Projektrapport. for. Fælles lederudvikling i Århus Kommune

Relaterede dokumenter
Indstilling. Styrket lederuddannelse i Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Notat. Bilag B: Øvrig tværgående lederudvikling i Århus Kommune. Personalestyregruppen. Kopi til: Den 15. januar 2009.

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune

Indstilling. Til Byrådet via Magistraten. Den 12. oktober 2012

Lederudvikling. Randers Kommune

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

Lederudvikling. Randers Kommune

Ledelse i Frederikssund 2018

Status på trepartsinitiativerne om ledelse. v/ afdelingschef Søren Thorup, KL og v/direktør Lisbeth Lollike, Personalestyrelsen

Ledelse i Frederikssund 2015

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune

Notat. Bemærkninger fra Borgmesterens Afdeling til magistratsafdelingernes

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

- O F F E N T L I G L E D E L S E S K A B E R V Æ R D I ( M A R T S )

Notat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005.

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

Diplomuddannelsen i ledelse

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

Indstilling. Fordeling af trepartsmidler til uddannelse, ledelse og personalemæssige initiativer i Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

ledelse Diplomuddannelsen i

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau

Lederakademi i Gentofte Kommune

Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

Master i. offentlig ledelse

Skatteministeriets ledelsespolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

Indstilling. Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Ledelses- og værdigrundlag

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Bliv en bedre leder uddan dig efter behov

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

MASTER i. offentlig ledelse

PG MPG MPG MPG MPG MPG

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune

Kravspecifikation rammeaftale 2 Lederudvikling og -coaching

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Ledelse i Region Syddanmark. - et diplommodul for mellemledere i Region Syddanmark

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Den Offentlige Lederuddannelse. Sammenhængende og skræddersyet lederuddannelse på diplomniveau Kommunale beredskabschefer 10.4.

Masterkurser i Friluftsliv

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

God ledelse i Haderslev Kommune

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Job - og personprofil Stabschef

NOTAT 23. oktober Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Politik for ledelsesudvikling i Varde Kommune 2019

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Organisering i Vordingborg Kommune

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET

Job og personprofil for skolechef

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

MPG MASTER I OFFENTLIG LEDELSE MASTER OF PUBLIC GOVERNANCE OFFENTLIG LEDELSE SKABER VÆRDI

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Lederudvikling Lederne April 2015

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor

08.86 O.13 42/2014 Side 1. Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet

Notat. Oplæg til ny administrativ organisation

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Systemisk lederuddannelse

Vi har fokus på indhold, læring og netværk og mindre på eksamensræs.

Velfærdsteknologi i praksis

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

LEDERUDDANNELSE 2014/15

Diplomuddannelsen i. ledelse. Diplomuddannelsen i ledelse udbydes af Center for Diplomledelse på vegne af Zealand, Sjællands Erhvervsakademi

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Notat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Kravspecifikation Tillægsmoduler til Region Hovedstadens Lederudviklingsprogram Diplom i Ledelse

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune

Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil

Transkript:

Projektrapport for Fælles lederudvikling i Århus Kommune

Indholdsfortegnelse 1. Formål og økonomi... 3 1.1. Formål med projektet... 3 1.2. Projektets organisering og leverancer... 3 1.3. Samlede økonomiske konsekvenser af projektet... 5 2. Projektetgruppens anbefalinger... 6 2.1. Den røde tråd... 6 2.2 Lederuddannelse på diplomniveau til institutionsledere.... 8 2.2.1. Retten til lederuddannelse på diplomniveau... 13 2.3. Fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse... 15 2.3.1.Masteruddannelser i offentlig ledelse... 15 3. Øvrig tværgående lederudvikling i Århus Kommune...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3.1. Mastermoduler i 6-by regi / andre store politiske organisationer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3.2. Master- og lederuddannelser indenfor rammerne af aftalen med Det Humanistiske Fakultet... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3.3. Lederudviklingsforløb for kvinder... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3.3.1. Value Academy... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3.3.2. Leadership development through mentoring... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3.3.3. Lederskab for kvinder... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4. Organisering og udbud af diplomuddannelsen.... 16

