4 12 2008 CELM INTERVIEW SMÅSKALAUNDERSØ GELSE I PD Om analyse af Mp3 filer Henning Linderoth
Indholdsfortegnelse Klip fra projektbeskrivelse... 3 OM MP3 FILER... 4 Vejledning... 4 Åbne vejledninger... 4 Interview... 5 NVivo... 6 To kulturer... 7 DE STUDERENDE... 8 Småskalaundersøgelser... 8 Det lille skrift en undersøgelse [Interview2008]... 9 Mail interview... 10 Mp3 optager... 11 Audacity Mp3 afspiller... 12 Access... 12 EVALUERING OG PERSPEKTIVERING... 13 BILAG 1... 14 Interview ark.... 14 Side 2
Klip fra projektbeskrivelse Projektbeskrivelse i CELM: Studerendes anvendelse af Mp3-optagelser ved interview o.l. Projektgruppen Baggrund for projektet Projektets mål/projektets forventede resultater Målgruppe Metode Aktiviteter og tidsplan Formidling CELM: Henning Linderoth CELM: Hanne Wacher Kjærgaard Jeg har tidligere arbejdet med Mp3-optagelser i forbindelse med vejledning af PD-studerende og lagt disse i konferencer. På denne måde har jeg fået gruppe- og individuelle vejledninger gjort kollaborativt. Desuden har jeg haft enkelte studerende til at lave interview med Mp3- optagere og derefter markere vigtige udklip gennem Access-filer. En del af projektet er inspireret af småskala-undersøgelser fra Sverige. Projektet skal fremme PD-studerendes anvendelse af empiri i egen eller tilsvarende professionspraksis på en effektiv måde. De studerende vil kunne spare en masse tid på transskribering og komme meget tættere på interviewsituationens meningsudveksling. De studerendes opgaver vil, som formålet for PD foreskriver, komme tættere på professionens praksis. I første omgang PD-studerende, men på længere sigt alle uddannelser under VIA, der måtte have behov for interview. Metoden vil være eksperimentel, da jeg vil lade PD-studerende, der ønsker at lave interview afprøve metoden. En del PD-studerende har tidligere lavet traditionelle semistrukturerede interviews og ville kunne anvendes som kontrolgruppe. I løbet af september oktober 2009 sættes 3 4 virtuelle studerende i gang med interviews. ( 1 bosiddende i Slovakiet) Oktober november analyserer de studerende de indsamlede interview og anvender Access-filer ved registrering. I november december modtager jeg materialet til analyse og laver interview og mail-interview med studerende, der kan anvendes til beskrivelse af interview-formen med opstart, analyser, udvælgelse af udklip og transskribering af udklip samt anvendelse af det empiriske materiale i slutproduktet opgaven. Foråret 2009 samling på materialet også noget jeg har samlet i forvejen og efterfølgende sammenskrivning til e-books. Jeg forventer at formidlingen kunne være en e-books på CELM med tilhørende Access-filer. Side 3
Om Mp3-filer Vejledning Det begyndte egentlig med, at nogle studerende ønskede at optage studievejledningen, for at de kunne genanvende vejledningen derhjemme De fik min tilladelsen, hvis de ville lave en kopi til mig. Jeg ønskede på denne måde at beskytte mig selv. Teknisk blev de første optagelser lavet på en kassettebåndoptager. Båndene blev efterhånden mange, og det var for besværlig både for mig og de studerende. Digitale diktafoner kom i på bordet, og filer blev nu lagringsmedie. Filerne var relativt nemme at uploade til de studerendes computere og derefter sende i kopi til mig. Næste problem var, at de digitale diktafoner optog i nogle mærkelige filtyper, der begrænserede brugbarheden til en eksklusiv gruppe. For at alle i en gruppe skulle kunne anvende lydfilen uden nyinvesteringer, måtte den afvikles på MS Windows Media Player, da det er et standardprogram. Valget af filtype faldt på Mp3-filer, da internettet tilbød freeware, som kunne klare konverteringsproblemet. Samtidig er Mp3-filer lette at komprimere uden det store tab af kvalitet. Filerne er derfor velegnede distribution. Fra tiden med kassettebåndet til den tid, hvor de studerende selv klarede konverteringen og begyndte at lægge vejledningerne i konferencen på f.eks. SkoleKom var få år. Åbne vejledninger Den