Mål Alsidig personlig udvikling. Tegn på læring vi vil se at: Vi skal arbejde mere med aktiviteter på tværs af stuerne

Relaterede dokumenter
OBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige

OBSERVATIONSGRUPPE 2-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 2-årige

Mål Alsidig personlig udvikling. Tegn på læring vi vil se at: 2 år: Børnene eksperimenterer i leg Børnene imiterer andre Børnene betragter andre i leg

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Læreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Navn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen:

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan Rollingen

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst:

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Vi er positive rollemodeller ved at være igangsættende og aktivt deltage i børnenes leg.

Signe s Signe dagpleje

Læreplaner. Vores mål :

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Alsidige personlig udvikling

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Evaluering af den pædagogiske læreplan Januar 2014

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Det er vigtigt, at vi voksne har et tydeligt sprog, og at vi bruger sproget sammen med børnene.

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Læreplan for Selmers Børnehus

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Vuggestuens lærerplaner

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan

Natur og natur fænomener: Mål: Børnene får erfaringer med og glæde ved at færdes i naturen. At barnet lærer at værne om og passe på naturen.

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Tema 1: Alsidig personlig udvikling

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR VUGGESTUEN SOLSTRÅLEN 2018

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Mål og indikatorer på vej mod to år

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Fælles læreplaner for BVI-netværket

7100 Vejle 7100 Vejle

Læreplan for vuggestuegruppen

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Transkript:

Mål Alsidig personlig udvikling Tegn på læring vi vil se at: Handleplaner Evaluering Børnene indgår i samspil med andre og bruger legen til at afprøve omverdenen Børnene eksperimenterer i leg Børnene imiterer andre Vi skaber nogle fysiske rammer, hvor børnene indgår i små grupper. Vi igangsætter aktiviteter på tværs af stuerne. Vi veksler mellem fri leg og strukturerede aktiviteter. Vi skal arbejde mere med aktiviteter på tværs af stuerne Børnene betragter andre i leg Børnene tager initiativ til at sætte lege i gang både for sig selv og andre Børnene forhandler roller i lege Børnene kan bevæge sig mellem forestilling og virkelighed Vi veksler mellem fri leg og strukturerede aktiviteter. Vi laver legeværksteder, hvor de voksne er igangsættere og deltagende. Vi imødekommer børnenes initiativ og deres spor samt hvad de er optaget af f.eks. MGP. Dette har vi arbejde med hver dag. Det skal vi gøre mere Vi har arbejdet meget temaorienteret og kan blive bedre til at arbejde videre med børnenes spor. Vi har gjort det i det små. Fx hørt musik fra Frost Skabt rum for slås lege, som drengene har været meget optaget af. 1

Børnene udforsker omverdenen og sig selv Børnene tager initiativ til kendte aktiviteter Børnene opsøger kendte relationer Børnene afprøver muligheder i omgivelserne Børnene viser vilje til at forfølge egne interesser Vi præsenterer børnene for morgensamling med b.la. sang, rytmik og fagter og fælles fredagssamlinger samt andre genkendelige aktiviteter så som: Sang, rim og remser Vi imødekommer børnenes behov for bestemte voksne og børn ved at strukturere en genkendelig hverdag via rutiner. Børnene genkender samlingen synger med laver fægtesange Bliver begejstret når vi samles Vi arbejder generelt i små gr. Ved fredagssamling er børnene aktivt deltagende. Børnene tager initiativ til nye aktiviteter De ting som er beskrevet hos de 2 årige går igen her hos de 4 årige. Vi holder samling hver formiddag og det fortsætter vi med. Børnene opsøger nye relationer Børnene træffer valg ved at vælge til og fra De voksne er parate til at ændre retning i en aktivitet. Vi følger barnets spor. Vi har haft nogle urolige børn i en periode, vi har tænkt os at afprøve, at de har en fast plads i rundkredsen (sommerfuglestuen) Børnene tør deltage i nye situationer med ukendte roller Børnene positionerer sig i forhold til fællesskab, rammer og rutiner Børnene søger de voksnes opmærksomhed, ved at vise behov for omsorg og støtte I leg og aktiviteter møder de voksne de 2 årige på deres niveau. Drager omsorg og tryghed ved at være nærværende og opmærksomme på hvor hvert enkelt barn er. Vi har en generelt en selvstændig / nysgerrig og udforskende børnegruppe så ja. Børnene afprøver egne og andres grænser Børnene kender de faste rutiner i hverdagen Børnene prøver grænser gennem fri leg og planlagte aktiviteter. Ved spise situationer hjælper de hinanden og har forskellige roller og opgaver. 2 Vi kan blive bedre til dette men opfordrer dog børnene til, at skulle selv, f.eks. hælde mælk op, selv tage mad op på tallerkenen mm

