Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN www.lp-modellen.dk Professionshøjskolen, University College Nordjylland Ole Hansen 2007 1 Man ser det, man! 2
På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole Skolen er på vej viser undersøgelsen fra 2006 se www.kvis.dk Specialundervisning bør tage et nyt afsæt LP modellen er et pædagogisk værktøj Forskning i anvendelse af viser høj grad af evidens. UC Nordjylland initierer i Danmark 3 Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-Modellen Et værktøj for den skole som gerne vil. Evidens forskningsbaseret initiativ Ikke et projekt; men implementering på en skole, hvis skolens ledelse og professioner ser det fornuftige heri og handler derefter. Pædagogisk/forskningsmæssig implementeringsorganisation 2007 2011- UC Nordjylland se www.lp-modellen.dk 4
Den bedste skole for alle elever.. Nærhed Glæde Fællesskab Læring Vækst Forskellighed og anderledeshed Duelighed og dygtighed 5 Hvad vil vores minister? (forligspartierne) Styrke fagligheden Bryde social arv Normalisere Øge rummelighed Fjerne mobning Kvalificere og specialisere underviserne Styrke ledelsen 6
Fra kommunernes børnepolitikker Demokratisk og ligeværdigt menneskesyn Tryghed, livsglæde og lyst til at lære Personlige, sociale og faglige kompetencer Aktiv læring og dannelse Helhed og sammenhæng og have ansvar Respekt, rettigheder, pligter og at blive hørt Fællesskab, kulturelle forskelligheder, demokrati og ligeværd 7 2 fortællinger fra KVIS programmet 8
Inklusion contra rummelighed - videngenerering Rummelighed Læringsmiljø Integrering Inkludering Onde ånder Asylering 9 Rummelighed Politik Økonomi Menneskesyn Brug af ny viden Organisationsformer Efteruddannelse 10
Rummelighed begrænses af Meningsløse regelsæt Kategorier/diagnoser Manglende sammenhænge Svag dialog i skole/hjemsamarbejdet Manglende supervision Fokusskifte fra elev til klient Manglede teamstruktur 11 Rummelighed fremmes ved Værdier Fællesskab Dialog Ansvar Åbenhed Planlægning Mål 12
Platforme Specialundervisning efter et individ-kategori princip monofaktoriel (det smalle perspektiv) Specialundervisning efter et fællesskab princip - multifaktoriel (det brede perspektiv) 13 Det monofaktorielle smalle perspektiv Eleven er med problemer individteorier anvendes til at forklare.. Eksperter beskriver hullerne hos eleven Aktiviteterne målrettes for at fylde hullerne ud. Henvisninger og visitation Undervisning oftest på eksterne domæner fx klinik, mens klassen undervises i faget. 14
Det multifaktorielle- det brede perspektiv Eleven i problemer systemteorier anvendes til at forstå.. Undervisning foregår ud fra valg, hold og fleksible tilbud. Eleven (og dennes forældre) vælger selv blandt skolens fleksible palet af blandede fællesskaber Specialundervisning som begreb henføres til specialskole/klasse. 15 Sporskifte hvilken retning skal vi gå? Væk fra elever med problemer Hen til elever i problemer Væk fra placering eller parkering Hen til medspiller og deltager Væk fra lige børn leger bedst - homogenitet Hen til mesterlære heterogenitet Væk fra diagnoser og kategorier Hen til fleksibilitet og blandede fællesskaber 16
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Grundskolens ejendom intern i skolen Fra fejl og mangler Til relationer og sammenhænge Lærernes rådgiver Ledernes hjælper Viden om det almene Viden om det specielle Viden og samspillet mellem de to 17 Hvad er lp-modellen? - Viden baseret på forskning En model til pædagogisk analyse, udvikling af strategier og initiativer. Skolehverdagens udfordringer og lærernes egen pædagogiske praksis Forstå elevenes adfærd og læringsstrategier gennem andre veje end det traditionelle individperspektiv Understøtter fælleslæring og teamsamarbejde Lærerne vælger selv strategier og initiativersamt gennemfører i praksis Ingen færdige metoder eller manualer, der giver løsninger eller andre fælles metoder ingen vidunderkur, som alle skal anvende 18
