Søborg Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt PRØVEUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Jonas Grønnegaard Resumé Undersøgelsen viste, at der på dette sted i højmiddelalderen har ligget et hus ud til Søborg Bygade modsvarende den bebyggelse, man tidligere har undersøgt i Fengers Have syd for Bygaden. Huset havde bevaret forhøjet ildsted på platform af ler, underlag af tegl og kuppel opbygget omkring støjle-fletværk. Gulvlagene kan følges i 3-4 faser med mellemliggende smudslag, der indeholdt daterbar keramik (1200-1300-tallet). Husets gulvlag genfindes tilsyneladende i en kabelnedgravning 4 m mod vest. Huset udgør formentlig den nordøstligste udkant af Søborg Købstad. Lerlag længere mod nord kan muligvis stamme fra mindre bygninger på stedet. Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museum blev ca. 27/9 2004 kontaktet af en amatørarkæolog Peter Lund Hansen, som havde bemærket, at der i forbindelse med et anlægsarbejde ved Søborg Bygade i Søborg var fremkommet adskillige store sten. Gilleleje Museum tog efterfølgende ud og besigtigede lokaliteten. Bygherren var C.N. Byggeservice aps. Og byggeriet bestod af en udgravning til en indkørsel og opførelse af et hus i baghaven bag den nuværende børnehave. De fleste af de store sten viste sig at stamme fra en moderne kantning af indkørslen og de øvrige sten så ud til at have ligget på overgangen til undergrunden i den datidige søbred. Imidlertid kunne man i profilsnittet i indkørslen se lag med dyreknogler og trækul. Det blev derfor besluttet at lave en mindre undersøgelse på stedet. Iflg. aftale stillede bygherren gravemaskine til rådighed, mens arkæologlønnen blev dækket af Museet. Topografi og fortidsminder Søborg Købstad har i middelalderen ligget på et kroget næs ud i Søborg Sø (se fig. 1). En indsø har skudt sig ind i byen fra nord og har gjort byen lettere at forsvare. Færdslen fra kirken mod nordøst har således måttet foregå over et vådområde. Her var i middelalderen en bro, Bøllebro ( Bul-bro ). Den undersøgte lokalitet ligger på vestkanten af dette vådområde og har formentlig udgjort byens nordøstligste udkant. 1987 anlagde Gilleleje Museum et udgravningsfelt i Fengers Have (sb. 115) syd for Søborg Bygade, umiddelbart syd for det aktuelle undersøgelsesområde. Her fandt man syldstensrækker og gulvlag fra middelalderen, som viser, at man på trods af stedets lave beliggenhed i kanten af Søborg Sø, alligevel bebyggede området i middelalderen. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen foregik i perioden 5-6. oktober 2004. Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard. En halv dag medvirkede stud. mag. Kjartan Langsted og erhvervspraktikant Nanna NN. Rendegraveren med 80 cm-skovl blev ført af Leif NN fra entreprenørfirmaet A.L. Entreprise.
