Uddannelse: Multimediedesigner, UCN, Sofiendalsvej 60, 9100 Aalborg Projekt: afsluttende projekt MMD 2014 Semester: 4. Semester 2014 Klasse: mmda0912

1 Uddannelse: Multimediedesigner, UCN, Sofiendalsvej 60, 9100 Aalborg Projekt: afsluttende projekt MMD 2014 Semester: 4. Semester 2014 Klasse: mmda0912 Vejleder: Synopsis: Jesper Mortensen Vi er to studerende fra UCN, der i anledning af det afsluttende projekt på multimediede signer uddannelsen har valgt af lave et redesign af FUM-spejdernes Brass Band i Hjørrings hjemmeside og et nyt logo. Desuden vil vi give orkestret en smartere facon at blive booket til arrangementer på, via et bookingsystem der skal integreres på den nye hjemmeside Projektdeltagernes: Mikkel Dahl Kristensen, Mads Skipper Andersen Termin: Forår 2014 sider i alt: 34,03 sider (81684 tegn) Biland i alt: 4 sider Sitets placering på serveren: balder.unc.dk/1021861 Brugernavne til medlem siderne: kfum Password til medlem siderne: kfum1933 Brugernavne til administrator siderne: kfumamd Password til administrator siderne: kfum1986 Må rapport og produkt offentliggøres? Ja Dato og underskrift af alle deltagerne 28-05-14 Mikkel Dahl Kristensen 28-05-14 Mads Skipper Andersen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Projekt indledning 4 Indledning 5 Problembeskrivelse 6 Problemformulering 7 2. Metodeafsnit 8 Home metoden 9 Foranalyse 10 - SWOT 10 - Interssentanalyse 10 - Konkurrentanalyse 10 Undersøgelse 11 - Minerva 11 - Gallup kompas 11 - IMK-modellen 11 - Risikoprofil 11 - Risikohåndtering 12 - Touch point analyse 12 Design 13 - Gestaltlove 13 - Storyboard 13 Realisering 13 - ER diagram 13 - Objektorienteret programmering 13 3. Anvendt teori 14 Home metoden 15 Foranalyse 16 - SWOT 16 - Agile 17 - Interessentanalyse 18 - Risikoprofil 20 - Risikohåndtering 21 - Projekt trekanten 22 Undersøgelse 23 - Gallup kompas 23 - Minerva 24 - IMK-modellen 26 - Kvalitative metoder 28 - Kvantitativ metode 28 - Touchpoint analyse 30 - Mindmap 31

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Design 32 - Gestaltlove 32 - ER diagram 32 - User journeys og User Testing 34 - Storyboard 34 - Sitemap 34 - Realisering 35 - Database management system 35 - Programmer og programmering 35 - Objektorienteret programmering 36 4. Analyse og problemløsning 37 Foranalyse 38 - Konkurrentanalyse 38 - Interessantanalyse 38 - SWOT 40 - Gallup kompas 41 - Touchpoint analyse 42 - Ekspert undersøgelse 43 - Risikoprofil 43 Design 44 - ER diagram 44 - Storyboard 46 Databasen 47 Realisering 49 - Hjemmeside 49 - Kommunikation 51 Design process 53 Sitemap 54 5. Afrunding 55 - Konklusion 56 - Perspektivering 56 - Procesrefleksion 57 Ansvarsliste 58 Litteraturliste 58 Bilag 59-61

