2 Definition og afgrænsning

Relaterede dokumenter
Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen

Parker og Rejs i Hovedstadsregionen

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Ring 3 Letbane eller BRT?

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

PARKÉR & REJS I HOVEDSTADSOMRÅDET - HVOR OG HVORDAN?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Nye sygehusstrukturer - nye trafikale udfordringer Jakob Høj, jah@tetraplan.dk Hans Martin Johansen, hmj@tetraplan.

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Transportministeriet - Trængselskommissionen Trafikmodelberegninger for letbaner

Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

En letbane på tværs af København?

Trafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden

RUF på Ring 3. Februar 2004

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

Udbygning af den kollektive trafik i København

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU

Stationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Høring af Trafikplan for den statslige jernbane

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Projektbeskrivelse vedr. fælleskommunal strategi for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September

I OTM 6.1 omfatter de beregningsforudsætninger, der indgår ved trafikmodelberegninger for et givet beregningsår, følgende:

Bustrafikplan København 2007

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Fremtidens kollektive transportknudepunkter

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Mobilitet i København TØF Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Et brugerperspektiv på Parker og Rejs

Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland

Overraskende hurtig 1

ANALYSE AF POTENTIALER I PARKÉR OG REJS ANLÆG VED STATIONER

Planredegørelse for den kollektive trafik i København

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Betalingsring En ekspertvurdering

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

15.1 Fremtidens buskoncepter

Christian Overgård 21. januar rev A coh

Strategi for byernes erhverv

Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Nyt Bynet på Østerbro

Dobbelt op i Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen

3DUNDQG5LGHRPIDQJRJPXOLJKHGHUL +RYHGVWDGVRPUnGHW af Henrik Larsen, Hovedstadsområdets Trafikselskab Per Thost, Anders Nyvig

Strategiske valg for ringforbindelserne omkring hovedstaden. Transportens dag, 2. maj 2011 Statuskonference for de strategiske analyser

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2

NOTAT: S-tog til Roskilde.

Trafikplan 2003 for Hovedstadsregionen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Pendling fra omegnskommunerne

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

God tilgængelighed til den kollektive trafik

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Letbaner i København

Erhvervslivets adgang til kollektiv transport

NOTAT. Automatisk S-banedrift

Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland. Marts 2017

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Bilag 2, Frederikssundsruten

Potentialer i Randers bybusser

Transportministeriet - Trængselskommissionen Trafikmodelberegninger for fællesscenarier 2025

Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

2. oktober 2012 TØF Korsør. Movias Pendlernet. Jeppe Gaard, områdechef, Movia

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Trafikken Hovedstaden. Udkast til design. Web App Twitter

Transkript:

Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker & Rejs strategi for Hovedstadsregionen. Formålet er at forbedre forholdene for at kombinere kollektiv transport med bil og cykel for derved at øge andelen af rejsende, der kombinerer brugen af bil/cykel og kollektiv trafik. Strategien skitserer bl.a. forskellige prototyper for Parker & Rejs, herunder store Parker & Rejs anlæg med plads til mere end 1000 biler, hvor der er høj service og høj frekvens med kollektiv trafik. I Danmark findes der imidlertid endnu ikke sådanne store Parker & Rejs anlæg. På den baggrund og som input til det videre arbejde med Parker & Rejs, bl.a. i forbindelse med Trafikplan 2003 for Hovedstadsregionen, har TetraPlan lavet en analyse af potentialet for store Parker & Rejs pladser i Hovedstadsregionen for HUR. Der er i analysen i første omgang alene valgt at beskrive en form for øvre potentiale for Parker & Rejs, hvor der ikke er taget hensyn til individuelle holdninger, krav og ønsker, som kan påvirke valget mellem bil og Parker & Rejs og dermed potentialet. 2 Definition og afgrænsning 2.1 Parker & Rejs potentiale Parker & Rejs potentialet defineres som bilrejser i relationer, der enten har eller hvor der kan skabes en god og attraktiv kollektiv betjening. Der kan både være tale om Parker & Rejs anlæg ved eksisterende stationer og ved nye stationer/knudepunkter. 2.2 Rejseformål Analyser foretaget her i Danmark, bl.a. baseret på TU, og i udlandet viser, at Parker & Rejs primært er interessant for pendlere. Det er derfor valgt alene at se på bolig-arbejdsstedsrejser i vurderingen af Parker & Rejs potentialet.

