1.0 Motivation...4 1.1 Problemfelt...4 1.2 Problemformulering...6 1.2.1 Uddybning af problemformulering...6 1.2.2 Afgrænsning af problemformulering...6 1.3 Arbejdsspørgsmål...6 2.0 Metode...8 2.1 Projektdesign...8 2.1.1 Projektdesign - model...10 2.2 Teoriudvælgelse...11 2.3 Empiriindsamling...12 2.4 Interviewmetode...13 2.4.1 Brug af interview i projektet...13 2.4.2 Interview med dagplejere...13 2.4.3 Interview med pædagogmedhjælper...14 2.5 Analysemetode...14 2.5.1 Analyse af daginstitutioner som institutioner i samfundet...15 2.5.2 Analyse af daginstitutioner og den postmoderne familie...15 2.5.3 Analyse af rationel pædagogik...15 2.6 Diskussionsmetode...15 2.6.1 Interviewdiskussion...16 2.6.2 Diskussion af familiens indvirken på dagplejerens arbejde...16 2.6.3 Diskussion af dagplejens regulativer...16 2.7 Videnskabsteori...16 2.7.1 Hermeneutik...17 2.7.2 Videnskabsteori i dette projekt...17 3.0 Teori...19 3.1 Lars Dencik...19 3.1.1 De fire familietyper...19 3.1.2 Ændring i institutioner...21 3.2 Anthony Giddens...21 3.2.1 Udvalgte begreber...21 Side 1 af 94
3.3 Pierre Bourdieu...22 3.3.1 Habitus...22 3.3.2 Kapitalbegrebet...23 3.3.3 Social reproduktion...23 3.3.4 Rationel pædagogik...24 3.4 Institutionel teori...24 3.5 Diskussion af teorier...26 3.5.1 Familien...26 3.5.2 Institutioner...26 4.0 Interviews...28 4.1 Interview med dagplejere...28 4.1.1 Interview med Tina...28 4.1.2 Interview med Line...29 4.1.3 Dagplejernes forforståelse...31 4.2 Interview med pædagogmedhjælper Freja...32 4.2.1 Frejas forforståelse...34 5.0 Empiri...36 5.1 De danske daginstitutioners historie...36 5.2 Daginstitutioner...37 5.2.1 Dagpleje...37 5.3 De krævende forældre...38 5.4 læreplaner...39 6.0 Analyse...42 6.1 Analyse af dagplejen som institution i samfundet...42 6.2 Analyse af dagplejen og den postmoderne familie...43 6.3 Analyse af rationel pædagogik...46 6.4 Sammenfatning...48 7.0 Diskussion...49 7.1 Interviewdiskussion...49 7.2 Familiens indvirken på dagplejerens arbejde...51 7.3 Dagplejens regulativer...54 7.4 Sammenfatning...56 Side 2 af 94
8.0 Konklusion...57 9.0 Perspektivering...59 10.0 Litteraturliste...61 10.1 Bøger...61 10.2 Internetsider...62 10.3 Avisartikler...63 10.4 Kataloger...63 10.5 Rapporter...63 10.6 Inspirerende litteratur...63 11.0 Bilag...64 11.1 Bilag 1 Interview med Tina...64 11.2 Bilag 2 Interview med Line...72 11.3 Bilag 3 Interview med Freja...80 11.4 Bilag 4 Interviewguides...92 11.4.1 Interviewguide Tina og Line...92 11.4.2 Interviewguide Freja...93 11.5 Bilag 5 Graf over antal børn i dagpleje og vuggestue 1987-2002...94 Side 3 af 94
1.0 Motivation Vores udgangspunkt til dette projekt udsprang af en interesse for familiens strukturer herunder specielt, hvorledes disse strukturer påvirker de yngste familiemedlemmer. Vores første tese omhandlede børnehavens plads i børns udvikling og var formuleret ud fra en undren om daginstitutionernes påvirkning af børnene herunder, hvorledes daginstitutionerne påvirker børnenes opdragelse. Vi gik dog væk fra denne tese efter et møde med lektor Tomas Ellegaard, som pointerede at det ud fra tidligere forskning, lavet af Lars Dencik, ikke kunne påvises, at børnehaven har fået mere indflydelse på barnets opvækst end tidligere. Efter mødet med Tomas Ellegaard valgte vi, at fokusere på dagplejen og vuggestuen. Vi ville stille disse institutioner overfor hinanden i et forsøg på at diskutere, hvilken institution der sætter de bedste rammer omkring et barns opvækst. Vi fandt det dog svært at sidestille to institutioner, og følte os ikke kompetente nok til at komme frem til en sådan konklusion. Derfor valgte vi at fokusere på dagplejen som institution i stedet. Vores motivation har, igennem hele projektet, ligget i samspillet mellem familien og daginstitutioner, hvilket vi valgte at holde fast i, også i vores endeligt valgte problemformulering. Dette samspil finder vi interessant, fordi børn mellem 0 og 3 år gennemgår en meget stor udvikling, hvilken både foregår i hjemmet og i daginstitutioner. Vi har ligeledes fundet det interessant, at der findes en daginstitution, som vi mener, adskiller sig markant fra de andre pasningstilbud, hvilket er grunden til at vi har valgt at arbejde med dagplejen. Derudover er dagplejen også den institution, der varetager flest børn i aldersgruppen 0 til 3 år (se diagram i bilag 5 s. 94). 1.1 Problemfelt Efter begge forældre er kommet på arbejdsmarkedet, er der blevet skabt et behov for at få børn passet udenfor hjemmet, mens deres forældre er på arbejde. Derfor er daginstitutioner blevet etableret, for at opfylde familiens behov for børnepasning. Dette medvirkede for eksempel at 96 % procent af alle børn mellem 3 og 5 år i 2006 blev passet i en daginstitution (Dansk Statistik, www.dst.dk). Der findes flere forskellige former for daginstitutioner, her i blandt er præskoleinstitutioner, som er med til at danne rammerne om de mindste børn, inden de starter i skole. Indenfor kategorien Side 4 af 94
præskoleinstitutioner findes: børnehaven, vuggestuen og dagplejen. Børnehaven er tilegnet børn mellem tre og seks år, og er den mest udbredte pasningsform til denne pasningsgruppe. I børnehaven er børnene inddelt på forskellige stuer, hvor der er tilknyttet et antal voksne, og hvor der er rigeligt med legetøj (Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling 1, www.workindk.dk). Vuggestuen og dagplejen varetager begge børn i aldersgruppen 0 til 3 år. Vuggestuen har i sin opbygning mange ligheder med børnehaven, hvor børnene, som nævnt, også er inddelt på stuer. Dagplejen adskiller sig markant fra både vuggestue og børnehave ved at børnene, i stedet for at blive passet i en institution, bliver passet af en dagplejer i hans eller hendes private bolig. I en dagpleje passer en dagplejer mellem tre og fem børn (Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling 2, www.workindk.dk). Dagplejen blev oprindeligt oprettet som et alternativ til vuggestuen i 1964 og blev senere til et fuldgyldigt alternativ (Jerlang og Jerlang, 2003: 225). Men hvilke udfordringer står dagplejen egentlig overfor i dag, og kan institutionsformen leve op til de krav som bliver stillet? I det daglige arbejde har dagplejeren kontakt til de passede børns forældre. Dette gør at forældre er en del af hverdagen, og en vellykket kommunikation mellem de to er vigtig for at give forældrene mulighed for at få et indblik i, hvad deres barn