Projektstatus 1. Formål og økonomi 1.1. Formål med projektet Trepartsaftalen fra 2007 mellem KL, Finansministeriet og de faglige organisationer sætter bl.a. fokus på bedre ledelse i kommunerne for at understøtte udviklingen af attraktive arbejdspladser og bedre kvalitet i servicen til borgerne. Trepartsaftalen fastslår, at institutionsledere med budget- og personaleansvar og som har borgerrettede funktioner, har ret til at gennemføre en lederuddannelse på diplomniveau inden udgangen af 2015. Nyansatte ledere indenfor gruppen har ret til at påbegynde uddannelsen senest 3 år efter tiltræden. Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 2. januar 2009 Den fælles lederudvikling på diplomniveau skal i Århus Kommune, når den iværksættes, medvirke til at understøtte og sikre udmøntningen af tværgående strategier i kommunen, herunder personalepolitikkens vision om den gode arbejdsplads og de underliggende politikker samt den personalestrategi, der nu er under udarbejdelse m.v.. Dette skal ske ved at indtænke politikkerne i det indhold, der skal defineres indenfor de centralt fastsatte rammer. Endvidere skal projektet have fokus på at løfte de elementer omkring ledelse, der fremkom ved arbejdsglædeundersøgelsen i 2008. Projektet skal bygge på det eksisterende ledelsesgrundlag, en anerkendende tilgang til ledelse og på at ledelse er et fag. Borgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Århus C Sagsnummer M0/2008/01854 Sagsbehandler Lene Stevn Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 2307 Telefax 8940 2121 E-post borg@aarhus.dk E-post direkte ls@aarhus.dk Den fælles lederudvikling skal også medvirke til at skabe en sammenhæng mellem lederudviklingstiltag i kommunen på forskellige ledelsesniveauer og større forståelse af ledelse på tværs i organisationen. Et mål er også at give de decentrale ledere indsigt hvilke rammer og vilkår, der er gældende i en politisk styret organisation, herunder en magistratsstyret kommune, samt en forståelse for interesserne i det store og det lille fællesskab. 1.2. Projektets organisering og leverancer Projektkommissoriet indeholder nedenstående 5 punkter: 1. Konkret udmøntning i Århus kommune af trepartsaftalen vedr. lederuddannelse på diplomniveau, delt i to faser, dette er en afrapportering på fase 1, afsnit 2.2. 2. Lederuddannelse i 6 by regi for kontorchefer, forvaltningschefer og direktører på master niveau, afsnit 2.3. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

3. Talentudviklingsforløb for kvinder med henblik på at øge rekrutteringsgrundlaget til stillingerne som forvaltningschef eller direktør, jf. Ligestillingsudvalgets handlingsplan 2006 2009. 4. Førlederudvikling, evt. justeringer som følger af punkt 1. 5. Organisering af drift og organisering af det kontinuerlige strategiske arbejde med justering og udvikling, afsnit 4.0. Følgende punkter er ikke medtaget i denne rapport. Punkt 2 om 6-by samarbejdet og punkt 3 Talentudviklingsforløb for kvinder. De nævnte punkter vil indgå i Forum for Lederudviklings opgaver (afsnit 4.0). Punkt 1 og 5 er behandlet i en projektgruppe med juridisk chef Christian Mølgaard som projektejer og i øvrigt bestående af: Projektleder HR og Integrationschef Thrine Nørgaard, Borgmesterens Afdeling Personalekonsulent Tina Salmon, Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Chefkonsulent Carl-Johan Skovsgaard, Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Afdelingschef Knud Østergaard, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Leder af Personlekontoret Charlotte Buhl, Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Personalechef Lars Riise, Magistartsafdelingen for Børn og Unge HR-konsulent Søren Hadrup, Borgmesterens Afdeling HR-konsulent Lene Stevn, Borgmesterens Afdeling Pia Katballe Sørensen, Borgmesterens Afdeling Projektgruppen har derudover haft en sparringsgruppe, bestående af ledere på forskellige niveauer fra magistratsafdelingerne til at sparre i forhold til indhold og organisering. Ligeledes har projektgruppen afholdt 2 møder med de faglige organisationer, der repræsenterer institutionslederne med henblik på primært en drøftelse af hvem der i Århus Kommune skal have retten til at få lederuddannelsen på diplomniveau. Formålet i fase 1 har været at få defineret hvem der har retten til at få diplomuddannelsen, definition af overordnede linjer for indhold og Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 4 af 18