1. Projekt indledning 4

5 Indledning Vi er to studerende fra UCN, der i anledning af det afsluttende projekt på multimediedesigner uddannelsen har valgt af lave et redesign af KFUM-spejdernes Brass Band i Hjørrings hjemmeside og et nyt logo. Desuden vil vi give orkestret en smartere facon at blive booket til arrangementer på, via et bookingsystem der skal integreres på den nye hjemmeside. KFUM-spejdernes Brass Band i Hjørring blev dannet i 1933 og havde sidste år 80 års jubilæum(se bilag). Dengang orkesteret blev dannet, skulle deltagere være spejder for at spille med, men i dag er det ikke længere påkrævet at være en del af spejderbevægelsen for at blive medlem. Orkestret spiller Brass band musik efter engelsk forbillede(det vil sige at Brass Bandet er opbygget på samme måde som de engelsk Brass Band, altså med 27 musikere, når orkesteret er fuldtalligt). Orkesteret opdeles i high brass, low brass og slagtøj. High brass består af de lyse instrumenter, der er cornetter, flygelhorn og Es horn, mens low brass består af de mørke stemmer som baritone, eufonium, trombone og Es tuba og B tuba. Slagtøj består udover trommer af marimba, klokkespil, pauker, rørklokker og meget mere. Orkestret spiller i øvrigt et meget varierende program. KFUM-spejdernes Brass Band i Hjørring har gennem årene deltaget i mange forskellige konkurrencer og i 2008 vandt orkestret DM pokalen i 3. division (se bilag). I dag er der desværre så få medlemmer, at orkestret ikke har deltaget i nogen konkurrencer siden 2010. Normalt er der et elevorkester, der opøves af siddende orkestermedlemmer, men for øjeblikket er der ikke kapacitet til det. KFUM-spejdernes Brass Bands storhedstid var i 80 ene, hvor de var et af Danmarks bedste Brass Bands. Brass Bandets ledelse består af en bestyrelse, Hvilket består af forældre, orkestermedlemmer, dirigent samt en formand, der er valgt på en generalforsamling. Det er bestyrelsen, der har hovedansvaret for orkesteret, økonomi, instrumenter, noder, øvelokale, arrangementer og øvrige aktiviteter. KFUM-spejdernes Brass Band har i gennem årene oplært musikere, som har et højt musikalsk niveau og i dag er de professionelle musikere og blandt anden een spiller i Aalborg symfoniorkester. Der er nogle få stykker, der spiller i nogle af Danmarks bedste Brass Band, og flere er blevet dirigenter, komponister og arrangører af Brass Band musik, og een er blevet uddannet ved The royal mucisakademi i London. En del medlemmer fortsætter musikudøvelsen på MGK, musikalsk grundkursus, som forberedelse til konservatorieuddannelse. Der er i dag flere af de tidligere udøvende musikere, der underviser i kommunale musikskoler. Det vil sige der er udklækket mange dygtige musikere fra KFUM-spejdernes Brass Band i Hjørring.

6 Idéudvikling KFUM-spejdernes Brass Band ønsker at eksamensgruppen optimerer måden orkesterets kunder booker Brass Bandet på til diverse arrangementer og øvrige optræden i Nordjylland. Desuden er målet at optimere eksponering af orkesteret i forhold til at få nye medlemmer og nye kunder. Brass Bandet ønsker derfor et redesign af deres nuværende hjemmeside og et nyt logo, da det nuværende virker forældet. Brass Bandet har i de seneste år mistet mange af kærnemusikerne. Det er åbenbart ikke så cool at spille Brass Band musik i det senmoderne samfund, da det er klassisk musik og en niche indenfor klassisk musik Brass Band fokusere på. Derfor kan det være svært at trække unge mennesker til KFUM-spejdernes Brass Band. Når det endelig lykkedes at få nye medlemmer, så mister orkesteret dem ofte, når de er færdige på gymnasiet, fordi de tager fra landsdelen for at studere videre. Orkestret er ikke mere særlig synligt i nærmiljøet og Bandet bliver ofte forbigået, når der for eksempel skal engageres et orkester til arrangementer i byens handelstandsforening. Det sker også, at der ikke er god nok kommunikation i Brass Bandet, så orkestret ikke ved, hvad der skal spilles til et arrangement, tidspunkt og startsted. Disse ting kan have den konsekvens, at der i fremtiden ikke bliver ved med at være muligt at fortsætte KFUM-spejdernes Brass Band. I dag foregår Brass Bandets kommunikation i medier af første grad, altså mund til mund metoden og en smule i medier af tredje grad, da de har en facebook gruppe, dog er den kun for tidligere medlemmer.

