Lokalplan for ejendommen Snaptunvej 11. mellem Glud og Snaptun. Forslag

Relaterede dokumenter
Lokalplan for ejendommen Snaptunvej 11. mellem Glud og Snaptun. Forslag

Lokalplan for ejendommen Snaptunvej 11. mellem Glud og Snaptun

Screening for Miljøvurdering. Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 samt lokalplan 1078 for ejendommen Snaptunvej 11 mellem Glud og Snaptun

Forslag. Lokalplan for et erhvervsområde ved Blæsbjergvej i Hedensted

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Lokalplan nr Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

Lokalplan nr Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr. 857/5. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Kommuneplantillæg nr Tønder Kommuneplan Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr Område til erhvervsformål; planteskole i Hals

FORSLAG LOKALPLAN 607. P - huset ved Fischersgade. Randers Kommune

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan 48. For et område til opførelse af præstebolig og konfirmandstue

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

Lokalplan nr for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse.

Jernløse Kommune. Tillæg nr. 4.1.B til lokalplan nr For et område i Sdr. Jernløse by.

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Ærø Kommune. Lokalplan Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling

Forslag til LOKALPLAN 607. P-huset ved Rosenørnsgade. Randers Kommune. Lokalplanforslag 607

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Kommuneplantillæg nr. 15

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1

Lokalplan nr Område til offentligt formål ved Skiveren

LOKALPLAN NR. 093 Tillæg til lokalplan 59. Ny færgefaciliteter på Rønne Havn

Lokalplan nr C. Bolig- og centerområde i Skævinge

Lokalplantillæg 55.1 og kommuneplantillæg nr. 14

Lokalplan for boliger i Aale. Anmelder: Hedensted Kommune, Teknisk Afdeling, Tjørnevej 6-10, 7171 Uldum, Tlf

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

gladsaxe.dk Forslag til tillæg 1 til lokalplan 130 Udbygning af Pilegård

Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet som helhed fastlægges til 60.

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 43. Boligformål, Bomhusvej ved Den Tyske skole, Én bolig

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej

For en aflastningsvej ved Nejedevej i Tulstrup

LOKALPLAN N R for udvidelse af erhvervsejendom i Tebstrup.

Lokalplan nr. 330 samt Tillæg nr. 36 til Kommuneplan for et område til offentligt formål (kirke, kirkehus og parkering) ved Tarm Kirke

Videbæk i februar 1999 J. Nr Revideret! marts Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ

LOKALPLAN NR. B

LOKALPLAN NR. 102 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED STAVSHEDEVEJEN 10

LOKALPLAN NR. B BOLIGOMRÅDE VED MOSEVEJ I TÅRUP

LOKALPLAN NR For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN 607. P-huset ved Rosenørnsgade. Randers Kommune. Lokalplan 607

Forslag til Lokalplan 364 og forslag til Tillæg 19 til Kommuneplan for et område til campingsplads med fiskesø ved Finderupvej, Herborg.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

Lokalplan nr Ferielejligheder Ved Rønbjerg Feriecenter

N58 N57. HADSUND KOMMUNE Lokalplan nr.: E Område til erhverv ved Glerupvej. Glerup By, Visborg. Hadsund By, Hadsund. Hadsund By, Hadsund

LOKALPLAN NR BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

Aflysning af lokalplan F8 - et område til posthus i Fredensborg

Lokalplan F.7.6. for boligformål på Tørvevej 5 i Fensmark

INDLEDNING. Indholdsfortegnelse

Tillæg nr. 1 til lokalplan 303

Albertslund Kommune. Lokalplan nr Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik

LOKALPLAN SEJLFLOD KOMMUNE. Anmelder : Se j l f l od Kommune Stati onsvej 5, 9280 Storvorde Tlf

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

UDKAST TIL POLITISK BEHANDLING. - fremlagt i offentlig høring i perioden xx.xx til xx.xx.20xx

Lokalplan og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov

ÆRØ KOMMUNE. Lokalplan for. et område ved Marstal skole

Lokalplan nr Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, juli P-plads ved Hotel Nyborg Strand