lukkede vejledning med en gruppe, var nu pludselig blevet åben for alle studerende på en konference. Lydfilerne blev virkelig brugt. På Historik 1 kunne jeg se, at næsten alle studerende downloadede lydfilerne. Vejledningerne blev herefter helt anderledes på to væsentlige felter. Vejledningerne på de mere almene områder blev associative, således at når den første gruppe havde været til vejledning, så var de mere almene spørgsmål ryddet af vejen og næste gruppe byggede videre på foregående vejledning osv. Lydfilerne gav samtidig også anledning til vejledende indlæg på konferencen. Den kollaborative Side 4
effekt havde indfundet sig. De mere specielle dele af studievejledningen om faglige problemstillinger kunne få mere tid. En gruppe af studerende, som havde rigtig meget glæde af filerne, var de studerende, der var bosat i udlandet og studerede virtuelt. De kunne langt bedre følge med i studievejledningerne og diskussionerne på konferencen. En anden stor forandring var vejledningen på de mere personlige områder. Tidligere oplevede jeg, at de personlige problemer kom - for mig overraskende, spontane og meget forstyrrende midt i studievejledningen. Med optageren på bordet kom de først, når optageren var slukket. Samtalerne blev langt mere præcise. Håndterbarheden blev hævet og dermed også løsningsmulighederne. Det var sådan min tilgang til Mp3-filer begyndte i efteråret 2002. Interview I begyndelsen af 2003 havde jeg købt min første Archos Jukebox Multimedia 20GB 2 samt en fremragende mikrofon. Optageren skulle bruges i forbindelse med klasserumsforskning. Observationerne i klasserummet blev understøttet af optagelser i klasserummet, som jeg efterfølgende kunne transportere hjem i laboratoriet og anvende, som støtte til analyse af mine noter og inskriptioner. Optageren var selvfølgelig oplagt også at anvende til mine interview. Lydfilerne på Archos optageren er Mp3. På det medfølgende program er meget lette at uploade filerne og komprimere dem. Archosen viste sig samtidig egnet til optagelser, hvor jeg gerne ville følge grupper, der arbejdede med projektarbejde. Den kunne ligge diskret i en lomme og optage i 7 timer inden næste opladning. Når jeg fulgte grupperne rundt på institutionen, kunne jeg bryde ind i deres arbejde, for at få dem til at fortælle om arbejdsprocesser og lignende. Denne Side 5
type af interview kalder jeg for interruption interview. Når jeg kom hjem i labortoriet med disse filer, kunne de godt have en varighed på 4 6 timer. Spørgsmålet blev derfor. Hvordan skulle jeg behandle filerne i analysearbejdet? De 90 % af filernes længde var måske helt ubrugelig. Jeg kunne i hvert tilfælde ikke transskribere det hele. Jeg fik fremskaffet et virkeligt godt lydbehandlingsprogram fra Adobe, der hedder Audition 3. Programmet har en række præsentationsmuligheder. En af mulighederne er at vise lydfilen som lydbilleder, med synlige indikatorer på sekvenser, der kunne være interessant at lytte godt igennem. Samtidig havde programmet nogle værktøjer til kopiudklip af lydfiler. Jeg kunne meget enkelt lave lydudklip, der omhandlede samme emne og flette dem i en ny emnebestemt lydfil. Det gav nogle helt nye muligheder for gennemlytning. NVivo De almindelige interview af en varighed på 30 til 60 minutter fortsatte jeg med at transskribere på normal vis. Noget nyt var, at jeg med anvendelse af Mp3-filens tidsangivelse let kunne markeret transskribtionen for hvert 30 sekunder. Det gav mulighed for hurtigt at finde tilbage til lydstedet til fornyet gennemlytning. Den 13. og 14. maj 2003 var jeg til Ph.D.-kursus på Syddansk Universitecenter. Kurset handlede om brug af software ved analyse af det kvalitative forskningsinterview. På kurset blev vi præsenteret for forskellige programmer, som vi kunne vælge at gå i dybden med. Jeg valgte NVivo 4, da jeg i forvejen kendte lidt til programmet. På kursets skulle vi i grupper blandt andet se på transskribering af lydfiler. Jeg var i en lille gruppe sammen med Steiner Kvale 5, hvor vi hovedsagelig skulle diskutere og se på Side 6