organisering af uddannelsens gennemførelse samt skabelse af den røde tråd i den fælles lederudvikling. I fase 2 skal det nærmere indhold defineres, og der skal gennemføres et udbud blandt de certificerede virksomheder med henblik på klargøring til igangsættelse af uddannelsen primo 2010. Punkt 2 vedrørende lederudvikling på masterniveau foregår i regi 6 by personalechefsamarbejdet. Punkt 3 vedr. et særligt forløb for kvinder følger af Ligestillingsudvalgets handlingsplan, godkendt af Byrådet den 9. januar 2007 og er drøftet i Ligestillingsudvalget den 18. december 2008. For så vidt angår punkt 4 vil det være konsekvensrettelser, når det endelige indhold af lederuddannelsen på diplomniveau foreligger. 1.3. Samlede økonomiske konsekvenser af projektet I henhold til regeringsaftalen med kommunerne juni 2008 ventes en statslig medfinansiering af lederuddannelse på diplomniveau til allerede ansatte ledere. Århus Kommune får således tilført ca. 20 mio. kr. hertil i perioden 1.7.2008 31.12.2011. Ved byrådsindstilling, vedtaget af Byrådet den xx. februar 2009 er disse midler tilført afdelingerne efter en fordelingsnøgle, der er baseret på normering i de borgerrettede funktioner. Det forventes, at der vil blive afsat yderligere statslige midler i perioden indtil 2015. Kommunerne skal selv finansiere uddannelsen til nyansatte ledere. Hvis uddannelsen kun udbydes til den gruppe, der er defineret i denne projektrapport til at have retten, og der kommer en tilsvarende finansiering i perioden 2012 2015, vil den statslige medfinansiering kunne dække størsteparten af udgiften til de allerede ansatte ledere. Det indstilles dog fra projektgruppen, jf. punkt 2.1., at uddannelsen eller dele heraf også tilbydes andre ledere. Dette besluttes og finansieres i den enkelte magistratsafdeling. 1.4. Sammenhæng med øvrige indsatsområder Lederuddannelsen bør til enhver tid sammenholdes og planlægges i overensstemmelse med igangværende overordnede initiativer og politiske beslutninger. I 2009 er især fokus på arbejdsglæde, tillids- og afbureaukratiseringsreform, og program for den attraktive arbejdsplads relevante at inddrage i planlægningen af lederuddannelsen, således at den byrådsvedtagne personalepolitik samtidig understøttes. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 5 af 18

2. Projektetgruppens anbefalinger 2.1. Den røde tråd. Projektgruppen anbefaler, at der ikke ses isoleret på lederuddannelsen på diplomniveau til institutionsledere, men at der overordnet sikres en rød tråd i den tværgående lederudvikling. Projektgruppen forudsætter, at der udover disse tværgående tiltag sker individuel og anden lederudvikling i den enkelte magistratsafdeling, som støtter op om og supplerer lederuddannelsen på diplomniveau. Der er som bilag A til denne rapport en oversigt over de lederudviklingstiltag, der i dag findes i afdelingerne. Derudover beskrives hvad der er af øvrig tværgående lederudvikling i Århus Kommune i Bilag B. Projektgruppen foreslår derfor følgende tværgående tiltag: Gruppe Indhold Gennemførelse Direktørgruppen og forvaltningschefer Master afsnit 2.3. og 3. Visse af diplommodulerne På fleksibel masteruddannelse På individuelle forløb 2 afsnit 2.2. Kontorchefer m.fl. 3 Master afsnit 2.3. og 3 På fleksibel masteruddannelse Institutionsledere med RET til diplomuddannelsen Visse af diplommodulerne, afsnit 2.2. Særligt forløb for kvinder, se bilag B Lederuddannelsen på diplomniveau, afsnit 2.2. På individuelle forløb Grundmodulerne anbefales gennemført på hold 4 for denne gruppe for at styrke netværksdannelse, men kan også gen- 1 To landsdækkende konsortier udbyder disse. 2 Individuelle forløb kan f.eks. være deltagelse i udbudte moduler indenfor diplomlederuddannelsen, der afholdes for ledere, som ikke følger et fast hold 3 Chefer, der ligger over niveauet for de, der har RET til diplomuddannelsen 4 Hold forståes som deltagelse i gennemgående hold, hvor alle lederne følger samme hold under det grundlæggende uddannelsesforløb Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 6 af 18

