Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2010-2011 1
Indledning Byrådet blev pr. 1. august 2009 forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet SFO. Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. Rebild Byråd behandlede og godkendte på sit møde den 29.oktober 2009 Retningslinjer for udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser i SFO i Rebild Kommune. Med retningslinjerne blev der fastlagt et overordnet formål og et fælles læringsbegreb for SFO erne i Rebild Kommune. Desuden blev det vedtaget en generel skabelon til brug ved udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser på den enkelte SFO. Skabelonen sætter rammen for beskrivelsernes indhold og sikrer derved sammenhængen til Rebild Kommunes Sammenhængende Børnepolitik, Skolepolitik, skolernes elevplansarbejde og læreplansarbejdet i kommunens daginstitutioner. Kompetencen til at udarbejde de konkrete mål- og indholdsbeskrivelser har Byrådet delegeret til skolebestyrelserne. Mål- og indholdsbeskrivelserne udarbejdes/revideres med to års mellemrum i forbindelse med udarbejdelsen af skolernes kontrakter. De reviderede mål- og indholdsbeskrivelser fremlægges til godkendelse i Børne- og Ungdomsudvalget som en del af skolernes kontrakter. Herværende mål- og indholdsbeskrivelse for Bælum Skolefritidsordning er således sammensat af en fælles kommunal del og en lokal del. Mål- og indholdsbeskrivelsen er godkendt af Børne- og Ungdomsudvalget sammen med skolens kontrakt 2010-2011, og vil blive evalueret i forbindelse med kvalitetsrapport for skoleområdet vedr. skoleåret 2010/11. Indhold Indledning... 2 Oversigt over SFO er i Rebild Kommune... 3 Overordnet formål med SFO... 4 Læringsbegrebet i SFO... 5 Mål- og indholdsbeskrivelse for Bælum Skolefritidsordning... 6 2
Oversigt over SFO er i Rebild Kommune I Rebild Kommune findes der to typer SFO, der begge er omfattet af Retningslinjer for udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser i SFO i Rebild Kommune : USFO: Udvidet skolefritidsordning for 3 år 3. klasse SFO: Skolefritidsordning for børn i 0. - 3.klasse Hertil kommer Skibstedskolens SFO, der er en specialsfo for Skibstedskoleelever fra 1. 10. klasse. Af listen herunder fremgår, hvilken type SFO der er på de enkelte skoler. Skolens navn SFO ens navn USFO SFO Bavnebakkeskolen Kernehuset SFO Blenstrup skole Valhalla USFO Bælum-Solbjerg Bælum SFO SFO skole Haverslev skole Tuen SFO Hellum skole Hellum USFO USFO Karensmindeskolen Søhulen SFO Kirketerpskolen Krudtuglen USFO Ravnkilde skole Kløvermarken SFO Sortebakkeskolen Spilloppen SFO Skørping skole Skørping SFO SFO Suldrup skole Myretuen SFO Sønderup skole Regnbuen USFO Terndrup skole Tumleren SFO Øster Hornum skole Fritteren SFO Skibstedsskolen (specialskole) SFO Special-SFO (1. 10. kl.) 3
Overordnet formål med SFO Skolefritidsordninger er som en del af skolens virksomhed omfattet af folkeskolens formålsparagraf: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Byrådet i Rebild Kommune har besluttet at supplere formålsparagraffen med et overordnet formål for SFO i Rebild Kommune: En skolefritidsordning, i daglig tale SFO, skal forstås som en del af skolens virke. Målet er at forankre samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen i en helhed. Dette gøres ved at sikre: at det tværgående personalesamarbejde udmønter sig i en helhedsvurdering af det enkelte barn, ved en koordineret indsats for at udvikle barnets samlede kompetencer. at forældresamarbejdet er et fællesanliggende baseret på åbenhed og tillid at børn, der har behov for en ekstra indsats, sikres en sammenhæng, der tager udgangspunkt i barnets særlige behov. hensigtsmæssige rammer for overgangene mellem dagtilbud, SFO og skole hensigtsmæssige rammer for at barnet kan videreføre elementer fra undervisningen til SFO en og omvendt. Lederen af SFO en er en del af skolens ledelsesteam og refererer til skolelederen, der har det overordnede ledelsesansvar for SFO en. SFOlederen har det daglige ansvar for SFO ens drift, herunder ansvar for det pædagogiske arbejde, personaleledelsen og administrationen af SFO ens budget. 4
