L E M V I G K O M M U N E I N F O R M E R E R FOLKESKOLEREFORM FREMTIDENS
Velkommen til den nye folkeskole En ny hverdag begynder i vore folkeskoler efter sommerferien Lemvig Kommune har forberedt sig længe, og skolerne har allerede spændende erfaringer med reformens muligheder. Gennem denne avis vil vi gerne fortælle bredt om den nye folkeskoles indhold og betydning for elevernes dagligdag. Reformen vil sætte børnene i centrum for undervisning og skolegang: Hvad lærer de? Hvordan bliver de så dygtige, som de kan? Der skabes nye rammer for samarbejdet om børn og unges læring, udvikling og trivsel i dagtilbud, på skolerne og i Lemvig Kommunes Børne- og Familiecenter. Reformen spænder over børnelivet fra 0 til 18 år. Lærere og pædagoger får nye arbejdstider på skolerne. Derfor har kommunalbestyrelsen besluttet at etablere nye arbejdspladser på alle skoler: det pædagoger og lærere i dag bruger til forberedelse hjemme, skal der fremover være plads til på skolen. Eleverne går både en mere varieret skoledag og et mere sammenhængende skoleforløb i møde. Lærere og pædagoger vil arbejde sammen med fokus på elevernes trivsel. For at eleverne kan blive så dygtige, som de kan, skal de møde fagene i skolen på forskellige måder. Undervisningen skal tilpasses, så den rammer tættere på de måder, eleverne lærer bedst på. Et arbejde skolerne er godt i gang med.. En længere skoledag Eleverne skal opholde sig længere tid i skolen. Derfor arbejder skolerne målrettet med, at eleverne føler sig trygge blandt kammerater og voksne. Skolerne forventer, at eleverne også bidrager til et godt arbejdsmiljø og en anerkendende kultur. Hvis en elev - eller en klasse - har svært ved at lære og ikke trives og er i risiko for at skulle ekskluderes fra klassen, kan skolen også hente hjælp fra PPR eller det nye Center for Læring. Motion og motivation hænger sammen. Fysisk bevægelse bliver derfor en del af skoledagen. Hver dag. Når børnene ikke har idræt eller svømning, vil de være fysiske aktive som en del af fagene, den understøttende undervisning eller i pauserne. Læringsblokke vil gradvist afløse det traditionelle skoleskema. Fokus flyttes fra hvad, vi kalder undervisning, til læring. Derfor får eleverne tilbudt tid til faglig fordybelse, som det dog vil være frivilligt at deltage i det næste skoleår. Lemvig Kommunes skoler forventer og opfordrer til, at forældrene bakker op om den faglige fordybelse, så alle elever kan folde deres evner fuldt ud. Valgfags-torsdag giver eleverne i 7. til 9. klasse en større vifte af valgfag, og på de største af skolerne kan interessebetonede linjer for de ældste elever med tiden vokse frem. Et sted arbejdes for eksempel med internationale linjer med fokus på sprog. Linjerne åbner sig også i retning af natur og teknik, medier og performance med kreative fag. Den nye skole indbyder til et udvidet samarbejde med forældrene. Nye skolebestyrelser begynder arbejdet 1. august og har som deres væsentligste opgave at støtte og påvirke, at skolens elever bliver så dygtige de kan og at de samtidig trives med det. Vil du vide, hvordan forandringerne konkret folder sig ud på jeres lokale skole, kan du hente informationen direkte på skolens hjemmeside, hos skolelederen eller skolebestyrelsen. Velkommen til arbejdet og samarbejdet om fremtidens folkeskole! Henrik Thygesen Formand for Familie- og Kulturudvalget Informationsavisen Fremtidens skole i Lemvig Kommune Udgiver: Lemvig Kommune, Familie og Kultur - www.lemvig.dk Omdelt til alle husstande i Lemvig Kommune, juni 2014 Produktion: Complot.dk Redaktion: Helle Ringgaard og Erik Poulsen, Ansatz Kommunikationsbureau i samarbejde med Lemvig Kommune. Folkeskolereformens overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Længere og mere varierede skoledage skal give skolerne flere undervisningstimer i fagene og ny tid til understøttende undervisning. 2 Den gennemsnitlige skoleuge over et skoleår bliver: 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse 33 timer for 4. til 6. klasse 35 timer for 7. til 9. klasse Kilde: Undervisningsministeriet