Børnene hjælper andre, når der er behov for det Børnene forhandler med andre om krav eller regler Børnene kan udsætte egne behov Når børnene har fri leg indgår de i sociale sammenhænge, hvor de forhandler og leger sammen. Hvis vi skønner, at der er behov for voksen hjælp og støtte, så er vi opmærksomme og tilgængelige. Vi kan se, at vores fokus, på det at kunne hjælpe og trøste hinanden har båret frugt. 3

Mål Sociale kompetencer Tegn på læring vi vil se at: Handleplaner Evaluering Børnene indgår i fællesskaber som basis for at knytte venskaber Børnene leger med hinanden Børnene udtrykker glæde ved at gøre det samme som andre Vi skaber muligheder og rammer for at børnene kan spejle sig i hinanden i kraft af vores aldersopdeling og struktur. Vi arbejder generelt i aldersopdelte gr. Ved bl.a. Rytmik, kreative aktiviteter, indkøringer mm. Børnene giver sig til at lege med andre og / eller løse opgaver sammen med andre Børnene forhandler indbyrdes og deltager i konfliktløsning Alle børn har nogen at lege med Vi vejleder, guider og anerkender børnene ved bl.a. At sætte ord på deres følelser i konflikt situationer. Spørg opklarende ind til en konflikt. Vi arbejder med inklusion og hjælper og støtter de børn, som har svært ved at indgå i sociale fællesskaber. Vi fortsætter den gode historie om barnet og har fokus på dette. Vi arbejder med fri for mobberri og opmærksomhed på egen samt forældrenes roller ift. Inklusion. Det har vi været gode til Vi arbejder fortsat med inklusion, vi vil tænke over hvordan vi kan sammensætte de små grupper Det kan vi blive endnu bedre til Vi bruger fri for mobberri i perioder og vil se på om vi kan sende flere på kursus og arbejde mere med det. 4

Børnene udvikler en imødekommende tilgang til andre Børnene reagerer på andres mimik og kropssprog Vi afprøver pt. En metode omhandlende 8 samspils temaer. Vi har særligt fokus på omsorg, tryghed og nærvær. Vi gør børnene opmærksomme på hinanden reaktioner / følelser, kropsprog i forskellige sammenhænge og anerkender dem i det daglige, Vi sætter ord på følelser. Børnene udviser nysgerrighed i forhold til andre Børnene udtrykker glæde ved at møde andre kendte børn og voksne Vi skaber tryghed ved at være i gulvhøjde og nærværende, så rummet er tillidsfuldt og giver mulighed for at være sammen børnene imellem. Børnene tager kontakt til andre og opfordrer dem til at tage del i lege Vi støtter og hjælper børnene i at udvise omsorg og empati for hinanden. Vi støtter børnene i at kunne rummer en afvisning fra en ven. Det er også en læring i sig selv. Det går rigtig godt Børnene udviser nysgerrighed i forhold til andres aktiviteter Børnene respekterer andres grænser Børnene udvikler forståelse for sociale samspil Børnene giver udtryk for egne følelser og behov overfor andre Børnene ved, hvornår en kontakt fra en voksen drejer sig om de andre i gruppen (Se også de 4 årige) Vi er tydelig voksne i samspillet med børnene og er selvrefleksive. Vi hjælper børnene med at lære hinanden både mimik og kropssprog. Vi skaber et trygt miljø, hvor alles følelser anerkendes. Børnene sætter ord på egne og andres følelser Børnene udviser empati og omsorg over for hinanden, trøster. Ved eks. At ae hinanden hente sutter til kammeraten. Børnene reagerer på andres følelsesudtryk 5

