evaluere i forhold til disse mål. Derudover er det muligt, at eleverne har lært andre ting. Lad dem bare sejle har ikke en konkret redegørelse for mål. I sidste etape i spillevejledningen Klassen evaluerer nu rollespillet består evalueringen af en række forslag til spørgsmål, der kan diskuteres i klassen. Spørgsmålene er yderst relevante og interessante, men spørgsmålene er snarere forslag til yderligere diskussion end en evaluering af det lærte. Læremidlet mangler derfor en evalueringsdel, der konkret beskæftiger sig med bl.a. Fælles Mål, andre mål og anden læring. Desuden er det en svaghed ved dette læremiddel, at der ikke er konkrete forslag til at komme videre med emnet. Turen går til Bruxelles Som det var tilfældet i 9.b, er det sandsynligt, at dilemmaspil motiverer elever til aktiv deltagelse. Idet eleverne bliver handlende, øges deres mulighed for indlæring. Dilemmaspillet om EU, Lad dem bare sejle, er en billig billet til Bruxelles for både elever og lærer. Det er ligeledes et godt eksempel på en type læremiddel, der med et eksemplarisk dilemma og muligheder for undervisningsdifferentiering kan motivere elever til læring også når det gælder svært tilgængelige emner som fx EU. Det er imidlertid vigtigt, at dilemmaspil også har en lærervejledning, der tydeliggør de faglige mål og forsyner læreren med overskuelig baggrundsviden om emnet. Dermed bliver der gode muligheder for, at elevernes motivation og indlevelse kan forbindes med, at de også tilegner sig noget generelt om i dette tilfælde EU s institutioner og samarbejde. 8 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag
Litteratur Andersen, Johannes (2007): Opkobling og Motivation, i KvaN 78, Motivation Fælles Mål 2009. Samfundsfag, Undervisningsministeriet Hjorth, Rasmus og Kristian Wilhelmsen (2009), Når samfundsfag bliver leg, i Jytte Merete Knudsen og Per Henriksen, Samfundsfag Didaktik, Columbus, 2. udgave Klafki, Wolfgang (2001,2. udgave): Dannelsesteori og didaktik nye studier, Klim Vejleskov, Hans (2001): Motivation, Gyldendals Lærerbibliotek Rydborg, Ole Vigant og Kjeld Mazanti Sørensen: Lad dem bare sejle deres egen sø, Europa-Parlamentets informationskontor, 2009. Downloades gratis på http://www.emu.dk/gym/internationalt/eu/spil/index.html Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 9