MENTORFORSØG ERFARINGER OMKRING DEN GODE MENTORINDSATS LOUIS HAVN, KONSULENT, RAMBØLL
FORMÅL Inspirere jer og bidrage til jeres refleksion ift. jeres arbejde med mentor til udsatte unge. Hvordan Kort præsentere effekt-resultater fra rapporten. Beskrive virkningsfaktorer ved mentor til udsatte unge Præsentere bud på, hvordan man i jobcentret kan skabe rammerne for og understøtte den gode mentorindsats
AGENDA 1. Baggrund 2. Indholdet i mentorindsatsen 3. Effekter 4. Virkningsfaktorer 5. Den gode mentorindsats
1. BAGGRUND
OM FORSØGET Forsøget Mentor til udsatte unge uden uddannelse og job er et kontrolleret, randomiseret forsøg (RCT) med mentorindsats til 18-29-årige KTH-modtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse i den daværende matchgruppe 2, uanset ledighedslængde. Deltagende kommuner 13 kommuner (hver 4-17 mentorer (både fuldtid og deltid) med hver ca. 100 unge, der blev tilbudt mentor (indsatsgruppe), og 100 unge der ikke blev tilbudt mentor (kontrolgruppe). Målgruppe 24 år gamle i gennemsnit; folkeskoleafgangskaraktersnit på 4,3 (og stor del har slet ingen afgangskarakterer); lang forsørgelseshistorik; ringe tilknytning til uddannelsessystemet.
METODE Casebesøg i alle de 13 deltagende kommuner I hver kommune interview med: Mentorer Mentorkoordinator Teamleder/projektleder Sagsbehandlere Deltagere i forsøget Survey blandt mentorerne (svar fra over 90 procent). Effektanalyse på primært DREAM-data (Rosholm & Svarer) Et udviklings-/afprøvningsforsøg med lav grad af detailregulering/scripting: Mange forskellige måder at gribe indsatsen an på = høj kompleksitet En hel del flere detaljer i rapporten.
2. INDHOLDET I MENTORINDSATSEN
MENTORERNES ARBEJDSOPGAVER Mentorindsatsen Mentor og den unge har kontakt mindst ugentligt. Mentor motiverer, giver praktisk hjælp, ledsager til samtaler i jobcenter mv. Eksempler på mentorarbejdsopgaver Ringe op for at vække borger om morgenen Hente borger på adressen Gå tur langs vandet og tale om borgers situation Ledsage til lægen Ansøge om NEM ID, sociale tilskud mv. Deltage i samtaler i jobcentret Ledsage på uddannelsesinstitution Bisidder i retten Motiverende SMS er og opkald Mægle mellem borger og sagsbehandler Osv
OUTPUT AF MENTORERNES ARBEJDE Hvad mentorindsatsen især kan bidrage til Fremdrift i den unges behandling (læge, psykiater, fysioterapeut, motionscenter mv.) + færre sanktioner Hvordan: Ved at give praktisk hjælp, fx hjælpe med ansøgninger, morgenvækning, transport, bisidder til samtaler mv., som gør, at den unge møder op til aftaler. Større selvværd og tro på egne evner Hvordan: Anerkendende samtaler med den unge + udvise tillid trods tillidsbrud fra den unges side. Større motivation ift. job og uddannelse Hvordan: Gennem samtaler, besøg på uddannelsessteder og virksomheder at inspirere og give den unge indblik i uddannelses- og jobmuligheder. Bedre kommunikationen mellem den unge og systemet Hvordan: Ved at agere mediator til samtaler, hjælpe med at oversætte breve, forberede den unge inden samtaler mv.)