7 Problemformulering På hvilken måde kan gruppen optimere måden orkesterets kunder kan booke Brass Bandet på? Hvordan optimeres eksponering af KFUM-spejdernes Brass Band i forhold til nye medlemmer og nye kunder? Hvordan redesigner gruppen den nuværende hjemmeside og logoet i forhold til de ønsker KFUM-spejdernes Brass Band har?

2. Metodeafsnit 8

9 Udviklingsmetode HOME er blevet udvalgt, eftersom den hjælper projektteamet til at strukturere det igangværende projekt og ledelse og fordi den gør, at teamet kan komme igennem alle krav og alt bliver set og får opfyldt alle krav. Efter at have dannet en problemformulering og diskuteret forskellige udviklingsmetoder var det også HOME-metoden, som var den mest oplagte metode at bruge, da den vil hjælpe med at opfylde kravene og sørge for at disponere den afsatte tid til projektet. HOME metoden er også den bedste i forhold til de andre lærte metoder, der er lært i undervisningen, eftersom HOME har op til flere metoder i sig. Disse er bl.a. henholdsvis vandfaldsmetoden og den agile metode samtidig med, at den også er en konkret metode, som man kan anvende i projekter ligesom dette aktuelle projekt. I stedet for at vælge HOME-metoden kunne teamet have valgt at anvende Scrum. Scrum er centraliseret omkring agil metode i modsætning til HOME. Valget af denne form for metode ville inkludere, at man ikke ved, hvordan udviklingen skal foregå, eftersom den vil bygge på at være agil (Busch, 2011, s.144) dvs. at man som team har mulighed for at gå frem og tilbage i udviklingen af et produkt. Denne metode er god til et projekt med meget tid og det er en fordel at anvende, hvis der er et ønske om fleksibilitet vedr. tidsplan og deadlines. I denne metode er der sprints, som er en slags iteration lidt ligesom den agile metode(busch, 2011, s. 145). Man fokuserer kun på et sprint af gangen og man inddrager ikke nogen elementer til et igangværende sprint. Efter hver eneste sprint bliver produktet mere og mere udviklet og avanceret. (Busch, 2011, s. 146). Scrum tager i modsætning til HOME stilling til, at ikke alle kravene er specificerede i starten og at de krav kan blive ændret undervejs i processen samtidig med, at man med Scrum bedre kan tage fat om nye teknologier, da den fokuserer på udvikling og med videreudvikling følger andre teknologier, der måske også er uafprøvede. Trods det faktum at Scrum virker overskuelig og let fare vild i, så er den ikke ideal i projektgruppens situation. Scrum er en udviklingsmetode, der kræver mere tid og følger ikke nogen bestemt tidsplan eller tidsbudget. I det igangværende projekt skal kravene mere eller mindre selv stilles i samarbejde med kunden, men ellers er der for det meste frit spil for teamet at skabe ens egne krav til alle produkterne. Af disse grunde er Scrum blevet fravalgt og Home udvalgt specielt for dette projekt og dens opbygning.

10 Foranalyse SWOT-modellen Gruppen bruger SWOT-modellen for at kunne analysere KUFM-Spejderne Brass bands stærke og svage sider. På den måde bliver det nemmer for gruppen at forsukrer på deres stærke sider samt tage vare om svage sider. Dog er alle punkterne er lige vigtige i henhold til analyse af en virksomhed, og skal derfor ses i lyset af hinanden. Derudover er SWOT god til ikke at gå for meget i detaljer, hvilket i dette projekt er en fordel, da der er begrænsede elementer, når det gælder Brass Bands samt danske Spejder. Interssant analyse Gruppen har valgt at lave en interessantanalyse, da den giver et bedre overblik over, hvem det er, der er vigtige at inddrage i projektforløbet samt at holde fokus på endelige produkt. Dette gør også at der bedre kan holdes styr på kundens krav og hvad det er de gerne vil havde ud af det færdige produkt. Derved tilfredsstilles kundens krav optimalt. Konkurrente analyse Gruppen har valgt at benytte konkurrentanalyse, da dette giver gruppen et bedre overblik over hvem der er KFUM-spejderens Brass bands konkurrenter.