Ledere under institutionslederniveauet Hele eller relevante dele af diplomuddannelse som et tilbud, der efterfølgende når de bliver ledere, kan indgå i deres diplomlederuddannelse Ledere på vej Relevante dele af / talentpleje 6 diplomuddannelsen, som efterfølgende når de bliver ledere, kan indgå i deres diplomlederuddannelse Førleder- Førlederudviklingsforløbet skal tilpas- udvikling 7 ses til indholdet af diplomuddannelsen, således at der skabes en helhed. Dette overlades til arbejdsgruppen for førlederudviklingen. nemføres på de individuelle forløb 5. Anbefales gennemført på hold for denne gruppe for at styrke netværksdannelse, men kan også gennemføres på de individuelle forløb. Etableres som særskilte forløb for denne gruppe. Af hensyn til de praktiske muligheder vil der dog være enkelte, som indpasses på de individuelle forløb. Note: Lederuddannelse på diplomniveau til institutionsledere er finansieret via trepartsmidler, der er tilført kommunerne. Den fleksible offentlige masteruddannelse tilføres 75 mio. kr. via trepartsmidlerne. Ved at have fokus på ovenstående sikres en rød tråd i den tværgående lederudvikling. Ligeledes sikres det, at de, der er under institutionslederniveauet, kan påbegynde diplomuddannelsen som deres lederudvikling og med meritadgang efterfølgende, hvis de vil gennemføre hele diplomuddannelsen, fx hvis de avancerer. Endelig sikres et fælles ledelsessprog og en helhedsforståelse mellem lederniveauerne i organisationen. 5 Individuelle forløb forstås som deltagelse i selvstændigt udbudte moduler, der afholdes for ledere, som ikke følger et fast hold 6 Medarbejdere, der er afklarede med, at de vil være ledere og som ledelsen vurderer har det fornødne potentiale 7 Medarbejdere, der ikke er afklarede med, om de vil være ledere. Gennemføres pt. af COK efter udbud Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 7 af 18

Ledere, der ønsker at uddanne sig yderligere end DOL kan gå videre til overliggende niveauer. Det er den enkelte magistratsafdeling der beslutter, om der kan ydes støtte til yderligere uddannelsesplaner. Det er i DOL ordningen forudsat, at der skal være fleksible muligheder for at tage moduler fra de forskellige udbydere. Ledere fra Århus Kommune, der ønsker at tage enkelte moduler der udbydes af andre, kan således vælge at følge sådanne forløb andetsteds. Talentpleje for kommende ledere er et vigtigt indsatsområde, der er en del af de fælles lederudviklingsopgaver, og som bliver taget op i arbejdsopgaverne for Forum for ledere. 2.2 Lederuddannelse på diplomniveau til institutionsledere. Aftaleteksten i trepartsaftalen er formuleret som følger: Regeringen, KL og Danske Regioner tilkendegiver, at der - ud over de eksisterende diplomuddannelser i ledelse - skal være et højt kvalificeret udbud af lederuddannelser for institutionsledere, som giver den enkelte leder en relevant, generel ledelsesfaglig og praksisnær lederuddannelse. Lederuddannelserne skal være opbygget i moduler, så den enkelte leder kan sammensætte et individuelt og målrettet uddannelsesforløb med progression. Uddannelserne skal indeholde et tværgående grundforløb (30 ECTS-point). Grundforløbet skal bl.a. tage udgangspunkt i de særlige vilkår og værdier og krav til faglighed i den offentlige sektor. Herudover skal være supplerende moduler, som rækker op til diplomniveau (60 ECTS-point). Kravene om kvalitet, relevans mv. skal sikres ved certificering af uddannelserne og auditering af udbyderne i henhold til kravspecifikation. Alle offentlige og private lederuddannelser, der opfylder de fælles certificeringskrav, kan udbydes som anerkendt lederuddannelse. I arbejdet med forberedelse af lederuddannelsen er det blevet fastlagt, at uddannelsen består af 5 grundmoduler på i alt 30 ECTS point og et antal specialiserede moduler med i alt 30 ECTS point, incl. en afslutningsopgave. Grundmodul 8 Personaleledelse Kommunikation Kvalitet, resultater og effekt Udvikling, forandring 30 ECTS point 8 De 5 grundmoduler er centralt fastlagte ifm. trepartsaftalen Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 8 af 18

Specialiserede moduler 9 Afslutningsprojekt og innovation Det personlige lederskab Organisation og styring Generel ledelse Sektorspecifikke temaer 30 ECTS point Generelt ift. alle moduler Generelt er kravet til alle moduler, at der skal undervises på diplomniveau (bachelor niveau), men valg af pensum drøftes med udbyderne. Det skal i løbet af 2009 undersøges, om der vil være mulighed for meritoverføring i forhold til de allerede ansatte ledere for visse af modulerne på grundlag af en vurdering af hidtidig udviklingsforløb og realkompetencer. Den nærmeste leder har en vigtig rolle i at motivere, planlægge og aftale det konkrete forløb for de deltagende ledere gennem udviklingssamtaler, lederevaluering og lederaftaler. Det er vigtigt, at deltagerne får gode muligheder for at deltage aktivt på uddannelsen. Det forudsættes derfor, at nærmeste leder, forvaltningerne og afdelingerne tilpasser arbejdsopgaver mv. under uddannelsesforløbet. Generelt Uddannelsen skal være solidt teoretisk funderet, og ifølge KL s notat Samlet beskrivelse af DOL 30.6. 10, er følgende mål opsat for uddannelsesmodulerne på diplomniveau: Viden og forståelse: Have viden om anvendt ledelsespraksis og ledelsesteori med særlig fokus på offentlig ledelse. Færdigheder: Kunne anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information og mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse som offentlig leder. Vurdering og beslutning: 9 Der er valgfrihed i relation til de specialiserede moduler 10 Samlet beskrivelse af DOL 30.6. Bilag 1, side 4 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 9 af 18

Kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og begrunde de valgte handlinger og løsninger. Formidling: Kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger til samarbejdspartnere og brugere inden for deres felt. Kompetencer: Kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forbindelse med offentlig ledelse. Samarbejde og ansvar: Selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel ledelsesetik. Læring Kunne udvikle egen praksis i relation til offentlig ledelse. Projektgruppen foreslår, at relevante politikker inddrages og spejles op mod det teoretiske fundament samt indgår i de studerendes praksisopgaver, således at der sikres både en teoretisk og samtidig praksisnær forankring af uddannelsen i forhold til Århus Kommune. Projektgruppen anbefaler at indholdet kontinuerligt justeres for at være aktuelt. I den sammenhæng anbefaler projektgruppen også, at ledere og medarbejdere ansat i Århus Kommune kan inddrages som medundervisere på relevante politikområder. Lederuddannelsen er et fælles projekt, som fremstår som et tilbud til den enkelte magistratsafdelings ledere. I ordningen er der en indbygget fleksibilitet, som består i at lederen kan vælge at tage moduler hos andre udbydere. Projektgruppen forudsætter at de enkelte magistratsafdelinger udover lederuddannelsen på diplomniveau selv har lederudviklingstiltag i egen magistratsafdeling, fx vedr. sektorspecifikke områder og mere redskabsorienterede kurser. Projektgruppen anbefaler, at hele lederuddannelsen på diplomniveau afvikles tværmagistratsligt med henblik på at understøtte ledelse som et fag, uafhængig af sektor og med henblik på at understøtte helhedsledelse og fælles tilgang og fælles sprog. Grundmoduler (er fastlagt centralt med hensyn til indhold) 1. Personaleledelse 2. Kommunikation 3. Kvalitet, resultater og effekt 4. Udvikling, forandring og innovation 5. Det personlige lederskab. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 10 af 18

Nedenstående gennemgang af grundmodulerne indeholder afsnit fra de centralt fastsatte rammer. Disse er skrevet med kursiv. Rækkefølgen, der er her er anvendt stammer fra den centrale aftaletekst, og er således ikke udtryk for en prioriteret rækkefølge. En rækkefølge af modulopbygning drøftes med udbyder ifm. opbygning af progression i uddannelsesforløbet. Grundmodulerne er tilrettelagt emnemæssigt og skal beskrevet i stikordsform have et indhold som følger: 1. Personaleledelse Styrke lederens evne til at organisere og delegere, samtidig med at evnen som personaleleder styrkes for derigennem at medvirke til et godt arbejdsmiljø og en effektiv opgaveløsning. Ligeledes skal lederens kendskab til ledelsesværktøjer og evne til at anvende disse styrkes. Projektgruppen foreslår at lederens rolle i forhold til sygefravær, trivsel og arbejdsmiljø inddrages i dette modul. Ligeledes samspillet mellem leder og MED systemet og tillidsrepræsentantsystemet. 2. Kommunikation Styrke lederens evne til at kommunikere med medarbejdere, politikere, borgere og medier på en klar, enkel og dialogorienteret måde. Endvidere skal lederens evne til at håndtere konflikter styrkes. Projektgruppen foreslår at lederens rolle i forhold at sætte rammer for kommunikation og skabe dialog og åbenhed inddrages. Herudover indarbejdes kommunikationspolitikken og pressens rolle som den 4. statsmagt samt branding af de kommunale arbejdspladser. 3. Kvalitet, resultater og effekt Styrke lederens evne til at prioritere og afbalancere politiske mål i forhold til økonomiske og menneskelige ressourcer, herunder den bedst mulige anvendelse af medarbejder ressourcer. Ligeledes skal lederens kendskab til styringsværktøjer og evne til at anvende disse styrkes. Projektgruppen foreslår, at dilemmaerne mellem og forståelsen for det store og det lille fællesskab samt forståelsen af at være leder i en politisk (magistrats-) styret organisation inddrages og holdes op imod et organisationsteoretisk grundlag. 4. Udvikling, forandring og innovation Styrke lederens evne til at se sammenhænge mellem vision, værdier og daglig drift, samt se og anvende nye tendenser og håndtere foran- Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 11 af 18