3. EFFEKTER
-.05 0.05.1.15.2.25 UDDANNELSESEFFEKT OVERORDNET Kilde: Egne beregninger pba. Andel i uddannelse 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 Uger siden indsatsstart Deltagergruppe Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrolgruppe Kilde: Rosholm & Svarer pba. DREAM og Danmarks Statistik Signifikant uddannelseseffekt efter ca. 52 uger Samlet set: Positiv effekt på ca. 4 %-point på tilbøjeligheden til at påbegynde en SUberettiget uddannelse (svarer til en stigning i uddannelsesandelen på 30 %). Signifikant effekt: Unge folkeskoleafgangssnit under 4 Unge med mor (eller far) uden erhvervskomp.givende uddannelse Unge med mor (eller far) med indkomst under gennemsnittet i gruppen Kvinder
-.05 0.05.1.15.2.25 JOBEFFEKT OVERORDNET Kilde: Rosholm & Svarer pba. Andel i beskæftigelse Signifikant jobeffekt efter ca. 60 uger Samlet set: Positiv jobeffekt på ca. 2 %- point (svarer til en stigning i beskæftigelsesandelen på 40 %). Signifikant effekt: Unge med lang forsørgelseshistorik (eksklusiv SU) 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 Uger siden indsatsstart Deltagergruppe Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrolgruppe Unge med mor (eller far) uden erhvervskomp.givende uddannelse Unge der inden for 3 år inden indsatsen har modtaget SU Kilde: Rosholm & Svarer pba. DREAM og Danmarks Statistik
EFFEKTER: FORMENTLIG ET UNDERKANTSSKØN Flere forhold tyder på, at effekten af mentorindsatsen er større/bredere, end analysen viser 1. Langtidseffekter på beskæftigelse Tilgang til SU-uddannelse må forventes på længere sigt (end der måles på i forsøget) at øge sandsynligheden for at opnå beskæftigelse. 2. Effekter på ikke-su-berettiget uddannelse Endnu ikke målt på fx færdiggørelse af folkeskolen (fx Almen VoksenUddannelse), som er relevant for de unge uden folkeskoleafgangskarakterer. 3. Bredere effekter Endnu ikke målt på fx medicinforbrug, kriminalitet, frafald fra uddannelser mv.
4. VIRKNINGSFAKTORER
VIRKNINGSFAKTORER Mentorindsatsen ser især ud til at hjælpe de unge, når følgende gælder: 1. Tæt samarbejde + klar rollefordeling mellem mentor og sagsbehandler (arbejder ud fra ét fælles mål for den unges progression mod uddannelse og job.) 2. Mentor fungerer som mediator mellem den unge og systemet (giver øget forståelse fra begge sider). 3. Mentor giver rådgivning og inspiration ift. job og uddannelse samt praktisk hjælp, fx med fremmøde. 4. Mentor er vedholdende og anerkendende i sit arbejde med den unge (først lytte og støtte; senere stille krav).
5. DEN GODE MENTORINDSATS
DEN GODE MENTORINDSATS Grundspørgsmål Hvordan kan man som jobcenter skabe rammerne for og løbende understøtte den gode mentorindsats, som er integreret i beskæftigelsesindsatsen, og som på en omkostningseffektiv måde bidrager til at hjælpe de udsatte unge tættere på uddannelse og/eller job? FREMGANGSMÅDE Præsentere centrale barrierer/faldgruber, som viste sig i forsøget, samt erfaringer og eksempler på, hvordan de kan håndteres. Idéer og fremgangsmåder stammer fra de deltagende kommuners erfaringer og fra Rambølls tværgående analyse. Refleksionsøvelse.
DEFINITION OG STYRING AF MENTORINDSATSEN Mentorerne skal have helt frie tøjler, så de selv kan finde frem til, hvad der er bedst at gøre. ERFARINGER FRA MENTORFORSØGET Nej, der er især brug for (1) tæt opfølgning på deres arbejde fra mentorkoordinatorens side samt (2) definition af mentorernes arbejdsbetingelser, fx hvad angår: Ansvarsfordeling ift. sagsbehandlerne Rammerne for deres arbejde (ok at transportere de unge i egen bil? Hvor længe følge op på ung, som ikke svarer? osv.) Intensitet i indsatsen (fx hvor mange unge per mentor er passende?) EKSEMPEL FRA MENTORFORSØGET I en kommune havde mentorerne vidt forskellige opfattelser af, hvad deres arbejde skulle bestå i, hvilket skabte forvirring i mentorgruppen og over for mentorkoodinatoren. Efter noget tid tog mentorkoordinatoren og teamlederen for sagsbehandlerne et møde med mentorerne, hvor man snakkede sig frem til nogle spilleregler for deres arbejde.
BESKÆFTIGELSES-FOKUS VS. SOCIAL-FOKUS Mentorerne er beskæftigelsesmentorer, så de skal kun tage sig af at skubbe de unge i uddannelse eller job. ERFARINGER FRA MENTORFORSØGET Nej, mentor kan netop være den person, der i højere grad har redskaberne og tiden til at rykke på de sociale udfordringer hos borgeren (økonomi; helbred; netværk mv.), som står i vejen for at komme i uddannelse/job. Mentor kan derved fungere som en form for snerydder for sagsbehandleren, der så bedre kan komme til at arbejde på at få den unge i uddannelse eller job. EKSEMPEL FRA MENTORFORSØGET Mentor får gennem gentagne samtaler løftet selvtilliden hos en ung og hjælper hende med at møde op til samtaler hos psykiateren, så hendes psykiatriske behandling skrider fremad, hvilket efter et halvt års tid gør hende i stand til at starte på en uddannelse.