Hvad er LP modellen? En model til pædagogisk analyse og udvikling af strategier og tiltag Udgangspunkt i skolehverdagens udfordringer og lærernes egen pædagogiske praksis Understøtter fælleslæring og teamsamarbejde Lærerne vælger selv strategier og initiativer og gennemfører i praksis Ingen færdige løsninger eller fælles metoder ingen vidunderkur, som alle skal anvende 19 Hvad ved vi - Elevenes faglige læringsresultater i skolen forklares ikke alene ved elevenes forutsætninger, men også af en række forhold tilknyttet læringsmiljøet og undervisningen i skolen. Adfærdsproblemer i skolen er ikke bare et udtryk for individuelle vanskeligheder hos elevene, men i mindst ligeså stor grad et udtryk for forhold som: Dårlig klasseledelse og uklare regler Negative relationer mellem elev og lærer, Konfliktfyldte elevrelationer og dårlige klassemiljøer Manglende struktur i undervisningen 20
Forskningsresultaterne - evidens Læring og adfærd hænger sammen! De faglige præstationer øges Den sociale kompetence bedres Uro i undervisningen reduceres Konflikter mellem elever og mobning mindskes Lærernes arbejdsglæde øges 21 LP - arbejdsplatform Fase 1: Formulering af udfordringer eller problemer og mål Indhentning af information Analyse af opretholdende faktorer ---------------------------------------------- Fase 2: Udvikling af strategier og tiltag Gennemførelse af valgte strategier Fase 3: Evaluering 22
LP-MODELLENS SYSTEM ANALYSE 23 LP modellen Implementering og organisering tages udgangspunkt i fire hovedområder: 24
Kortlægning eskemaundersøgelse 1. Undervisningens indhold og arbejdsmetoder 2. Skolens kultur og klima 3. Relationer mellem elev og lærer 4. Elevrelationer 5. Elevens syn på skolen 6. Adfærd på skolen 7. Sociale kompetencer 8. Skolefaglige kompetencer 9. Arbejdsindsats 25 Kvalitativ undersøgelse hvad virker i skoleudviklingen? Modelanvendelse: 1. som impuls for at skabe forandring 2. Implementering af modellen på den enkelte skole Overordnede indsatsområder: 3. Arbejdet med skolens klima eller kultur 4. Refleksioner over egne rolle og praksis 5. Iværksættelse af tiltag baseret på pædagogiske analyser Specifikke indsatsområder: 6. Relationer mellem lærere og elev og mellem elever 7. Klasse- og læringsledelse 8. Differentiering af undervisning og holddannelse 9. Elevernes sociale kompetencer 10. Motiverende og anerkendende praksis 26
Resultater læringsmiljø og undervisning Elevene i prosjektskolene har fått en bedre relasjon til sine lærere (ES = 0,38). Elever og lærere opplever at det er en bedre struktur på undervisningen (ES = 0,31/0,35) Relasjonene mellom elevene/klassemiljø har blitt bedre og mer inkluderende (ES = 0,38) Omfanget av mobbing er redusert (ES = 0,41) Elevene opplever mindre bråk og uro i undervisningen (ES = 0,28). 27 Resultater elevenes sosiale kompetanse Lærerne i prosjektskolene vurderer elevenes sosiale kompetanse mer positivt innenfor områdene: Tilpasning til skolens normer (ES = 0,42) Selvkontroll (ES = 0,35) Selvhevdelse (ES = 0,77) Empati og rettferdighet (ES = 0,86) 28
Forpligtigelse Samarbejdskontrakt med skole Samarbejdskontrakt med PPR Hurtig formidling fra forskernetværket 29 Samarbejdskontrakter Formål og hensigt Forpligtelser skolen, ledelsen, lærerne, UC Nordjylland, forskningsinstitutionerne, PPR CEPRA - evaluering 30
Implementeringsplan Implementeringsplan for den enkelte skole og for PPR Skolens/PPR s greb for at sikre det optimale udbytte af det tre-årige forløb elæring 31 Hvad får vi så? Et 3 årigt skoleomfattende forskningsbaseret skoleudviklingsprogram - Lærerne opdateret og trænet i brug af modellen (elæring) Kortlægning 2 gange/database Tilbud om vejledning Tæt kontakt til skoleforskerne Tæt kontakt til ressourcepersoner og kompetenceteam Evaluering og tæt opfølgning 32
Information om LP - modellen initieres af Professionshøjskolen, University College Nordjylland www.lp-modellen.dk Ole.hansen@cvu-nord.dk 33 1. Runde 2007 60 skoler/15 kommuner 17 PPR/el. anden kommunal ressourceenhed Ca. 2500 lærere/pædagoger Ca. 25000 elever Kortlægning - forskning. elæring netværk Opfølgning løbende formidling 34
LP programmets forskerforum Professor Thomas Nordahl, Hamar LP modellens arkitekt Professor Niels Egelund, DPU Forskningsleder Bent B. Andresen, DPU Videncenterleder Tanja Miller Center for Evaluering i Praksis (CEPRA) 35