Forebyggende foranstaltninger Opfølgning på benchmark analyse 24. november 2008
Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...1 2 DATA OG METODE...1 2.1 Økonomidata... 2 2.2 Indbyggertal og antal brugere... 2 2.3 Sagsantal... 3 3 ANALYSE...3 3.1 Opsummering af første rapport... 3 3.2 Udbygget sammenligning med Varde og Vejle Kommune... 6 3.2.1 Udgifter pr. bruger... 6 3.2.2 Sagsudgifter... 8 3.2.3 Sagsfrekvens... 11 4 SAMMENFATNING... 13 BDO Kommunernes Revision A/S
Forebyggende foranstaltninger 1 Indledning I august 2008 afsluttede BDO Kommunernes Revision en undersøgelse af anbringelsesområdet i Svendborg Kommune på delområderne Plejefamilier og opholdssteder (5.20), Forebyggende foranstaltninger (5.21), Døgninstitutioner for børn og unge (5.23) samt Sikrede døgninstitutioner (5.24). Undersøgelsen var en komparativ analyse, hvor situationen i Svendborg Kommune blev sammenlignet med i alt otte andre kommuner, som matcher Svendborg Kommune mht. befolkningsstørrelse, geografi (fordeling af land og by) og socioøkonomiske betingelser. Undersøgelsespunkterne bestod i opgørelser af udgifter pr. indbygger, udgifter pr. bruger (idet der er tale om aldersbetingede ydelser), antal sager pr. indbygger og bruger, samt opgørelse af udgifterne pr. sag in denfor hvert område. Hovedpointen i denne første undersøgelse var, at Svendborg Kommune især skilte sig ud mht. forebyggende foranstaltninger (5.21), hvor kommunen dels havde det højeste udgiftsniveau pr. indbygger/bruger i sam 018 menligningsgruppen, dels havde den det største antal sager pr. 1000 indbygger i alderen år. På baggrund af undersøgelsen vil Svendborg Kommune rette en særlig fokus på sin praksis og organisering vedr. forebyggende foranstaltninger. Som første trin i denne proces har kommunen valgt at sammenligne sig med de to kommuner i sammenligningsgruppen, som overordnet set er billigst på området, nemlig Varde og Vejle Kommune. BDO Kommunernes Revision (KR) bidrager i den forbindelse med nedenstående undersøgelse, hvor resulta Svendborg Kom terne fra den komparative analyses førstes del udvides og udbygges mht. detaljeringsgrad. mune vil på baggrund heraf tage kontakt til Varde og Vejle med henblik på en dialog, og evt. et mere udbygforebyggende foran get samarbejde, om indretning, udvikling og organisering af viften af tilbud indenfor staltninger. 2 Data og metode Indledningsvist er datakilder og typer samt analysemetoden forklaret. Data og metoder i denne udvidede undersøgelse svarer til dem anvendt i første rapport, og er gennemgås derfor relativt kort for uddybning, se rapporten af 29. August 2008. Den komparative analyse er bygget op om de tre grundlæggende elementer: Økonomidata, antal sager på området, samt indbyggertal og antal brugere. side 1
2.1 Økonomidata Økonomidata består af de officielle regnskabstal for 2007 for funktion 5.21 Forebyggende foranstaltninger. Funktionen er i henhold til Velfærdsministeriets regler opdelt i 13 underliggende autoriserede grupperinger, som hver især dækker forskellige delområder eller aktiviteter: 5.21 Forbyggende foranstaltninger Gruppering Delområde / aktivitet Gr. 1 Konsulentbistand mht. barnets eller den unges forhold Gr. 2 Praktisk pæd. eller lign. støtte i hjemmet Gr. 3 Familiebehandling eller lign. støtte Gr. 4 Døgnophold for familier med børn Gr. 5 Aflastningsordningerr Gr. 6 Personlig rådgiver Gr. 7 Fast kontaktperson for barnet eller den unge Gr. 8 Fast kontaktperson for hele familien Gr. 9 Praktikophold for unge hos en arbejdsgiver Gr. 10 Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte Gr. 11 Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger, eller økonomisk støtte, der er statter en ellers mere indgribende foranstaltning Gr. 12 hjemgivelse eller Økonomisk støtte for at undgå anbringelser uden for hjemmet, fremskynde fremme en stabil kontakt mellem forældre og børn under en anbringelse Gr. 13 Støtteperson for forældre i forbindelse med anbringelser