3 Metode 3.1 Ørestadstrafikmodellen Ved kortlægningen af Parker & Rejs potentialet tages der udgangspunkt i resultater fra Ørestadstrafikmodellen (OTM). Der er valgt primært at basere kortlægningen på en vurdering af potentialet i en fremtidig situation. Der er taget udgangspunkt i Basisalternativ 2010 beregnet i forbindelse med Ring 3 projektet. Basisalternativ 2010 er baseret på en række forudsætninger om udvikling i befolknings- og arbejdspladstal, bilejerskab, vejnettet og den kollektive trafik. Udbygningen af vejnettet omfatter udvidelse af Motorring 3 fra 4 til 6 spor mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen, men ikke udvidelse af Køgebugtmotorvejen. Af større kollektive tiltag kan nævnes: Metroens tre etaper, Ringbanen, S-tog til Roskilde, åbning af stationer i Trylleskoven og Ølsemagle, nye S-tog på alle linier og Regional- og fjerntog baseret på Gode tog til alle. Derudover tager OTM bl.a. hensyn til parkeringsrestriktioner og afgifter i Indre by ved at gøre det mere besværligt og dyrere at foretage en rejse med mål i dette område. 3.2 Målområder I HURs Parker & Rejs Strategi er der listet en række betingelser for at det vil være attraktivt for bilister at benytte Parker & Rejs. De væsentligste er: Høj frekvens med kollektiv trafik Høj komfort og sikkerhed for siddeplads med kollektiv trafik Kortere eller samme rejsetid med Parker & Rejs som med bil Vanskelig og/eller dyr parkering i byen Trængsel på vejene Relationer i Hovedstadsregionen, hvor disse betingelser er opfyldte, omfatter primært rejser med mål i København og indre by. Der er derfor defineret et primært og sekundært målområde.

Figur 1: Primære og sekundære målområde Det primære målområde omfatter de fire City-stationer: Københavns Hovedbanegård, Vesterport, Nørreport og Østerport og deres opland, defineret som en gangafstand på op til cirka 500 m fra en station. De fire City-stationer er karakteriseret ved, at der er direkte og højfrekvente togforbindelser fra stort set alle øvrige stationer i Hovedstadsregionen. Det sekundære målområde omfatter i princippet Ringbanen og stationer indenfor, herunder Metroen og deres opland som defineret under det primære målområde. Målområdet er karakteriseret ved, at det er muligt at komme til stationer i dette målområde fra stort set alle øvrige stationer i Hovedstadsregionen med maksimalt et skift. 3.3 Oplandsområder Der er undersøgt ialt 14 potentielle Parker & Rejs anlæg. For hvert af disse er der defineret et primært og et sekundært opland. Det primære opland omfatter zoner indenfor en afstand af 10 km fra det pågældende Parker & Rejs anlæg, dog sådan at en

bilist i princippet ikke skal køre i den forkerte retning i forhold til den ønskede rejseretning for at komme til anlægget. De 10 km er valgt, fordi tidligere analyser af brug af Parker & Rejs anlæg, jf. Parker & Rejs i Hovedstadsområdet, juni 1999, viser, at cirka 85% kører 10 km eller mindre for at komme til et Parker & Rejs anlæg. Det sekundære opland omfatter zoner indenfor en afstand af cirka 20 km fra et Parker & Rejs anlæg med samme betingelser som under det primære opland. I de tilfælde hvor den potentielle parker & Rejs anlæg ligger mindre end 20 km fra Hovedstadsregionens grænse, regnes portzonetrafikken, dvs. trafikken ind i området, også med til det sekundære opland. 4 Resultater De følgende to figurer viser Parker & Rejs potentialet til det primære målområde, figur 5.1 og til både det primære og sekundære målområde, figur 5.2, for de fjorten analyserede placeringer af Parker & Rejs anlæg. Trekroner Potentiale i form af antal bilrejser 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 Roskilde Syd Ølsemagle Store Rørbæk Ny Hammersholt Primært opland til Sekundært opland til Snekkersten Vedbæk Holte Herlev Glostrup Ny Ellebjerg Charlottenlund Jægersborg Ryparken Figur 2: Parker & Rejs potentiale til Kortlægningen viser, at Parker & Rejs potentialet er forholdsvis beskedent for anlæg placeret i fingrene længst væk fra City, Trekroner, Roskilde Syd, Ølsemagle, Store Rørbæk, Ny Hammersholt og Snekkersten. Potentialet stiger med en faldende afstand til City og topper for de 14 undersøgte anlæg med en placering ved Ryparken.