forskellen mellem forskerens udvælgelse af lydudklip eller tekstudklip fra det samme interview. Kvale mente, at der var stor forskel på udvælgelsen, da transskriberingen fjerne f.eks. følelsesudbrud, større pauser og uartikulerede lyde mm. Der var simpelthen tale om to meget forskellige kulturer. To kulturer Han henviste her til Walter Ongs bog om oral kultur og skriftkultur 6. Han vurderede at lydudklip var så absolut bedst, da det kom nærmest på kilden, men de var vanskelige at håndtere i analysearbejdet 7. Enhver transskribering ville fjerne noget af kvaliteten. NVivo var på det tidspunkt et meget tekstfikseret program, hvilket gjorde Kvale betænkelig. Han var bange for, at forskeren ved analysearbejdet kunne ville anvende teksten og ikke vendte tilbage til den oprindelige lydfilen. Kvale kunne dog ikke se, hvordan man kunne undgå transskribering af interviewene. Processen var nødvendig i analysesammenhæng. Efter kurset blev jeg meget optaget af Walter J. Ong, Eric Havelock, Harold Innis, Milman Parry, John Eisenberg og deres analyser af kulturteknikker. Inspirationen kom ikke alene fra interviewinteressen, men også en diskussion om kommunikationen på nettet i konferencer, sms o.l.. Sproget, der var båret af disse medier, blev omtalt som et hybridsprog mellem tale- og skriftsprog. Studiet af Ongs bog Muntlig och skriftlig kultur - teknologisering av ordet satte mig på sporet af de to meget forskellige kulturer. Samtidig undersøgte jeg dybere de forskelle, der kunne være og fandt frem til Aristoteles som en central person. I to af sine to værker Retorik 8 og Topica 9 har han behandlet to logikker, den syllogistiske, der hovedsagelig hører skriftsproget til og den enthymemiske, der hovedsagelig anvendes ved det orale sprog. Hvor den syllogistiske logik er meget retlinet og argumenterne kommer som perler på en snor, så er den enthymemiske logik fyldt med sløjfer. I den enthymemiske logik laves brud for at forklare nogle underlæggende forståelser og efterfølgende vendes tilbage til sporet. Denne brudlogik sker igen og igen for at holde samtalen på sporet. Hvis man ikke er i stand til i en samtale at lave disse Side 7
brud, så bliver samtalen meningsløs. Vi kender forskellen på de to logikker fra forelæsning og foredrag. Studiet af de to logikker satte spørgsmålstegn ved, om transskribering nødvendigvis gav det bedste resultat. I stedet for at registrere transskriberede filer ville jeg eksperimentere med at registrere lydfilerne. Min umiddelbare idé var, at jeg måtte kunne udnytte databasesproget SQL og oprette en database til beskrivelse og registrering af lydudklip. Det gik ganske udmærket, men krævede store mængder programmeringsarbejde. Senere anvendte jeg MS Access som database, da den var noget nemmere at håndtere for ikke programmeringskyndige. De studerende Igennem de mange år jeg har arbejdet med Exam. Pæd., og PD har tendensen været, at empiriske undersøgelser i forskningssammenhæng blev vitige kilder til viden. Danmarks ratificering af Bologneaftalerne i 1999 øgede denne videnskabsteoretiske position. Det blev synlig i PD-uddannelserne og her hovedsagelig i det obligatoriske modul Videnskabsteori og Pædagogik. I dag er det indskrevet i studieordning, at de studerende skal reflektere over og have færdigheder i kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. 9 PD-moduler nævner direkte denne refleksion og disse færdigheder 10. De interview jeg selv tidligere havde lavet var beregnet til storskalaundersøgelser, hvor 10 eller flere interview indgik i undersøgelsen - ofte kædet sammen med andre undersøgelsesmetoder. Det kunne jeg selvfølgelig ikke byde PD-studerende, der havde ca. 20 uger til ét modul. Småskalaundersøgelser Ved at spørge rundt i mit netværk, blev jeg gjort opmærksom på, at der var en svensk gruppe, som arbejde med småskalaundersøgelser omkring kvalitativ forskning og netop relateret til professionsstuderende. Henvendelsen til gruppen gav ikke det store resultat. Jeg fik nogle net-henvisninger til andre fagområder, som jeg derefter studerede. Side 8