SAMARBEJDE MELLEM MENTOR OG SAGSBEHANDLER Mentor og sagsbehandler udfylder hver deres rolle, så de bør ikke blande sig i hinandens arbejde. ERFARINGER FRA MENTORFORSØGET Nej, samarbejdet mellem mentor og sagsbehandler udgør den helt centrale akse for at hjælpe den unge tættere på uddannelse eller job, så derfor bør samarbejdet mellem disse to grupper understøttes aktivt, fx ved at: De to grupper bringes sammen fx 1-3 gange per år for at diskutere deres samarbejde om at hjælpe de unge Geografisk samlokalisering af de to grupper, hvilket letter koordineringen Mentorkoordinator understøtter den løbende koordinering mellem de to grupper EKSEMPEL FRA MENTORFORSØGET I en kommune herskede der fra start en vis mistro til mentorernes arbejde blandt sagsbehandlerne, hvilket vanskeliggjorde de to gruppers samarbejde. Team-lederen for sagsbehandlerne holdt et møde med dem, hvor hun forklarede, hvad mentorernes rolle var. Efterfølgende blev der afholdt en visionsworkshop mellem mentorer og sagsbehandlere, og samlet set bidrog det til, samarbejdet blev væsentligt bedre.
ANSÆTTELSE AF MENTORER Mentorerne skal have hjertet på rette sted, men behøver ellers ikke have særlige forudsætninger. ERFARINGER FRA MENTORFORSØGET Nej, man bør overveje nøje, hvilke personer man ansæter som mentorer. Forsøget giver ikke et entydigt svar på, hvad man skal gå efter, men nogle vigtige faktorer ser ud til at være: Fuldtidsmentorer (frem for deltidsmentorer) Flest yngre (dvs. under 40 år) Mellemlang videregående uddannelse, gerne socialfaglig. Gerne indblik i kommunens systemer (fx arbejdsgange, relation mellem forvaltninger mv.) Energiske og engagerede EKSEMPEL FRA MENTORFORSØGET I nogle kommuner har man haft gode erfaringer med at ansætte tidligere sagsbehandlere I kommunen som mentorer. I andre kommuner har man været glad for at ansætte personer med meget forskellig baggrund, som kunne supplere hinanden i mentorteamet.
GRÆNSEFLADER MED ØVRIGE FORVALTNINGER Mentorerne er et beskæftigelsestiltag, så de vedrører kun jobcentret. ERFARINGER FRA MENTORFORSØGET Nej, forsøget viser klart, at mentorerne også kan bidrage til at afhjælpe problemer hos de unge, som vedrører socialforvaltningen eller sundhedsforvaltningen. Forsøget giver ikke svar på, hvorvidt/i hvilken grad de øvrige forvaltninger bør inddrages ift. jobcentrets mentorindsats, men et kvalificeret bud er, at de som minimum informeres om mentorernes måde at arbejde på, samt at det overvejes, om man på længere sigt kan få mentorerne til at arbejde mere på tværs af forvaltningerne. EKSEMPEL FRA MENTORFORSØGET En mentor ledsager en ung mand med depression til psykiater og i motionscenteret, og efter nogle måneder kan den unge mand begynde at nedtrappe sin medicin. En mentor hjælper en ung kvinde med at få overblik over sin økonomi, så hun får en samlet afbetalingsordning på sine forbrugslån, hvilket giver hende råd til at blive boende i sin lejlighed.
REFLEKSIONSØVELSE: MENTORINDSATSEN I JERES JOBCENTER At skabe den gode mentorindsats REFLEKSIONSSPØRGSMÅL 1. Definition og styring af mentorindsatsen 2. Beskæftigelses-fokus vs. social-fokus 3. Samarbejde mellem mentor og sagsbehandler 4. Ansættelse af mentorer 5. Grænseflader med øvrige forvaltninger 1. Hvilke pointer, idéer mv. fra Mentorforsøget kan vi især bruge i vores arbejde med mentorer til udsatte unge? 2. Hvilke mulige udfordringer skal vi være opmærksomme på for at kunne arbejde succesfuldt med mentorer til udsatte unge? 3. Hvad kan vi helt konkret gøre for at håndtere disse udfordringer i morgen? om en måned? om 6 måneder?
SPØRGSMÅL?