laver til daglig, når de ikke selv er tilstede. Hvis denne kommunikation skal kunne forekomme, stiller det nogle krav til dagplejeren om en åbenhed i hans eller hendes arbejde. Derudover kan der, i dagplejerens arbejde, også forekomme krav fra forældre, som han eller hun skal tage stilling til. Udover krav fra forældre bliver der også stillet nogle krav til dagplejere gennem love og regulativer. Der blev i 2007 lavet en ny lov, som pålagde daginstitutioner, herunder dagplejen, at lave læreplaner. Den sjette juni 2007 blev en ny lov vedtaget, der omhandlede børns mulige udvikling i daginstitutioner inden skolestart (civilstyrelsen, www.retsinformation.dk). Herved blev det vedtaget, at daginstitutionerne skulle udarbejde lærerplaner for børnenes udvikling, samt lave daglige øvelser med børnene med henblik på at opfylde målene, som er blevet formuleret i lærerplanerne. Dette tiltag havde en indflydelse på daginstitutionerne herunder dagplejeres daglige arbejde (civilstyrelsen, www.retsinformation.dk). Lærerplanerne har fra starten af deres indførelse rejst en diskussion om, hvorvidt de forhøjer kvaliteten af det pædagogiske arbejde, eller får dagplejerne til at fjerne fokus fra børnene og bruge mere tid på administrative opgaver (Information 09/05-08). Side 5 af 94
Dagplejen står altså overfor nogle nye udfordringer, som påvirker en dagplejers hverdag på nogle nye og anderledes måder. Disse udfordringer giver dagplejeren en anderledes hverdag end tidligere, hvor der er fokus på nogle andre emner. 1.2 Problemformulering Hvilke nye udfordringer står dagplejen overfor, og hvordan påvirker disse udfordringer dagplejerens daglige arbejde? 1.2.1 Uddybning af problemformulering Vi vil med denne problemformulering undersøge, hvilke aktører der har indflydelse på dagplejerens arbejde. Vi vil tage udgangspunkt i de to mest påvirkende aktører som er: familien og staten i form af nye love. Vi vil undersøge, hvilke udfordringer de to aktører stiller dagplejen overfor, og hvilken forskel de udgør i dagplejerens arbejde. 1.2.2 Afgrænsning af problemformulering Vi har i projektet valgt ikke at beskæftige os med de pædagogiske vinkler, som man kunne have taget på projektet. Dette har vi valgt, da det var meget vigtigt for os, at projektet forblev samfundsfagligt. Derudover mener vi ikke, at vi har kompetencerne til at arbejde med en pædagogisk problemstilling, da vi ikke før har prøvet at arbejde indenfor dette felt, og derved ikke kunne give en fyldestgørende besvarelse på et pædagogisk spørgsmål. Et andet element vi har valgt ikke at tage med i rapporten, er en diskussion om, hvorvidt daginstitutioner bør fylde så meget i småbørns hverdag, som de gør. Dette har vi valgt ikke at beskæftige os med efter vores møde med Tomas Ellegaard. Ellegaard pointerede, at det er et faktum, at børn bruger meget tid i daginstitutioner, og at der ikke er noget som tyder på, at det vil ændre sig. Derfor finder vi det ikke relevant at tage denne diskussion, da faktum er at børn er i institutioner. Vi kunne have valgt, at lave andre interviews, herunder interviews med forældre, men på grund af den store forskel, der er mellem forældre og deres oplevelser, mente vi ikke, at vi kunne nå at lave et stort nok antal af interviews til at kunne sige noget med dem, udover at påpege de store forskelle. Derudover var dette heller ikke så erhvervsorienteret, som vi gerne ville dreje projektet. 1.3 Arbejdsspørgsmål Hvilke aktører stiller krav til dagplejen? Side 6 af 94
Hvordan fungerer dagplejen som institution, og hvor meget frihed giver denne opbygning en dagplejer? Hvordan kan de valgte teoretikeres forskellige teoriapparater tematisere problemstillingen? Hvordan foregår en dagplejeres hverdag? Hvilket syn på arbejdet som dagplejer har dagplejere? Hvordan påvirker de postmoderne familietyper dagplejerens hverdag? Hvordan påvirker de nyindførte læreplaner dagplejerens hverdag? Side 7 af 94
2.0 Metode I dette afsnit vil de metodiske overvejelser, for dette projekt, blive gennemgået. Afsnittet vil starte med en kronologisk gennemgang af rapportens afsnit, hvor der vil blive redegjort for hvert afsnits indhold og plads i rapporten. Herefter vil andre metodiske afsnit følge, hvor blandt andet empiri-, teori- og interviewmetode vil blive gennemgået. Tilslut vil afsnittet om videnskabsteori afklare rapportens videnskabsteoretiske ståsted, samt hvorledes videnskabsteori er brugt i dette projekt. 2.1 Projektdesign Herefter følger en redegørelse for vores rapportopbygning. Efterfølgende kommer en model over projektdesignet, som skal give et overblik over rapportens udformning. Indledning, metode og videnskabsteori: I projektets indledende afsnit redegøres for grundlaget bag den valgte problemformulering i afsnittene motivation og problemfelt. Herefter følger problemformulering med uddybning og arbejdsspørgsmål. Derefter følger en gennemgang af projektets udformning i metodeafsnittet, her vil der blive redegjort for de valg, der ligger til grund for udformningen af rapporten. Videre i metodeafsnittet uddybes overvejelser om blandt andet videnskabsteoretiske, teoretiske og empiriske valg i projektet. Teoriafsnit: I teoriafsnittet bliver de, i projektet, brugte teorier gennemgået. Disse teorier danner grundlag for videre bearbejdning af problemstillingen. I projektet er valgt teorier af Pierre Bourdieu, Lars Dencik, Anthony Giddens og en institutionel teori af James March og Johan Olsen. Teorierne skal afdække to aktører, som stiller krav til dagplejen værende: forældre og staten, i form af nye love. Til sidst i afsnittet vil disse teorier blive diskuteret i forhold til familien og institutioner. Interviews: Videre i projektet følger tre interviews lavet med henholdsvis to dagplejemødre og en pædagogmedhjælper. I afsnittet bliver der givet et referat af alle tre interviews efterfulgt af en fortolkning af interviewene, hvor interviewpersonernes forforståelser bliver kortlagt. Empiriske afsnit: Efter interviewene følger de empiriske afsnit. I disse afsnit redegøres der for daginstitutionernes historie, dagplejens opbygning, forældres kritiske indstilling til daginstitutioner og til sidst et afsnit om nye love som omfatter dagplejen, specielt de nyindførte lærerplaner. Målet Side 8 af 94