dring, herunder inddrage medarbejdere og brugere i nytænkning. Endvidere skal lederens kendskab til evalueringsværktøjer og evne til at anvende disse styrkes. Projektgruppen foreslår, at Personalestrategien, Udviklingspolitikken, forandringsledelse og udbud/kontraktstyring kan inddrages i dette modul. 5. Det personlige lederskab Fokus på det personlige lederskab skal øge lederens evne til at arbejde med egen lederpraksis og styrke lederens kompetencer som rollemodel, brobygger og kommunikator, samt øge lederens kapacitet til at agere under pres. Projektgruppen foreslår at Ledelsesgrundlaget, værdierne samt værdibaseret ledelse indarbejdes i dette modul ligesom netværksdannelse skal indgå som et element med henblik på en styrkelse af netværkstankegangen i hele forløbet af uddannelsen for så vidt angår de, der vil gennemføre det som et samlet forløb. De specialiserede moduler De specialiserede moduler er meget fleksible og kan i høj grad tilrettelægges efter lokale behov, herunder de sektorspecifikke behov i den enkelte magistratsafdeling. De specialiserede moduler kan ifølge KL udbydes indenfor følgende emner: - sektorspecifikke områder og emner - generelle ledelsesfaglige emner - organisation og styring For så vidt angår disse specialiserede moduler, anbefaler projektgruppen at nogle af de højtprofilerede temaer i Århus Kommune skal indgå i de specialiserede moduler forud for det sidste modul, hvor deltagerne ifølge programmet skal lave en synopsis rapport. Det er vigtigt, at der skabes muligheder for at etablere et samarbejde, fx med 6-by ledere og ledere fra det private i lederudviklingsprocesserne ikke mindst på områder, hvor lederne er højt specialiserede, som på teknik og miljøområdet. Eksempler på sådanne specialiserede moduler kunne være: 1. Projektgruppen anbefaler et modul om organisation, styring og projekter, hvor virksomhedsmodellen, digital ledelse og helhedsledelse indsættes i et organisations- og styringsteoretisk perspektiv. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 12 af 18

2. Projektgruppen anbefaler et modul i ledelse og udvikling af team og grupper sat overfor ledelse og udvikling af individer. Heri skal mangfoldighedsledelse indgå som en styrkelse af innovation og dynamik, alt sammen sat ind i en teoretisk ramme om team, grupper, sammensætning og ledelse heraf samt udvikling / motivation af medarbejdere. 3. Projektgruppen anbefaler et modul om videnledelse og videndeling, som et udviklingsfundament for organisationen, sat ind i en teoretisk ramme om, hvordan man som leder agerer i det felt og fremmer en kultur herom. De specialiserede moduler aftales nærmere i den videre proces. Der vil blive etableret mulighed for at magistratsafdelingerne kan etablere specialiserede moduler i overbygningen, som er åbne for alle ledere i Århus Kommune, og som er koordineret med de øvrige udbud. Disse specialiserede moduler kan ændres over tid, afhængig af hvad der har højprioritet. 4. Afslutningsopgave. Ifølge KL vil kravet til afslutningsopgave være en synopsis rapport på 4 5 sider med efterfølgende eksamen. Projektgruppen anbefaler, at dette i Århus Kommune udvides til et krav om, at de studerende skal lave afslutningsprojekt frem for synopsis rapport. Ligeledes anbefales det, at dette afslutningsprojekt skal aftales mellem den studerende og nærmeste leder og tage udgangspunkt i aktuelle problemstillinger i egen organisation indenfor de anvendte teoretiske og faglige rammer, der har været i studiet. Projektet skal tillige indeholde refleksioner over, hvorledes hjemorganisationen kan drage nytte, samt skabe værdi og læring fra projektet. Afslutningsprojektet afsluttes med mundtlig eksamen og bedømmelse. 2.2.1. Retten til lederuddannelse på diplomniveau. I henhold til trepartsaftalen skal den enkelte kommune definere, hvem der skal have retten til lederuddannelse på diplomniveau. Trepartsaftalen siger, at institutionsledere og administrative ledere, der har borgerrettede opgaver og som har personale- og budgetansvar har retten til at gennemføre uddannelsen inden 2015. Nyansatte ledere indenfor gruppen har ret til at påbegynde uddannelsen senest 3 år efter tiltræden. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 13 af 18