11 Undersøglse Minerva Minerva modellen er den optimale model til dette projekt, når det er i forhold til at se på kunderne og hvem KFUM-spejdernes Brass Band i Hjørring henvender sig til. Denne model er mindre end Gallup kompasset og derfor nemmer at håndtere. Minerva modellen kan anvendes til at finde den målgruppe, der kan have interesse i at engagerer KFUM-spejdernes Brass Band i Hjørring. Gallup kompasset Gallup kompasset er den optimale model til dette projekt, når det er i forhold til at se på der er medlemmer og hvem KFUM-spejdernes Brass Band i Hjørring henvender sig til, ud fra alder, bopæl og køn. IMK-Modellen IMK-modellen er valgt, fordi den ville være den bedste model til dette projekt, da der skal tages hensyn til, at modtageren kan interager med en del af produktet. Det udelukker Lasswells formel, som er under det samfundsvidenskabelige paradigme og fokusere på afsenderen frem for modtageren. Det samme gælder for S-R-modellen, som heller ikke kan bruges. Risikoprofil Det er en fordel at anvende en risikoprofil på grund af det overblik, det skaber over de risici, der er forbundet med projektet. På den anden side kan der være problemer med at definerer risiciene ved et projekt, da det kan gøre risikoprofilen usikker og derved gøre håndteringen af risiciene besværlige, hvis man ikke har taget hensyn til alle elementer både eksternt og internt i forhold til projektet. Gruppen har bestemt sig for at bruge situationstilpasset valg af værktøjer (Fischer & Oosterbaan, 2010, s. 80), da man vil kunne analysere sig frem til projektets samlede risiko, for dernæst at vælge hvilke værktøjer, der kan minimere risikoen. En anden teknik til risikohåndtering ville være, at foretage en udpegning af de udfordringer, der kan komme samt foretage valg af virkemidler, der skal virke udenfor projektet. I projektet er det også bestemt, at der ikke skal fokuseres så meget på risici, men mere på løsninger af de problemer, der kan opstå på af trods tidsplanen.

12 Risikohåndtering Årsagen til at denne metode er anvendt i processen, er for at få værktøjer til at håndterer de risici, der er forbundet med projektet. På den måde er der mulighed for hele tiden at kontrollere og vurdere de forskellige elementer i processen. Touch point analyse Projektgruppen har valgt at bruge touch point analyse i dette projekt på grund af, at det giver en mulighed for at se, hvor brugerne kommer i berøring med KFUM-spejdernes Brass Band, og hvordan brugerens rejse er fra start til slut. Det giver også et overblik over hvilke problemstillinger, man kan løbe ind i, i forbindelse med eksponeringen.

13 Design Realisering Gestaltloven Gestaltlovene er optimale til dette projekt, da der er meget tekst på nogle af siderne. Lovene giver en logisk sammenhæng, som er det ideelt, når det er meget tekst på hjemmesiden. Storyboard Gruppen har valgt at bruge et storyboard for at vise, kundens vej fra at høre om os, til at havde udført det vi vil havde ham til på hjemmesiden. Et storyboard er god til at vise andre, hvad mening med hjemmesiden er, til KFUM-spejdernes Brass band ER-diagram Gruppen har valgt at opbygge et ER diagram for at skabe sammenhængen i tabellerne i databasen, da det er det mest optimale til dette formål. Objektorienteret programmeing Gruppen har valgt at bruge objektorienteret programmering for at kunne benytte classer i programmeringen og fordi gruppen har mest erfaring indenfor dette programmeringsparadigme.