med disse afsnit er at give en dybere forståelse for rapportens problemstilling, som skal bruges i analysen. Analyse: I analysen vil teorierne, beskrevet i teoriafsnittet, blive brugt til at analysere de to aktører; forældre og staten, i form af nye love. Anthony Giddens og den institutionelle teori af James March og Johan Olsen vil blive brugt til at belyse institutionernes plads i samfundet overført på dagplejens plads i samfundet overfor forældre. I den anden analyse bliver Lars Denciks teori, om den postmoderne familie, brugt til at se på strukturerne i den postmoderne familie, som herefter bliver sidestilet med empiriafsnittet de krævende forældre for at analysere på, hvordan disse anskuelser passer sammen med Lars Denciks teori. I det sidste analyseafsnit bliver Pierre Bourdieus teori set i forhold til de nyindførte læreplaner. Diskussion: I diskussionsafsnittet bliver interviewene af de to dagplejemødre samt pædagogmedhjælperen diskuteret med formålet at se på dagplejernes hverdag, og herefter sidestille det med pædagogmedhjælperens hverdag. Herefter bliver resultaterne fra analysen brugt i to næste diskussionsafsnit, hvor det første afsnit omhandler familiens indvirken på dagplejen. I dette afsnit bliver familiens indvirken på dagplejen diskuteret, med formålet at nå frem til, hvordan de nye familiestrukturer påvirker dagplejerens arbejde. Den sidste diskussion behandler de nye love, i særdeleshed de nye læreplaner, og hvordan disse læreplaner påvirker dagplejerens arbejde. Konklusion: I vores konklusion vil de væsentligste pointer gennem projektet blive opsummeret, og der vil blive givet en endelig besvarelse på problemformuleringen. Til sidst vil konklusionen blive perspektiveret tilbage til interviewene. Perspektivering: I dette sidste afsnit vil konklusionen blive kritiseret, og der vil blive perspektiveret på projektet og set på, hvilke andre retninger projektet kunne have taget. Side 9 af 94
2.1.1 Projektdesign - model Præsentation af Lars Dencik, Anthony Giddens, Pierre Bourdieu og den institutionelle teori af James March og Johan Olsen. Gennemgang af interview med dagplejemødre og pædagogmedhjælper, samt fortolkning af disse Diskussion af interviews, forældres indvirken på dagplejerens hverdag og de nye love, i særdeleshed de nye læreplaners indvirken på dagplejerens arbejde Opsummering af pointer i rapporten, samt svar på problemformulering Projektstruktur Indledning Metode og videnskabsteori Teori Interview Empiriske afsnit Analyse Diskussion Konklusion Perspektivering Motivation for projektet. Problemfelt og Problemformulering Redegørelse for metodiske valg gennem rapporten, samt redegørelse for hermeneutisk videnskabsteori. De empiriske afsnit omhandlende daginstitutionernes historie, en præsentation af dagplejens opbygning, de krævende forældre samt love, der gælder for disse. Analyse af daginstitutionerne som institutioner i samfundet, daginstitutioner og den postmoderne familie samt analyse af Pierre Bourdieus rationelle pædagogik Perspektivering af projektet i forhold til andre mulige problemstillinger, kritik og perspektivering af konklusion Side 10 af 94
2.2 Teoriudvælgelse Vi har, i projektet, valgt at fokusere på centrale begreber i forskellig forskning. Dette skal forstås som, at vi har udvalgt nogle teoretikere, og i deres værker har vi udvalgt nogle begreber og pointer, der kan sættes i forhold til vores problemstilling. Dette er gjort, da vi ikke har kunnet finde én teoretiker, som har kunnet dække det emne, som vi gerne ville undersøge. Vi fandt, at emnet kunne dækkes ved, at bruge flere teoretikere og stille deres teorier overfor hinanden. Vi har valgt teoretikere fra to fagdimensioner henholdsvis politologi og sociologi. Det skal dog fastslås, at de primære teorier er sociologiske, da problemstillingen primært er sociologisk. Den politologiske teori er valgt til at se på institutioners rolle i samfundet, samt hvilken rolle de bør have. Vi har, for at kunne besvare problemformuleringen, identificeret to aktører. Disse aktører er familien og staten, i form af nye love. Vi har, ud fra disse to aktører, valgt nogle teorier, som kan afklare forskellige aspekter af problemstillingen. For at kunne afklare familiens strukturer, har vi valgt Lars Denciks teori om familietyper og familiestruktur i det postmoderne samfund. Dette har vi gjort fordi, Lars Denciks teori opstiller forskellige familietyper, som kan være behjælpelige med at se på forskellige familietypers forhold til dagplejen. Udover Lars Dencik har vi valgt at inddrage Pierre Bourdieu i dette projekt. Dette er gjort på baggrund af Bourdieus tanker om ændringer i præskoleinstitutioner samt hans tilgang til, hvad han selv kalder rationel pædagogik. Denne teori er central i forhold til problemstillingen, fordi den forholder sig til, hvilket forhold præskoleinstitutioner skal have i samfundet. Dette finder vi relevant, da det problematiserer de nyindførte læreplaner. For få at dækket et andet aspekt, institutioners plads i samfundet, har vi valgt at inddrage en politologisk teori af James G. March og Johan P. Olsen, der beskriver hvilken rolle de mener politiske institutioner skal have i samfundet. March og Olsens teori beskæftiger sig med politiske institutioner i samfundet, hvilket betyder at teorien ikke er skrevet med fokus på daginstitutioner. Vi vælger dog at inddrage denne teori, fordi den har et interessant syn på, hvordan politiske institutioner bør fungerer, som vi vil bruge til at se på daginstitutioners plads i samfundet overfor forældre. Som supplement til den institutionelle teori, har vi valgt at inddrage Anthony Giddens, for at få et sociologisk aspekt på diskussionen om institutioners plads i det postmoderne samfund. Side 11 af 94