Projektgruppen foreslår, at følgende for tiden defineres som havende retten til at få uddannelsen. Der skal være opmærksomhed på, at gruppen kan ændre sig i forbindelse med organisatoriske ændringer og øget / mindsket kompetence. Magistratsafdeling Stillingskategori Antal ledere, der pt. har retten Sociale Forhold og Institutionsledere og 62 Beskæftigelse centerledere Teknik og Miljø Borgerrettede funktioner 9 Sundhed og Omsorg Ledere af plejen 26 Aktivitetsledere 13 Serviceledere 13 Administrative ledere 13 Teamledere i plejen 117 Ledere i myndighedsafdelingen 13 Kultur og Borgerservice Sport & Fritid 7 Musikhuset: Administrationschef 2 og produktionschef Borgerservice og biblioteker 15 Kulturinstitutioner 4 Børn & Unge Skoleledere 53 Dagtilbudsledere 140 Tandplejeledere 20 PPR Teamledere 6 Sundhedsplejerskeledere 6 Fritids- og Ungdomsskoleledere 13 Borgmesterens Afdeling 0 Århus Kommune I alt 533 11 Der er ved definitionen af hvem, der har ret til uddannelsen taget hensyn til forskelligheden i organisering magistratsafdelingerne imellem og delegation af kompetence. 11 Ledere for selvejende institutioner er inkluderet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 14 af 18

De økonomiske midler er ikke fordelt ud fra ovenstående tal, men ud fra en fordelingsnøgle, der baseres på antal ansatte med borgerrettede funktioner. 2.3. Fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse. 2.3.1. Masteruddannelser i offentlig ledelse Mens den offentlige lederuddannelse på diplomniveau retter sig mod ledere med bruger/borgerkontakt og personaleledelse (fx institutionsledere), retter den fleksible offentlige masteruddannelse sig primært mod ledere på chefniveau (fx kontorchefer, afdelingschefer og direktører). Som led i trepartsaftalen af 17. juni 2002 blev følgende aftalt: Regeringen, KL, Danske regioner, LO og AC er enige om, at der etableres en ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse. Masteruddannelsen vil være forskningsbaseret og skal som en nyskabelse kunne gennemføres over en længere periode og have fokus på udvikling af ledernes praksis og ikke alene på deres teoretiske ballast Uddannelsen skal være målrettet offentlig ledelse og være på et højt fagligt niveau, hvor forskning og teori bringes i anvendelse i forhold til ledernes konkrete praksis. Samtidig er der stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen, således at uddannelsen kan indpasses i forhold til en travl lederhverdag. Masteruddannelsen forventes at kunne gennemføres over en længere periode normalt dog højst 6 år. Ledere fra kommuner, regioner og stat kan deltage. Uddannelsen er på 60 ECTS-point, svarende til 1 studieår fordelt med 30 ETCS-point til obligatoriske moduler, 18 ETCS-point til valgfrie moduler og 12-ETCS point til et afgangs- /masterprojekt. Der undervises på kandidatniveau og adgangskravene er, at ansøgerne udover at være ledere har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse. Herudover kan ansøgere optages, hvis de efter en konkret vurdering skønnes at være kvalificerede. De obligatoriske moduler omfatter: Personaleledelse og relationel forståelse Ledelse opad og udad i forhold til interessenter Det personlige lederskab Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 15 af 18