3. Anvendt Teori 14

15 Udviklingsmetoder Home er en udviklingsmetode, der er delt ind i fire trin. De fire trin er foranalyse, undersøgelsestrinnet, designtrinnet og realiseringstrinet. I foranalysen skal man finde frem til de forudsætninger, der ligger til grund for projektet, og afgøre hvilke pradigmer, der skal benyttes til udviklingsmodellen. Det er på dette trin interessentanalysen, som for eksempel SWOT, bliver anvendt. Foranalysen skal definere problemet ved projektet og hvilket produkt der er tale om. Det vil sige at man skaber projektbeskrivelsen ud fra foranalysen. Det er vigtigt at man ikke går for hurtigt frem under foranalysen, da der ellers let kan ske fejl i analysedelen. Det næste trin er undersøgelsestrinnet, der deles op i et projektniveau og et produktniveau. I projektniveauet lægges der en plan for hvordan man skal lave projektet, hvilke teknologier, hvilke tests der skal foretages og hvilken risikoprofil projektet har og her undersøges også tidsperspektivet og de økonomiske aspekter ved projektet. Produktniveauet går ud på at udvikle og indhente viden, der kan danne grundlag for design- og realiseringstrinnet. Det er på dette niveau målgruppeundersøgelser, brainstorm og TouchPoint analyse finder sted. Desuden kan man på dette trin lave konceptbeskrivelse og kommunikationsplan. På designtrinnet i procesniveauet arbejder man med at sikre sig at projektplanen bliver overholdt, og holder øje med de definerede risikofaktorer. På produktniveautrinnet inddeler man arbejdet i tre hovedområder, informations, interaktions- og præsentationsdesign. Informationsdesign er hvordan brugeren oplever designet. Interaktionsdesign er hvordan brugeren benytter mediet. Her kan der laves et flowchart, der fortæller hvilke veje brugeren kan gå. Præsentationsdesignet går ud på hvordan man placere de forskellige elementer i mediet, for eksempel hvor man placere logoet, og hvad man ønsker at brugeren først ser, og hvordan farverne indgår i designet. På dette trin begynder man at skabe de første wireframes. På dette trin laves de første usertests, og userjourneys. På realiseringstrinnet i procesniveauet tages der stilling til hvilke dele af produktet, der skal udføres in-house og hvilke der skal udføres i out-house. Her udarbejdes en detaljeret produktionsplan, for at sikre sig at alle elementer bliver færdige til rette tid. Derefter begynder afrundningsfasen, hvor produktet afleveres til kunden. På produktniveauet startesder med at producere de forskellige elementer til produktet, som grafik, tekst og så fremdeles. Det afsluttes med at alle elementer samles til det færdige produkt, hvor usertesten også kan benyttes. ((Fischer & Oosterbaan, 2010, kap.3)

16 Foranalyse SWOT SWOT er en situationsanalysemodel, som analyserer interne og eksterne forhold og SOWT betyder Strengths Opportunities Weaknesses Threats. Strengths henviser til organisationens stærke sider, altså hvad interessenten kan bidrage med, mens Weaknesses er de svage sider. Man går ind og vurderer interessentens beliggenhed, teknologiske niveau og medarbejdernes ressourcer. Opportunities er eksterne forhold, hvor man vurderer virksomhedens muligheder i omverden, for eksempel kunderne og finansielle forhold. Threats betyder at her vurderes trusler som konkurrenter, leverandører og samfundsforhold. Styrke og svagheder er interne analyser, mens muligheder og trusler er eksterne analyser. SOWT kan for eksempel udføres ved assistance af brainstorm, hvor de forskellige gruppemedlemmer sætter udtalelse op på en tavle afhængig af hvilket af de fire felter der er nået til i SWOT analysen. Efter en kort pause kan medlemmerne eventuelt tilføje flere udsagn inden analysen færdiggøres. (Jørgensen 2012, s.47-48) Hold punkterne korte og vel argumenterede. Koncentrer om nøglepunkterne, flere siders analyse vil sjældent være til gavn. Brug Key Factors for Success (KFS) som guide. Styrker og svagheder skal ses relation til konkurrenter (som ovenfor beskrevet). Man skal adskille mellem hvad virksomheden ønsker at være og hvor den faktisk er nu.