Børnene både leder og lader sig lede i aktiviteter med andre Børnene udviser empati overfor hinanden Børnene formår at komme med i lege Vi udfordre børnene så de får afprøvet forskellige roller men er samtidig opmærksomme på at børnene har forskellige personligheder. Det går rigtig godt 6

Mål Sprog Tegn på læring vi vil se at: Handleplaner Evaluering Børnene udvikler kommunikative kompetencer Børnene lytter og reagerer Børnene kan forstå konkrete sproglige instrukser Børnene bruger ord til at udtrykke behov og følelser Vi skaber en tryg og genkendelig hverdag med rutiner bl.a. Samling. Vi anviser børnene i de daglige gøremål. Vi er nærværende tilgængelige voksne. Vi afkræver at børnene bruger sproget aktivt med udgangspunkt i det enkelte barn. Vi fastholder samling, hvor børnene får medindflydelse ved at vælge de sange vi synger. Vi afkræver at de bruger sproget og justere de sproglige anvisninger efter alder. Børnene etablerer dialog med andre børn og voksne Børnene bruger sprog til løsning af vanskelige situationer sammen med andre Børnene bruger sprog til at udtrykke behov, følelser og tvivl Vi spiller spil og tegner med børnene. Laver aktiviteter og lege i små grupper, hvor vi stiller åbne spørgsmål. I konflikter spørger vi ind til, hvad der er sket. Vi støtter børnene i at sætte ord på deres følelser i konfliktsituationer og bruger anerkendende dialog, når det er svært. Vi giver børnene verbale alternativer til at løse konflikter i stedet for eksempelvis at slå eller sparke. Det skal vi have større fokus på Vi gør det, men kan blive endnu bedre. Det er vi gode til Børnene koncentrerer sig om at lytte til andres fortællinger Vi holder samling på stuerne og deler børnene i mindre grupper. Mere fokus på mindre grupper Børnene undersøger sproget og eksperimenterer med det Børnene leger at de læser op Børnene spørger til nye ord Vi arbejder med dialogisk læsning Vi er begyndt at strukturere brugen af dialogisk læsning. Vi har skabt et læsemiljø der indbyder til højtlæsning, så børnene kender rammerne og hvad de kan bruges til 7

Børnene digter egne historier Vi fordyber os i et emne i en periode og er mere opmærksomme på at stimulere børnenes fantasi. Det gør vi Børnene leger med sproget gennem eksempelvis rim og remser Børnene er nysgerrige overfor ord og begreber de ikke kender Vi bruger rim og remser ofte til formiddags eller eftermiddagssamlinger. Når vi arbejder med temaer er rim og remser altid en del af arbejdet. Vi anvender ofte dialogisk læsning og udfordrer børnene med at bruge sproget på nye måder. Vi arbejder godt med det Vi gør det, men vil gerne gøre det endnu mere Børnene benytter forskellige sprogformer Børnene gentager hvad andre børn og voksne siger Børnene bruger enkelte ord og sætninger til at beskrive hverdags situationer Vi italesætter og konkretiserer alt hvad vi gør i det daglige bl.a. Til morgensamling, ture, rytmik, puslesituationer samt spisesituationer. Det gør vi og har fokus på deres konkrete virkelighed så vi kan have en snak om en evt. tur vi har været på. Eller turen med mor og far i Zoo Børnene afstemmer sproget efter situationen (leg, trøst, skænderi osv.) Vi er opmærksomme på vores kropssprog og arbejder med tydelighed. Se afsnittet s. 10 i læreplanen. Ok Børnene udvikler forskellige lege / rollelege vha. sproget Børnene bruger sproget til at fortælle, hvad de mener Vi arbejder med legeværksteder, hvor vi hjælper børnene i gang med rollelege. 8 Vi gør det i perioder men vil gerne gøre det mere