RULLENDE INDSKOLING Lettere i gang med skolen Barnets allerførste skoledag er fremover ikke nødvendigvis i forbindelse med skolestart efter en sommerferie. Efter flere år med rullende skolestart i tre af Lemvig Kommunes skoler Thyborøn Skole, Harboøre Skole og Christinelystskolen i Lemvig udvides ordningen fra skoleåret 2016/17 til kommunens øvrige skoler. Erfaringerne fra de tre skoler er, at børnene hurtigere kommer i gang med at følge undervisningen og føler sig trygge på skolen, når de løbende indsluses i klasser, der allerede er godt i gang. På Thyborøn Skole er nye elever i de seneste to år begyndt i det kvartal, hvor de fylder seks år. Der sendes altså årligt fire små hold af sted fra Børnecentret til skolen i stedet for en stor, samlet gruppe i august. De kommende skolebørn har på forhånd været på besøg i både skole og SFO. De kender derfor rammerne for indskolingen, hvor elever i alderen 6-9 år undervises sammen. Undervisningen af den enkelte elev tilpasses evner og behov, hvilket giver mulighed for, at barnet uanset alder rykker videre til andet niveau, når de er klar til det. Det banebrydende er undervisningen på tværs af alder. Skoledagen bliver mere faglig for de mindste, når de er sammen med de større børn. De små er vilde med at lære og vil også gerne lære af de ældste, siger lærer Margrethe Kynde. Store børn hjælper de små På den første skoledag er forældrene med i de første par timer, men ellers prøver skolen på, at det ligner en almindelig skoledag, hvor man begynder med fælles morgensamling for hele indskolingen, før eleverne går ud i klasserne. Her får alle nye elever en storemakker, der hjælper dem, hvis de ikke kan lide at gå alene på toilet eller minder dem om at tage bøger med på biblioteket. Det er en vigtig relation mellem de små og de større børn, som ofte udvikler sig til et venskab, når omsorgsgenet aktiveres, og børnene får mulighed for at tage ansvar for hinanden, siger Margrethe Kynde. Da hun i sin tid var med til at etablere den rullende indskoling, var mange forældre bange for, om de små børn kunne tåle at være i skole i to en halv time mere end normalt og oven i købet sammen med større børn. Den bekymring forsvandt hurtigt: Forældrene oplever, at børnene hurtigere begynder at lære noget, når de på en anden måde end tidligere glider ind i undervisningen og spejler sig i de store børn. Både lærere og pædagoger I langt de fleste timer er der to voksne til stede. Typisk en lærer og en pædagog, der har planlagt timerne sammen. Blandt andet som oplæg til indskolingens fælles temadag, der hver fredag er en populær finale på ugens undervisning. Pædagog Lene Nybo Lilleøre har gennem de seneste fem år undervist i dansk som en af fire skolepædagoger. Det er spændende, og jeg lærer især de alle nye elever bogstaverne gennem en kombination af tavleundervisning og en legende tilgang gennem sang og spil. Vi følger undervisningsmaterialet Hop om bord, hvor hvert bogstav er symboliseret ved et dyr. Slangen Sussie repræsenterer for eksempel bogstavet S, fortæller Lene Nybo Lilleøre. Pædagogernes medvirken i skoletiden har også den fordel, at det er nemmere at skabe helhed og den rette omsorg i børnenes dag, idet pædagogerne sørger for overlevering fra og til skolefritidsordningen Pitten, hvor de stort set alle også har timer. Pædagogerne er nok bedre til at tage imod de små børn, da de ofte har mere tålmodighed og ser børnene i både skolens strukturerede hverdag og den frie leg i SFO en. Børnene mærker ikke forskellen på lærer og pædagog, og det gør forældrene faktisk heller ikke altid. Vi bliver da somme tider spurgt om, hvilken uddannelse vi har, siger lærer Margrethe Kynde. Nye fag Faget Håndværk og design erstatter fagene sløjd og håndarbejde. Madkundskab erstatter hjemkundskab. Sprog Alle skoler i Lemvig Kommune har: Engelsk fra 1. klasse Tysk fra 5. klasse Fransk som valgfag på valgfagstorsdag Arbejdstid på skolen Lærere og pædagoger får ændrede arbejdsvilkår, så hele arbejdsdagen i udgangspunktet foregår på skolen i tiden kl. 8-16.00. Skolebestyrelsens opgaver Skolebestyrelsen skal interessere sig for og følge elevernes læring, udvikling og trivsel. Skolebestyrelsen udarbejder principper for undervisningens organisering. Herunder: den understøttende undervisning elevernes adgang til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den lokale musikskole eller ved eliteidræt i en idrætsforening skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet Skolebestyrelsen kan invitere andre end forældre til at deltage i skolebestyrelsens arbejde. Ellen Mejdahl, forælder og medlem af skolebestyrelsen, Klinkby Skole: Det er spændende og udfordrende. Vi skal gøre meget nyt uden ekstra penge. For eksempel en større inddragelse af de bogligt svage elever. I Klinkby er vi dog godt med og har lavet det meste i forbindelse med overgangen til 0.-6. klasse og renoveringen af skolen. Vi har allerede lærerteams, engelsk fra 0. klasse og en heldagsskole fra 8 til 14, som børnene ikke synes er for lang. Jeg kan godt forstå, at andre synes, det er en stor mundfuld, men her er det mest nogle justeringer, hvor vi her og nu skal have arbejdssteder klar til lærerne. I forhold til skole-hjem-samtaler kan det være svært for nogle at acceptere, at lærernes arbejdsdag slutter kl. 16.30. Hvad gør vi ved de forældre, der virkelig ikke kan komme op på skolen inden for normal arbejdstid? Det må vi prøve at finde en løsning på.
UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Nye veje til bedre læring I skolegården viser en Falckredder sin ambulance frem for 1. klasse. På boldbanerne har hele tredje årgang sved på panden. Elever i 5. klasse træner grammatik. I 9. klasse er der lektiehjælp samtidig med, at eleverne på skift går til individuel samtale med en lærer. Ifølge elevernes skemaer har de alle sammen UU - understøttende undervisning. Sådan kunne virkeligheden se ud en skoledag efter sommerferien, for understøttende undervisning er ikke et fag, ikke en metode, men tid sat af på skemaet til at tænke skolens faglighed ind i elevernes læring på nye måder og i flere sammenhænge. På Christinelystskolen i Lemvig ser Tinna Lange og Per Olesen, begge lærere i overbygningen, frem til den understøttende undervisnings nye muligheder og udfordringer. Understøttende undervisning er så nyt og vidt et begreb, at jeg håber, forældrene har forståelse for, at det også er nyt for os. Vi har ikke en færdig facitliste liggende 1. august, men vi arbejder på at bygge en struktur op, så vi får en rigtig god praksis. Den understøttende undervisning skal så mange ting. Den skal koble skolens teori med den virkelige verden. Den kan også bruges til forløb i studieteknik. Den skal bringe motion og bevægelse ind i skoledagen og sikre til lektiehjælp til alle, siger Per Olesen. Tinna Lange håber, forældrene på sigt vil opleve, at deres børn får en mere individuel læring gennem understøttende undervisning: At vi styrker kompetencerne og samler op i fred og ro uden for klasseundervisningen. At vi gør den enkelte elev mere læringsparat, og at de skoletrætte kan komme til at skoletrives. Måske eleven kan komme ud og snuse til den håndværker-virkelighed, han går og længes efter og komme tilbage til den faglige undervisning med appetit på at lære mere, når han har en ide om, hvilken viden der er vigtig at få med fra skolen. 8 til 15 er altså en rigtig lang dag, hvis man i forvejen synes, at skolen er øv!. Lærere og pædagoger samarbejder Understøttende undervisning bliver et samarbejde mellem lærere og pædagoger. I indskolingen på Christinelystskolen har de to faggrupper længe været ligeværdige dele af børnenes hverdag og lige synlige i forhold til forældrene. For mellemtrinnet og de ældste årgange skal samarbejdet til at begynde. Når pædagogerne kommer med i den understøttende undervisning, møder eleverne to forskellige fagligheder, som ser dem. Dermed får skolen med et bredere syn på det enkelte barn, og det er til gavn for barnet uanset alder, fortæller pædagog og SFO-leder Tina Olesen. Jeg oplevede, hvad det kan give at være to faggrupper om børnene, da jeg arbejdede i indskolingen. Pædagogerne var rigtig gode til at stille hvorfor - spørgsmål til min undervisning og gjorde mig mere opmærksom på, hvordan min formidling virkede og hvilke reaktioner, jeg fik fra eleverne. Pædagogernes åbne og undrende spørgsmål gav mig også mere øje for den enkelte elev, siger Tinna Lange. Samtaler med den enkelte elev Strukturerede elevsamtaler er et element, som helt sikkert vil indgå i den understøttende undervisning for eleverne i de ældste klasser på Christinelystskolen. Vi har så gode erfaringer, og eleverne er så glade for, at de hver måned har ti minutters en-til-en møde med en lærer. Dagsordenen ligger fast på forhånd, eleven har afleveret skriftlige svar på en række spørgsmål. Hver samtale slutter med en aftale om mål for eleven til næste møde, og samtalelæreren giver relevant viden videre til faglæreren. Samtalerne er fortrolige, og den tillid vi bygger op betyder, at mange problemer bliver taget i opløbet, mens de er