Et erhvervs-område ved Balling

Supplement til Lokalplan nr forslag

Indholdsfortegnelse. planen med eventuelle ændringer. Ved større ændringer skal planforslaget ud i offentlig høring

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 56 FOR ET OMRÅDE TIL OFFENTLIG FORMÅL ÆLDREBOLIGER I ØDIS

HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE

Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PRIVATSKOLEN ALS I VØLUNDSGADE

Tillæg nr. 78 til Herning Kommuneplan

TILLÆG nr. 1 til Lokalplan nr. 19 Ældreboliger Plushøj Rødvig

Lokalplan nr For udbygning af Den Midtvestjyske Idrætshøjskole med idrætsefterskole. Ikast Kommune

RIBE BYKERNE. Kathedralskolekarreen LOKALPLAN NR

Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4. for en campingplads og ferielejligheder i Gedser

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91

Lokalplan for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 152, Vildbjerg Blandet bolig- og erhverv ved Solsikkevej, Vildbjerg

LOKALPLAN NR. 90. for ERHVERVSOMRÅDE E 11 VENSLEV

TINGLEV KOMMUNE. Tinglev Svømmebad Nørreagervej. Tinglev. LOKALPLAN NR a

Lokalplantillæg nr Den Østrigske Villaby. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Ejendomskontor i Lundebjerg-bebyggelsen

LOKALPLANENS HENSIGT

Ophævelse af Lokalplan for et boligområde ved Museumsvej i Glud

Lokalplan LK 31 for et børnehus ved Hyldebjerg

Lokalplantillæg Gammelmark Strand Camping Område til campingformål

FORSLAG. Kommuneplantillæg 22. Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo

Forslag til lokalplan nr FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Transkript:

Lokalplan 1078 for ejendommen Snaptunvej 11 mellem Glud og Snaptun Forslag Juli 2014

Indhold Redegørelse Lokalplanens baggrund... 3 Eksisterende forhold... 3 Lokalplanens indhold... 4 Forhold til Kommuneplanlægning... 5 Planlægning i kystnærhedszonen... 5 Anden planlægning... 7 Tilladelser og dispensationer fra andre myndigheder... 8 Miljøscreening... 8 Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål... 9 2 Lokalplanens område og zonestatus... 9 3 Lokalplanområdets anvendelse... 9 4 Udstykning... 9 5 Veje, stier og parkeringsforhold... 9 6 Bebyggelsens omfang og placering... 10 7 Bebyggelsens ydre fremtræden... 10 8 Ubebyggede arealer... 10 Vedtagelsespåtegning... 11 Kortbilag Kortbilag 1 Matrikelkort... 13 Kortbilag 2 Lokalplankort... 15 Lovstof Vejledning... 16 Lokalplanens retsvirkninger... 16 Klagevejledning... 17 Fremlæggelse og indsigelsesfrist... 17 Læsevejledning Overordnet indeholder lokalplanen to afsnit i form af en redegørelse og lokalplanens bestemmelser. Redegørelsen er den forklarende del, der med beskrivende ord og illustrationer forklarer, hvilken indfl ydelse lokalplanens bestemmelser har på lokalplanområdet, og hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanens bestemmelser er bindende på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Lokalplanen er udarbejdet af Land & Plan - Rådgivende landinspektører og planlæggere A/S, Horsens i samarbejde med Hedensted Kommune, By & Landskab. Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen og Copyright Blom 2 Indhold Lokalplanforslag 1078