Læringsbegrebet i SFO Børn udvikler sig og lærer i aktivt samspil med omverdenen, hvorved de tilegner sig viden, færdigheder, normer, holdninger, sociale adfærds- og handlemåder. Læringen sker, når barnet erkender og opnår nye erfaringer, som bygges på allerede erhvervede. Barnet bruger sine sanser og krop, imiterer og gentager i læreprocessen. Barnet lærer i uformelle og formelle sammenhænge. Den formelle læring er kendetegnet ved at være bevidst pædagogisk tilrettelagt, hvor den uformelle læring er indlejret i legen i samværet med andre og i samspil med det omgivende. Det er altafgørende, at SFO danner udviklende rammer for læring, og tilbyder passende udfordringer i forhold til børnenes kompetencer og potentiale. Desuden har det pædagogiske personale en særlig forpligtigelse til at reflektere over deres position som rollemodeller. De voksne skal være motiverede og engagerede, og være bevidste om at skabe positive og anerkendende relationer til børnene. Med disse forudsætninger er målet at skabe så optimale læreprocesser som muligt, hvor både voksne og børn kan være involverede, fokuserede og koncentrerede. 5
Mål- og indholdsbeskrivelse for Bælum Skolefritidsordning 1. Skole og SFO s fælles værdigrundlag Anerkendelse, Læring og Leg På Bælum-Solbjerg skole har vi valgt tre grundlæggende værdier som omdrejningspunkt for hele skolens virksomhed. Det er vort ønske, at de tre værdier afspejles i den måde, vi omgås hinanden på. Anerkendelse: Det er vores holdning, at alle har brug for at blive anerkendt som de mennesker de er. - Ikke blot for en særlig indsats, men som mennesker der bliver set og hørt hver dag. Vi vil til stadighed udvikle vores evne til at sikre, at alle føler sig værdsat, respekteret og mødt med positive forventninger. Både i forhold til den strukturerede undervisning såvel som i forhold til vort samvær med børnene i øvrigt. Det er et fælles ansvar for alle omkring barnet at skabe en skole, hvor empati og trivsel er i centrum. Læring: Barnets læring er skolens kerneopgave. Da børn er forskellige vil vi tilbyde en varieret undervisning på et højt fagligt niveau. Vi vil til stadighed udvikle vores evne til at give smilet og det kreative element en central placering i skolens undervisning. I relation til læring lægger vi desuden stor vægt på, at elever, personale, forældre og ledelse samarbejder om undervisningen, samt at eleverne skal gøres bevidste om egen og fælles læring. Leg: Det er vigtigt, at alle børn møder leg som en del af deres skoledag. Derfor vil vi arbejde målrettet på, at udvikle en legende og eksperimenterende tilgang til skolens virke. Det er vores overbevisning, at vi derved øger elevernes mulighed for fordybelse, samt at vi stimulerer til nysgerrighed og kreativitet. Vi vil også arbejde målrettet mod at anvende leg som et bevidst element i arbejdet med børnenes sociale kompetencer. 6
I forhold til skolens tre værdier gør det sig gældende, at værdierne skal bringes i spil for såvel elever som ansatte. Det er derfor vigtigt, at man også som ansat ved Bælum-Solbjerg Skole føler sig anerkendt, føler at man lærer og udvikler sig gennem sin daglige gang på skolen samt oplever at det også kan være en leg at gå på arbejde. 7