Giddens beskæftiger sig primært med postmoderniteten og siger i den forbindelse noget om, hvordan han mener at institutioner bør være indrettet i denne. 2.3 Empiriindsamling Vi har, i dette projekt, brugt to forskellige former for empiri. Først har vi brugt anden hånds empiri i form af bøger til at skrive vores empiriske afsnit. Herunder er langt de fleste af de brugte bøger udvalgt grundet deres aktualitet eller gode antagelser. De fleste anvendte bøger er brugt som empiriske kilder, og er primært brugt til at skrive de empiriske afsnit. Andre bøger er brugt i teoriafsnittet og er enten skrevet af teoretikeren selv, eller er en tolkning af en teoretikers værker. Udover de brugte bøger er der også gjort brug af internetkilder. Dette er gjort primært for at få så nye data som muligt, da de informationer vi har hentet fra Internettet typisk har været af statistisk karakter, såsom love og rå data. Af de hjemmesider vi har gjort brug af er langt de fleste officielle hjemmesider fra ministerier eller andre offentlige instanser. Vi har kun brugt internetkilder med klarer afsendere, hvilket gør de brugte kilder troværdige. Derudover har vi lavet tre interviews. Det har været vanskeligt at finde interviewpersoner, hvilket blandt andet gjorde at vi måtte udskyde vores interview længere end det var planlagt. Det har også vist sig, at ikke alle interviewspørgsmål har været lige relevante, og da vi har ændret fokus i løbet af projektperioden, har interviewene fået en anderledes rolle en først tiltænkt. Ud over de tre interviews har vi holdt et møde med Tomas Ellegaard for at få en viden om den valgte problemstilling. Dette møde blev afholdt i starten af projektforløbet. Mødes med Tomas Ellegaard er kun blevet brugt som inspiration og vil derfor kun stå nævnt her. De to interviews med dagplejerne skal dog ses som empiri som nævnt ovenfor. Disse interview er lavet for at få en kvalitativ empiri, der viser, hvad det vil sige at være dagplejer. Vi vil bruge disse interview som empiri i vores analyse af dagplejere og ikke mindst i diskussionen af denne institutionsform. Herunder skal det nævnes, at de to interviewpersoner har været dagplejere på forskellige tidspunkter. Den første af dagplejerne arbejdede for 10 år siden, mens den anden dagplejer stadig er i faget i dag. Dette anser vi ikke som et problem, da størstedelen af interviewspørgsmålene går på deres opfattelse af det at være dagplejer. Ligeledes fandt vi det interessant, hvorfor den ene af dem var stoppet. Det tredje interview blev, som skrevet ovenfor, lavet senere i projektet end de to andre. Dette skyldes, at vi først senere i projektforløbet ønskede at få en anden vinkel på dagplejernes arbejde. Side 12 af 94
Det skal dog understreges at dette interview oprindeligt er lavet ud fra en anden problemformulering, hvor vi ville stille dagplejen overfor vuggestuen. Interviewspørgsmålene, til dette tredje interview, er bygget på de samme spørgsmål vi stillede dagplejerne, dog rettet således at de passede på vuggestuer (se forskelle i interviewguides i bilag 4 s. 92). 2.4 Interviewmetode Vi vil nu redegøre for vores interviewmetode. Dette vil blive gjort for hvert af de interview vi har foretaget i projektet. Interviewguides samt en transkribering af interviewene i deres fulde længde, kan læses i bilag 1-3 fra s. 64. 2.4.1 Brug af interview i projektet 2.4.2 Interview med dagplejere Vi har lavet interviews med to dagplejere. Vi har valgt at lave disse interviews for at få en bedre forståelse for, hvad det vil sige at være dagplejer, og hvordan ens hverdag fungerer som dagplejer. Vi har været hjemme hos dagplejerne og lave begge interviews. Dette har vi gjort, da det var nemmest både for os og for dagplejerne, men det gav os også et indblik i hvordan dagplejerne boede. Vi valgte at gøre interviewpersonerne anonyme. Dette er gjort, da det var et krav fra nogle af interviewpersonernes side. Dette ser vi ikke som noget problem, da vores interviewpersoners identitet ikke er relevant for vores projekt. Vi har valgt at give dem navnene Tina og Line, som er nogle navne vi har valgt, for at gør det nemt at kende forskel på dem. Begge interviews er optaget på bånd, og herefter transskriberet, og kan findes i bilag 1. Begge interviews er lavet semi-struktureret. Dette har vi gjort for at mindske vores indvirken på interviewpersonens svar, således at vi derefter kan analysere os frem til deres forforståelser. Interviewene var begge af cirka 15 minutters varighed, og blev udført ved at en af os i gruppen stillede spørgsmålene og stod for den primære interaktion med interviewpersonen. Dette har vi valgt at gøre for at få interviewpersonen til at slappe mere af, og få interviewet til mere and ligne en almindelig samtale i stedet for et forhør. 1 Bilag 1 og 2 fra s. 64 Side 13 af 94
Længden af interviewene er valgt grundet et ønske om, at interviewpersonen var fuldt fokuseret under hele interviewet. Derfor er interviewene ikke længere af varighed. Derudover fandt vi længden passende, da vi stillede så mange spørgsmål, som vi fandt relevante, og synes at vi fik fyldestgørende svar på disse. 2.4.3 Interview med pædagogmedhjælper Vi valgte, som skrevet i empiriudvælgelse, også at lave et interview med en person som arbejdede i en vuggestue, for at få et andet syn på hvordan børnepasning også kan foregå. Vi ville gerne have interviewet en pædagog, men dette kunne ikke lade sig gøre på grund af tidspres. Vi fandt i stedet en forhenværende pædagogmedhjælper, som vi kunne interviewe. Vi forsøgte at få interviewsituationen med pædagogmedhjælperen til at ligne interviewene med to de dagplejere så meget som muligt, og lavede derfor også dette interview hjemme hos interviewpersonen selv. Vi tilpassede spørgsmålene, som vi havde stillet dagplejerne således at de passede på en vuggestue i stedet for på en dagpleje. Derfor minder interviews og interviewguides meget om hinanden. Dette er gjort fordi, interviewe skulle kunne sammenlignes, hvilket krævede at de var lavet på nogenlunde samme måde. Interviewpersonen er anonym og for lethedens skyld har vi valgt at kalde hende Freja, således at der ikke opstår tvivl. Rent teknisk er interviewet foregået på samme måde som interviewene med dagplejerne, hvilket betyder, at interviewet er lavet semi-struktureret, optaget på bånd og transkriberet efterfølgende. Længden af interviewet var også cirka 15 minutter, ligesom vi rent spørgeteknisk har valgt at lade et gruppemedlem stå for den primære interviewerrolle. 2.5 Analysemetode Analysen, i dette projekt, er delt op i tre dele. Vi har valgt at dele analysen op på den måde, da vi fokuserer på tre forskellige tilgange til vores problemstilling, som vi derfor analyserer individuelt i tre forskellige delanalyser. Disse delanalyser er: dagplejen som institution i samfundet, dagplejen og den postmoderne familie og Pierre Bourdieus rationelle pædagogik. Denne opdeling er valgt ud fra de to aktører, der står overfor dagplejen, værende familien og staten i form af love. Derfor vil vi se på dagplejen som en institution for at analysere dagplejens forhold til familien. Derefter vil vi, i analyseafsnittet om den postmoderne familie, analysere på familiens forhold til dagplejen. Til sidst vil vi analysere Bourdieus rationelle pædagogik. Dette gøres for at få en forståelse for, hvordan han synes præskoleinstitutioner skal opbygges, og vi vil se dette i forhold til de nyindførte læreplaner. Side 14 af 94