Redegørelse Lokalplanens baggrund Baggrunden for lokalplanen er, at en lokal entreprenør, hvis bolig- og erhvervsejendom er beliggende i landzone mellem Glud og Snaptun, ønsker at sikre sin nuværende virksomhed gennem en lokalplan, der bringer de planlægningsmæssige forhold i overensstemmelse med eksisterende bebyggelse, anvendelse og aktiviteter på ejendommen. Horsens Fjord Eksisterende forhold Lokalplanområdet omfatter hovedparten af en enkelt ejendom beliggende Snaptunvej 11 mellem Glud og Snaptun. Lokalplanområdet omfatter den del af matr.nr. 18-c Østrup By, Glud, der ligger landværts strandbeskyttelseslinjen og er på ca. 5,3 ha. Ejendommen benyttes til en bolig med dertil hørende private udhuse og en entreprenørvirksomhed med kontor, værksted, garageanlæg. Desuden er der hestestald og udenomsarealer indrettet med folde mv. tilknyttet hesteholdet. B A Snaptun Trods den forskelligartede anvendelse af og bebyggelse i området opleves ejendommen som ordentlig og bebyggelsen fremtræder gedigen og harmonisk. Glud Lokalplanområde Landskabet omkring ejendommen bærer præg af landbrugsdrift og terrænet er bakket mellem ejendommen og kystlinjen, mens det flader ud mod Snaptunvej. Lokalplanområdets placering mellem Glud og Snaptun. Bogstaverne angiver fotopositioner hvorfra der er taget billeder mod lokalplanområdet. På grund af det bakkede terræn kan bebyggelsen ikke opleves i sammenhæng med kystlandskabet, selvom der fra en del af ejendommen er udsigt til Horsens Fjord og Alrø. Lokalplanforslag 1078 Redegørelse 3

Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til blandet bolig- og erhvervsformål og åbner mulighed for anvendelse til entreprenør-, murer- og lignende håndværksvirksomhed i bebyggelse inden for de byggefelter, lokalplanen udlægger omkring eksisterende bygningers ydre afgrænsning. Da byggefelterne allerede er fuldt udbyggede, giver lokalplanen ikke mulighed for yderligere udvidelser udover den bebyggelse, som allerede er opført i området. Udover evt. småbygninger under 10 m² til områdets tekniske forsyning, må der ikke opføres bebyggelse uden for byggefelterne. I tilfælde af genopførelse af bebyggelsen er der fastsat bestemmelser om, at der inden for byggefelterne må bygges i 1 etage med udnyttelig tagetage og i op til 8,5 m højde i. Indenfor byggefelterne må der maksimalt være 1 helårsbolig. Ejendommens nuværende vejadgang til Snaptunvej fastholdes. omkranser størstedelen af lokalplanområdet, jf. kortbilag 2. Det levende hegn indenfor beplantningsbæltet er forholdsvis nyetableret, men i god vækst og kan fremadrettet bidrage væsentligt til at sikre en god afskærmning af såvel eksisterende bebyggelse som de erhvervsaktiviteterne på ejendommen. Indenfor lokalplanområdet er der etableret et beplantningsbælte. Hele ejendommen er beliggende i landzone og skal forblive i landzone ved lokalplanens endelige vedtagelse. Der udlægges et grønt beplantningsbælte i mindst 10 m bredde med en placering, der er i overensstemmelse med det allerede etablerede levende hegn, som Lokalplanens bestemmelser er ikke til hinder for, at der på ejendommen opføres bygninger, der er nødvendige for opretholdelsen af den landbrugsmæssige drift. Indenfor lokalplanområdet er der etableret et beplantningsbælte. 4 Redegørelse Lokalplanforslag 1078