Småskalaundersøgelser kendes infor en række miljømæssige og biologiske undersøgelser samt eksperimenter, hvor man har behov for at styre et begrænset antal faktorer indenfor en afgrænset biotop. Biotopen fungerer som pilotundersøgelse inden man forsøger med undersøgelser og eksperimenter i større skala. Samtidig giver det afgrænsede felt mulighed for innovative og kreative undersøgelser og eksperimenter. Det sidste finder jeg utrolig vigtig for PD-uddannelserne, hvor de studerende i deres dagligdag er placeret i en meget stærk foranderlig praksis. Disse småskalaundersøgelser skulle i den svenske forståelse opfattes som læreprocesser, hvor metodens reliabilitet og validitet var vigtigere end resultaterne. Det er præcis denne tankegang kædet sammen med det kreative, innovative og fantasifulde, jeg finder vigtig i PD-uddannelserne, hvor vi skal uddanne studerende, der er i praksis og skal skal gives viden, færdigheder og kompetence om refleksion over forskning og undersøgelsesmetoder og deres videnskabsteoretiske implikationer 11 De studerende kan ikke komme tættere på denne målsætning og indhold end ved selv at være inddraget og få fingrene i problematikken. Desværre kan man ikke præcis læse ud af PD-uddannelsen studiordning, om det er metodefantasien eller resultaterne, der er vigtigst. I 2005 begyndte jeg systematisk at arbejde med småskalaundersøgelser som en del af studiets indhold. Jeg har udelukkende tænkt undersøgelsen ind i interviewsammenhæng, da det var her, jeg selv havde udviklet de teknologiske værktøjer. Det lille skrift en undersøgelse [Interview2008] De studerende skulle bruge en Mp3-optager, en afspiller og gerne et program til lagring af analyser. Det er ret kompliceret og kræver ret mange færdigheder og kompetencer af de studerende. For at hjælpe de studerende godt på vej skrev jeg et lille skrift, der kunne lægges ud i konferencen. Indholdet skulle forklare interviewets fremgangsmåden. Ved færdiggørelsen tror man jo altid, at man har lavet det fuldendte! Men! Det viste sig meget Side 9
hurtigt, at mange studerende havde problemer med forståelsen. Ud fra konferencens mail fik jeg opsamlet og analyseret nogle af de problemområder, der umiddelbart var og skrev dem ind i teksten. Efterfølgende bad jeg nogle studerende komme med bud på forbedringer. Teksten er ikke færdig endnu, men er blevet forbedret. Jeg har i efteråret 2007 og i år hovedsagelig koncentreret mig om de studerendes tekniske færdigheder og kompetencer altså forholdet mellem tekstens beskrivelser - om optagelser på Mp3- optager, afspille på computeren, lagre udvalgte lydklip som transskriberet tekst og det at gøre det i praksis kunsten at kunne (Techne). Mail-interview For at få styr på, om de studerende havde fået styr på disse tekniske færdigheder og kompetencer, placerede jeg et spørgeskema i konferencen (Se bilag 1). I den tilhørende mail havde jeg skrevet, at jeg efterfølgende ville mail-interviewe nogle få udvalgte. Jeg har før nuværende semester fået 22 skemaer retur ud af 24, der har benyttet metoden. 14 har jeg efterfølgende korresponderet med over deres private mail og foretaget et egentligt mail-interview. De studerende fra i år efteråret 2008 der vil aflevere interview på CD ved jeg intet om, da de først skal aflevere opgaverne den 10. december. Jeg har lagt et skema i 3 konferencer og fået 8 skemaer retur. 4 har jeg yderligere interviewet. Jeg ved ikke, hvor mange der færdigbehandler interviewet og afleverer en opgave med en CD. Jeg var lidt optimistisk, da jeg skrev projektbeskrivelsen. Jeg havde håber, at jeg havde et overblik over aflevringerne. Det har ikke været mulig, men jeg vil følge op på de studerende senere. Mail-interview, hvor man vender tilbage til respondenten, har jeg prøvet før. Der er en metode, der både har positive og negative sider. Det negative er, at interviewet egentlig er transskriberet ved selve besvarelsen. Der er ikke megen plads til udbrud, afvisning, pauser osv. Man får ikke helt det orale interviews umiddelbarhed og det iagttagelige individuelle svar. Side 10
