Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen Hvad er CEMELI CEMELI er en forkortelse for Center for medieret læring og inklusion. Centeret arbejder forskningsbaseret og har pædagogiske institutioner som primære målgruppe. En pædagogisk institution kan være en børnehave, en almindelig skole eller en specialskole. CEMELI tilbyder en lang række af ydelser: At skoler kan deltage i Ph.D. forskningsprojekt Åbne kurser, som man kan tilmelde sig. Kurser i kontekst, som man kan få specialdesignet til netop din skole. Coaching af individer, grupper og familier. Test og udredning. Helhedsorienterede løsninger til kommuner. Procesledelse. Fælles for alle ydelser er, at de er baseret på teorien Mediated Learning Experience (medieret læring) og suppleres med andre tilgange til praksis; særligt neuropsykologiske og systemiske tilgange. Alle indsatser i CEMELI er bestræbelser mod at skabe inkluderende læringsfællesskaber. Ph.D. Forskningsprojektet Chef for Center for medieret læring, Micki Sonne Kaa Sunesen, går i 2013 igang med et Ph.D. forskningsprojekt. Projektet har titlen: Teamets arbejde med medieret læring og undervisningsdifferentiering i en inklusionsoptik. Via projektet samarbejdes med forskellige typer af pædagogiske institutioner. Dette er folkeskoler, friskoler, specialskoler, specialklasser, opholdssteder med intern skole og STUer. Formålet med dette brede samarbejde er en forskningsfaglig interesse i at undersøge inklusionspotentialet i selve det at teams arbejder på basis af teorien om medieret læring. Spørgsmålet er: Under hvilke omstændigheder fører lærerteamets arbejde med medieret læring og undervisningsdifferentiering til øget inklusion? Hvad er medieret læring? Teorien om Mediated Learning Experience, eller medieret læring, er især udviklet af den israelske professor, Reuven Feuerstein. Teorien bygger på ideen om, at eleven har et dynamisk potentiale for læring. Dette optimistiske syn på forandring er, hvad Feuerstein karakteriserer som Strukturel Cognitiv Modifikation. Pointen med SCM er, at menneskets organisme ikke er statisk og stillestående, men derimod under kontant forandring og udvikling hele livet igennem. Dette synspunkt understøttes blandt andet af ny viden om hjernens plasticitet. En helt central tænkning er, at menneskets potentialer realiseres i samspillet mellem mennesker, især via den voksnes samspil med barnet. Som modellen nedenunder viser, så skydes den voksne (H for human) ind mellem verden (stimuli) og barnet (Organisme) og barnet og dets respons. Den voksne har således en formidlende, understøttende og evaluerende funktion før, under og efter læringsprocessen. 1
Den voksne kan tematisere samspillet via 12 medieringkategorier. De første 3 kategorier er altid tilstede i en optimalt medieret læringssituation, hvorimod de sidste 9 afhænger af situation og kontekst. De 12 medieringskategorier er: 1. At mediere intentionalitet og reciprocitet, dvs. at læreren med overlæg og bevidst skaber et felt af fælles opmærksomhed, som muliggør at lærer og elev i fællesskab kan undersøge verden (Stimuli). 2. At mediere mening., dvs. at læreren formilder en hvorfor skal jeg lære det her - dimension til eleven. 3. At mediere transcendens., dvs, at læreren overskrider den aktuelle situation og skaber mulighed for at eleven kobler den aktuelle læringssituation til erfaringer i fortiden, men også til målsætninger i nær og fjern fremtid. 4. At mediere kompetence, dvs. at læreren synliggør hvilke resurser eleven kan gøre brug af i forhold til en konkret opgave. 5. At mediere en oplevelse af at høre til, dvs. at læreren formidler og tydeliggør elevens tilknytning til klassefællesskabet + det fællesskab som skolen som et hele udgør. 6. At mediere det optimistiske alternativ, dvs. at læreren formidler en optimisme i forhold til den konkrte udfordring. Glasset er halvt fuldt, ikke halvt tomt. 7. At mediere selvudvikling, dvs. at læreren synliggør på hvilke måder eleven har udviklet sig personligt. 8. At mediere udfordring, dvs. at læreren tilpasser opgaven, så den matcher elevens zone for nærmeste udvikling + opbygger en fornemmelse af jeg kan det her hos eleven. 9. At mediere opstilling af mål, dvs. at læreren samarbejder med eleven om at opnå noget bestemt; at arbejdet skal føre frem mod noget et mål. 10. At mediere individuation, dvs. at arbejdet tilrettelægges ud fra elevens unikke præferencer for læring, men også at eleven opdager, hvad der er unikt ved denne i forhold til andre elever. 11. At mediere samarbejde, at eleven oplever tilhørsforhold ved at indgå i problemløsningssammenhænge sammen med andre i grupper eller par. 12. At mediere selv- og adfærdskontrol, dvs. at læreren formidler kognitive strategier i forhold til faglige opgaver, emotionelle og adfærdsmæssige udfordringer. Teorien er således en teori, der gør brug af viden fra neuropsykologien, udviklingspsykologien og sociokulturelt orienterede discipliner (fx systemisk teori og virksomhedsteori) Side 2 af 5