Forhold til kommuneplanlægning Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med den gældende kommuneplan, da lokalplanområdet ikke er omfattet af kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Som forudsætningen for lokalplanlægningen er der derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 5 til til Hedensted Kommuneplan 2013-2025, som udlægger et nyt rammeområde. Dette rammeområde omfatter alene den del af ejendommen Snaptunvej 11, der ligger landværts strandbeskyttelseslinjen. Kommuneplantillægget udlægger rammeområde 1.L.10 til blandet bolig- og erhvervsformål og fastlægger følgende rammer for lokalplanlægningen: Bebyggelsesprocent maks. 20 for området som helhed Etageantal maks. 1½ Bygningshøjde maks. 8,5 m Zoneforhold: Landzone Bebyggelsens art, omfang og placering: Der skal ved udformning og placering tages særlig hensyn til til de landskabelige interesser ved bebyggelse. Der må ikke anvendes stærkt reflekterende bygningsmaterialer. Planlægning i kystnærhedszonen Lokalplanområdet ligger inden for kystnærhedszonen, hvilket betyder at planområdet er omfattet af planlovens bestemmelser om beskyttelse af kystområder. Indenfor kystnærhedszonen forudsætter planlægning for anlæg i landzone, at der er en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Derudover skal der i lokalplaner for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen redegøres for den visuelle påvirkning af kystlandskabet ved bebyggelse og anlæg. Der skal desuden angives begrundelser for bygningshøjder over 8,5 m og der skal redegøres for eventuelle andre forhold, der er væsentlige for varetagelsen af natur- og friluftsmæssige interesser. Planlægningsmæssig /funktionel begrundelse En entreprenørvirksomhed er som udgangspunkt ikke funktionelt afhængig af en kystnær placering. Den pågældende virksomhed er imidlertid opstået i tilknytning til ejerens bolig i overflødiggjort landbrugsbebyggelse på en eksisterende landejendom. I forhold til virksomhedens størrelse er der siden foretaget ganske væsentlige investeringer i ejendommen. Der er derfor på nuværende tidspunkt hverken økonomisk eller logistisk baggrund eller funktionel begrundelse for at omlokalisere virksomheden, hvis kundekreds, arbejdsopgaver og medarbejdere helt overvejende har lokal forankring. Visuel påvirkning af kystlandskabet samt natur- og friluftinteresser Lokalplanområdet ligger mindst 300 m fra kysten, idet den nærmest beliggende afgrænsning af området er defineret af strandbeskyttelseslinjen. Kystlandskabet i nærheden af lokalplanområdet er generelt forholdsvis ufremkommeligt. Ved færden langs kysten opleves lokalplanområdet som skjult bag terrænet og den eksisterende beplantning, som det fremgår af billede A. Billede B, som er taget fra Søborgvej, viser, hvordan lokalplanområdet opleves herfra og at aktiviteter i lokalplanområdet kun i helt ubetydelig grad eller slet ikke kan ses herfra, da den vil være skjult bag den eksisterende bebyggelse. Det kan ikke udelukkes, at der udefra Horsens Fjord kan være lidt mere indblik til lokalplanområdet, og at aktiviteter og bebyggelse vil kunne ses herfra. Eksisterende stald og ridehal i lokalplanområdet Eksisterende hestefolde i lokalplanområdet Lokalplanforslag 1078 Redegørelse 5

Billede A er taget fra den nærmest beliggende del af kysten (fotopositionen er angivet på side 4) Billede B er taget fra Søborgvej (fotopositionen er angivet på side 4). Bebyggelsen (markeret på fotoet med rød elipse) vurderes ikke at skæmme omgivelserne, idet højde og dimensioner er velintegreret i landskabet. 6 Redegørelse Lokalplanforslag 1078