Udover de autoriserede grupperinger kan kommunerne anvende såkaldt uautoriserede grupperinger, hvormå bogføre. Dette bety om der ikke samme standardiseredee regler mht., hvilke typer udgifter kommunerne der, at man mht. de uautoriserede grupperinger ikke umiddelbart kan sammenligne kommunerne imellem. Et forbrug på eksempelvis gruppering 22 i kommune X dækker således ikke nødvendigvis den samme type aktiviteter som i kommune Y. Af de tre kommuner i denne undersøgelse benytter både Svendborg og Vejle uautoriserede grupperinger, og en del af udredningen har således bestået i at fastslå, hvad udgifterne på disse grupperinger dækker. 2.2 Indbyggertal og antal brugere Kommunernes udgiftsniveau sættes i forhold til dels kommunens samlede indbyggertal, dels antallet af bor gere, der er relevant i forhold til børne og ungeområdet. side 2
2.3 Sagsantal Mht. relevant aldersgruppe skelnes i analysen mellem de 018 årige og de 023 årige 1. Førstnævnte følger den almindelige skillelinje for, hvor længe man henhører under børne og ungeområdet, mens sidstnævnte tillige indbefatter de unge, som får forlænget deres tilbud efter de såkaldte forlængelsesparagraffer (efter værn). Indbyggertallene er opgjort per 1. januar 2007. Landets kommuner er bl.a. på børne og ungeområdet forpligtet til kvartalsvis at indberette antallet af foranstaltninger efter visse paragraffer i Serviceloven. Antallet af sager indberettes til CIAS (Det Centrale Informations og Analysesystem), som hører under Servicestyrelsen og er oprettet med henblik på at skabe overblik over det sociale område. Ved indberetning til CIAS angiver kommunerne, hvor mange sager de har indenfor nærmere angivne para med den i grafområder. Udgifter til foranstaltninger indenfor hvert af disse paragrafområder korresponderer afsnit 2.2 viste opdeling i grupperinger på 5.21. Sammenhængen mellem paragrafområde og gruppering er (i princippet) entydig. Eksempelvis konteres foranstaltninger efter Servicelovens 52 stk. 3, nr. 5 altid på grup pering 5. Ved at sætte udgifterne på en given gruppering i forhold til antallet af sager efter den korresponderende paragraf i Serviceloven får man således et udtryk for, hvad den gennemsnitlige sagsudgift er. 3 Analyse 3.1 Opsummering af første rapport Som nævnt var Forebyggende foranstaltninger det område, hvorpå Svendborg Kommune skilte sig mest markant ud i den første rapport. Nedenstående opsummerer de væsentligste pointer. I opsummeringen er resultaterne for hele sammenligningsgruppen medtaget, men med særligt fokus på Varde og Vejle. For det første så man, at Svendborg havde sammenligningsgruppens højeste udgifter målt i forhold til både indbyggertal og brugergruppen 018/23 år. Tendensen er mest udpræget på brugerniveau, hvilket skyldes, at Svendborg har en lavere andel af børn og unge end sammenligningsgruppen som helhed. Endvidere bemærkes, at Varde og Vejle har sammenligningsgruppens klart laveste udgifter. 1 Af formidlingsmæssige årsager anvendes be etegnelsen 018, 023 ect. når alderskategorien beskrives. Det skal dog bemærkes, at den korrekte betegnelse af aldersgrupperne er 017 og 1822 år. Det vil sige til og med hele det 17. hhv. 22. leveår. side 3
800 700 5.21 Forbyggende foranstaltninger (nettoudgifter pr. indbygger) 600 500 400 300 200 100 Sv.borg Kom. 1 Kom. 2 Kom. 3 Kom. 4 Varde Kom. 6 Vejle Kom. 8 Gn.snit 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 Nettoudgifter pr. 018 årig 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 Nettoudgifter pr. 023 årig Et andet område, hvor Svendborg Kommune skiller sig ud mht. forebyggende foranstaltninger er i sagsfre 018 år. Jf. kvensen. Sagsfrekvensen er opgjort som antallet af sager pr. 1000 indbyggere i aldersgruppen nedenstående ligger Svendborg med knap 48 sager pr. 1000 indbygger højest i sammenligningsgruppen og hhv. 57 og 38 pct. over Varde og Vejle. side 4