2.5.1 Analyse af daginstitutioner som institutioner i samfundet I dette analyseafsnit vil vi analysere på dagplejen i forhold til den valgte institutionelle teori af James G. March og Johan P. Olsen samt Anthony Giddens teori. I dette afsnit vil vi nå frem til en forståelse for, hvilken plads dagplejen har i forhold til forældre samt hvilken plads den bør have. Teorien, vi vil benytte til dette, er skrevet om politiske institutioner og tager derfor ikke udgangspunkt i daginstitutioner. Vi har valgt at bruge denne teori, fordi vi gerne vil se på dagplejens rolle i samfundet som institution samt hvilken rolle institutioner generelt spiller. Derfor vil vi, i dette analyseafsnit, bruge James March og Johan Olsens teori til, at analysere daginstitutionerne ud fra en mere grundlæggende institutionel teori, som ikke er skrevet med henblik på netop disse daginstitutioner, men mere generelt om politiske institutioner og deres rolle i forhold til de borgere de berører. 2.5.2 Analyse af daginstitutioner og den postmoderne familie I det andet afsnit af vores analyse vil vi se på den postmoderne familie som Lars Dencik definerer den, ved hjælp af hans fire familietyper. Herefter vil vi analysere Lars Denciks familietyper i forhold til dagplejen, hvor der vil være fokus på familiens forhold til dagplejen. Herefter vil vi analysere hvordan familien stiller krav til dagplejen. Til slut vil vi perspektivere til empiriafsnittet de krævende forældre, som handler om hvordan forældre er blevet mere kritiske og krævende overfor daginstitutioner. 2.5.3 Analyse af rationel pædagogik I det sidste analyseafsnit vil Pierre Bourdieus rationelle pædagogik blive analyseret i forhold til præskoleinstitutioner herunder dagplejen. Bourdieus teori vil herefter ses i forhold til de nyindførte læreplaner. Pierre Bourdieu opstiller, i sin teori om rationel pædagogik, et forslag til hvordan præskoleinstitutioner skal indrettes for at formindske den ulige sociale reproduktion. Vi vil, i afsnittet, se på de nyindførte pædagogiske læreplaner i forhold til Pierre Bourdieus teori, for til sidst at perspektivere til læreplanernes indvirken på dagplejen. 2.6 Diskussionsmetode Diskussionsafsnittet er en videreførelse af analyseafsnittet, hvor fokus nu vil være at besvare den anden halvdel af problemformuleringen. Målet med diskussionen er at nå frem til hvordan de krav til dagplejen, som er opstillet i analysen, påvirker dagplejerens daglige arbejde. Side 15 af 94
Diskussionen er ligesom analysen opdelt i tre deldiskussioner. Diskussionen er opdelt i en interviewdiskussion, og herefter en diskussion af hver af aktørerne, som kommer med nye udfordringer for dagplejeren: Familien og staten i form af nye love. 2.6.1 Interviewdiskussion Denne første diskussion er en diskussion af de tre interviews, som er foretaget i forbindelse med rapporten. Målet med denne diskussion er at få en forståelse for en dagplejers hverdag. Dette gøres ved at sidestille de to interviews, og søge efter ligheder og forskelle som går igen i begge interviews. Interviewet med pædagogmedhjælperen Freja er taget med i diskussionen for at perspektivere dagplejernes hverdag over på hverdagen i en vuggestue. 2.6.2 Diskussion af familiens indvirken på dagplejerens arbejde Målet med denne diskussion er at kunne konkludere, hvorledes de passede børns familier påvirker dagplejerens daglige arbejde. Diskussionen er en videreførelse af analysen om den postmoderne familie. I denne deldiskussion bliver Lars Denciks forskellige familietyper diskuteret i forhold til, hvordan de påvirker dagplejerens daglige arbejde, for at nå frem til en forståelse for, hvordan dagplejeres arbejde bliver påvirket af de passede børns familier. Dette skal bruges til at kunne hjælpe med at besvare anden halvdel af problemformuleringen, som spørger indtil hvordan de krav der bliver stillet til dagplejeren påvirker hans eller hendes arbejde. 2.6.3 Diskussion af dagplejens regulativer I denne sidste deldiskussion bliver de nyindførte læreplaner diskuteret ud fra, hvilke udfordringer som de bringer dagplejeren i hans eller hendes daglige arbejde. I diskussionen bliver læreplanerne stillet i forhold til Pierre Bourdieus rationelle pædagogik. Herefter bliver læreplanerne diskuteret i forhold til dagplejerens hverdag, med det formål at se på påvirkningerne læreplanernes indførelse har for denne. Målet med denne sidste diskussion er at kunne konkludere på noget af problemformuleringen, som omhandler hvilke krav disse nyindførte læreplaner stiller til dagplejere samt, hvordan disse læreplaner påvirker dagplejeres arbejde. 2.7 Videnskabsteori I det følgende afsnit vil der blive redegjort for projektets videnskabsteoretiske ståsted: Hermeneutik. Herefter vil brugen af hermeneutik i dette projekt blive klarlagt. Side 16 af 94
2.7.1 Hermeneutik Den tidlige hermeneutik fokuserede på tekstanalyse. Her var det vigtigste redskab i tekstanalyse opdeling. Delene skulle kunne forstås før helheden af en tekst kunne forstås. Dette kaldes den hermeneutiske cirkel (Fredslund i Nygaard, 2005: 76 ov). Senere blev den hermeneutiske fremgangsmåde ændret til at tekstanalyse skulle sættes i forhold til forfatterskab, forfatterskab sættes i forhold til livshistorie, hvilket blev sat i forhold til samfundshistorie. Den hermeneutiske cirkel blev altså udvidet til forholdet mellem tekst og kontekst, hvor det før var mellem tekstdel og helhed (Fredslund i Nygaard, 2005: 77). Georg Gadamer lagde fokus i hermeneutikken over på subjektet. Han ville bruge hermeneutik til andet end tekstanalyse. På denne måde kunne hermeneutik også bruges til samfundsvidenskabelig analyse, hvor et eller flere subjekter blev sat overfor objekter. I denne forbindelse introducerede Gadamer fordomme som et redskab til forskning. I denne introduktion lå tesen, at alle har fordomme i den forstand, at der er en foreliggende forståelse for alt (Fredslund i Nygaard, 2005: 78). Her blev hermeneutikken til et led mellem fordomme, eller forforståelse, og forståelse. Eftersom forforståelse altid er til stede, skal dette element overvejes i forskning, da det påvirker synsvinklen på sager (Fredslund i Nygaard, 2005: 79). Forforståelse er forskellig fra individ til individ, og for at kunne sætte sig i en andens sted skal forskeren tage forbehold for dennes forforståelse og dette skal medregnes i en analyse, fordi det automatisk har en påvirkning på, hvordan den anden person ser tilværelsen. Det skal dog fastslås, at forståelse er en proces der udvikler sig, hvilket også er gældende for forforståelse. Dette betyder at man i forskning hele tiden skal være opmærksom på forforståelse og ændringer af denne. Dette gælder både ens egen forforståelse og de mennesker, der indgår i en eventuel undersøgelses. Kort skal det siges at den form for hermeneutik, der er blevet gjort brug af i dette projekt minder mest om den seneste udvikling af hermeneutikken. Vi primært har brugt hermeneutik til interview og interviewanalyse. 