Kommuneplantillægget og lokalplanen muliggør ikke opførelse af flere boliger eller yderligere erhvervsbebyggelse indenfor lokalplanens område og kan dermed ikke medføre en ændring i forhold til den eksisterende anvendelse og ydre fremtræden. På denne baggrund vurderes det ikke, at der kan forekomme en ændret påvirkning, som er væsentlig for hverken den visuelle påvirkning af kystlandskabet eller for varetagelsen af natur- og friluftsinteresser. Anden planlægning Lov om planlægning Med hjemmel i planlovens 15, stk. 4 tillægges lokalplanen bonusvirkning og erstatter landzonetilladelser efter planlovens 35, stk. 1. Bonusvirkningen gælder kun for forhold vedr. byggeri, anlægsarbejder og beplantning, som der er fastlagt bestemmelser om i nærværende lokalplan. Bonusvirkningen fritager ikke bygherre for pligten til at søge om byggetilladelse til byggeri mv. Iht. Planlovens 37 kan bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, uden landzonetilladelse tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, en mindre butik eller en bolig på betingelse af, at de nævnte aktiviteter etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, og at de pågældende bygninger ikke er opført inden for de seneste 5 år. Denne bestemmelse omfatter dog kun landbrugsbygninger, og kan således ikke gælde bebyggelse, der er opført eller ombygget til brug for entreprenørvirksomheden i lokalplanområdet. Jordforurening En lille del af den vestlige del af lokalplanområdet er kortlagt på vidensniveau 1 i henhold til Lov om jordforurening, hvilket er angivet på lokalplanens kortbilag 2. Registrering på vidensniveau 1 betyder ikke, at arealet nødvendigvis er forurenet, men blot at der er foregået aktiviteter på eller omkring arealet, som kan erfaringsmæssigt kan give anledning til en forurening af jorden. I dette tilfælde skyldes kortlægningen på vidensniveau 1 aktiviterne på en skydebane, som er beliggende vest for lokalplanområdet. Det registrerede areal forventes ikke berørt af kommende byggeri eller andre anlægsarbejder, men i modsat fald skal jordarbejder foretages i overensstemmelse med jordforureningslovens bestemmelser. Hvis der i forbindelse med byggeog anlægsarbejder inden for lokalplanområdet konstateres tegn på jordforurening, skal kommunens miljøafdeling underrettes hurtigst muligt. Servitutter Der er ingen servitutter tinglyst på ejendommen, der er uforenelige med lokalplanens bestemmelser. Spildevand I landzone forudsætter byggetilladelse, at der forud er meddelt tilladelse til afledning af regnvand og spildevand, og der lægges af Hedensted Kommune vægt på, at afledningen ikke væsentligt påvirker vådområdernes biologiske funktion eller værdi. Inden for lokalplanområdet afledes regnvand i dag til en eksisterende regnvandsledning, som udløber i Glud Å og derfra til Horsens Fjord. Glud Å er registreret med en moderat økologisk tilstand og vandløbets målsætning i statens vandplaner er ikke opfyldt. Det betyder, at der vil kunne stilles skærpede krav til udledning af overfladevand og/ eller krav om nedsivning på egen grund i forbindelse med, at der ansøges om tilladelse til opførelse af ny bebyggelse. Der er på ejendommen etableret et vandhul på ca. 500 m², som ikke på tidspunktet for lokalplanens udarbejdelse er registreret som beskyttet naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, og som derfor muligvis kan indgå i en evt. samlet fremtidig løsning for håndtering af overfladevand på ejendommen. Spildevand afledes i dag til eksisterende trixtank. Hvis der sker ændringer i de eksisterende spildevandsanlæg eller spildevandsmængderne, forudsættes indhentet fornyet tilladelse til spildevandsafledningen. Vandforsyning Vandforsyning sker fra Glud- Snaptun Vandværk. Varmeforsyning På tidspunktet for lokalplanens udarbejdelse, stiller bygningsreglementet krav om, at der til ny bebyggelse, som forudsættes opvarmet, og som ligger uden for områder omfattet af kommunens planlægning for varmeforsyning, skal etableres individuel varmeforsyning, der ikke er baseret på fossile brændstoffer. Renovation og genbrug Håndtering af erhvervsaffald skal ske i overensstemmelse med gældende regulativ for erhvervsaffald og med affaldsbekendtgørelsen. Boligen på ejendommen skal være omfattet af den kommunale dagrenovationsordning. Lokalplanforslag 1078 Redegørelse 7

Støj Fra erhvervsbebyggelse og befæstede arealer til kørsel med arbejdsredskaber til skel mod nærmeste støjfølsomme anvendelse, (en bolig) er der mindst 150 m. Det vurderes på den baggrund, at miljøstyrelsens vejledende grænser for virksomhedsstøj kan overholdes. Tilladelser og dispensationer fra andre myndigheder Museumsloven Arkæologiske og fossile fund, jordfaste fortidsminder (bo- og gravpladser, kulturlag og lignende) og geologiske genstande og genstande af fossil karakter (botaniske eller zoologiske, som knogler af dyr og lignende) er omfattet af museumslovens kapitel 8 om sikring af kultur- og naturarven. Hedensted Kommune skal anmelde bygge- og anlægstilladelser til Horsens museum. Samtidig skal bygherren oplyses om museumslovens 25-27 om forhåndsvurdering, eventuel forundersøgelse m.v. og afholdelse af udgifter hertil. Bygherrer skal være opmærksomme på arkæologiske og fossile fund. Hvis der under anlægsarbejde træffes på fortidsminder, andre kulturhistoriske anlæg eller findes usædvanlige naturhistoriske genstande, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet, og Horsens Museum skal underrettes. Miljøscreening På baggrund af en indsigelse fra Naturstyrelsen mod det oprindelige forslag til lokalplan 1078 har Hedensted kommune besluttet at gennemføre fornyet kommune- og lokalplanlægning for en kombineret entreprenørvirksomhed og bolig på ejendommen Snaptunvej 11 mellem Glud og Snaptun. Efter aftale med Naturstyrelsen åbnes der i det reviderede lokalplanforslag ikke mulighed for en udvidelse af områdets entreprenørvirksomhed. Hedensted Kommune har på baggrund af de justerede planforslag foretaget en fornyet miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013). I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2 har Hedensted Kommune vurderet, at planlægningen kun berører et mindre område på lokalt plan, som ikke vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, og at der derfor ikke skal gennemføres en miljøvurdering. Afgørelsen er truffet på baggrund af en forudgående høring af andre berørte myndigheder, som har fundet sted i perioden fra den 14. til den 29. april 2014. Klagevejledning fremgår af side 17 i dette planforslag. 8 Redegørelse Lokalplanforslag 1078

