ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE



Relaterede dokumenter
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE P4 IT

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune

Indstilling. Innovation i Aarhus Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. februar 2016

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Indstilling. Nye fælles løsninger caféer som samlende drivkraft. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune Layout ITK Design, Jan Thomassen

Digitaliseringsstrategi

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi April 2012

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune

Kanalstrategien Kanalstrategien 1

Digitaliseringsstrategi

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Dato 5. september 2014

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Status på implementeringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og Aarhus Kommunes Kanalstrategi 2.0.

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget

Kanalstrategi for Aarhus Kommune Kanalstrategi for Aarhus Kommune

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0

Hillerød Kommunes Kanalstrategi

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Notat. Aarhus Kommune. Plan for implementering af kanalstrategien i Aarhus Kommunes Magistratsafdelinger. Kulturudvalget

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

IT & Digitalisering. Byrådets Temamøde

Den kommunale digitaliseringsdagsorden

Digitaliseringsstrategi

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Kanalstrategi for Aarhus Kommune Kanalstrategi for Aarhus Kommune

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Digitaliseringsstrategi Odder Kommune

Indhold Indledning Formål med kanalstrategien Vision Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar Aarhus Kommune

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet

Opslag af satspulje: Den gode psykiatriske afdeling. Udvikling af modelafdelinger i psykiatrien

Indstilling. Borgersamarbejde version Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15.

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

Projektplan Syddjurs Smart Community

DIGITALE LØSNINGER I ALBERTSLUND FOR AT STYRKE OPFYLDELSE AF 2025-MÅLSÆTNINGER OG FN S VERDENSMÅL

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?

Lokaludvalgenes puljer

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

ÅBNE DATA OG SMART CITIES

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Kommunikationsstrategi for Obligatorisk digital selvbetjening

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning

Temadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen. Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL

Balanceret digital udvikling

Netværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen

Transkript:

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk Telefon: 89 40 50 03 Arbejdssted: Borgerservice Samarbejdspartnere: MKB (HB og LB) MBA, SMART CITY MTM (Fællesrådene) Byens foreningsliv Alexandra Instituttet, Interactive Spaces Lab (medfinansiering på 100.000 kr.), SMART City Lab Budgetansvarlig leder i Aarhus Kommune: Navn: Lene Hartig Danielsen E-mail: lha@aarhus.dk Telefon: 89 40 50 02 Arbejdssted: Borgerservice, Rådhuset, lok. 329 2. INITIATIV Hvad handler initiativet om? Hvad er formålet? Hvem gavner det? (max. 1000 anslag) Initiativet handler om: At Aarhus kommune vil sætte fokus på digitalisering af byens services gennem involvering af bydelene og deres borgere. Dette gøres ved gennem en konkurrence om hvilken bydel der over en periode sætter det største digitale aftryk. Initiativet benytter sig at en alternativ kommunikationsform og platform til at løfte den fælles opgave, at udnytte byens ressourcer bedst muligt til gavn for alle. Gennem en ny form for bor-

gerinddragelse etableres samarbejde med borgerne gennem involvering af fællesrådene, lokale foreninger, virksomheder, lokalbiblioteker etc. Hver bydel etablerer et bredt forankret digitalt ambassadørkorps, som i samarbejde med projektet planlægger og udfører indsatserne som løfter bydelens digitale aftryk. Der udvikles i projektet brugbare datavisualiseringer, lokalt i bydelene og centralt ved rådhuset/dokk1, kombineret med inddragelse af interaktive installationer i byrummet. Der laves en nulpunktsmåling for hver bydel på forskellige digitale parametre, som giver et digitalt nøgletal. Bydelene konkurrerer om at få dette tal til at stige mest muligt i en given periode. Gennem afholdelse af konference, seminarer, uddannelsesforløb, events og happenings, holdes den digitale gryde i kog og afsluttes med at finde en vinder forventeligt efter implementering af den sidste bølge og obligatorisk digitale selvbetjeningsløsninger i 2015. Formålet er: At øge digitaliseringsgraden af borgere i Aarhus. Styrke dialogen og samarbejdet mellem kommune og borgere gennem udvikling af nye former for borgerinddragelse og kommunikationsformer. At udvikle et initiativ som gør at Aarhus Kommune kan høste effektiviseringsgevinsterne jf. Økonomiaftalen 2013. Initiativet gavner: Kommunens borgere. Kommunen: Bidrag til opfyldelse af: - kommunens kanalstrategi - kommunens digitale visioner - kommunens implementering af Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Hvilke(t) af de syv innovationstemaer relaterer initiativet til? (sæt kryds) Inklusion om medborgerskab Velfærdsteknologi Digitalisering Mobilitet Innovationskultur Sundhed Sygefravær Hvor kommer inspirationen fra? (max. 1000 tegn med mellemrum)