Profilgrøften gennem indkørslen blev med rendegraver rettet op og gravet til undergrund. Den sydlige del, der var opfyldt med byggeaffald, blev genopgravet (se fig. 3). I baghaven ved den fossile søbred, hvor der skulle opføres et hus, blev der gravet to søgegrøfter for at se, om der her skulle være middelalderlige udsmidslag ell. lign. Profilerne blev opmålt 1:20. Et profiludsnit i en kabelnedgravning vest for indkørslen, der også indeholdt middelalderlige lag, blev endvidere opmålt (se fig. 3 og 5). Fund, der kunne bidrage med en datering af lagene, blev hjemtaget og x-nummereret (se fundliste). Der blev taget enkelte oversigtsfotos (dias) og detailfotos af profiludsnit. ANLÆGSBESKRIVELSER Hustomt mod syd op til Bygaden I profilsnittet langs indkørslen fandtes velbevarede gulvlag fra en hustomt, der har ligget ud til Søborg Bygade (se profiludsnit fig. 4). Gulvlagene har tilsyneladende også været bevaret i selve indkørslen, men var bortgravet ved Gilleleje Museums ankomst og dækket med byggeaffald. I profilet under byggeaffaldet kunne man dog se, at det nederste af gulvlaget stadig var delvis bevaret. Det blev dog ikke undersøgt nærmere, eftersom skaden var sket og laget under byggeaffaldet ikke er truet af yderligere ødelæggelse. Gulvlagene kunne følges over en bredde på 6,5 meter. Det nederste gulvlag fortsatte mod syd ind under fortovet, men blev ikke undersøgt nærmere, eftersom det ikke er truet af ødelæggelse. Huset er anlagt på et 15 cm tykt tørvelag (lag 9), der formentlig er dannet i stenalderens fjordperiode, hvor der stod åbent vand på dette sted. En flintflække fra dette lag underbygger dette (se fig. 7). Tørvelaget har formentlig været tykkere i husets anlægstid, før de omfattende dræninger satte ind i 1800-tallet. Det ældste gulvlag (lag 7) kan følges i hele husets bredde, kun afbrudt af en yngre grube (lag 31-33). I husets nordlige ende er anlagt et ildsted/ovn, som består af en 25 cm høj platform af ler (lag 13), der ser ud til at være holdt på plads af fletværk, idet der på overgangen til de egentlige gulvlag fandtes sporet efter en støjle (lag 11). Selve ovnkuplen har antagelig været opbygget af ler omkring et skelet af fletværk. Et formodet støjlespor til dette fletværk fandtes i profilet (lag 12). Som underlag for selve ildstedet fandtes en velbevaret belægning af halve munkesten (lag 15). Herover lå et 8-10 cm tykt lag brændt ler (lag 16), der antagelig er kollapsede rester af selve kappen til ildstedet/ovnen. Oven på det ældste gulvlag findes et 10 cm tykt smudslag (lag 6), som ligeledes kan følges i hele husets bredde. Dette lag var sodsværtet og indeholdt et randskår fra et drejet sortgods-kar (x1) (se tegning fig. 8), der klart daterer huset til højmiddelalder (1200-1300-tallet) og en halv slibesten af norsk skifer (x2, se fig. 8). Dette lag genfindes muligvis i lag 6 i kabelhullet mod vest (se s. 3). Over smudslaget findes i den nordlige del 2-3 yngre lergulvsfaser (lag 2, 4 og 5), der nord for den forstyrrende grube ses som ét samlet lag (lag 34). Der er ingen konkrete spor efter husets afslutning mod nord: ildstedsplatformen stopper ganske brat, afløst af et lerlag opblandet med store trækulsstykker (lag 17), der formentlig afspejler nordvæggen i en eller anden form. Affaldslag nord for hustomt Umiddelbart nord for ovennævnte hustomt i samme stratigrafiske niveau fortsatte et 10-20 cm tykt affaldslag (lag 18) (se profiludsnit fig. 4), der efter alt at dømme er dannet i tiden omkring husets