Lokalplanens bestemmelser Hedensted Kommune. Lokalplan nr. 1078 for ejendommen Snaptunvej 11 mellem Glud og Snaptun I henhold til lov om planlægning (jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at sikre: - lokalplanområdets anvendelse til bolig- og erhvervsformål. 2 Lokalplanens område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1, Matrikelkort. Lokalplanområdet omfatter en del af matr.nr. 18-c Østrup By, Glud. 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i landzone og vil forblive i landzone ved lokalplanens endelige vedtagelse. 2.3 I henhold til Planlovens 15, stk. 4 tillægges lokalplanen bonusvirkning og erstatter tilladelse efter Planlovens 35, stk. 1. Bonusvirkningen gælder kun for forhold vedr. byggeri, anlægsarbejder og beplantning, der er fastlagt bestemmelser for i nærværende lokalplan. 3 Lokalplanområdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdet må anvendes til entreprenør-, murer-, og lignende håndværksvirksomhed. 3.2 Indenfor lokalplanområdet må der kun være 1 helårsbolig. 4 Udstykning 4.1 Der kan ikke ske udstykning indenfor lokalplanområdet. 4.2 Betemmelsen 4.1 er ikke til hinder for, at byrådet kan godkende arealoverførsler eller matrikulære forandringer, som normalt kan godkendes ved landbrugsejendomme i landzone. 5 Veje, stier og parkeringsforhold 5.1 Den eksisterende vejadgang med overkørsel til Snaptunvej opretholdes som adgangsvej til ejendommen, i princippet som angivet på kortbilag 2. 5.2 Inden for lokalplanområdet kan der etableres parkeringspladser til brug for virksomhedens kunder og ansatte. Lokalplanforslag 1078 Bestemmelser 9

6 Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Bebyggelse til maksimalt en helårsbolig må kun opføres indenfor det på kortbilag 2 angivne byggefelt 1. 6.2 Bebyggelse til entreprenør-, murer-, og lignende håndværksvirksomhed samt udhuse, garageanlæg mv. tilknyttet virksomheden må kun opføres inden for de på kortbilag 2 angivne byggefelter 1 og 2. 6.3 Uden for byggefelterne kan der kun opføres mindre bygninger på under 10 m² til områdets tekniske forsyning, herunder transformerstationer. Ad. 6.4 Da lokalplanen ikke fastlægger nærmere bestemmelser herfor, er denne type bebyggelse ikke omfattet af lokalplanens bonusvirkning jf. 2.3. 6.4 Bestemmelsen 6.3 er ikke til hinder for opførelse af landbrugsbygninger, som normalt vil kunne tillades opført på en landbrugsejendom i landzone. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Bebyggelse skal opføres i teglsten eller beton, som må fremstå med blank mur eller vandskures eller pudses og / eller males i en lys farve, som er ensartet for bebyggelsen i området. Garageanlæg, skure og lignende mindre bygninger kan dog opføres i træ eller metal og alternativt gives en afvigende farve, som så skal være ensartet for denne type bebyggelse. 7.2 Tage skal udføres med en taghældning på 20-45 grader. 7.3 Tagbeklædning skal udføres med tagsten, skifer eller tagpap og fremstå med en ensartet mørkegrå eller sort farve. 7.4 Ingen bygningsdele, beklædninger eller tagmaterialer må udføres med signalfarver eller i reflekterende materialer med en glansværdi over 30. Bestemmelsen er ikke til hinder for anvendelse af ovenlysvinduer eller for placering af solfangere/solceller på tagfladerne mv. 7.5 Der må maks. opsættes ét skilt ved indkørslen til ejendommen på maksimalt 1 m x 1 m. Skiltning må derudover kun foretages på bebyggelsen, må ikke virke dominerende i størrelse eller farvevalg og ingen del af skilte må placeres over tagfodshøjde. 7.6 Der må ikke opstilles aller anvendes flagstænger til brug for reklameflag i området. 8 Ubebyggede arealer 8.1 Der udlægges areal i mindst 10 m bredde til et plantebælte som angivet på kortbilag 2. Inden for plantebæltet skal det levende hegn vedligeholdes og om nødvendigt genplantes, således at det fungerer som en ef- 10 Bestemmelser Lokalplanforslag 1078