Hvad er inkluderende pædagogik? I artiklen Inkluderende pædagogik i Norden, beskriver professor Susan Tetler inkluderende pædagogik således: Inkluderende pædagogik målbærer ideen om en skole for alle og koncentrerer sig om uddannelse og læring i forskellige samfundsmæssige kontekster. Fagfeltet handler om at udvikle nye teoretiske diskurser om læring og demokratisering, og udfordringen består i at udvikle nye beskrivelsesmåder og perspektiver på læring og deltagelse, mangfoldighed og ligeværd indenfor forskellige fællesskabsarenaer. Centrale temaer er børn, unge og voksnes vilkår for socialisering, identitet og tilhørsforhold. For meningsfuld lærings- og kundskabsudvikling samt for udvikling af kompetence og myndighed. Fagfeltet er endvidere fokuseret på, at udvikle indsigt i sociale og samfundsmæssige inkluderingsprocesser, og hvad der bidrager til at understøtte sådanne processer samt at udvikle indsigt i institutionaliserede marginaliserings- og ekskluderingsprocesser, og hvordan disse kan reduceres. CEMELI læner sig op ad denne brede indkredsning af inklusionsbegrebet. I bogen Den inkluderende skole siger Ph.D. Rasmus Alenkær det helt kort og præcist, hvad det vil sige at være inkluderet: At være inkluderet betyder, at man oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager af et fællesskab. Man taler om at den inkluderede elev er en del af insitutionen (modsat at være en del i institutionen). Hvad er undervisningsdifferentiering? Undervisningsdifferentiering blev en del af folkeskolelovens grundlag i 1993. I folkeskolelovens 18. stk. 1, står der: Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. En skole kan således ikke vælge om den vil undervisningsdifferentiere, men kun hvordan den vil gøre det. I CEMELI anskuer vi undervisningsdifferentiering, som mere end blot det, der foregår i klassen. Vi anskuer det som et bredt kulturelt fænomen, der involverer fire områder: 1. Hvordan læreren ser sig selv og sin rolle som lærer (selvbillede, læreridentitet), 2. Hvordan denne handler i praksis (adfærd, mediering), 3. Hvordan den enkelte skole forstår og taler om undervisningsdifferentiering 4. Hvordan skolens og kommunens visioner og politkker er udformet. Dette kan synliggøres i Lars Erling Dales model: Bærekraftmodellen. Side 3 af 5
Jeg Det vi ikke kan se Det vi kan se Vi Erling Lars dale beskriver syv kategorier, som giver et samlet billede af, hvad der kan karakterisere en differentieret undervisning: 1. Elevernes evner og læreforudsætninger. 2. Arbejdsplaner og læreplansmål. 3. Arbejdsopgaver og tempo. 4. Organisering af skoledagen. 5. Læringsarenaer og læremidler. 6. Arbejdsmåder og arbejdsmetode. 7. Vurdering / evaluering. Hvad er teamarbejde? I bogen Den femte disciplin beskriver Peter Senge fem discipliner, der alle karakteriserer den lærende organisations arbejde med udvikling i fællesskab. 1. Mentale modeller 2. Personlig beherskelse 3. Fælles visioner 4. Systemtænkning 5. Teamlæring Side 4 af 5
Den sidste disciplin, Teamlæring, beskriver Ole Dibbern i bogen Fra teamarbejde til teamlæring som: Et længerevarende og forpligtet samarbejde, hvor en gruppe af lærere ud fra en klart defineret målsætning og en række tilhørende aktiviteter arbejder med elevernes faglige og personlige læreprocesser, ligesom teamet af lærere også bevidst arbejder med egen kultur og indbyrdes relationer. CEMELI anskuer teamets arbejde, som teamlæring, hvor der både er fokus på elevudbyttet i klassen og på teamets egen læring. Centrale begreber i denne form for teamarbejde er refleksion og pædagogisk analyse. Effekter af projektet Det antages, at projektets særlige fokus på medieret læring og undervisningsdifferentiering har effekt på flere områder: På teamets effektivitet med reference til deres øgede evne til pædagogisk og didaktisk analyse. På lærerens relationskompetence; herunder evnen til at give relevant feedback. På lærerens evne til klasseledelse; herunder evnen til at skabe et emotionelt trygt læringsfællesskab. Disse ovenstående tre parametre er sammenhængende. I forhold til inklusion antages det, at ovenstående tre parametre har virkninger i forhold til: Elevens faglige udbytte; herunder bedre udviklede kognitive resurser og metakognitive færdigheder. Elevens sociale kompetencer; herunder bedre evner til social problemløsning. Elevens personlige udvikling; herunder et positivt selvbillede. Ud over ovenstående effekter, er der andre former for bonus ved at deltage. Det er tænkt at de skoler som deltager, bliver en del af et netværk. Disse netværk organiseres og koordineres af CEMELI, hvilket betyder, at netværkene forbliver aktive efter forskningsprojektets udløb. Side 5 af 5