2.7.2 Videnskabsteori i dette projekt Vi har, i vores projekt, valgt at bruge en hermeneutisk fremgangsmåde. Dette er gjort af mange årsager. Men den overskyggende grund er, at vi har valgt at lave kvalitative interviews. I disse interviews har vi brugt en hermeneutisk fremgangsmåde i måden vi har stillet spørgsmål på og Side 17 af 94
udformet interviewguiden. Derudover har vi primært brugt hermeneutikken til at fortolke på de kvalitative interviews, hvor vi har prøvet at komme frem til vores fortolkning af interviewpersonernes forforståelser. Dette er gjort for, at kunne sige noget mere om interviewpersonerne end de selv fortalte os i interviewene, altså for at udføre en fortolkning af interviewene i stedet for blot at gengive dem og bruge citater fra interviewpersonerne. Det sidstnævnte er interviewene dog også blevet brugt til, men de er ligeledes blevet fortolket på og diskuteret i projektet. I resten af projektet har vi valgt at bruge videnskabsteorien ad hoc og har ikke fokuseret specielt på denne. Dette er gjort, da vi ikke mener at problemformuleringen ligger op til et meget videnskabsteoretisk drejet projekt. Side 18 af 94
3.0 Teori I følgende afsnit gives et indblik i fem teoretikere fordelt på fire teorier, som benyttes videre i rapporten til blandt andet analysebaggrund og som redskab til en diskussion. Afsnittet er struktureret således, at der først bliver givet et indblik i de fem teoretikeres tanker og teorier. Herefter vil disse blive stillet over for hinanden for at opstille ligheder og uoverensstemmelser fordelt på to emner, som bliver brugt videre i rapporten. 3.1 Lars Dencik Lars Dencik er oprindeligt fra Sverige, hvor han er uddannet fra Göteborg universitet i teoretisk og praktisk filosofi samt statsvidenskab. Senere har Dencik læst til psykolog ved Lund universitet. Lars Dencik har i starten af sin karriere forsket på svenske universiteter, men har været gæsteprofessor på universiteter i hele Europa. Dencik har primært beskæftiget sig med familieforskning, og det er da også denne forskning vi vil bruge i dette projekt. Dencik arbejder i dag på Roskilde Universitetscenter, hvor han vejleder Ph.D. studerende (Roskilde Universitetscenter, www.ruc.dk). 3.1.1 De fire familietyper Ifølge Lars Dencik er den postmoderne familie et kollektiv, men det er vigtigt at huske at dette kollektiv består af enkelt individer. I postmoderniteten er der blevet langt mere fokus på selvrealisering og identitetssøgning, hvilket ifølge Lars Dencik har skabt spændinger i familien (Dencik, 2005: 95). Dencik mener, at familien kan ses som to forskellige slags fællesskaber. På den ene side beskriver Lars Dencik familien som et slægtsfællesskab, familien er altså sammen i kraft af at man er fra samme slægt. På den anden side ser Dencik familien som et hverdagsfællesskab, altså som en række mennesker, som skal have en fælles hverdag til at fungere sammen. Dette kalder Lars Dencik for familiens ambivalens. Alle medlemmer af en familie indgår i en masse sociale sammenhænge, både inden- og udenfor familien, for eksempel i skolen, på arbejdet og så videre. Disse individuelle aktiviteter kræver en masse koordineringsarbejde for at familien skal kunne fungere (Westerling og Dencik 2002, Humaniora: 5). Side 19 af 94
Lars Dencik opstiller i den forbindelse fire familietyper, som karakteriserer de forskellige resultater af denne spænding mellem individ, sammenhold og koordinering. Disse bliver beskrevet nedenfor. Den første familietype er den såkaldte moderne teamfamilie. I denne familietype er der plads til at enkeltindivider kan realisere sig selv, men dette skal stadig ske på en måde så fællesskabet i familien er muligt. Derfor er der fokus på diskussion og forhandling i familien, hvilket er nødvendigt hvis et sådan fællesskab skal kunne opretholdes (Dencik, 2005: 96). Den anden familietype er den patriarkalske familie. I denne familietype er der fokus på fællesskabet. Og dette i en sådan grad at der ikke er plads til individet. De individuelle interesser bliver undermineret fællesskabets interesse. Derudover er der typisk, i sådanne familier, én person, som er i førerposition. Dog er der ikke tale om tvang, men nærmere en måde at føre livet på (Dencik, 2005: 97). Den tredje familietype er svingdørsfamilien. Her er det den enkelte der er i fokus. Der er typisk ikke er stort sammenhold mellem familiens individer. Dette resulterer i meget forskellige personer i familien. Derfor minimeres kontakten mellem familiemedlemmerne, da de ikke har et sammenhold i familien. De har ikke på samme måde som i de to ovennævnte familietyper et fællesskab, her er der tale om enkeltindivider som lever i samme hus (Dencik, 2005: 98). Den fjerde familietype er nævnt som et socialt akvarium. Her opholder familiemedlemmerne sig typisk meget sammen, men de har ikke et fællesskab som sådan. Der er ikke faste rutiner og andre rammer, der kan holde sammen på individerne i familien. Der er sjældent uoverensstemmelser, og der er ofte ingen diskussion mellem familiemedlemmer (Dencik, 2005: 99). De fire familietyper kan opdeles i 2 kategorier. Der er de moderne familier og de traditionelle. Den anden og fjerde familietype er de traditionelle familier og den første og tredje er de moderne. Derudover er der også en skelnen mellem stærke og svage familier. Familier, hvor der er et stærkt fællesskab bliver betegnet som stærke familier, dette gælder altså den første og anden familietype, mens de andre blive betegnet som svage, fordi de ikke har et stærkt sammenhold (Dencik, 2005: 95). Side 20 af 94