små, fordi vi får talt om dem, fortæller Tinna Lange. Hun og Per Olesen glæder sig til få pædagogerne med i arbejdet med de ældste elever. Også i forbindelse med de strukturerede elevsamtaler. Den understøttende undervisning Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. Understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer. Lemvig Kommunes skoler fordeler selv timer, lektioner og pauser ud fra lovens vejledende timetal. Lektiehjælp og 45 minutter motion og bevægelse om dagen er del af den understøttende undervisning. Christinelystskolen 617 elever på 27 klasser i 0.-10. årgang. 49 lærere, en børnehaveklasseleder og otte skolepædagoger. Rullende skolestart. SFO: kl. 6.30-8.00 og kl. 14.00-17.00. Forældre kan tilkøbe morgen- og eftermiddagsmodul Konfirmandundervisning: tre skoledage. Skoleleder Jens Pedersen. Lemtorpskolen 408 elever i 20 klasser på 0.-9. årgang. 27 lærere, to børnehaveklasseledere og seks skolepædagoger. Rullende skolestart fra skoleåret 2016/17. Nørlem SFO: kl. 6.15-8.00 og kl. 14-17.00, fredag til kl. 15.45. Forældre kan tilkøbe morgen- og eftermiddagsmodul Konfirmandundervisning: efter kl. 15.00 på hverdage og fire hele skoledage. Skoleleder Mette Skov Andersen. 4
Jeg håber på, at pædagogerne i overbygningen kan give mig god sparring om eleverne. Som lærer fokuserer jeg naturligt på det faglige indhold i min undervisning, på karakterer og mål. Jeg vil gerne mindes om og holdes fast på også at have blik for den enkelte elev. Pædagogerne kan blive en god støtte at hente vejledning og råd hos, når jeg kan se, en elev tumler med et bestemt problem eller står i en svær situation, og jeg som lærer ikke ved, hvordan jeg bedst kan gribe det an og nå igennem til vedkommende, siger Per Olesen. Han forventer at få mere ro til den faglige undervisning, når den understøttende undervisning folder sig ud: Vi kan for eksempel gennemgå den teoretiske del af grammatikken mere grundigt i en dansktime, hvis jeg ved, at eleverne senere kan bruge en UU-time på at arbejde med øvelser. Målet er at højne fagligheden i skolen, og det kan jeg sagtens se ske, hvis vi ikke skal nå teori og træning i samme 45 minutters lektion. Sådan fordeler Christinelystskolen timerne næste skoleår Timer 35 30 25 20 25 30 32 Lektioner i fag Lektioner til understøttende undervisning 32 31 Til gavn for den faglige undervisning SFO-leder Tina Olesen forudser, at fordelene ved at trække på hinandens faglighed vil gå begge veje: For skolepædagogerne bliver den understøttende undervisning også en helt ny måde at arbejde på i nye rammer. Vi kan få god brug for lærerens sparring og viden, når vi står alene med et hold på 20 store elever. Det bliver en forandring og udfordring for alle at håndtere de nye vilkår, siger hun. I indskolingen kører samarbejdet i hvert fald virkelig godt! Det tror jeg, det også kommer til i overbygningen, når vi bygger på tillid og respekt og frem for alt ligeværdighed. Vi er sammen om en fælles opgave, og pædagogerne skal aktivt ind i den understøttende undervisning, siger Per Olesen. UU skal matche elevernes evner ved at inddrage en bredere vifte af metoder og materialer. Det vil på samme tid gøre os bredere og skarpere på den faglige undervisning. Når vi tænker os fri af stol og bord, opstår der nye muligheder for at lære mere for alle uanset årgang og niveau, siger Tina Olesen, og fortsætter: Formålet med understøttende undervisning er at styrke hele spekteret af elever. De svage skal have et løft, og de dygtigste skal have lov til at stikke af fra gruppen rent fagligt og blive endnu dygtigere. Pædagoger og lærere skal have fokus begge steder. 