Mål Krop og bevægelse Tegn på læring vi vil se at: Handleplaner Evaluering Børnene opsøger aktiviteter, der stimulerer til motorisk udvikling Børnene opsøger balanceaktiviteter gynger, triller, ruller, drejer, snurrer osv. Børnene opsøger finmotoriske aktiviteter deltager i af-og påklædning, tegner, bygger med klodser osv. Vi skaber rammer for motorisk udfoldelse: motorikbaner, plads til tumlelege, lytter og danser til børne- og voksen musik. Vi går på legeplads og udnytter rekvisitter, rytmik, på ture i nærmiljøet (Kildegården). Vi gør børnene selvhjulpne ved b.la. At de dækker bord, hælder vand i kopper og smører madder. Vi har rutiner ved puslesituationer, hvor børnene selv henter deres bleer, tager tøj mm. Vi har anskaffet en ny reol, hvor kroppen kan bruges. En balancebom, vi bruger hængekøjen, danser, rytmik Vi laver mange puslespil, maler og tegner. Vi skal blive bedre til at bruge legepladsen Vores børn er selvstændige og selvhjulpne generelt- og vi giver rum til at være dette og motivere dem. Børnene imiterer og gentager grov motoriske aktiviteter hopper, danser, klatrer osv. Vi tilbyder dem toiletbesøg Vi vil genre være mere opmærksomme på at selvstændiggøre vores børn i forholdt til deres udvikling. Børnene mestrer balanceaktiviteter slår kolbøtter, gynger, triller, ruller, drejer, snurrer osv. Børnene mestrer finmotoriske aktiviteter deltager i af- og påklædning, tegner, bygger osv. Vi laver forhindringsbaner både ude og inde. Vi tager på ture, hvor vi bruger kroppen på forskellige måde. Når vi er på ture, hvor der er særlige muligheder for at bruge kroppen, igangsætter vi aktiviteter hvor børnene udfordres med at øve og bruge kroppen på forskelligvis. Vi har 2 uger om året hvor hele inst. arbejder med krop og bevægelse, og vi har 2 uger om året, hvor vi er på Kildegården. Vi har været gode til at give plads til de motoriske aktive børn. Ved at lade dem lave forhindringsbaner og skabe rum for kæmpe / bryde lege Dette gør vi stadig Børnene eksperimenterer med grov motoriske aktiviteter klatrere i træer, går på line, I alle aktiviteter støtter vi børnene i at blive mere selvhjulpne. De børn som har brug for ekstra støtte motorisk hjælper vi i særlig grad. Dette arbejder vi med hver dag Vi støtter de børn som har brug for ekstra hjælp. 9

hopper ned fra højder, tumler i puderum osv. Børnene udvikler en sund og aktiv livsstil Børnene eksperimenterer med aktiviteter eller legeredskaber løber op og ned ad en bakke, bestiger en scooter eller cykel osv. Børnene udtrykker begejstring eller fordybelse, når de udfører fysiske aktiviteter Vi går på legepladsen nogle gange om ugen til tider dagligt. Her udfordres børnene med grov motorisk. De kan cykle, kravle, grav og løbe. Mærke græs under fødderne på sommerdage. Om sommeren har vi en fast dag om ugen, hvor vi efter samling løber/går en tur rundt om inst. Vi får dejlig varieret mad hver dag i vuggestuen som køkkendamen laver. Vi taler om de vi spiser. Smager på det og taler om forskellige smage. Vi skal mere på legepladsen Vi har fokus på at udvikle børnene? indendørs Vi benytter os af nær miljøet Vi opmuntre børnene til at smage og er gode rollemodeller Børnene er nysgerrige over for forskellig mad Børnene anvender faciliteter ude og inde på en anden måde end det oprindeligt er tiltænkt konstruerer en forhindringsbane af stole, borde og mælkekasser osv. Vi giver lov til og skaber rum for at børnene kan anvende møbler og andet på kreative måder. Når vi har haft et emne som eks. Eventyr, giver vi børnene mulighed for at lege videre (eks. Bukkebruse) OK 10