3.1.2 Ændring i institutioner Der er mange faktorer i samfundet, der ændrer sig mellem to generationer. Mellem de sidste to generationer er der sket store forandringer i familiens rolle overfor et barns opvækst (Dencik, 2005: 79). Ifølge Lars Dencik findes der mange teorier om, hvad barndom er i det postmoderne samfund. Kort fortalt går disse ud på, at moderniseringen har frataget barndommen og moderskabet fra børn. I forbindelse hermed er der stor opmærksomhed omkring statens rolle i børneopdragelsen og de sociale institutioners rolle. Dette er dog nogle af de teorier, som Dencik tager afstand fra. Han mener ikke, at institutioner behøver at skabe barrierer mellem forældre og børn, men han siger, at det skaber nogle nye udfordringer for familien. Der er en række udviklingstendenser som har gjort at institutioner, der agerer som et plads til børn udenfor familien, er blevet udbredt. Blandt disse udviklinger er individualisering, rationalisering og sekularisering, disse har alle gjort, at der typisk er større fokus på individ end på familie og sammenhold. Dette ses blandet andet ved, at begge forældre er på arbejdsmarkedet, hvilket igen har gjort institutioner relevante i børns opvækst (Dencik, 2005: 81 ff.). 3.2 Anthony Giddens Anthony Giddens forfatterskab kan inddeles i tre dele; i begyndelsen beskæftigede han sig primært med strukturer og udviklede sin strukturationsteori, herefter lagde han mere vægten på sociologisk analyse af samfundet og dets problemer. I hans senere udgivelser fokuserer han på politiske dimensioner af samfundet (Andersen og Kaspersen, 2005: 430). Giddens teorier, gennem hele hans forfatterskab, hænger så at sige sammen, da de er bygget ovenpå hinanden. 3.2.1 Udvalgte begreber Vi har i dette projekt valgt at fokusere på Giddens anden epoke, hvor han fokuserede på samfundet og dets problematikker. Det vil sige, at vi bruger nogle udvalgte begreber og teorier, han har lavet om sociologisk analyse af det senmoderne samfund. Anthony Giddens opstiller tre punkter, hvor dynamikken i det moderne samfund er omfattende. Den første af disse kalder han adskillelsen af tid og rum. Ved dette begreb skal forstås at samfundet er et sted, hvor tid og rum har fået en ny betydning. Igennem globaliseringen 2 er det blandt andet blevet muliggjort, at kommunikere med flere på tværs af grænser og på anden måde er det blevet 2 En igangværende proces, der betegner en stigende udveksling af kultur og kapital imellem verdensdele. Side 21 af 94
nemmere at tale med mennesker, der befinder sig et andet sted. Kort sagt er det nu ikke en betingelse at være på samme sted for at kunne kommunikere (Giddens, 1991: 28 ff.). Det andet punkt kalder Anthony Giddens abstrakte systemer. Her fokuseres på ekspertsystemer og pengesystemer og deres indvirken på det sociale individ. Da en stor del af de beslutninger, der påvirker befolkningen bliver taget udenfor offentlighedens indflydelse er tillid til ekspertsystemer vigtig. Dog er tillid frivillig, men så længe uvidenhed er et aspekt hos offentligheden, kan tilliden ikke være helt være frivillig, da de fleste ikke kan gennemskue ekspertsystemer (Giddens, 1991: 30 ff.). Det tredje og sidste punkt kalder Giddens refleksivitet. Refleksiviteten skal ses som en revisionsproces, hvor ny information erstatter gammel information. Dog har modernitetens refleksivitet gjort, at sikker viden er tæt på umuligt at opnå, ikke blot indenfor samfundsvidenskab, men også indenfor naturvidenskab, hvor det ellers har været almindeligt, at anskue viden som universel. (Giddens, 1991: 32 ff.). En af Giddens hovedpointer, baseret på hans tre punkter som er nævnt ovenfor, er, at moderne velfærdsinstitutioner skal ændres, sådan at en demokratisk dialog kan ske på tværs af niveauer i samfundet. Giddens mener ligeledes, at det er vigtigt, at der er gennemsigtighed i de styrende institutioner i samfundet, såsom politiske institutioner, sådan at befolkningen selv kan beslutte om de vil have tillid til institutionen eller ej. Dette kan kun ske, hvis borgeren har fået nok information til at træffe en sådan beslutning. Institutioner skal ændres sådan, at borgere kan deltage demokratisk i beslutninger, der skal træffes i institutionen. Dette er en måde at undgå uvidenhed og forskellighed af indflydelse i institutioner (Andersen og Kaspersen, 2005: 444). Slutteligt skal dette også gøre sig gældende for andre institutioner i samfundet end blot de politiske. Det gælder samtlige institutioner, som borgeren ikke selv fuld ud kontrollerer. 3.3 Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu var en meget anerkendt fransk sociolog, som oprindeligt blev uddannet i filosofi ved universitetet i Paris. Bourdieu har igennem sin lange karriere udgivet utallige bøger, hovedsageligt indenfor feltet uddannelse og kultur. Disse tager hovedsagelig udgangspunkt i feltanalyser. I det følgende vil nogle af hans begreber blive opremset. 3.3.1 Habitus Pierre Bourdieus nok meste kendte begreb er habitus. Habitus er et begreb Bourdieu bruger til at forklare, hvorfor mennesker handler som de gør, uden blot at se på dette ud fra en objektiv Side 22 af 94
vinkel, som han ikke mener alene kan forklare menneskers handlen (Bourdieu og Wacquant, 1996: 106). Alle mennesker er hver dag udsat for mange sociale erfaringer, som er med til at forme os som mennesker og skabe vores individuelle habitus. Denne habitus bliver skabt ved sociale erfaringer, som kan ske både direkte og indirekte samt intentionelt eller ej. De ting man bliver udsat for i sin barndom, er altså med til at forme en som person senere i livet (Jerlang og Jerlang, 2003: 371). Pierre Bourdieu mener, at vi igennem livet opbygger en masse erfaringer, som senere i livet er med til at styre vores handlinger. Habitus indbefatter ikke kun bevidste handlinger, men i lige så høj grad de ubevidste. Vores habitus er altså i høj grad resultatet af vores socialiseringsproces (Jerlang og Jerlang, 2003: 374), som starter både med den primære socialisering hos forældrene, og den sekundære socialisering, som ligger hos daginstitutionerne (Jerlang og Jerlang, 2003: 408). 