2. Beskrivelse af det pædagogiske indhold Beskrivelsen af det pædagogiske indhold i kommunens SFO er tager afsæt i temaerne fra daginstitutionernes læreplaner og er samlet under overskrifterne: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Barnets leg 3. Sprog og krop som udtryksformer 4. Mødet med kultur og natur 1. Barnets alsidige personlige udvikling Det overordnede mål for SFO ens pædagogiske praksis er at skabe rammerne for at det enkelte barn kan udvikle sine personlige og sociale kompetencer i fællesskaber og gennem relationer til andre. Barnets selvværd styrkes gennem samvær med andre børn og anerkendende voksne, og barnets selvtillid styrkes når det får mulighed for passende udfordringer. I SFO en skal barnet udvikle sin evne til at vise empati, at behandle andre ordentligt, at acceptere forskelligheder, at acceptere og forstå andres grænser, at kunne lytte til andre og håndtere konflikter. Alt dette er muligt for barnet at udvikle når det får mulighed for at lege eller deltage i aktiviteter alene eller sammen med deres venner. Barnet skal i dagligdagen opleve at det har indflydelse på leg og aktiviteters indhold, så det kan udvikle en større forståelse for fællesskab, ansvar og demokrati. I Rebild Kommunes SFO er er barnets alsidige personlige udvikling omdrejningspunktet for arbejdet med de tre temaer: Barnets leg, sprog og krop som udtryksformer, samt mødet med kultur og natur. A. Barnets alsidige personlige udvikling, og hvordan barnet sikres medindflydelse på leg og aktiviteter. Selvbestemmelse, anerkendelse, empati, selvværd og barnets sociale kompetencer er vigtige begreber i barnets personlige udvikling. Vi ser barnets som selvbestemmende, og med det mener vi, at vi grundlæggende respekterer og har tillid til det enkelte barn. Vi giver barnet ansvar, i det omfang vi vurderer, at det kan magte det, da vi tror på, at tillid styrker et barns selvhjulpenhed og selvværd. 8
Barnet får som udgangspunkt selv lov til at vælge, hvilke aktiviteter det vil deltage i og i hvilken udstrækning. Vi skal dog sikre os, at barnet udvikler sig alsidigt, og det gør vi ved, også at planlægge voksenstyrede aktiviteter og i nogle tilfælde bestemme hvilke børn der skal deltage. B: Passende udfordringer. Nogle børn har svært ved at tage initiativer i leg og venskabsrelationer, og de har derfor behov for at blive guidet af en voksen. Vi skal derfor være opmærksomme på barnets signaler og være nærværende. En måde hvorpå vi kan støtte de børn, der har vanskeligt ved at indgå i samspil med andre, er ved at sammensætte en mindre børnegruppe, og planlægge passende aktiviteter ud fra deres behov. Det er vigtigt at arbejde inkluderende, så der både arbejdes med det enkelte barn (i en barn- voksen relation) og at hele gruppen lærer, at rumme de børn der er anderledes. C: Positiv og anerkendende tilgang i samværet med barnet. Barnets sociale kompetencer, som anerkendelse, selvværd og empati, styrkes bl.a. ved at vi støtter barnet i at sætte ord på sine følelser, og hjælper det til at aflæse andre børns reaktioner og kropssprog. Mestrer barnet disse sociale evner, øges barnets mulighed for at udvikle og vedligeholde venskaber. Vi vil arbejde for, at alle børn skal have oplevelsen af at være værdsat og værdifulde for nogen. Når et barn reagerer uhensigtsmæssigt, er det vigtigt, at vi anerkender barnets følelse af vrede, sorg el. lign, men ikke godtager udtryksmåden eller handlingen. 2. Barnets leg I legen kan barnet eksperimentere, det kan ræssonere, bruge sin nysgerrighed og prøve sig selv af. Legen støtter og udvikler barnets tænkning, barnets sprog og fantasi, barnets kreativitet, sociale indstilling og følelser. I SFO en skal der være rammer og plads til den frie leg. Der skal være plads til udfoldelse gennem vilde lege, men også mulighed for ro og fordybelse. D: Muligheder for leg Skolefritidsordningen er en funktionsopdelt institution. SFO en er ikke inddelt i grupper. Dette giver grobund for legerelationer på tværs af alder og køn, flere små rum at lege i og bedre udstyrede værksteder, idet de forskellige materialer og legetøj kun findes et sted. De små rum giver mulighed for at være alene med foretrukne kammerater. De kan lukke døren og være i fred for både andre børn og voksne. Dette giver mulighed for fordybelse i legen. Rummenes funktion kan variere ud fra børnenes interesser og behov. 9