50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 Sv.borg Kom. 1 Kom. 2 Sagsfrekvens Med ca. 66.600 kr. pr. sag ligger Svendborg Kommune under gennemsnittet for hele sammenligningsgrup pen, men over såvel Varde og Vejle med hhv. 44.800 kr. og 39.900 kr. pr. sag. Kom. 3 Kom. 4 Varde Kom. 6 Vejlee Kom. 8 Gn.snit Endelig så vi i første rapport på udgifterne pr. sag opgjort på funktionsniveau. Nedenstående viser således de gennemsnitlig sagsudgifter til forbyggende foranstaltninger, men uafhængigt af, hvordan sagerne fordeler sig mellem de tidligere beskrevne delområder af forebyggende foranstaltninger (gruppering 113). 350.000 Nettoudgifter pr. sag 5.21 Forebyggende foranstaltningerr 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 Sv.borg Kom. 1 Kom. 2 Kom. 3 Kom. 4 Varde Kom. 6 Vejle Kom. 8 Gn.snit side 5
3.2 Udbygget sammenligning med Varde og Vejle Kommune I henhold til aftale med Svendborg Kommune om nærværende opfølgning på den første komparative analy se, består sammenligningsgruppen i opfølgningen af Varde og Vejle. Detaljeringsniveauet er i forhold til den første undersøgelse øget fra funktions til grupperingsniveau. Forde koster, fordi vi på len herved er øget validitet vi får med andre ord et mere præcist udtryk for hvad sager grupperingsniveau kan skelne mellemm typer af sager inden for viften af forebyggendee foranstaltninger, som varierer meget i pris. Ulempen ved undersøgelsen på grupperingsniveau er imidlertid, at data og resultater er mindre pålidelige. Grunden hertil er, at forskelle i konteringspraksis kan få stor betydning for, hvad prisen på en given type foranstaltning opgøres til. I relation til aktuelle sammenligningsgruppe, er konteringspraksisproblematikken bl.a. relevant mht. Vejle Kommune, hvor ca. 13,5 af 34,1 mio. kr. til forebyggende foranstaltninger er konteret på uautoriserede grupperinger (om uautoriserede grupperinger, se også afsnit 2.1). Hvis ikke dette beløb fordeles på en eller flere autoriserede grupperinger, vil den opgjorte sagspris (udgifter delt med antal sager) ikke være retvisen de. KR har i den forbindelse kontaktet Vejle Kommune, som oplyser, at omtalte 13,5 mio. kr. anvendes til et Børne og Familiecenter, ungdomskonsulenter samt familiekonsulenter. Idet disse ydelser i hovedsagen svadet mest retvisende, at rer til ydelserne som leveres af Familiecentret i Svendborg Kommune, har KR fundet henregne de 13,5 mio. kr. til samme gruppering, som Svendborg Kommune anvender til Familiecentrets akti viteter. Dette er gruppering 2, som vedrører Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet. 3.2.1 Udgifter pr. bruger Nedenstående viser udgifterne pr. gruppering pr. indbygger i brugergruppen 018 år. Af skaleringsmæssige hensyn er diagrammet er delt i to, som omfatter hver deres grupperinger. side 6
1.000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 Gr. 1 Gr. 2 Udgifter pr. indbygger 018 år Gr. 3 Gr. 4 Gr. 5 Gr. 7 Gr. 11 Svendborg Varde Vejle 60 50 40 30 20 10 10 Gr. 6 Gr. 8 Udgifter pr. indbygger 018 år Gr. 9 Gr. 10 Gr. 12 Gr. 13 Svendborg Varde Vejle Diagrammerne viser, at Svendborg Kommune har de højeste udgifter pr. bruger på syv af 13 grupperinger og på de resterende grupperinger placerer sig imellem Varde og Vejle. Særligt mht. Familiebehandling (gr. 3), Aflastningsordninger (gr. 5) og Kontaktpersonordninger (gr. 7 og 8) har Svendborg markant højere udgifter end de øvrige. Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at de tre områder hører til blandt de mest udgiftstunge dele af Forebyggende foranstaltninger (se også tabel i afsnit 3.2.2) og derfor bidrager væsentligt til forståelsen af Svendborg Kommunes høje udgiftsniveau på Forebyggende foranstaltninger i det hele taget. side 7
3.2.2 Sagsudgifter Opgørelsen, der præsenteres i nedenstående tabel, viser udgiften pr. gruppering, antal sager pr. gruppering samt sagsudgiften pr. gruppering. I de efterfølgende diagrammer er sagsudgiften vist på grupperingsniveau. Grundet stor spredning i sagsudgifterne mellem grupperingerne er diagrammet delt i to for at gøre skalerinkan derfor kun aflæses i gen mere detaljeret. Af samme hensyn er gruppering 4 udeladt i diagrammerne og tabellen. side 8