Potentiale i form af antal bilrejser 0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 Trekroner Roskilde Syd Ølsemagle Store Rørbæk Ny Hammersholt Snekkersten Vedbæk Primært opland til Sekundært opland til Primært opland til sekundært målområde Sekundært opland til sekundært målområde Holte Herlev Glostrup Ny Ellebjerg Charlottenlund Jægersborg Ryparken Figur 3: Parker & Rejs potentiale til primært og sekundært målområde Det beregnede antal bilrejser mellem oplande og målområder kan betragtes som en form for øvre potentiale for Parker & Rejs. Potentialet kan bruges til at sammenligne forskellige placeringer af mulige Parker & Rejs anlæg, men det kan ikke umiddelbart anvendes til at bestemme størrelsen, dvs. antal P-pladser på det enkelte konkrete anlæg. 5 Konklusion Metodemæssigt viser denne undersøgelse at det er muligt at anvende resultater fra fx. OTM som supplement til andre datakilder. På denne måde kan der ofte opnås et mere detaljeret og konsistent billede end data fra fx. TU kan levere. Definitionen og afgrænsningen af målområderne har her stor betydning for potentialets størrelse. Den gode kollektive trafikbetjening af det primære og delvis også det sekundære målområde betyder, at den kollektive markedsandel generelt er høj og dermed er bilandelen, hvorfra potentialet skal tages, lav. For alle rejser fra hele Hovedstadsregionen til det primære målområde er den kollektive markedsandel på cirka 70% målt i forhold til bil. Omkring fingrene med den gode betjening er den kollektive markedsandel endnu højere, på op til 95%. Årsagen til at potentialet falder med afstanden til det primære og sekundære målområde er, at det samlede antal rejser falder samtidig med at den kollektive markedsandel stiger i de udvalgte relationer. Der bliver simpelthen færre bilrejser at tage af jo længere vi bevæger os væk fra målområderne. Og de fleste af dem,

der er, har allerede valgt at køre kollektivt på grund af den gode kollektive betjening i de valgte potentielle relationer. Dilemmaet for Parker & Rejs som analyserne viser det - er, at for at Parker & Rejs skal være attraktiv for bilisterne skal den kollektive betjening være god og det skal være besværligt at komme af med bilen, men i de relationer, hvor den kollektive betjening rent faktisk er god og det er svært at få parkeret bilen, kører de fleste kollektivt i forvejen. Analysen viser, at der er nogle få undtagelser, f.eks. fra Vedbæk og Charlottenlund, hvor der er et relativt stort potentiale, men det er spørgsmålet om det er udtryk for et reelt potentiale eller at andelen af lidenskabelige bilister samt bilister med firmabil og betalt P-plads i City er specielt høj netop i disse områder. Resultatet af analyserne peger på, at for at opnå en høj kollektiv markedsandel er det vigtigt at udbygge den kollektive trafik og evt. supplere med restriktioner for biltrafikken, som det er gjort i Indre by. Parker & Rejs kan være et supplement hertil for at udvide oplandet til den kollektive trafik. Dette arbejde kan forhåbentlig tjene til at få udpeget en række mulige placeringer af Parker & Rejs anlæg, som i det videre arbejde kan nærmere analyseres i en dialog mellem markeds-, trafik- og anlægsfolk.