BILAG
IMPLEMENTERING AF FORSØGET
0.2.4.6.8 ANDEL DELTAGERE MED MENTOR Andel med mentor Ret høj grad af kontakt mellem mentor og deltager: 60-70 pct. fra uge 5 og frem til ca. uge 40, hvorefter det falder jævnt. Brat fald omkring uge 52-53, hvor indsatsen slutter 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 Tid efter forsøgets start (uger)
0 50 100 TID MED MENTOR Tid med mentor (minutter) Gennemsnitlig tid per uge 1-1½ time (inklusiv alle i deltagergruppen, også dem der ikke har haft kontakt i en given uge) Brat fald omkring uge 52-53, hvor indsatsen slutter 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 Tid efter forsøgets start (uger)
FORSØGETS INDSATSPUNKTER Indsatspunkter som de deltagende kommuner skulle leve op til Deltagelse i centralt og kommunalt kursus Mentor er lønnet af kommunen og er ikke myndighedsperson Passende antal unge per mentor Ugentlig kontakt i hele forløbet Første kontakt inden for 1 måned Supervision til mentorer Mentorstøtte i max 12 måneder GENERELT GOD IMPLEMENTERING, MEN ikke så høj kursusdeltagelse blandt sagsbehandlere visse kommuner oplever lidt for mange unge per mentor mindre systematisk/formaliseret supervision til mentorer i visse kommuner
ERFARINGER MED FORSØGS- IMPLEMENTERINGEN Generelt god tilfredshed med idéen i mentorindsatsen Samarbejde mellem sagsbehandlere og mentorer har fungeret godt i nogle kommuner og mindre godt i andre. Koordinering af mentorernes arbejde kræver fokus Formål med mentorernes arbejde skal afklares og kommunikeres tydeligt (en vis frustration omkring dette) NY OG VIGTIG INDSATS Giv tid indsatsen kræver tilvænning og løbende tilpasning. Mentor kan udfylde en vigtig rolle i arbejdet med borgeren. Fokus på mentorens rolle i indsatsen især samarbejde med sagsbehandleren.
MÅLGRUPPEN
KARAKTERISTIKA VED MÅLGRUPPEN Gennemsnit Kontrolgruppe Deltagergruppe Gennemsnitskarakter i dansk og 4,27 4,36 matematik, 9. klasse Mangler 0,55 0,52 9.klassesfolkeskolekarakterer Overførselsgrad 1 år tilbage 0,79 0,78 Overførselsgrad 2 år tilbage 0,61 0,6 Overførselsgrad 3 år tilbage 0,49 0,49 Lodtrækning (randomisering) har fungeret som den skal = deltager- og kontrolgruppen ligner hinanden særdeles meget. Meget lave folkeskolekarakterer Stor gruppe uden folkeskolekarakterer SU-omfang 1 år tilbage 0,08 0,09 SU-omfang 2 år tilbage 0,15 0,16 SU-omfang 3 år tilbage 0,16 0,15 Indvandrer eller efterkommer 0,1 0,1 Alder 23,99 23,81 Antal observationer 1.289 1.299
MENTORERNE
MENTOR-KARAKTERISTIKA 65 pct. kvinder. 32 pct. under 30 år; 35 pct. over 50 år. 71 pct. mellemlang vid. udd. 33 pct. har mindre end 2 års erfaring som mentor for målgruppen (lønnet + ulønnet) 23 pct. kommer fra funktion et andet sted i kommunen. DEN TYPISKE MENTOR Kvinde over 40 år med mellemlang vid. udd., har arbejdet som mentor for målgruppen i 2 år eller mere, kommer fra en funktion et andet sted i kommunen og er ansat som mentor i forsøget i over 30 timer per uge.
MENTORERNE I KOMMUNERNE Kommuner Udelukkende fuldtidsmentorer (over 30 timer) Flest fuldtidsmentorer Lige mange deltids- og fuldtidsmentorer Flest deltidsmentorer (under 30 timer) Hjørring, København, Næstved, Silkeborg, Sønderborg og Aalborg Holbæk, Slagelse, og Vejle Viborg Haderslev, Herning og Kalundborg Stor variation i ansættelsesnormen Fordele og ulemper ved deltidsmentorer? Kommuner 10-14 deltagere pr. fuldtidsmentor Haderslev, Holbæk, Silkeborg, Sønderborg og Vejle 15-19 deltagere pr. fuldtidsmentor Herning, Hjørring, Kalundborg, København, Næstved, Slagelse og Viborg Stor spredning i antal deltagere per fuldtidsmentor Hvad er det optimale antal deltagere per mentor? 20+ deltagere pr. fuldtidsmentor Aalborg