Der er flere inspirationskilder: 1. Erkendelse af, at der er behov for en mere innovativ tilgang i dialogen med borgerne for at få dem til at blive digitale. 2. Konkurrence har typisk pressens interesse og vi kan forvente meget omtale af projektet og ikke mindst digitaliseringsdagsordenen. 3. Tilhørsforholdet til bydelen kan skabe andre incitamentstrukturer end der normalt arbejdes med i eksempelvis interessegrupper og grupperingerne bestemt af alder, køn, uddannelse og etnicitet. 4. Datavisualiseringer (bl.a. i byrummet) skaber en anderledes og mere effektfuld folkeinformation. 5. Smart City Aarhus ved at kombinere initiativer fra Smart City med en kommunal kanalstrategisk dagsorden, skabes andre innovative greb til folkeinformation, dialog og digitalisering. Hvilke metoder vil I anvende? Hvad forventer I vil være gevinsten ved at bruge disse metoder? Metoder: - Rammesætning gennem bydelskonkurrence. - Forankring af lokale ressourcer gennem frivillighed. - Alternativ borgerinddragelse - Datavisualisering og interaktive byrumsinstallationer. - Digitale nøgletal Forventede gevinster: - Engagement og ejerskab til digitaliseringsdagsordenen - Stigning af kommunens digitaliseringsgrad - Empowerment - Information som fremhæver følgende budskaber: o o Digitalisering er god service! Din indsats frigiver penge til andre velfærdsopgaver! - Aarhus som moderne by (Smart City digitalisering) Initiativets start og afslutning: Projektstart: 1. januar 2014 Projektafslutning. 31. december 2015 Hvordan skal initiativet forankres, når bevillingen er opbrugt? Projektet arbejder med at flytte borgere til billige digitale kanaler. Når de er flyttet lukker de omkostningstunge kanaler automatisk ned. Forankringen sker løbende.

Der udvikles i projektet nye måder at vise data på og skabe borgerservice i byrummet. Disse erfaringer kan der trækkes på i forhold til kommende projekter. Der gøres erfaringer med an anderledes og ny kommunikation og borgerinddragelse gennem bydels-tanken, som ville kunne bruges efterfølgende. Der udvikles et dynamisk digitalt nøgletal, som kan anvendes i kommunens fremtidige beregninger vedr. digitaliseringsindsatserne. 3. EFFEKTER OG RISICI Hvordan bidrager initiativet til en bedre, smartere eller mere effektiv opgaveløsning? Hvad er den forventede økonomiske effekt? I Økonomiaftalen 2013 mellem KL og Regeringen opereres med, at Aarhus Kommune (ca. 6 % af kommunernes samlede netto-digitaliserings-gevinst) årligt kan/skal høste følgende effektiviseringsgevinster: Aarhus Bølge 1 Bølge 2 Digital post - fra 2013 - fra 2014 2015 Mio. Kr. 2,46 12,84 32,82 Beregningerne er fremkommet ved at bruge tallene fra Økonomiaftalen, hvoraf Aarhus udgør ca. 6 %. Det er afgørende at Aarhus Kommune realiserer disse effektiviseringspotentialer så andre velfærdsopgaver kan prioriteres. Projektet er med til at understøtte dette ved at tage fat om kerneudfordringen, nemlig at flytte borgerne! Hver gang vi gør en borger digital, bidrages til at understøtte ovenstående digitaliseringsdagsorden. Ved at monitorere data for de væsentlige digitale parametre (samlet: digitalt nøgletal ) får kommunen et godt overblik over den løbende udvikling for realisering af effektiviseringspotentialet. Udviklingen gøres transparent og deles med borgerne. Hvordan vil I dokumentere den økonomiske effekt? Det digitale nøgletal giver et billede af, hvor mange borgere der har flyttet sig. Ved at sammenholde tallet fra projektstart til projektafslutning, gives en god indikator for den økonomiske effekt. Hvilke risici er forbundet med initiativet?(fx økonomiske, organisatoriske) Initiativet benytter sig af en anderledes tilgang til digitaliseringsdagsordenen, hvorfor

forskellige risici kan gøre sig gældende. Eksempler herpå kunne være: - Manglende forankring i bydelene - Konkurrenceelementet kan både virke appellerende men også give anledning til negative pressevinklinger. Generelt må projektet i forberedelsesfasen arbejde grundigt med risikoanalysen med bred inddragelse blandt interessenter, for at imødegå potentielle risici. Den indledende forankringsproces er helt afgørende for projektets succes. 4. EVALUERING Hvordan evaluerer I initiativets evne til at skabe merværdi i forhold til en bedre, smartere eller mere effektiv opgaveløsning? Projektet er med til at definere, hvordan vi måler merværdien i forhold til en bedre, smartere og mere effektiv opgaveløsning. Evalueringen sker dels kvantitativt ved at kigge på de digitale nøgletal for bydelene og Aarhus samlet, dels kvalitativt ved at evaluere indsatserne og problemerne fra de enkelte bydele, ved at interviewe borgere, frivillige etc. 5. LÆRING OG VIDENDELING Hvem vil have gavn af at kende til initiativet og dets resultater? Andre Kommuner, EU, borgerne i Aarhus Kommune, Digitaliseringsstyrelsen (staten), KL, alle Kommunens magistratsafdelinger. Hvordan vil I offentliggøre og formidle initiativet og dets resultater? Nøgletal og lokale initiativer vil løbende blive offentliggjort på hjemmesiden (evt. et dedikeret subsite til bydelskonkurrencen), lokalt i bydelene (lokalaviserne, bydelsstandere, datavisualisering) og centralt ved Rådhuset/DOKK1 (bydelsbarometer, news, etc.). Konkurrence elementet er meget presse venligt og man kan forvente at projektet og dets resultater (gode som dårlige) vil få en del presseomtale. Projektet vil også formidle resultater gennem afholdte seminarer og en digital bydelskonference. Nyhedsbrev til alle projektets frivillige 6. ØKONOMI Der søges om følgende beløb til følgende udgifter:

Udgiftstype Beløb i kr. Lønudgifter - AAK-medarbejdere 820.200 Lønudgifter Ekstern leverandør 490.000 Materiale 400.000 Medfinansiering 128.530 Ansøgte midler i alt 1.581.670 Hvilke(t) år skal de ansøgte midler bruges? Sæt kryds 2013 2014 2015 2016 x x Udspecificeret budget (Bilag_Bydelskonkurrence_Budget.pdf) for initiativet er vedhæftet.