Vi voksne er fordelt på forskellige aktiviteter, hvilket øger muligheden for at være nærværende. Hver dag er der en voksen, der ikke er låst fast i en aktivitet, men som går rundt og ser hvad der foregår, snakker med børnene, hjælper ved konflikter og forsøger at skabe nye legerelationer til de børn, der ikke rigtig er i gang med noget. Børnene får selv lov til at vælge hvilke aktiviteter de vil deltage i, både ude og inde, samt i hvilken udstrækning. Derved får de en større kerne af selvværd, som gør, at de er i stand til at videreudvikle sig og vove sig ud i nye områder. Vi er i efteråret 2009 i fuld gang med at reetablere vores uderum, og i den forbindelse har vi taget højde for de fire forskellige hovedelementer i udendørs lege og aktiviteter. Funktionslege: Træning af bevægelse, undersøgelser af genstande og miljøer. Konstruktionslege: Defineres ved, at børnene laver noget som ligner virkeligheden eller noget fra fantasiens verden. Dramalege: Efterligning af samfundets mønstre og lade som om lege. Regellege: Som kendetegnes ved at flere er samlet til leg, der kræver regler og rammer. 3. Sprog og krop som udtryksformer Barnets kreativitet stimuleres i leg med rim og remser, i historielæsning og ved at skrive tal og bogstaver. Men under sprog hører også et kendskab til dialogen og dens betydning for konflikthåndtering, tonelejets betydning for kommunikationen og af kunne aflæse kropssprog. Barnet skal have mulighed for at danne sig erfaringer med forskellige former for fysisk udfoldelse gennem leg og bevægelsesaktiviteter. De voksne er rollemodeller som inspirerer barnet til at bevæge sig og leve sundt. E: Sprog som udtryksform og sprogkultur. Vi ser sproget som en vigtig faktor i vores måde at omgås hinanden på. Derfor er det vigtigt, at vi lærer børnene at kommunikere og at aflæse kropssprog, mimik og sindsstemning. Vi er opmærksomme på barnets signaler, og lytter til, hvad barnet siger. Vi guider børnene, så de derved lærer at lytte til hinanden, og at sætte ord på, hvad de føler og mærker. Vi er bevidste om, at vi som voksne er rollemodeller for børnene hvilket gør, at vi er opmærksomme på vores eget sprogbrug. Vi bruger i dagligdagen humor såvel som ironi, i det omfang børnene forstår det. I det daglige bliver højtlæsning brugt som et pædagogisk virkemiddel, men også som et socialt samlingspunkt. Dette foregår dels i børnenes spisepause, i forbindelse med andre aktiviteter, men også spontant. I mobbepolitikken for Bælum-Solbjerg skole accepteres hverken direkte fysisk vold eller handling ledsaget af ord, trusler eller hån. 10
Ligeledes har vi i samarbejde med Bondegårdsbørnehaven og 0. klasse lavet principper for de mindste børns sociale kompetencer og konfliktløsning. F: Mulighed for fysisk udfoldelse. Vi har i flere år haft kost og bevægelse som indsatsområde, hvilket har betydet, at det er blevet en integreret del af vores hverdag. Her har vi gjort meget for, at forklare børnene betydningen af kost og bevægelse for kroppens funktion. Der bliver dagligt serveret et sundt mellemmåltid. Vi benytter skolens bevægerum hver uge til planlagte fysiske aktiviteter, der føres kontrol, så vi sikrer, at alle deltager. Ca. én gang pr. måned er der svømning for 2. og 3. klasse. Hver dag er der en voksen, der har ansvaret for at der foregår udendørsaktiviteter. Disse aktiviteter kan variere fra meget spontane til planlagte, ligesom den voksnes rolle kan variere meget fra at være styrende, deltagende eller blot at være tilskuer. 