15 10 5 0 10 Indskoling 0-2. klasse 8 8 9 6 3.-4. klasse 5.-6. klasse 7.-8. klasse 9. klasse Nr. Nissum Skole Tangsø Skole 223 elever i 12 klasser på 0.-9. årgang. 40 lærere, en børnehaveklasseleder og ni skolepædagoger. Rullende skolestart fra skoleåret 2016/17. SFO: kl. 6.15-8.00 og kl. 14-17, fredag dog til 15.45. Helhedsordning: kl. 6.15-8.00 og mandag-torsdag kl. 15.30-17. Forældre kan tilkøbe morgen- og eftermiddagsmodul Konfirmandundervisning: frivillig, faglig fordybelse/lektiehjælp i sidste lektion tirsdag eller onsdag kan efter elever og forældres ønske bruges til konfirmandundervisning. Skoleleder Jens Jørn Porup. 178 elever i 9 klasser på 0.-9. årgang. 15 lærere, en børnehaveklasseleder og en skolepædagog. Rullende skolestart fra skoleåret 2016/17. Tangsø FO kl. 6.15-8.00 og kl. 14-17.00, fredag til kl. 16.30. Forældre kan købe feriemodul. Klub for 6.-8. klasse kl. 18.30-21.00 i september til maj. Konfirmandundervisning: 1 time om ugen kl. 15-16.00 og to hele dage i løbet af skoleåret. Skoleleder Inge Møller Nørgaard. Mie Hoornenborg, forælder og medlem af skolebestyrelsen, Ramme Skole: Det er så nyt, og vi er usikre på, hvordan vi for eksempel inddrager det omkringliggende samfund i form af klubber og lokale foreninger rent praktisk. Men det er jo også spændende, og når vi har fundet vores egne ben i det, kan vi måske også inddrage bedsteforældre og andre ressourcepersoner i lektiecaféen. Og det er noget af det, som forældre spørger om: Kan vi regne med, om børnene har lektier for eller ej? I Ramme er vi vant til at have en længere skoledag, der nu blot bliver med lidt kortere pauser, men det forventer jeg, at mere bevægelse som en del af undervisningen kompenserer for. Min største bekymring er, hvordan lærerne har det med den nye arbejdstid på skolen. Kan de nå det samme som før?
FAGLIG FORDYBELSE Lektier i skolen - opgaver hjemme Efter sommerferien skal skolerne tilbyde timer med lektiehjælp eller faglig fordybelse, så ingen elever behøver sidde alene med opgaver, de ikke kan få hjælp til fra en voksen. Det er i første omgang op til den enkelte familie selv at bestemme, om børnene skal være med eller ej, men både skolebusser og SFO er er lagt til rette efter, at børnene bliver på skolen og deltager. Klinkby Skole har som et forsøg tilbudt lektiecafe for 3.-6. klasse en del af dette skoleår. Forløbet bekræftede, hvad vi godt ved; tid til den enkelte elev rykker. En gruppe med et begrænset antal elever var optimalt, og de store elever var gode til at hjælpe de små. Det lærer begge parter ved; når et barn kan forklare og bruge sin viden, så bliver den viden noget barnet kan, siger Tim Madsen, der er lærer på mellemtrinnet. På skolen ser man mange muligheder for at bruge tiden til faglig fordybelse. Det kan for eksempel være en tur i sløjdlokalet for at beregne og bygge en sæbekassebil, at spille Black- Jack for at træne plus-stykker, at nørde med et excel-ark eller finde ro og støtte til bedre arbejdsvaner. Stadig sofa-læsning derhjemme På Klinkby skole får de mindste elever ikke lektier for. I indskolingen forventer personalet derfor at bruge ideer og materialer fra udeskolen til aktiv, faglig fordybelse. Børnene skal ikke bare sidde med en bog. De 20 minutter børnene skal læse hjemme hos far eller mor hver dag kan ikke flyttes ind i en lektiecafe. Vi kan slet ikke undvære forældrenes tid og nærvær, når børnene skal blive gode læsere. Når vi for eksempel kører læsekursus i 1. klasse, har jeg 45 minutters læsning - med 22 børn. Det er ikke mange minutter til hver. Men når forældrene så samtidig sætter sig derhjemme og tager fat, en voksen til et barn, så sker der