17 Agile metode Den agile metode er velegnet som metode til dette projekt, fordi det er en cirkulær metode og man kan gentage alle trinene igen og igen. Derfor er den meget anvendelig til kreative og designmæssige arbejder, og når man laver en user-test er det ikke noget problem at gå tilbage for at ændre i de tidligere trin. Den agile metode er unik, fordi den giver muligheder for at ændre helt tilbage i foranalysen, hvis man finder ud af, at man ikke har ramt målgruppen. I den agile metode kan man på hvilken som helst tidspunkt i processen springe tilbage og rette, hvis man opdager en fejl i produktet. I modsætning til vandfaldsmetoden, som ikke kan bruges i dette tilfælde, fordi det er en lineær model, og så er det ikke muligt at gentag alle trinene igen og igen, og derfor er denne model uegnet til kreative og designmæssige processer. Årsagen til at man ikke går tilbage i vandfaldsmetoden er. at det bliver uhyre kostbart, og det er ikke optimalt at øge udgifterne i et projekt på denne måde. Prototypen er heller ikke så brugbar i denne opgave, da den ikke er fleksibel nok og vi har ikke muligheder for at gå langt nok tilbage i processen, det har vi derimod, som tidligere omtalt, mulighed for i den agile metode(busch 2011, s. 206).

18 Interssant analyse Formålet med interessentanalysen er at give projektlederen, samt andre medlemmer af gruppen et overblik over følgende personer der har interesse og indflydelse i projektet. Det gør det muligt for gruppen, at tage hensyn til disse personer og deres behov. Interessentanalysen udføres som en del af den planlægningsworkshop, der finder sted i starten af projektets forløb. Under forløbet bliver interessentanalysen jævnligt justeret, da nye personer kan dukke op under forløbet, og det kan også kan ske, at nogen falder fra. Interessentanalysen kan give et overblik over følgende punkter: Sikre, at projektets formål, leverancer, succeskriterier samt fremgangsmåde er attraktive for de væsentligste interessenter. Identificerer ressourcepersoner. Identificere og håndtere evt. modstandere og konflikter. Planlægger den rette beslutningsproces. Planlægger en hensigtsmæssig kommunikation og involvering af interessenterne. Trin 1 består af at projektgruppen laver en brainstorm, hvori gruppen kommer med idéer til, hvem der vil blive berørt igennem projektforløbet, samt hvem der bliver berørt af det endelige resultat. Trin 2 her sorteres de interessenter, man fandt i trin et, og de bliver opdelt i kategorier. Det kan for eksempel være ud fra, hvem man synes er vigtigst i forhold til projektet. Der kan også anvendes en sortering, hvor man ser på: Indflydelse, dvs. hvem kan træffe beslutninger om projektet. Medvirken, dvs. hvis aktive medvirken er væsentlig for, at projektet bliver gennemført.

19 Trin 3 her udvælges de væsentligste interessenter, eftersom det er umuligt at fokusere på alle interessenterne i projektet på samme tid. Derefter diskuteres hvilke fordele og ulemper de enkelte interessentgrupper kan have for både det egentlige projekt og selve projektets helhed. I dette trin er det er vigtigt ikke at beskrive, hvad de burde opleve set fra projektgruppens synspunkt, men hvad interessenterne kunne havde af bekymringer samt forventninger til projektet. Trin 4 her i interessentanalysen vurderes det samlede billede, og der planlægges, hvad der skal gøres i forhold til de interessentgrupper, der er fundet. Det er vigtigt at disse tiltag bliver meget konkrete. Det er ikke nok at skrive: Husk at kommunikere til interessent A, husk at involvere interessent B, osv.