Det positive er, at respondenten netop skriver og kan gå lige til sagen om et teknisk emne. Samtidig er der tid til besvarelsen og respondenten kan finde sine tidligere besvarelser frem. Samtidig kan respondenten samtale med andre om svaret. Man får måske med denne metode en mere præcis besvarelse, der også indbefatter respondentens netværk. Når spørgsmålet er af teknisk art og indgår i en læreproces, mener jeg, at metoden er ganske udmærket. Mp3-optager Hvor jeg i begyndelsen af projektet oplevede en vis tilbageholdenhede overfor Mp3- teknologien, så er det stort set ikke et problem længere. Meget ofte svarer de studerende, at de har en dreng eller pige derhjemme, der kan fortælle, at den Mp3-afspiller de løb rundt med også kan optage. Eller fortæller de studerende, at nørder var med på indkøb og var til stor hjælp. Selve optagelserne har efter lidt øvelse ikke været et problem. Jeg har kun en enkelt respondent, der har skrevet, at hun har mistet optagelserne og har måttet tage dem om. En anden har skrevet, at hun var usikker på teknologien og gaderede sig med både Mp3-optager og en kassettebåndoptager. To har lavet telefoninterview. Resten har været face-to-face interview. Der har kun været to grupper af to studerende, der sammen har lavet interview og brugt interviewet i hver sin opgave. Tre studerende har meddelt, at de har anvendt ét interview i to modulopgaver 12. Antallet af respondernter for hver studerende eller grupper var 2 4. Langt hovedparten af interviewene bliver foretaget i egen praksis eller i en nabopraksis, som de har en vis kendskab til. Indholdet er meget påvirket af de didaktiske og pædagogiske diskussioner, der er i de almindelige medier og fagblade i tiden. Side 11
Audacity Mp3-afspiller Jeg anvender selv Adobe Audition som afspiller, men det er et meget dyrt program. Jeg anbefaler i stedet mine studerende at hente Audacity, som er freeware. Der er tale om et glimrende program til filbehandling. Mange af de studerende henter programmet, men får det ikke brugt. Kun 9 ud af de 22 har brugt programmet. Alle 9 måtte have hjælp til at komme i gang med programmet. Igen er det hjemmets nørder, der træder til. Ingen af de 22 har opgivet interviewanalysen af den grund. De har brugt andre programmer, så som MS Media Player. Programmet kan fint afspille filerne, men det er ikke velegnet til håndtering af tidsangivelser. Der er ingen redigereingmuligheder. Andre har ladet filen ligge på optageren og brugt dennes tidsangivelse. Det glædelige for projektet har været, at alle har gennemført, også selv om de ikke kunne håndtere Audacity. Access Antallet sf studerende der anvender Access er stigende. Det var uventede, at 11 har anvendt Access-databasen. Det skyldes måske, at jeg har lavet en mere detaljeret og fyldig beskrivelse i det lille. Jeg havde forventet, at de studerende, der anvendte Audacity også ville bruge Access. Men der er ikke en sammenhæng mellem brugen af Audicity og Access, da de 9, der brugte Audacity, ikke alle har brugt Access. Et af problemerne er, at Microsoft ikke har gjort det lettere, da Access ikke længere er et standartprogram, men skal anskaffes særskilt eller ved køb af pro-versioner. Itsikkerhedspolitikken har bestemt heller ikke fremmet brugen. Mange computere bliver sat op med sikkerhedskoder, der spærrer for Access-filer, som selv ikke nørder kan trænge igennem. Det kræver besøg hos administratorer. De studerende, der har brugt programmet har været rigtig glade for brugen. De fremhæver specielt de nøjagtige tidsangivelser, der direkte kan anvendes som reference i opgaverne. Desuden finder de emneangivelserne givtig. Side 12