fektiv visuel afskærmning af erhvervsaktiviteter og evt. oplag inden for lokalplanens område. 8.2 Oplag skal ske inden for de på kortbilag 2 angivne byggefelter eller areal til oplag angivet på kortbilag 2. Oplag skal med bebyggelse, hegn eller beplantning afskærmes effektivt mod indblik fra offentlig vej og naboejendomme. Vedtagelsespåtegning Forslag til Lokalplan 1078 er vedtaget af Hedensted Byråd den 25. juni 2014 og offentliggøres efter reglerne herom i planlovens 24. Kirsten Terkilsen Borgmester Jesper Thyrring Møller Kommunaldirektør Forslag til Lokalplan 1078 er i henhold til planlovens 24, stk. 3 offentliggjort i perioden fra den 2. juli til den 27. august 2014 Lokalplanforslag 1078 Bestemmelser 11

12 Bestemmelser Lokalplanforslag 1078

Lokalplanforslag 1078 Kortbilag 13 Kortet er ikke målfast og må ikke anvendes til dokumentation for skelforhold og andre rettigheder, eller til projektering.

14 Kortbilag Lokalplanforslag 1078

Lokalplanforslag 1078 Kortbilag 15

Lovstof Vejledning Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en detaljeret plan for et afgrænset område i kommunen. Den fastlægger juridisk bindende bestemmelser om den fremtidige anvendelse af det areal og de bygninger, som lokalplanen omfatter. Bestemmelserne kan for eksempel dreje sig om: - områdets anvendelse, - bebyggelsens art, - vej- og stiforhold, - bebyggelsens placering, omfang og materialer, - bevaring af bygninger og landskabstræk, - sikring af friarealer, - friarealernes anvendelse, - fælles anlæg samt - beplantning. Lokalplanens bestemmelser skal have hjemmel i Planloven. Lokalplanen må ikke stride mod den overordnede planlægning. Strider lokalplanen mod region- og kommuneplan, skal disse ændres, hvis lokalplanen ønskes gennemført. Byrådet kan på ethvert tidspunkt lave et lokalplanforslag og skal gøre det: - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, - inden større udstykninger, bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger kan gennemføres samt - når der skal overføres areal fra land- til byzone. Hvad er formålet med lokalplaner? Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Desuden er lokalplanerne Byrådets og borgernes garanti for, at den samlede kommuneplan bliver gennemført. Borgernes indflydelse Borgerinddragelse er en vigtig del af planlægningen på alle niveauer. Derfor udarbejdes lokalplanen i første omgang som et forslag, der offentliggøres i mindst 8 uger med henblik på, at borgere skal have adgang til at se og kommentere forslaget. Herefter vurderer Byrådet eventuelle indsigelser og ændringsforslag og vedtager planen endeligt. Forholdet mellem Byggelovens og lokalplanens bestemmelser I Byggeloven og særligt i bygningsreglementerne er der en lang række generelle krav og bestemmelser til og om byggeri. De skal være opfyldt, for at et byggeri er lovligt, og for at få byggetilladelse til byggeriet. En stor del af disse bestemmelser kan i en lokalplan skærpes eller lempes. Det vil sige, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser, der udtrykkeligt er nævnt i lokalplanen, tilsidesætter Byggelovens bestemmelser. Hvis ikke der er særlige bestemmelser i lokalplanen, der tilsidesætter byggelovens regler så er det Byggelovens bestemmelser, der er gældende inden for lokalplanens område. Det er denne koordinering mellem Byggelov og Planlov, der i lokalplanlagte områder f.eks. gør det muligt at bygge både højere og tættere, end det ellers er tilladt i Byggeloven. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter Planlovens 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse, hvis der dermed skabes risiko for en forgribelse af den endelig plans indhold. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Byrådet give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder frem til planens endelige vedtagelse, dog højst i et år. Lokalplanens endelige retsvirkninger Dette afsnit beskriver de retsvirkninger som opstår, når en lokalplan vedtages endeligt af Byrådet og offentliggøres. Ifølge Planlovens 18 gælder lokalplanens bestemmelser fra den dag, Byrådet har offentliggjort, at planen er endeligt vedtaget. Herefter må ejendomme i lokalplanområdet kun bebygges, udstykkes og i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planen. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i planen. 16 Lovstof Lokalplanforslag 1078