Strategi og styring forventninger og kvalitet, resultater og effekt Udvikling, forandring og innovation De valgfrie moduler kan omfatte: Ledelses forhold indenfor rammerne af en sektor Særlige ledelses- og styringsmæssige koncepter (fx LEAN) Mulighed for fordybelse i en særlig ledelsesteoretisk tilgang (fx systemisk forståelse af ledelse) Afgangs-/masterprojekt skal svare til 12 ECTS-point Uddannelsen udbydes af 2 konsortier bestående af universiteter og læreanstalter sammensat i et konsortie vest for Storebælt (minus Ålborg Universitet) og et konsortium øst for Storebælt (plus Ålborg Universitet). Der kan efter konkret vurdering gives merit for mastermoduler taget på en relevant højere læreanstalt. Der er afsat 75 millioner kr. i trepartsaftalen til at understøtte aktiviteten på den nye masteruddannelse. Der er endnu ikke fastlagt kriterier for fordeling af pengene. 4. Organisering og udbud af diplomuddannelsen. Projektgruppen har drøftet organiseringen af lederuddannelsen på diplomniveau, herunder om visse dele skulle være på tværs af magistratsafdelinger og andre dele i den enkelte magistratsafdeling. I forbindelse med arbejdet har projektgruppen indbudt ledere fra samtlige magistratsafdelinger til en drøftelse af både organisering og indhold af lederuddannelsen på diplomniveau herunder om lederuddannelsen fortrinsvis skal finde sted i enkelte magistratsafdelinger, eller om væsentlige dele skal foregå på tværs. Det var en entydig melding fra lederne; at ledelse skal ses som et fag, at lederuddannelsens kvalitet kan højnes ved at blive hævet op over det sektorspecifikke at en fælles lederuddannelse på tværs af kommunen vil give en synergieffekt og øget helhedsforståelse, samt at etablering af en fælles lederuddannelse vil kunne inspirere kommunale ledere til at indgå i tværmagistratslige netværk På den baggrund anbefaler projektgruppen, at hele lederuddannelsen på diplomniveau afvikles på tværs af magistratsafdelingerne. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 16 af 18

Det foreslås i den sammenhæng, at i det omfang, der er et tilstrækkeligt kursistunderlag, at der dels afvikles uddannelser med et samlet hold i grundforløbet og med netværksdannelse, samt at de enkelte moduler parallelt hermed kan gennemføres som særskilte individuelle tilbud. Herved opnås muligheden for at fx de, der ikke finder det relevant at gennemføre hele uddannelsen på de skitserede 2 år eller for de, der alene skal have dele af uddannelsen kan tage disse som individuelle forløb. Der skal stilles krav til udbyder om, at de enkelte hold skal sammensættes ud fra pædagogiske synsvinkler 12, så der opstår mest mulig læring, herunder skal det vurderes, hvilke ledelsesmæssige niveauer, kursisterne kommer fra. Det fremgår af reglerne for udbud, at et projekt af denne størrelsesorden skal i udbud og projektgruppen anbefaler, at den i løbet af foråret 2009 udarbejder udbudsmateriale, således at udbuddet kan igangsættes, når virksomhederne er certificerede, med henblik på igangsættelse januar 2010, gerne tidligere. Udbuddet bør formuleres således, at virksomheder har mulighed for at byde ind på både hele uddannelsen og dele af uddannelsen. Projektgruppen foreslår at det i forbindelse med udbud overvejes om uddannelsesadministrationen skal indgå i udbuddet, og såfremt det skal, hvorvidt der skal åbnes for eget bud. Som et led af varetagelse af driftsopgaven skal der sikres indsats og organisering af den løbende kvalitetskontrol og justering af diplomlederuddannelsen. Med det omfang diplomlederuddannelsen vil få, vil den løbende kvalitetskontrol og samspillet med de eksterne leverandører for justering af de enkelte uddannelsesmoduler være af et betydeligt omfang. Med forslaget om en tværgående diplomuddannelse kan opgaven for eksempel organiseres på tværs af de enkelte magistratsafdelinger, således at alle afdelinger bidrager til løsning af denne opgave. Projektgruppen anbefaler, at det strategiske arbejde, den løbende kvalitetskontrol og udvikling af lederudvikling i Århus Kommune forankres i et Forum for Lederudvikling. Her vil f.eks. evalueringer, justeringer, kontinuerlig relevans, samarbejde med udbydere mv. kunne drøftes både på tværs af magistratsafdelinger og med de forskellige udbydere. Forum for Lederudvikling organiseres med deltagelse af Personalestyregruppen, og f.eks. ad hoc deltagelse fra de virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der indgår i lederudviklingstiltag i 12 Øvrige kriterier for sammensætning af hold drøftes med udbyder. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 17 af 18

kommunerne, herunder på diplom- og masterniveau. Den øverste ledelse i kommunen i form af kvartalsmødekredsen og direktørgruppen inddrages for at sikre det strategiske sigte med udbud og efterspørgsel. Forum for lederudvikling har i første omgang til opgave at udarbejde forslag til den løbende opfølgning og kvalitetssikring af uddannelsen, således at Århus Kommune som rekvirent kan sikre, at både deltagerne og Århus Kommune som organisation får det størst mulige udbytte af den betydelige uddannelsesindsats. I arbejdet kan inddrages eksterne parter (f. eks. Uddannelsesforskere og/eller en repræsentativ gruppe af de ledere, der har gået på uddannelsen). Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 18 af 18