20 Risikoprofil Som skrevet i metodeafsnittet er der i dette projekt blevet anvendt værktøjer, der er situationstilpasset. Der er dog stadig tale om en risikoprofil uanset hvilken teknik man har valgt at bruge til at løse eventuelle risici. En risikoprofil er en oversigt over de risicis, der er forbundet med et projekt. Man deler disse risici op i parameter indenfor struktur, størrelse og teknologi. (Fischer & Oosterbaan, 2010, s. 81) Projektstrukturen er et udtryk for hvor stramt eller hvor løst struktureret i projektet er og er det første parameter indenfor denne teknik af risikohåndtering. I nogle tilfælde kan det være svært at bestemme sig for strukturen af et projekt, da man ikke altid har den nødvendige viden, man skal bruge i henhold til projektet. Man deler også dette parameter op i tre dele, hvor man vurderer dette parameter ud fra: Mål, planer og ændringer. Ved mål skal man vurdere om det er et stramt eller løst formuleret, da et løst formuleret mål f.eks. vil give et svært indblik i de forskellige områder man skal indover. Man skal også kigge på ens planer i forhold til projektet. Man skal se på om ens planer er detaljerede eller om det bare er overordnede planer (Fischer & Oosterbaan, 2010, s. 80). Det sidste led i parameteret er ændringer. Man skal forholde sig til om man i projektet har lov til at lave ændringer eller om ændringer er et no-go. Se tabel for overblik og analyse-afsnit for udfyldelse af denne. Det andet risikoparameter er erfaringen med teknologien samt arbejdsmetoden. Parameteret er delt op i to slags former for teknologi; den rent tekniske, dvs. hardware og software, og selve arbejdsformen samt teknikker hertil. (Fischer & Oosterbaan, 2010, s. 81) Ligesom ved projektstrukturen er der for at få bedre overblik over det, som parameteret måles ud fra, lavet en tabel:

21 Det tredje og det sidste parameter er projektstørrelsen. Dette paramter måles ligesom de to forrige ud fra forskellige dele. Det bliver vurderet ud fra varighed, mandskab, økonomi og de afdelinger, der bliver berørt af projektet, hvor sidstnævnte er blevet fundet ud fra interessentanalysen. I dette parameter er risikoen større, jo større disse fire dele er(fischer & Oosterbaan, 2010, s. 81). Dette parameter kan man i nogle tilfælde kalde for relative, idet man i en virksomhed kan have mange erfaringer med små projekter. Risikohåndtering Risikohåndtering er hvordan man håndtere risiciene ved et projekt. Der er forskellige værktøjer til denne håndtering, dog er de ikke udviklet til digitale medier, men i bogen er de blevet tilpasset til digitale medier. De bruger fem håndteringsværktøjer og de er: Selvregistrering, Review, Inspektioner, Interview og Test Selvregistrering er registrering af de arbejdstimer og materialer, der anvendes i projektet. Der udarbejdes et fælles system til registrering af de aktuelle dataer. Review er et møde, hvor deltagerne er kunden og eksterne specialister, mens projektgruppen iagttager. Ved review bliver kvaliteten af en del af produktet vurderet. Formålet med mødet er at tydeliggøre behovet for forbedringer, og at anerkende produktet, og samtidig skabe evolution for aftageren og projektgruppen. Inspektioner er at undersøge specifikke elementer i processen, for at kunne vurdere om planlægningen holder. Interviews er en struktureret samtale, der handler om hvilke positive og negative sideeffekter, der er i produktet og processen. Der kan være tale om forhold, der ikke har været opmærksomhed på ved planlægningen. Test er til at undersøge og afprøve produktet løbende, for at få informationer om udviklingen i processen fortsat er målrettet. (Fischer & Oosterbaan, 2010, s. 71, 80f)

22 Projekttrekant Projekttrekanten også kendt som jerntrekanten". Dens funktion er at vise hvad projektet fokuser på, hvad enten det er tid, penge eller indhold. Der kan ikke ændres ved et projekts budget, tidsplan eller indhold, uden at det kommer til at påvirker mindst én af de øvrige to dele. Ex kunden vil gerne have, at hans produkt er klar en uge før tidsplanen. Dette vil da komme til at gå ud over indholdet og højest sandsynligt vil det også komme til at koste ham flere penge. Et eksempel på hvordan man kan undgå, at der kommer uligevægt i det hele, hvis det er fordi deadlinen skal fremskyndes, kan være at tilføje flere ressourcer. En anden ting der kan gøres er at skære ned på funktionerne, og derved mindske det arbejde, der skulle laves. Det kan ske at nogle af siderne vil være fastlåste inden projektstart, da en deadline kan være fastlåst, hvis nu et produkt skal være i butikkerne en bestemt dato. Dette gør, at det er nemmere at finde de ting, der kan ændres. I nogle tilfælde kan alle sider være fastlåst, hvis dette er tilfældet, kan det være at projektet muligvis har visse problemer, og derved giver det et udgangspunkt for at genoverveje projektets målsætninger eller kvalitetsstandarder (Busch 2011, s. 206).