Børnene udtrykker begejstring eller fordybelse, når de eksperimenterer med fysiske aktiviteter Børnene har kendskab til sund mads betydning for kroppen Vi har spil, hvor børnene lærer om sundhed. Vi taler med børnene om hvad der er sundt og mindre sundt at spise. Fjong Børnene udvikler kropsbevidsthed Børnene accepterer at være fysisk tæt på kendte voksne eller børn Børnene afprøver egne fysiske muligheder Børnene rører ved forskellige materialer dej, mudder, regnvand mm. Vi arbejder på en tillidsfuld og tryg relation ved at være tilgængelige, anerkendende og nærværende i alt, hvad vi gør. Vi skaber rammer for motorisk udfoldelse, og vi griber gerne det som børnene gør f.eks. Rør sig på maven, så synger vi f.eks. En sang med fagter. Vi laver rytmik en gang om ugen, hvor vi bevæger os til musik. I naturen lader vi børnene udfolde sig i deres lege. Vi arbejder målrettet med dette bl.a. ved hjælp af ICDP der er et pædagogisk redskab- der er et pædagogisk redskab der kigger på kvaliteten i relationer Børnene har erfaring med både kropslig nærhed og distance sætter grænser for sig selv og andre Børnene er bevidste om egen krops styrke Børnene er bevidste om, hvornår kroppen er afslappet Vi spiller spil med børnene, hvor kroppen og deres kropsdele er i fokus. Når vi har samling/frugt kan det indgå som en leg. Vi er tit på legepladsen, hvor de frit kan bruge deres krop ved at få lov til at udfolde sig på forskelligvis. Vi har både cykler, træer og legeredskaber som de kan bruge. Vi arbejder med fri for mobberi på stuerne og i fælles forum. Vores legeplads er meget slidt / Vi ønsker os en ny legeplads Dette er i perioder og vi kan godt have mere fokus på det hele året. Ønske at resten af personalet kommer på kursus i fri for mobberi + opfølgning Børnene kender til, at kroppe kan have forskellig udseende 11

eller formåen Vi har emner om vores forskellige kulturer. Vi gør det fremover mest på sommerfuglestuen husket har ikke haft så meget fokus på kultur det seneste år 12