4. Mødet med kultur og natur Barnet lærer at mestre forskellige udtryksformer ved at eksperimentere med forskellige materialer og medier. Barnet inspireres gennem forskellige musikgenrer og udtryksformer, gennem mad, kunst, teater, drama, rollelege, kendskab til andre kulturer og traditioner. Barnet skal have mulighed for at udvikle sit kendskab til og sin respekt for naturen, dyr og planter. Barnet inspireres gennem eksperimenter, fantasi, kreativitet og kendskab til det lokale miljø. G: Kultur gennem oplevelser og aktiviteter. Det kulturelle aspekt er et vigtigt led i børnenes opvækst, fordi børnene derigennem får forståelse og viden om vores kultur, historie, miljø og ikke mindst til fremmede kulturer og levemåder. Mål: 1. Vi vil inden årets udgang etablere et fast udstillingssted i alrummet, så det er nemt i hverdagen at opsætte en udstilling med børnenes produkter. Vi vil mindst en gang årligt invitere forældrene til fernisering på nogle af børnenes produkter. 2. Vi vil opføre et teaterstykke el. anden optræden med SFO ens 3. kl., mindst en gang årligt. En måned før forestillingen, øves der to gange 11
om ugen. Klassepædagogen er ansvarlig for at stykket gennemføres. 3. Vi vil fokusere på årets forskellige traditioner, som jul, fastelavn, påske etc. Vi vil i disse perioder fortælle og læse for børnene og lave traditionsbundne aktiviteter. 4. En gang årligt laver vi afslutning for 3. kl. med forskellige temaer. Klassepædagogen er ansvarlig for planlægningen af dette. 5. En uge op til vores årlige koloni, vil vi lave emneuge for alle børnene, med et tema der er relevant for kolonien. H: Naturen gennem oplevelser og aktiviteter. Vi ønsker at børnene får bevidsthed om og respekt for naturen og miljøet, og at børnene oplever en glæde ved at være i naturen. Mål: 1. Pr. 1. januar 2010 vil vi indføre en skraldedag, hvor vi alle indsamler skrald på SFO ens område. Skraldedagen afholdes den første torsdag i måneden. Vi vejer skraldet og nedskriver resultatet på forældreopslagstavlen og forældreintra. Efter indsamlingen spiser vi boller og drikker kakao 2. Vi vil følge årets gang i naturen. Hver klasse tager på mindst fire årstidsbestemte ture. Klassepædagogen er ansvarlig for at turen gennemføres. Turene planlægges i aktivitetskalenderen hvert kvartal. 12
3. Dokumentation og evaluering Pædagogisk dokumentation: Dokumentation er vigtigt værktøj for at sikre det kvalificerede pædagogiske arbejde. Det gælder i forhold til den interne dokumentation, som fx kan være i form af iagttagelser, refleksioner og evaluering. Men det gælder også den eksterne dokumentation til børn, forældre, samarbejdspartnere og andre interessenter. Dokumentationen kan have mange former. Der er den mundtlige, som fx finder sted i den daglige dialog med forældrene, i forbindelse med forældresamtaler og forældremøder, i forbindelse med evalueringer på personalemøder eller gennem vejledning af studerende i praktik. Der er den skriftlige, som fx sker gennem elevplaner, orienteringsskrivelser, aktivitetskalender eller artikler på skolens hjemmeside. Endelig er der også den visuelle dokumentation, som fx er fotos, video, udstillinger osv. Oftest er det SFO ens personale som dokumenterer den pædagogiske praksis, men dokumentation er også noget barnet selv kan bidrage til gennem tegninger, skulpturer, billeder, historier osv. Når barnet selv bidrager, bliver dokumentationen nærværende og betydningsfuld for barnet. A: Ekstern dokumentation i praksis, herunder hvordan børnenes egne produktioner benyttes som dokumentation. Vi tilstræber at have daglig kontakt til alle forældre, bl.a. i form af snak i garderoben ved aflevering og afhentning af børnene. Til dagligt dokumenterer vi SFO ens hverdag ved hjælp af vores forældreopslagstavle. Her noterer vi hver morgen særlige beskeder for dagen. På tavlen hænger også vores aktivitetskalender, der planlægges for en tre måneders periode af gangen. Få dage inden en aktivitet afvikles, ophænges et udførligt opslag for denne aktivitet- som reminder til børn og forældre. Samme informationer kan findes på forældreintra. Andre former for dokumentation i hverdagen: Udstilling af børnenes produkter Fernisering Børns historier SFOèns udsmykning Forældremøder Skole/hjem samtaler Hjemmeside Referater Iagttagelser Logbog 13