23 Undersøgelse Gallup kompas Gallup kompas er et segmenteringsværktøj, som opdeler folk i ni homogene grupper. Den opdeler ud fra holdningsspørgsmål i rene segmenter og i segmenter der er blandet imellem to former. De fællesskabsorienterede er oftest midaldrende kvinder, der primært bor på Sjælland og viser interesse for musik, litteratur og er generelt kulturelt orienteret. Hører jazz, klassisk musik. De moderne er karakteriseret ved at bo i hovedstadsområdet, og er oftest unge karriereorienterede mænd med hang til luksus og materielle goder. Det er nogen man kan ramme med en kampagne som foregår online. De traditionelle er fra provinsen i hele landet. Fortrinsvis ældre, ufaglærte mennesker, der sætter familien og hjemlige gøremål i højsædet. De er teknologiforskrækkede og der for ikke nogen man kan ramme med en kampagne, som for går online. De traditionelle-individorienterede er pensionister og bor som regel på landet i provinsen og er lavt uddannet med lavindkomst. De er gør-der-selv mennesker og er mest interesseret i det nære samfund. Disse er også teknologiforskrækkede og der for ikke nogen man kan ramme med en kampagne, som foregår online. Figur 1 kilde:(busch 2011, s. 206) De individorienterede bor oftest i Jylland og viser ikke den store samfundsinteresser, er mænd under 40 år og har kortere uddannelser. De går typisk op i biler og går ofte på diskoteker.

24 De moderne-individorienterede er unge mænd, der bor i bymæssig bebyggelse. De er karrierebevidste med høj indkomst og nyder restauranter og cafelivet. De er deres egen lykkes smed og nyhedsorienteret. De vil gerne fremstå som succesfulde og med overskud. De moderne-fællesskabsorienterede er akademikere bosiddende i Københavnsområdet. De har stiftet familie og er kulturkonsumenter. De viser stor interesse for samfundsforhold og teknologi og desuden opfatter de sig selv som verdensborgere. De traditionelle-fællesskabsorienterede er kvinder over de halvtreds og de går op i velfærdssamfundet, og viser interesse for teater, kirke og museer og læser fortrinsvis regionale aviser. Centergruppen kan ikke placeres i nogen af grupperne og svare til det grå segment i Minervamodellen. (Busch 2011, s. 205-207) Minerva model Minerva modellen går ud på at opdele befolkningen i segmenter, så det er nemmere at målrette kommunikationen til den primære målgruppe. Minerva modellen lægger sig op at Gallup kompasset, men der er færre segmenter i Minerva. Minerva har fem segmenter, mens Gallup kompasset har otte. De fem segmenter i Minerva modellen er: Figur 2 kilde:(busch 2011, s. 208) Det Blå segment er kendetegnet ved at de er individualister og at de går op i prestige. Disse mennesker ønsker også synlig succes og de er rationelle og reflekterende individer. De blå ønsker også indflydelse, der hvor de er. De udgør ca. 25 % af befolkningen

25 Det Grønne segment, som er kendetegnet ved familieliv og et ønske om forfremmelse på arbejdspladsen. De grønne efterstræber også faglig anerkendelse i skolen og på arbejdspladsen, afhængig af hvor i livet de er. De er dannede mennesker. De udgør ca. 25 % af befolkningen Det Rosa segment, som er kendetegnet ved gruppeorientering. De rosa er traditionalister, går op i familie og venner og er aktive i nærmiljøet. De ønsker ikke forandringer og er ikke refleksive. De udgør ca. 20 % af befolkningen Det Violette segment er individualister. De Violette ønsker at være uafhængige og leve i en traditionel autoritetsstruktur. De arbejder for at leve og lever ikke for at arbejde. De udgør ca. 20 % af befolkningen Det Grå segment er en suppe af de 4 andre segmenter og derfor har det Grå segment kendetegn fra alle 4 segmenter. De udgør ca. 10 % af befolkningen. (Busch 2011, s. 208)