Mål Natur og naturfænomener Tegn på læring vi vil se at: Handleplaner Evaluering Børnene udvikler tilknytning til naturen Børnene udtrykker glæde ved naturen Børnene opsøger selv gode steder at være Børnene inddrager naturting i deres leg Vi taler og synger om årstider ved samling. Vi finder rekvisitter på legepladsen og i nærmiljøet (kastanjer, blade, blomster, grene) og snakker om hvad det er, og hvad de kan bruges til. Vi besøger Kildegården, hvor vi kigger på dyr. Vi har 2 uger om året hvor vi er på Kildegården. Nu med tema f.eks. fugle Vi følger op på børnenes interesse for dyr med sange, bøger og dyrefigurer. Børnene udtrykker lyst til at komme ud og opleve naturen, uanset vejr og årstid Børnene reagerer i højere grad med fascination end med væmmelse under naturoplevelser Børnene viser hensyn til planter, træer og dyr Børnene bidrager til at holde naturen ren Vi igangsætter og skaber rammer for at børnene får lyst til at komme ud og blive nysgerrige på naturen. Vi har planteuge og et naturværksted. En bedsteforældredag hvor vi planter blomster. Vi er bevidste om vores egen rolle og ønsker at være gode rollemodeller for børnene, så de oplever at det er ok at være ude i alt slags vejr. Turde kigge på og evt. røre ved insekter Når vi er på ture i naturen finder vi ting som hører naturen til og hvad der f.eks. Ikke findes i naturen (skrald). Gør det med stor succes Børnene oplever naturen med krop og sanser Børnene har lyst til at lege i forskellig natur Børnene bevæger sig tillidsfuldt i naturen hopper, klatrer, gemmer sig osv. Vi går på legepladsen og på ture, hvor vi gør dem opmærksomme på sanseindtryk fra omgivelserne (vejr, dyr, træer). De får lov at gå på opdagelse selv og gøre deres egne erfaringer f.eks. Løbe/rulle på bakker, kigge på insekter osv. Vi har blandt andet prøvet at lave is lygter i frostvejr. Vi er opmærksomme på de nære ting, som optager børnene nu og her / fælles tredje Børnene bruger 13

sanserne aktivt i naturen kigger, lytter, føler osv. Vi tager på ture i skoven, Kildegården og omegnenes legepladser. På vores egen legeplads har børnene mulighed for at klatre, og vi har en lille bakke, hvor de kan løbe, kravle og gå op og ned ad. Børnene får blandt andet lov til at hoppe i vandpytter osv. Børnene færdes legende og selvsikkert i varieret terræn og beplantning Børnene mærker gennem leg og planlagte aktiviteter forskelle på f.eks. at gå barfodet og mærke varme og kulde. Vi italesætter det som børnene oplever, når vi er på ture. Det gør vi Børnene udtrykker sig uopfordret om deres naturoplevelser Børnene tilegner sig viden og erfaring med naturen og naturfænomener I naturen peger børnene genkendende på dyr og planter Se ovenstående med børns oplevelser med natur krop og sanser. Vi tager på Kildegården og kigger på de naturting der er i vores nærhed. Egern på legepladsen, blæst, regn på ruden Børnene undersøger smådyr, planter, jord eller vand Børnene er opmærksomme på vejrlig sol, regn, sne, blæst, kulde, varme mv. 14

Børnene håndterer smådyr, planter, jod og vand Børnene fortæller om forskellige dyrs og planters levesteder og livsbetingelser Børnene eksperimenterer om årsag, virkning om sammenhænge Børnene samtaler om form, længde, antal og vægt I forhold til læreplaner har vi naturuge, hvor vi planter blomster, urter og har køkkenhave tema. Vi tager også på Kildegården samt arbejder med emner om dyr. Vi har emne om sommerfugle, hvor vi bestiller levende pupper hjem, som vi ser blive til sommerfugle. Vi inddrager bøger og IPad til læsning og inspiration. Vi tager også på biblioteket og får en masse inspiration, som vi bruger i det daglige arbejde. Tjek Tjek 15