En del af de studerende har i stedet for Access anvendt almindelig worddokument, hvor de har lavet tidsangivelser. Det bliver lidt uoverskuelig med mange transskriberede udklip. Evaluering og perspektivering Af de studerende jeg har mail-interviewet har kun to tidligere selv lavet interview, hvor de har transskriberet det hele. De har været meget begejstret for den nye metode, og mener, at den er langt mere effektiv end den traditionelle metode. De svarer, at de har sparet ca. halvdelen af tiden. Samtidig har de lyttet meget til lydfilerne og specielt de udklip de har valgt til opgaven. Om de har valgt andre lydklip ved den nye metode end ved den traditionelle kunne de ikke svare på. Måske! Svarede den ene måske mest for at tilfredsstille mig. Jeg er ikke i tvivl om, at interviewmetoden som småskalaundersøgelse er vejen frem i PD-uddannelserne. Den vil øge interessen og indsigten i egen praksis og dermed skabe grundlagt for udviklingsprojekter. Metoden vil helt sikkert også kunne bruges i grunduddannelserne. De erfaringer, som ovennænte behandler, skal indskrevet i det lille skrift. På sigt vil det være godt, om man kunne lave en e-book med projektet. Færdighederne og kopetencerne omkring det tekniske er ved at være på plads. Vidensområdet mangler meget. Oral- og skriftkulturens betydning for analyse og tolkning af metoden skal undersøges og indskreves i skriftet. Projektet her skal også ses i et større perspektiv. På Pd-uddannelserne kan man i dag aflevere opgaven som pdf-fil. Men ønsker man, at aflevere en lydfil med interviewet som bilag, så skal den afleveres i papirformat med en CD bag i opgaven. Det samme gælder også for videooptagelser. Det er ikke hensigtsmæssigt. På sigt skal man kunne aflevere opgaven samlet som tekst- og lydfil. Det næste skridt bliver, at man i pdf-filen integrerer lyd- og videoudklip. Teknologien er der kun viljen mangler. Side 13
Bilag 1 Interview-ark. Arket her er til mine studerende, der har anvendt interview som empirisk undersøgelse og hvis lagring er foregået på mp3 filer eller på filer, der efterfølgende er konverteret til mp3. Undersøgelsen skal bruges til at forbedre undersøgelsesmetoden både hvad angår effektiviseringen og forståelsen af teksten i det lille skrift om fremgangsmåden. Send arket til xxx@skolekom.dk Jeg vil meget gerne, om du vil indskrive i felterne. Tak for hjælpen!! Henning Linderoth Hvor mange interview har du foretaget? Har du optaget direkte på mp3-filer eller har du optaget på en anden filtype og derefter konverteret til mp3? Er optagelsen foregået face to face eller gennem telefon o.l.? Efter optagelsen har du da efterfølgende uploadet filen til din computer eller har du anvendt anden hardware til aflytning hvilken? Med hvilket program har du aflyttet filerne? (Audacity) Har du anvendt Access filen? Hvis ja! Var det nemt eller hvad? Har du transskriberet hele filen eller hvad? Forstod du hæftets tekst? Side 14
Referenceliste (11-Aristoteles 2002) Aristoteles, (1) Retorik Museum Tusculanums Forlag, København 2002 (DK), 1. oplag, bind 1, ISBN: 87-7289-141-6 (11-Aristoteles 1971) Aristoteles, (1) Topica Oxford University Press, Oxford 1971 (GB), 1. oplag, bind 1, ISBN: (11-Kvale 2002) Kvale, Steinar (1) InterView Hans Reitzels Forlag, København 2002 (DK), 1. oplag, bind 1, ISBN: 87-412-2816-2 (11-Ong 2003) Ong, Walter J. (1) Muntlig och skriftlig kultur - teknologisering av ordet Anthropos, Udevalla 2003 (SE), 1. oplag, bind 1, ISBN: 9185722154 Referencer. 1 En funktion på SkoleKom, hvor man kan følge brugen af den enkelte fil. 2 http://www.archos.com/ 3 http://www.adobe.com/products/audition/ 4 http://www.qsrinternational.com/products_nvivo.aspx 5 (11-Kvale 2002), hvor han bl.a. henviser til Ong. 6 (11-Ong 2003) 7 Han refererede til båndoptager. Jeg ved desværre ikke, om han havde kendskab til Mp3-filer. 8 (11-Aristoteles 2002) 9 (11-Aristoteles 1971) 10 PD-studieordningen fra 1. august 2008 11 PD-studieordningen fra 1. august 2008, s. 10 12 Det lyder ikke af mange, men hovedparten af de adspurgte studerende, har kun haft et modul. Side 15