kæmpespring. Det er skønt at opleve, fortæller indskolingslærer Hanna Green. Forældre er vigtige Heller ikke på de ældre klassetrin kan forældreopbakning og interesse for skolearbejdet undværes. Hjemmeopgaver er også en måde at involvere familierne i barnets skoleliv. Lektier kan være så mange ting. Brøker og ligninger kan man være nødt til at bruge tid på træne sig sikker i. Men en hjemmeopgave kan også være at tage med på indkøb og se på priser og procenter - eller tage en snak med mor og far om, deres arbejde eller familiens historie tilbage i tiden, siger skoleleder Søren Hildebrand. Forældrenes medvirken betyder meget for en vellykket skolegang, og lektier må aldrig blive en sur pligt for hverken forældre eller børn. Hvis lektier bliver til et slagsmål derhjemme, bliver børnene bare kede af faget. Det gavner ikke læringen. Mit råd til forældre i den situation er at skære ned på lektietiden og skrue op for hyggen, siger Tim Madsen. 6 Lektiehjælp og faglig fordybelse Skolerne skal tilbyde eleverne lektiehjælp og faglig fordybelse. Indskolingen: to timer om ugen, mellemtrinnet: tre timer om ugen og udskolingen: to timer om ugen. Timerne er del af den understøttende undervisning. Forældrene bestemmer selv på daglig basis, om barnet skal benytte tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse. Der er opsyn med de elever, der ikke deltager. Thyborøn Skole 249 elever i 13 klasser på 0.-9. årgang. 18 lærere, en børnehaveklasseleder og fire skolepædagoger. Rullende skolestart. SFO kl. 6.30-8.00 og 14-16.45, fredag til kl. 15.30. Forældre kan tilkøbe morgenog eftermiddagsmodul Konfirmandundervisning: tirsdage og onsdage kl. 15.15-16.00. Kan veksles op til max. tre hele skoledage. Skoleleder Michael Laursen. Harboøre Skole 212 elever i 10 klasser i 0.-9. årgang. 30 lærere, to børnehaveklasseledere, 14 skolepædagoger - inklusive specialafd. Rullende skolestart. Det ringer ind kl. 8.00. Indskolingen har fri kl. 14.00 og udskolingen kl. 15.00 alle dage. Ringetider for mellemtrinnet veksler mellem kl. 14.00, 14.30 og 15.00; afhængigt af ugedag. SFO: kl. 6-8.00 og kl. 14-16.45. Helhedsordning: kl. 6-8.00 og kl. 15.30-16.30. Forældre kan tilkøbe morgen- og eftermiddagsmodul Konfirmandundervisning: tre hele dage samt to gange 60 minutter per måned. Skoleleder Jan Vestergaard.
MOTION OG BEVÆGELSE Hele kroppen lærer Fest?, Vi har en hest, godt, så er det dig; løb!. Et par friske ben spæner ind mod bunken af ordkort, som ligger på asfalten midt mellem de to grupper af børn, som dyster i rime-spil. Indskolingsgruppe A og B på Ramme skole har udeskole med masser af bevægelse og aktivitet. De 62 børn er spredt ud på forskellige værksteder; poster med forskellige opgaver i dansk og matematik. Hvert tiende minut kalder de voksne til samling midt på pladsen og sender grupperne til deres næste værksted. Hvad opgaverne går ud på, har børnene fået at vide om morgenen i klasselokalet. Motion og bevægelse har i mange år været en naturlig del af skoledagen i Ramme. Bogstaver, ord, lige og ulige tal, enere og tiere er leget ind i kroppen ud fra en pædagogisk grundtanke om, at barnet skal kunne gribe, før det kan begribe. Min erfaring siger mig, at når ikke kun hovedet men hele kroppen lærer, så bliver flere elever bedre læsere. Vi fanger flere, når ikke alle opgaver skal løses på et stykke papir ved et bord. Vore testresultater viser også, at eleverne er rigtig godt med fagligt, siger børnehaveklasselærer Gitte Riise. Ramme Skole 130 elever i 7 klasser på 0.-6. årgang. 