3.3.2 Kapitalbegrebet Pierre Bourdieu bruger sit kapitalbegreb som en overskuelig måde, at karakterisere forskellige personers særlige fortrin på. Kapitalbegrebet stammer oprindeligt fra økonomien, men Bourdieu har overført det til sociologien. Bourdieus kapitalbegreb består primært af tre dele: økonomisk, kulturel og social kapital. Bourdieus tanker er, at menneskers muligheder i samfundet er bundet til disse tre kapitalformer. Økonomisk kapital beskriver, hvor store økonomiske aktiver en person har til rådighed. Kulturel kapital omhandler særlig kulturel arv, værende en persons dannelse (Bourdieu og Passeron, 1979: 116 ff). Den tredje kapitalform, social kapital, henviser til en persons sociale netværk, dette værende: familie, venner eller andre sociale forbindelser man måtte have (Bourdieu og Passeron, 1979: 133). 3.3.3 Social reproduktion Social reproduktion er et begreb, som i daglig tale også bliver refereret til som den sociale arv. Social reproduktion handler om fænomener i nutiden, som er overtaget fra en tidligere generationer, altså strukturer i samfundet, som er konstante på tværs af generationer (Hansen, 2003: 113). Som beskrevet ovenfor forskede Pierre Bourdieu i den sociale reproduktion i samfund, nærmere bestemt den ulige sociale reproduktion, som han mente foregår i uddannelsessystemet. Bourdieus hovedpointe er, at individer fra overklassen har en fordel i uddannelsessystemet, grundet deres medbragte sociale og kulturelle kapital (Bourdieu og Passeron, 1979: 67). Pierre Bourdieus Side 23 af 94
påstand er, at der i uddannelsessystemet kun er fokus på én slags social og kulturel kapital, hvilket favoriserer overklassen, og derigennem sørger for en fortsat social reproduktion af ulighed (Bourdieu og Passeron, 1979: 67). Bourdieu mener altså, at overklassen har et fortrin i uddannelsessystemet, i forhold til arbejderklassen, hvilket resulterer i en social reproduktion af ulighed, hvor det er meget svært for et barn af arbejderklassen at opnå en højere status i samfundet end hans eller hendes forældre har (Esmark i Prieur og Sestoft, 2006: 72). 3.3.4 Rationel pædagogik Pierre Bourdieu har, på baggrund af det overstående afsnit om social ulighed, fremsat et forslag til en ny slags pædagogik, som tager højde for den ulige sociale reproduktion, og prøver at mindske den mest muligt. Pierre Bourdieus idé er at indføre en rationel pædagogik, hvor uddannelsessystemet, her mener Bourdieu helt fra præskoleinstitutioner til universiteter, tager højde for børnenes forskellige eller manglende kompetencer. Bourdieus idé går herefter ud på, at prøve at udligne børnenes forskellige kompetencer ved at lade børnene tilegne sig de sociale kompetencer som de har brug for i selve skolesystemet (Esmark i Prieur og Sestoft, 2006: 85). Som eksempel på dette, nævner Bourdieu flere museumsbesøg, samt introduktion til de stilistiske skoler. Dette er dog en lille ting, da Bourdieu påpeger at det vigtigste er, at skolesystemet har faste og tydelige rammer. Dette er specielt vigtigt, fordi tilfældighed øger risikoen for at specielle kulturelle kompetencer bliver undervurderet, hvilket igen giver grobund for ulige social reproduktion (Esmark i Prieur og Sestoft, 2006: 86). 3.4 Institutionel teori Nu vil den institutionelle teori i projektet blive præsenteret. Dette er en teori, som er skrevet om politiske institutioner i samfundet, som skal bruges til at belyse dagplejens institutionelle forhold. Vi er opmærksomme på at teorien ikke direkte er skrevet om daginstitutioner, læs mere i teorimetode afsnittet. Institutioner har i nyere tid fået stor plads i politologiske teorier. Der er meget få, som udelukkende analyserer samfundet ud fra et aktørperspektiv. Nu er institutioners rolle kommet i fokus og mange interesserer sig for, hvordan institutionerne ændrer samfundet (Torfing i Nielsen, 2005: 45). Side 24 af 94
Institutioner ses som en social praksis, der er en fast ramme omkring borgere, som disse tager for givet. Dette gør aktørernes handlinger stabile og gentagelige indenfor institutionerne, hvilket sørger for, at institutionernes plads i samfundet bibeholdes (Torfing i Nielsen, 2005: 45). Der er flere forskellige tilgange til, hvordan institutioner skal analyseres og defineres. Der bliver, i bogen redigeret af Klaus Nielsen fra 2005, opstillet fem forskellige tilgange, hvor vi har valgt at fokusere på den nyeste af de fem. Denne er kaldt den politologiske nyinstitutionalisme. Her er der, i definitionen af institutioner, langt vægt på de kulturelle træk i samfundet (Torfing i Nielsen, 2005: 47). I politologisk nyinstitutionalisme sættes der spørgsmålstegn ved individets rationalitet, som nogle af de andre teorier giver stor betydning. I stedet for at se institutioner, som styret af individers rationalitet, ses de nærmere som en ramme omkring individerne i samfundet. Det er her de kulturelle træk i teorien kommer frem. Det er institutioner, der danner ramme om, hvilke muligheder et individ har i samfundet ikke omvendt (Torfing i Nielsen, 2005: 48). Et eksempel på denne form for institutionel teori findes hos forfatterne James G. March og Johan P. Olsen. Deres definition af institutioner ligger, som kort beskrevet ovenfor, vægt på de kulturelle koder ved institutioner. Der bliver defineret nogle regler, som fastholder borgere i institutioner. Dette er regler som rutiner, koder, kulturer (March og Olsen, 1989: 22). Det er disse, som gør institutioner relevante og derfor gør dem til faktorer i politologisk analyse. Her bliver der, som beskrevet ovenfor, lagt vægt på, at institutioner danner en ramme, indenfor hvilken borgere kan bevæge sig. Mange af de værdier borgere har, er i den forbindelse hentet fra deres omgivelser. Derfor får institutioner en stor rolle i et individs råderum. En hovedpointe hos March og Olsen er, at handling ikke er bestemt af en konsekvenslogik hos individet, men nærmere af en institutionelt bestemt passendehedslogik 3 (March og Olsen, 1989: 160). Individet vil se på strømningerne i samfundet og, hvad der er acceptabelt og derefter gøre dette. På den måde får den historiske kontekst også betydning for, hvilke politiske handlinger borgere har mulighed for at udføre. Disse to teoretikere har lavet deres teori ud fra en modstand mod nogle af de andre eksisterende teorier indenfor feltet. March og Olsen holder fast på, at kvalitative metoder må tages i brug, hvis samfundets politiske grundlag skal beskrives. De mener ligeledes, at hermeneutikken er et godt startsted for disse analyser, fordi den tager højde for, individers påvirkning af analyser og ligeledes lægger vægt på individet fortolkning af institutioner (Torfing i Nielsen, 2005: 55). Dette 3 Oversat fra det engelske begreb logic of appropriateness Side 25 af 94