Der er således ikke en pligt til at handle. Men hvis man agter at handle, det vil sige f.eks. opføre et nyt byggeri, ændre anvendelse eller udstykke sin ejendom eller lignende, så skal det ske efter retningslinierne og bestemmelserne i lokalplanen. Byrådet kan ekspropriere fast ejendom eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen, jf. Planlovens 47. Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Til principperne hører normalt planens formåls- og anvendelsesbestemmelser. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Når en eventuel dispensation berører omkringboende interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation, og der skal gives mindst 14 dages frist til at fremkomme med eventuelle bemærkninger herom. Først efter udløbet af denne frist kan Byrådet jf. 19 i Planloven meddele dispensationen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen fortrænges af denne, og andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlige betydning for virkeliggørelsen af planen, jf. Planlovens 18. Såfremt et forhold ikke særskilt er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven. Klagevejledning Miljøvurdering og planer Kommunens afgørelser vedrørende miljøvurdering, kommuneplantillæg og lokalplaner kan påklages efter samme regler. I henhold til Planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at der kan klages over afgørelsernes lovlighed, herunder over planernes lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over indholdet. Hedensted Kommune skal modtage klagen inden 4 uger fra datoen for offentliggørelse af afgørelserne. Klagen indgives til Hedensted Kommune, som sender den videre til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen sendes helst via mail til teknikogmiljo@hedensted.dk Ellers pr. post til adressen: Hedensted Kommune Teknik & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende dig en opkrævning på gebyret. Nævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturog Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage. Hvis du vil indbringe spørgsmål om afgørelsers eller planers lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for offentliggørelsen af afgørelsen eller den endeligt vedtagne plan. Fremlæggelse og indsigelsesfrist Offentliggørelse For at give borgerne i Hedensted Kommune mulighed for at sætte sig ind i lokalplanforslagets indhold skal lokalplanen være offentligt fremlagt i mindst 8 uger, jf. Planlovens 24. Lokalplanforslaget er i høring i perioden: Onsdag den 2. juli til onsdag den 27. august 2014 Lokalplanforslaget kan ses i kommunens borgerservice og på kommunens hjemmeside: www.hedensted.dk/tilladelser og planer Borgernes indflydelse Du kan komme med indsigelser til lokalplanforslaget ved skriftlig henvendelse til Hedensted Kommune. Vi skal have dit brev senest torsdag den 28.8.2013 Send helst brevet via mail til teknikogmiljo@hedensted.dk Eller pr. post til adressen: Hedensted Kommune Teknik & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Byrådet vil derefter tage stilling til lokalplanen og de indsendte bemærkninger. Svar på indkomne indsigelser vil blive fremsendt efter Byrådets endelige vedtagelse af lokalplanen. Yderligere oplysninger Du er velkommen til at kontakte os med eventuelle spørgsmål til indholdet i lokalplanforslaget. Hedensted Kommune, Teknik & Miljø. Lokalplanforslag 1078 Lovstof 17

Hedensted Kommune Teknik & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 79 75 50 00 Mail: teknikogmiljo@hedensted.dk