Mål: 1. Vi vil mindst en gang om måneden udskifte opslag med fotodokumentation på forældreopslagstavlen. 2. Vi vil inden udgangen af dette skoleår, få alle medarbejdere gjort fortrolige med forældreintra, således at alle benytter det til dokumentation af SFO ens hverdag. Vi vil mindst en gang om ugen, lægge billeder på forældreintra med tilhørende beskrivelse. 3. Alle forældre skal have kontakt til en af medarbejderne ved aflevering eller afhentning af deres barn. Vi vil hvert kvartal, på et personalemøde, gennemgå alle forældre, og derved sikre os at den daglige kontakt gennemføres. Evaluering af den pædagogiske praksis: Systematisk evaluering bidrager til udviklingen af arbejdet med det enkelte barn, og er med til at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Evalueringen finder fx sted i forbindelse med forberedelse til forældresamtaler, som opfølgning på aktiviteter og som værktøj til den faglige udvikling af SFO ens medarbejdere. Evalueringen systematiseres gennem konkrete evalueringsmodeller, som bidrager til en fastholdelse af fokus på de konkrete pædagogiske mål. Den enkelte SFO vælger selv hvilke værktøjer som benyttes i forbindelse med evalueringer af det enkelte barn eller evaluering af konkrete aktiviteter og indsatsområder. B: Evalueringsværkstøjer Vi evaluerer løbende vores hverdag, ved at fortælle hinanden om daglige iagttagelser og refleksioner herom. På det ugentlige personalemøde er der faste punkter for evaluering af ugens forløb, herunder børn, forældresamarbejde, møder etc. Andre former for evaluering: Ved daglig snak med børnene Skole/hjemsamtaler Forældremøder Indskolingsmøder Relations- og positionsskemaer 14
Mål: Spørgeskemaer til børn og forældre 1. Vi følger skolens implementeringsplan for brug af LP-modellen, og vi vil inden udgangen af 2010 have udarbejdet en plan for, hvordan vi kan bruge den, som dagligt evalueringsredskab i SFO en. 15
4. Samarbejdet med skoledelen A. Det tværfaglige samarbejde omkring det enkelte barn i henhold til Rebild Kommunes sammenhængende børnepolitik. Afdelingsmøde: Vi afholder et afdelingsmøde ca. en gang om måneden af to timers varighed. På møderne deltager alle lærere fra afd. 1 og alle pædagoger fra SFO'en. På disse møder er trivsel et fast punkt på dagsordenen, hvor der tales om det enkelte barns trivsel såvel socialt som fagligt, og hvordan vi bedst muligt kan styrke barnet sociale kompetencer. Vi har i dette plenum mulighed for at snakke forebyggelse og tidlig opsporing, hvis et barn har et behov herfor. Endvidere planlægges emnedage/ emneuger, kommende skoleår, pædagogiske oplæg diskussioner, som er fagligt relevante for skolen og SFO'en. Teammøde: Teamet består af den enkelte klasses tilknyttede lærere og pædagoger. Teammøderne bruges til at planlægge undervisning, pædagogens rolle i forhold til undervisningen, forberedelse af skole-hjemsamtaler, det enkelte barns sociale relationer og faglige niveau, samt hvordan det enkelte barn støttes bedst muligt. Kompetencecentermøde: For at kunne støtte det enkelte barn bedst muligt i skoledelen, kan det være nødvendigt at klassens lærere og pædagoger, med forældrenes accept, drøfter barnets faglige vanskeligheder og/eller adfærd i skolen på et kompetencecentermøde. På mødet deltager barnets forældre, klassens lærere og pædagoger, AKT-vejleder, læsevejleder, skolepsykolog og skoleleder. Tværfagligt lokalgruppemøde: Hvis barnet har særligt behov for støtte, kan det være nødvendigt at inddrage det tværfaglige lokalgruppeteam. Forældrene informeres og inviteres til at deltage i mødet, hvor følgende er til stede; klassens lærere og pædagoger, skoleleder, skolepsykolog og socialrådgiver fra børne- og ungdomsforvaltningen. B. Skole og SFO s samarbejde om skole-hjemsamarbejdet I første skole/hjem samtale i 0.kl. er der specielt fokus på overgangen fra børnehave til skole/sfo med udgangspunkt i tryghed, tillid og venskaber. I de øvrige skole/hjem samtaler i 0.kl. og for 1.-3.kl. laves der elevplaner. Her er der særlig fokus på: Sociale kompetencer Selvværdsfølelse 16