10 lærere, to børnehaveklasseledere og en skolepædagog. Rullende skolestart fra skoleåret 2016/17. Det ringer ind kl. 8.00 og ud kl. 14.00 alle dage. Mandag, tirsdag og onsdag også kl. 15.00. SFO: kl. 6.05-8 og kl. 14-16.45, fredag til kl. 15.55. Forældre kan tilkøbe morgenog eftermiddagsmodul Skoleleder Ellen Herping. Mere tid mere bevægelse Ramme skole har haft heldagsskole i 10 år, og man er glade for det. Børnene også de yngste årgange møder klokken otte og får fri klokken 14. Bevægelse er indarbejdet som naturlig del af undervisningen. De længere dage og timer på 60 minutter har givet tid til for eksempel at gå den lille kilometers vej ned til Skolesøen og se på dyr. Indskolingseleverne er også så små, at det er nødvendigt, at vi bevæger os i løbet af en time, også når undervisningen foregår i klasselokalet. Det er svært for dem at sidde stille længe ad gangen, siger lærer Liselotte Høj Madsen. Når kroppen kommer i bevægelse, får nogle børn nemmere ved at koncentrere sig og bliver både mere aktive og bedre til at give plads til hinanden. Andre glider lidt ud af fællesskabet eller savner måske roen og fordybelsen fra deres arbejdshæfte. Daglig motion og bevægelse Eleverne skal bevæge sig 45 minutter om dagen i gennemsnit. Motion og bevægelse skal foregå i den understøttende undervisning eller som en integreret del af fagundervisningen for eksempel i idræt. Prøve i idræt i 9. klasse. Klinkby Skole 104 elever i 7 klasser på 0.-6. årgang. Ni lærere, to børnehaveklasseledere og en skolepædagog. Rullende skolestart fra skoleåret 2016/17. Det ringer ind kl. 8.00 og ud kl. 14.00 alle dage. Mandag, tirsdag og onsdag også kl. 15.00. SFO: kl. 6.30-8.00 og kl. 14.00-17.00. Forældre kan tilkøbe morgen- og eftermiddagsmodul Skoleleder Søren Hildebrand. Vi ser andre sider af det enkelte barn, når vi kommer ud af klasselokalet. Den indsigt er meget værdifuld for vores arbejde med klassens sociale sammenhænge og trivsel, siger børnehaveklasseleder Hanne-Marie Jensen. Matematik med motion Ramme Skoles elever kommer ikke til at mærke de store forandringer efter sommerferien, hvor der også stadig står Aktiv tid på alle elevers skoleskema midt på dagen hele ugen. Vores gode erfaringer med motion og bevægelse, udeskole og samspil med vores nærområde er vi glade for at kunne bygge videre på inden for reformens rammer. Overordnet set får vi lidt færre minutter til pauser og lidt flere til fagopdelte timer, siger skoleleder Ellen Herping. For 3. og 4. klasse bliver motion og bevægelse lagt ind i matematiktimer, så faget kommer til at fylde mere på deres skema end det vejledende timetal. Annemette Vinther Fruergaard, forælder og medlem af skolebestyrelsen, Thyborøn Skole: Som udgangspunkt ser jeg det som et kvalitetsstempel af folkeskolen, at lærerne nu har fået faste arbejdstider, og at vi som forældre skal tage fri for at tage del i samarbejdet mellem skole og hjem. Understøttende undervisning, lektiehjælp og bevægelse er også godt. Nogle er bange for, at reformen vil påvirke de lokale klubber, men i Thyborøn er der ingen foreningsaktiviteter, der begynder før kl. 15. Tværtimod tror jeg, at mere bevægelse i skolen kan motivere nogle til at komme af sted og dermed skabe flere fritidsaktiviteter. Og for de børn, der plejer at gå i SFO, bliver dagen jo ikke længere, men bare lidt anderledes sammensat. Det er vigtigt og problematisk, om der er ressourcer og hænder til det hele. I Thyborøn har vi gode erfaringer med samarbejdet mellem lærere og pædagoger, men der venter en stor opgave for skolelederne. Jeg er sikker på, at ledelsen og de ansatte vil begynde med at ændre de ting, der skal lade sig gøre og som er det bedste for vores børn. Man er nødt til at starte et sted, og ikke alt kan implementeres på én gang.