brugstid. Laget er gråsort, sodsværtet og indeholder en del dyreknogler, enkelte små teglstumper, spredte naglestumper af jern, et lille stykke bronzeblik samt et lille stykke brændt flint. Syd for huset har der i middelalderen været en naturlig sænkning, som ikke kan ses i det nuværende terræn. Lerlag mod nord I profilets nordlige del ses tre lerlag i samme niveau, men med afbrydelser på 1 meter (lag 22, 25 og 26). Det er uvist, om der er tale om samme lag eller de hører til tre forskellige konstruktioner. Alle lerlagene er anlagt umiddelbart oven på et 10-12 cm tykt affaldslag med spredte dyreknogler. Umiddelbart under det sydligste lerlag (lag 22, se fig. 7) fandtes et glaseret sideskår med vinkelbåndsornamentik fra en højmiddelalderlig kande. Det sandsynliggør at også det overliggende lerlag skal dateres til middelalder. Det kan ikke med sikkerhed afgøres, om lerlaget er gulvlag i et hus, da der ikke her er nogen egentlig stratigrafi med smudslag ell. lign. Afslutningen mod nord er imidlertid meget brat, hvilket kunne tyde på, at der har stået en trævæg her lerlaget ser ikke ud til at være forstyrret af yngre nedgravninger her. Stenalder-bredzone Den nordligste del af profilet var præget af en del 20-30 cm store sten, der stak op gennem tørvelaget. De er formentlig blevet skyllet frem i bredzonen i stenalderens fjordperiode og har næppe noget med middelalderens bebyggelse at gøre. Kloak-forstyrrelse Den centrale del af profilet er stærkt forstyrret af to brede kloaknedgravninger. Kabel-nedgravning vest for indkørsel Umiddelbart vest for indkørslen stod ved besigtigelsen en kabelnedgravning åben. Her kunne iagttages en stratigrafi, som kan ses på profilet fig. 5. Her kom lergulve, der formentlig stammer fra samme hus som i profilet 4 meter mod øst, idet stratigrafien lignede meget: nederst kom et 30 cm tykt tørvelag (lag 8, modsv. Hovedprofil lag 9), hvorpå det ældste lergulv (lag 7) er anlagt. Dette gulvlag svarer antagelig til lag 7 i hovedprofilet. Herpå kom et 8 cm tykt smudslag (lag 6), der antagelig modsvarer lag 6 i hovedprofilet. Heri fandtes et blyglaseret skår (x4), der kan dateres til middelalder. Herpå kommer yngste gulvfase (lag 5), der har et højt indhold af brændt ler og formentlig stratigrafisk modsvarer hovedprofilets lag 2, 4, 5, 16 og 34). Herover kommer et 40 cm tykt opfyldningslag (lag 4, formentlig nyere tid), hvorpå er anlagt stabilgrus til en parkeringsplads omkring en benzintank, som tidligere stod her. Søgegrøfter i baghave De to parallelle søgegrøfter i baghaven, hvor der skal bygges hus, ligger i gammel søbund. Man kunne således ikke forvente egentlig bebyggelse, men muligvis udsmidslag fra middelalderbyen. Der kom ingen kulturlag eller fund i søgegrøfterne, og stratigrafien var meget ensartet: et repræsentativt udsnit af lagfølgen er gengivet på fig. 6. Over undergrundens grusede sand (lag 3) fandtes et 10 cm tykt kompakt gytjelag (lag 2), som formentlig stammer fra stenalderens fjordperiode. Herover kommer 25-30 cm brun tørvemuld, der er aflejret i Søborg Sø frem til dræningen i 1800-tallet.
KONKLUSION Undersøgelsen viste, at der på dette sted i højmiddelalderen har ligget et hus ud til Søborg Bygade modsvarende den bebyggelse, man tidligere har undersøgt i Fengers Have syd for Bygaden. Huset havde bevaret forhøjet ildsted på platform af ler, underlag af tegl og kuppel opbygget omkring støjle-fletværk. Gulvlagene kan følges i 3-4 faser med mellemliggende smudslag, der indeholdt daterbar keramik (1200-1300-tallet). Husets gulvlag genfindes tilsyneladende i en kabelnedgravning 4 m mod vest. Huset udgør formentlig den nordøstligste udkant af Søborg Købstad. Lerlag længere mod nord kan muligvis stamme fra mindre bygninger på stedet. To søgegrøfter i baghaven i den gamle søbred var negative. Omfattende bebyggelsesspor er stadig bevaret på stedet, og også mindre huller i forbindelse med anlægsarbejde kan give brugbar information om Søborgs købstadstid. Gilleleje 12. oktober 2004 Tim Grønnegaard arkæolog, cand. phil.
TOPOGRAFISK OVERSIGTSKORT Fig. 1 Vådområder er markeret med blåt. Undersøgelsesområdet er markeret med rødt.