Mål Kulturelle udtryksformer og værdier Tegn på læring vi vil se at: Handleplaner Evaluering Kulturelle og kunstneriske oplevelser er betydningsfulde for børnene Børnene er opmærksomme på den kulturelle oplevelse Børnene søger hen imod den kulturelle oplevelse Vi har faste traditioner bl.a. Jul, påske, fastelavn, fællessamling, løbetur, sommerfest, bedsteforældredage, rytmik. Vi tager i teater, når muligheden byder sig. Vi holder øje med, hvad der sker af kulturelle tiltag i Herlev, som vi kunne være en del af. Vi taler med børnene om deres følelsesmæssige oplevelse af de forskellige traditioner kunne du lide da julemanden kom på besøg osv. Reaktioner på fastelavn mm. Børnene reagerer med følelsesmæssige udtryk i nuet Børnene er fokuserede på den kulturelle oplevelse Børnene lever aktivt med i den kulturelle oplevelse Børnene reagerer med følelsesmæssige udtryk i forventningen til det, der kommer Førhen havde vi et emne omkring alle vores forskellige kulturer. Vi snakkede om hvor forskellige vi er, selvom vi bor i det samme land. Vi tegnede og malede flag fra forskellige lande. Lign. Emner kunne genoptages. Vi giver børnene plads og rum til deres forskellighed og er anerkendende for deres kultur både overfor børnene og forældrene. Vi bruger fri for mobberi fra Mary Fonden Vi går så meget i teater som muligt Børnene bidrager til at skabe en fælles legende stemning under kulturelle traditioner og fællesaktiviteter som samling, højtlæsning, musik og drama Børnene er optagede af aktiviteten ser, lytter og lever med Børnene bidrager aktivt til aktiviteten danser, bevæger sig, Fælles fredagssamling Bevægelsesuger Løbedag Musiske aktiviteter/rytmik Børnene er med og vi griber det som børnene er optaget i nuet. Disse kropslige og kulturelle tiltag gør vi. Børnene har / viser stor glæde ved at skulle til rytmik, fredagssamling de genkendelige aktiviteter. 16

imiterer osv. Børnene er optagede af aktiviteten ser, lytter, lever med, snakker og spørger ind Børnene bidrager aktivt til aktiviteten taler, danser, bevæger sig, imiterer og improviserer Når børnene er interesserede i noget og spørger om hjælp, så hjælper vi dem med at finde f.eks. Musik, billeder på IPad en og i bøger. Når vi holder samling spørger vi børnene hvilke sange vi skal synge og hvilke lege vi skal lege. Vi fanger børnenes impuls og bygger videre på det gennem legen. Det gør vi Vi arbejder videre med medbestemmelse Børnene improviserer og bruger forskellige kulturelle udtryksformer i skabende aktiviteter / lege Børnene anvender forskellige legeredskaber når de leger Børnene begynder at kunne deltage i forskellige spil puslespil, vendespil, billedlotteri m.m. Børnene afprøver forskellige materialer maling, ler, gips, naturmaterialer m.m. Vi arbejder med et tema f.eks. Bukke bruse, hvor børene leger og høre historien. Vi øver fagter og gir rum for at lege videre med temaet. Vi laver legeværksteder hvor vi præsenterer børnene for forskellige lege. Laver rytmik. Vi spiller spil og bruger IPad en til bl.a. Puslespil, vendespil og sange mm. Sanselege med modellervoks, trylledej, maling og kartoffelmel. Vi har haft forskellige temaer i forbindelse med vores traditioner og årstiden skiftene Vi har igangsat og skabt rum for leg med mad, dukker, puttelege /begyndende rollelege med vores storgruppe 2-2½årige IPad en vil vi fremadrettet bruge i læringsøjemed bruger den mest til Ramasjang, puslespil vendespil. V vil have en temauge målrettet sanserne. Kropslige lege taktile lege mm. 17

Børnene anvender forskellige legeredskaber eller legemønstre, når de leger Børnene tager selv initiativ til at spille spil Børnene udtrykker sig med forskellige kunstformer og materialer maling, ler, gips, naturmaterialer m.m. Børnene tager selv forskellige elektroniske medier i brug som en del af deres leg Vi skaber rum og muligheder for at spille spil i mindre grupper. Når vi har vores uge/månedsplaner, har vi ind tænkt forskellige aktiviteter såsom forskellige udtryks former, kreativitet og natur. Vi forsøger så vidt muligt at komme omkring de fem læringsbegreber. Vi fanger det, der optager børnene f.eks. MGP, hvor de får mulighed for at lege MGP gennem dans, musik og sang. Vi bruger også IPad en som inspiration til dette. Gode til det men endnu mere fokus Det gør vi hvert år 18