Forebyggende foranstaltninger 5.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge (drift) Område (gruppering) Udg. (1000 kr.) Svendborg Sagsantal Gn.snit pr. sag (kr.) Udg. (1000 kr.) Varde Sagsantal Gn.snit pr. sag (kr.) Udg. (1000 kr.) Vejle Sagsantal Gn.snit pr. sag (kr.) Gr. 1 Gr. 2 Gr. 3 Gr. 4 Gr. 5 Gr. 6 Gr. 7 Gr. 8 Gr. 9 Gr. 10 Gr. 11 Gr. 12 Gr. 13 I alt Konsulentbistand mht. barnets eller den unges forhold 1.881 31,5 59.727 2.102 21,5 97.770 984 61,0 16.133 Praktisk pæd. eller lign. støtte i hjemmet 7.248 102,5 70.708 4.160 62,5 66.565 14.662 152,8 95.989 Familiebehandling eller lign. støtte 12.079 111,0 108.820 1.854 43,0 43.115 324 109,5 2.961 Døgnophold for familier med børn 1.861 1,8 1.063.146 957 1,0 956.567 4.659 3,3 1.433.413 Aflastningsordninger 7.539 111,0 67.922 3.096 68,3 45.361 6.768 192,3 35.202 Personlig rådgiver 392 8,0 49.024 60 1,0 59.792 942 25,0 37.687 Fast kontaktperson for barnet eller den unge 4.381 53,8 81.508 1.533 60,5 25.334 1.910 36,5 52.324 Fast kontaktperson for hele familien 461 12,0 38.438 64 0 10 7,3 1.440 Praktikophold for unge hos en arbejdsgiver 122 10,0 12.223 70 2,8 25.343 154 9,8 15.843 Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og 51 3,0 17.001 367 12,3 29.949 24 7,3 3.363 praktisk og pædagogisk støtte Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger, 3.650 96,8 37.722 1.989 74,5 26.696 2.008 95,8 20.967 eller økonomisk støtte, der erstatter en ellers mere indgribende foranstaltning Økonomisk støtte for at undgå anbringelser uden for hjemmet, 410 43,8 9.364 288 17,0 16.922 1.379 118,3 11.662 fremskynde hjemgivelse eller fremme en stabil kontakt mellem forældre og børn under en anbringelse Støtteperson for forældre i forbindelse med anbringelser 322 15,5 20.749 19 1,3 15.537 352 20,5 17.187 40.396 600,5 67.271 16.557 365,5 45.300 34.128 839,0 40.677 side 9
Forebyggende foranstaltninger Sagsudgifter, gr. 13, 57 (kr.) 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 Svendborg Varde Vejle Gr. 1 Gr. 2 Gr. 3 Gr. 5 Gr. 6 Gr. 7 Sagsudgifter, gr. 813 (kr.) 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 5.000 Svendborg Varde Vejle 10.000 Gr. 8 Gr. 9 Gr. 10 Gr. 11 Gr. 12 Gr. 13 Som det fremgår af tabellen og diagrammerne, er det vanskeligt at pege på gennemgående træk i sagsudgif meget begrænsede terne. Sager, der i én kommune har høje sagsudgifter, er i de andre kommuner entenn eller i visse tilfælde helt fraværende. En del af forklaringen herpå ligger givet vis i den tidligere omtalte side 10
konteringspraksisproblematik. Endvidere stiger usikkerheden en del på områder, hvorpå der relativt få sager at fordele udgifterne på. Jf. tabellen gælder dette særligt grupperingerne 4, 6, 8, 9, 10 og 13. I nedenstående tabel er delområderne (gr. 113) af forebyggende foranstaltninger opstillet efter, hvordan Svendborg Kommune placerer sig i forhold til de to øvrige kommuner. Højest angiver, at Svendborg har de højeste sagsudgifter, Lavest angiver Svendborg har de laveste sagsudgifter og Midt imellem angiver, at Svendborg placerer sig mellem Varde og Vejle. Grupperingerne med rødt angiver de ovenfor nævnte områder, hvor sagsantallet er så lavt, at der kan være usikkerhed om pålideligheden af sagsudgifterne. Svendborg Kommunes placering i sammenligningsgruppen: Højest 'Midt imellem' Lavest Gr. 3 Gr. 5 Gr. 7 Gr. 8 Gr. 11 Gr. 13 Gr. 1 Gr. 2 Gr. 4 Gr. 6 Gr. 10 Gr. 9 Gr. 12 Familiebehandling eller lign. støtte Aflastningsordninger Fast kontaktperson for barnet eller den unge Fast kontaktperson for hele familien Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger, eller økonomisk støtte, der erstat ter en ellers mere indgribende foranstaltning Støtteperson for forældre i forbindelse med anbringelser Konsulentbistand mht. barnets eller den unges forhold Praktisk