KORT FRA 1809 Kort over Søborg By 1809. Undersøgelsesområdet er markeret med rødt. Fig. 2
GRØFTOVERSIGT Fig. 3 To søgegrøfter i baghave mod nord er markeret med rødt. Det gennemgående nord-syd-profil langs indkørslen er markeret med rødt. En nedgravning til et kabel, hvori der kunne iagttages lergulve, er markeret med rød firkant. Nord er opad.
PROFILUDSNIT MED HUSTOMT Lagbeskrivelse: 1: Brun muld (vækstlag + øvre muldlag + rec. Opfyldning. 2: Gult ler (yngste gulvlag i hus). 3: Gråbrun muld (smudslag mellem lergulve?). 4: Gult ler (lergulv i hus). 5: Gult ler (lergulv i hus). 6: Mørk, sortbrun muld m. en del sod og trækulsnister. Heri fandtes en fragm. slibesten, skifer (x2) og et stykke sortgodskeramik (x1) (smudslag mellem to lergulve). 7: Gult ler (ældste lergulv i hus). 8: Gråbrun muld (etableringsniveau for hus). 9: Brun tørvemuld (søaflejring, formentlig stenalder). Indeholdt en flintflække. 10: Grågult sand (undergrund). 11: Sortbrun muld med en del sod (støjle til ildsted?). 12: Gråbrun muld (støjle til ildsted?). 13: Gult ler (platform til ildsted). 14: Mørkebrun muld med nister af rødbrændt ler. 15: Belægning af halve munkesten (undelag for ildsted). 16: Rødbrændt ler (kollapset lerkappe til ildsted?). 17: Gult ler opblandet med talrige store trækulsninster (del af nordvæg til hus?). 18: Mørk brungrå muld m. talrige trækulsnister, en del dyreknogler, spr. jernnagler, 1 stk. bronzeblik, 1 stk. br. flint (affaldslag i niveau med hus). 31: Gult ler opblandet med brun muld (grubefyld eller spoleret lergulv?). 32: Brungrå muld (fyld i grube). 33: Gult ler opblandet med brun muld + spr. teglstumper (grubefyld). 34: Gult ler. Muligvis lergulv af samme fase som lag 2 og 4. Fig. 4 Profiludsnit af N-S-profil: sydlige del ud mod Søborg Bygade med gulvlag fra hustomt. Kun lag, som tolkes i relation til hustomten, er fremhævet med farve.
PROFILER Profil i kabelgrøft (kun lag tolket som tilhørende hustomt er fremhævet med farve). Lagbeskrivelse: 1: Vækstlag. 2: Stabilgrus (rec.). 3: Hvidt sand med små muldklatter (rec.) 4: Mørkebrun muld (opfyldningslag). 5: Gult ler med talrige små klatter rødbrændt ler (gulvlag i hus). 6: Heterogen mørk gråbrun muld. Herfra et keramikskår (middelalder) (smudslag). 7: Gult ler (medre gulvlag i hus). 8: Brun tørvemuld. 9: Gulgråt leret sand (undergrund). Fig. 5 Repræsentativt udsnit af profilgrøfterne i baghaven. Lagbeskrivelse: 1: Sortbrun tørvemuld. 2: Kompakt gulbrun tørvegytje (søaflejring). 3: Grågult gruset sand (undergrund). Fig. 6
PROFILUDSNIT N-S-profil, udsnit. Lagbeskrivelse. 1: Brun muld (vækstlag, øvre muldlag + rec. opfyldning. 9: Brun tørvemuld (søaflejring, formentlig stenalder (indeholdt en flække). 10: Grågult sand (undergrund). 21: Mørk gråbrun muld m. en del dyreknogler + et middelalderligt keramikskår. 22: Gult ler (gulvlag hus?). 23: Gråbrun muld m. nister af kalkmørtel. 24: Brat afbrydelse af lerlag 22 (spor efter vægforløb?). 25: Gult ler. Profiludsnittet er indrammet med sort på oversigten til højre. Fig. 7
GENSTANDSTEGNINGER