Tillid til egen formåen Sociale spilleregler og ansvarlighed I alle samtaler samarbejder klassens lærere, samt den tilknyttede pædagog, så der gives et billede af det hele barn. C. Lektiestøtte I indeværende skoleår tilbyder vi lektiehjælp til 1. og 2. klasse - 3 x ½ time ugentligt - lektiehjælpen indebærer at børnene kan hjælpe hinanden eller få hjælp af pædagogen. I samarbejde med forældre og lærere kan vi både forebygge og støtte de børn, der har et særligt behov. D: Andre områder eller aktiviteter, hvor der er samarbejde mellem skole og SFO (emneuger, projekter etc.). Emneuger: Vi afholder emneuger 2 gange årligt. Emneugerne omfatter alle klassetrin, men hver enkelt afdeling (indskoling, mellemtrin og udskoling) udformer ugen, så den passer til de forskellige alderstrin. I afd. 1 samarbejder pædagoger og lærere om planlægning og udførelse af de forskellige aktiviteter og værksteder. Emnedage: Der afholdes 5 emnedage, der fordeles over skoleåret. Emnedagene kan eksempelvis være Sund mad, fastelavn og juleløb. Ligesom i emneugerne samarbejder lærere og pædagoger om planlægning og udførelse af emnedagene. Forældremøder: 1 gang årligt afholder vi et forældremøde for hver klasse. Her deltager klassens lærere og klassens kontaktpædagog. Her har vi bl.a. mulighed for at orientere forældrene om klassens trivsel i henholdsvis skole og SFO- regi. Er der overordnede emner eller problematikker i forhold til hele klassen, kan disse diskuteres her. 17
5. Samarbejde med dagtilbud A: Samarbejdet med dagtilbud. Fælles mål for Bælum SFO og Bondegårdsbørnehavens samarbejde Fælles overordnet syn på opdragelse af børn især fokus på sociale kompetencer, konfliktløsning og selvhjulpenhed Fælles værdier At forældrene oplever en sammenhæng og en rød tråd mellem børnehave og SFO/skole At lette overgangen mellem de to kulturer, lave en brobygning til gavn for børn, forældre og skole At børnene har et godt kendskab til SFO/skole inden skolestart Fælles aktiviteter mellem børnehave, børnehaveklasse og SFO. Fælles forventninger til forældre B: Overgang fra dagtilbud til SFO. Vi har udarbejdet et fælles overordnet syn på opdragelse af børn samt fælles forventninger til forældrene, hvilket bliver udleveret til forældrene i børnehaven. Personalegruppen orienterer også hinanden omkring sproglig opmærksomhed Skolen og SFOèn indkalder forældre til indskrevne børn til et orienterende møde i januar måned I maj måned inviteres kommende børnehaveklasseelever og forældre til informationsmøde på skolen og SFOèn. Skolens ledelse, børnehaveklasselærer og SFOèns pædagoger deltager i arrangementet. I løbet af foråret har børnehaven og bh.kl./sfo to fælles temadage, som foregår på skolen og i SFO en, så børnene får kendskab til miljøet. Derudover arrangeres der besøgsdage i SFO en. Børnehaveklasselederen og kontaktpædagog fra SFO tager på 2-3 besøg i børnehaven 18
Der afholdes skriftlige og mundtlige overleverings- og evalueringsmøder C: Det tværfaglige samarbejde omkring det enkelte barn i henhold til Rebild Kommunes sammenhængende børnepolitik. For at sikre at barnet får den optimale skolestart, er der en mundtlig og skriftlig overlevering fra børnehaven til skolen / SFO. Skole og SFO skal i et samarbejde med Dagtilbud sikre gode overgange til gavn for det enkelte barn/børnegruppe. Der skal skabes helhed og sammenhæng for børn og deres forældre. 19