ÅBEN SKOLE Lokalsamfundet bidrager En skoledag der begynder med en halv times morgenidræt for 4.-8. klasse i det lokale sundhedscenter under ledelse af en fysioterapeut. Og en skoledag, der slutter med valgfag som motorlære og basketball, hvor henholdsvis en pensioneret smed og en professionel basketspiller står for undervisningen. Det kunne være eksempler på, hvordan folkeskolen i Lemvig Kommune fremover inddrager lokalsamfundet i skoledagen. I Bækmarksbro har det rent faktisk været virkelighed i de seneste to år, idet Tangsø Skole på initiativ af den lokale idrætsforening har udviklet projektet X-tra Skoletid. Samarbejdet bygger på mange af de tanker om en åben skole, som er del af folkeskole-reformen. Den åbne skole er velkendt hos os, og overgangen til en længere skoledag bliver ikke voldsom for vore børn, da de er vant til det. Etableringen af samarbejdet krævede meget arbejde, men det er også givende at bidrage konstruktivt til sine egne børns skole, siger Niels Østergaard. Han er forælder og formand for det udvalg under idrætsforeningen Tangsø FS, som har organiseret X- tra Skoletid i samarbejdet med skolen. Skoleleder Inge Møller Nørgaard er begejstret for det velorganiserede samarbejde med lokalsamfundet: Der er en enestående stærk vilje til at få tingene til at fungere, og børnene tager godt imod det. Morgenidrætten i sundhedscentret har været et hit hos 99 % og en kickstart på skoledagen, der sparker energi i kroppen og gør eleverne mere undervisningsparate. Og så er det dejligt, at det bliver naturligt for børn og unge at bruge de flotte forhold i omkringliggende faciliteter. Foreningslivet er upåvirket I sundhedscentret har morgenidrætten for skoleeleverne også været en god oplevelse for lederen, fysioterapeut Lisbeth Mogensen: Jeg har set børn vokse ved, at de lærer at bruge deres krop. Og jeg kan se, at eleverne i fritiden bruger de øvelser og ideer, vi har arbejdet med om morgenen. Mere bevægelse og sport i en længere skoledag har skabt frygt for, at det vil være til skade for det lokale foreningsliv, men hverken idrætsforeningen eller fritidscentret i Bækmarksbro har oplevet, at projektet påvirker den i forvejen meget høje deltagelse i aktive fritidsaktiviteter. For idrætsforeningen og fritidscenteret har det derimod været en spændende udfordring at finde de lokale ressourcepersoner til valgfagene. Specialviden er ikke nok. Man skal også have evnerne til at formidle og erfaringen med at være leder for børn og unge. Motivationen er blandt andet at bidrage til skolen med kræfter, så lærere og pædagoger kan koncentrere sig om eleverne. Skolen har ikke ressourcerne til at hente fire havetraktorer til motorlære. Finder vi en person, der har tid til det og måske oven i købet er lidt nørdet omkring det, kan lærerne bedre bruge deres tid sammen med børnene, siger Niels Østergaard. Valgfags-torsdag På Tangsø Skole har valgfagene været placeret som to gange to timer sidst på dagen mandag og torsdag, men når valgfagene efter sommerferien bliver en del af en fælles ordning for alle folkeskoler i kommunen, bliver det kun om torsdagen. På den såkaldte valgfags-torsdag bliver de fleste af eleverne i Bækmarksbro, men nogle benytter også muligheden for at deltage i de centrale valgfag i Lemvig, som udbydes til alle skoler i kommunen. Her er der ankomst, så undervisningen kan begynde kl. 13.30 på Lemtorpskolen, Lemvig Ungdomsskole, Lemvig Musikskole og Christinelystskolen. Der er hjemkørsel efter kl. 15 til den lokale skole. Samarbejdet mellem folkeskolerne og Lemvig Musikskole om musikundervisning bygger i øvrigt på et mangeårigt samarbejde mellem Lemtorpskolen og musikskolen. Lemvig Ungdomsgård COMPLOT.DK Fritidsklub 3.-4. klasse: mandag-fredag kl. 14-17.00 Fritids-/juniorklub 5.-6. klasse: mandag-fredag kl. 14-17.00 samt tirsdag og torsdag kl. 17-21.00 Juniorklub 5.-6. klasse: tirsdag og torsdag kl. 19-21.00 Fritids-/ungdomsklub fra 7. klasse: mandag-fredag kl. 14-22.00 Ungdomsklub fra 7. klasse: mandag-fredag kl. 19-22.00 Klubtilbud for specialbørn med dagtilbud på Lemvig Ungdomsgård: mandag-fredag kl. 19-22.00 samt mulighed for ture, koloni og aflastnings-weekends. Lemvig Ungdomsgård har indgået partnerskabsaftaler for skoleåret 2014/15 med Nørre Nissum og Harboøre Skoler om en varieret skoledag for elever i de to skolers helhedsordninger på mellemtrinet og udskolingen. Aftalerne omfatter også fritidstilbud indtil kl. 17.00.