pæd. eller lign. støtte i hjemmet Døgnophold for familier med børn Personlig rådgiver Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte Praktikophold for unge hos en arbejdsgiver Økonomisk støtte for at undgå anbringelser uden for hjemmet, fremskyndee hjemgivelse eller frem me en stabil kontakt mellem forældre og børn under en anbringelse Af tabellen fremgår, at Svendborg Kommune langt overvejende er dyrest eller næst dyrest i forhold til sam mht. Familiebehand menligningskommunerne. Af diagrammerne fremgår endvidere, at det særligt gælder ling eller lignende støtte (gr. 3) og kontaktpersonordninger (gr. 7 og 8). Jf. farvekoderne bemærkes endvidere, at der på de områder, hvor Svendborg Kommune har de højeste sag sudgifter, må formodes at være relativ høj pålidelighed om sagsudgifternes størrelse. 3.2.3 Sagsfrekvens I afsnit 3.1 så vi, at Svendborg mht. forebyggende foranstaltninger havde den højestee sagsfrekvens af de ni kommuner i den første undersøgelse. I nedenstående diagrammer er sagsfrekvensenn i stedet opgjort på grupperingsniveau. side 11
Da frekvensen varierer en del fra gruppering til gruppering, er området fremstillet i to diagrammer; et for de laveste sagsfrekvenser, og et for de højeste. 3,0 Sagsfrekvens (antal sager pr. 1000 indbygger 018 år) 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Sv.borg Varde Vejle Gr. 1 Gr. 4 Gr. 6 Gr. 8 Gr. 9 Gr. 10 Gr. 13 Sagsfrekvens (antal sager pr. 1000 indbygger 018 år) 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Sv.borg Varde Vejle Gr. 2 Gr. 3 Gr. 5 Gr. 7 Gr. 11 Gr. 12 side 12
Diagrammerne viser, at forskellene i sagsfrekvenser mellem kommunerne varierer en del, alt efter hvilke områder, der er tale om. På gruppering 1, 2, 4, 5 og 11 ligger kommunernes sagsfrekvenser eksempelvis rela tivt tæt, mens frekvenserne for gruppering 8, 10 og 13 varierer meget. Svendborg skiller sig især ud mht. gruppering 8 og 9, hvor kommunen ligger væsentligt over Varde og Vejle, samt i mindre grad på gruppering 3, hvor Svendborgs sagsfrekvens er ca. dobbelt så høj som sammenliglaveste ningskommunernes. Kun på gruppering 10 har Svendborg sammenligningsgruppens frekvens. 4 Sammenfatning Jf. rapporten af 29. august 2008 var udgangspunktet for analysen af området Forebyggende foranstaltninger, at Svendborg Kommune på området som helhed havde sammenligningsgruppens højeste udgifter pr. indunder gennemsnittet, bygger og pr. bruger samt den højeste sagsfrekvens. Hertil kom sagsudgifter, som lå men stadig over undersøgelsens billigste kommuner, Varde og Vejle. I ovenstående er området analyseret på delområde/aktivitetsniveau for derigennem at undersøge, hvilke delområder, der særligt bidrager til nævnte tendenser. Mht. udgiftsniveauet pr. bruger (018 år) viser analysen, at Svendborg Kommunes høje udgiftsniveau især kan henføres til Familiebehandling (gr. 3), Aflastningsordninger (gr. 5) og Kontaktpersonordninger (gr. 7 og 8). Områderne er endvidere blandt de mest udgiftstunge i viften af forebyggende foranstaltninger og som sådan meget vigtige som forklarendee faktorer i det generelt høje udgiftsniveau for 5..21 Forebyggende foran staltninger. Resultatet mht. udgifter pr. bruger understøttes i analysen af sagsudgifterne, hvor Familiebehandling (gr. 3) og Kontaktpersonordninger (gr. 7 og 8) ligeledes skiller sig ud som markant højere for Svendborg end for Varde og Vejle Kommuner. Vedr. aflastningsordninger (gr. 5) er Svendborg Kommunes sagsudgifter ligeledes højere end Vardes og Vejles, men mindre udpræget end udgifterne pr. bruger viser. Mht. sagsfrekvenser ligger Svendborg Kommune højt indenfor såvel Familiebehandling (gr. 3), Aflastningshar Svendborg Kommu ordninger (gr. 5) og Kontaktpersonordninger (gr. 7 og 8). I forhold til Varde og Vejle ne således både højere sagsudgifter og højere sagsfrekvens, hvilket samlet set bidrager betragteligt til det generelt højere udgiftsniveau for Forebyggende foranstaltninger i Svendborg Kommune. side 13