Sund i et godt arbejdsliv



Relaterede dokumenter
Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Design af fysisk aktivitet på arbejdspladsen

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

Fysisk aktivitet og belastning. i arbeide og fritid. Dygnet runt målinger og betydning for helse. Andreas Holtermann, Professor

Hvordan sikre et godt, sundt og produktivt arbejdsliv for alle aldre i mejeribranchen? Andreas Holtermann, Professor, PhD

Arbejdskrav og fitness

Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser

Fysisk aktivitet, nedslidning og forebyggelse. Andreas Holtermann, Professor, PhD Charlotte Rasmussen Seniorforsker, PhD

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard

Har fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed?

Hvad er intelligent motion og er det også vigtigt for folk med hårdt fysisk arbejde??

Fysiske arbejdskrav og fitness

Forebyggelse af muskelskelet-lidelser med fokus på kommunens egne medarbejdere i det nære sundhedsvæsen

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Flerstrenget forebyggelse af ondt i ryggen et interventionsprojekt blandt SOSU er i ældreplejen

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsinterventioner i begge ender af belastnings-spektret hvilke forudsætninger er vigtige for gennemførelse?

Det sunde arbejdsliv og belastninger indenfor rengøringsområdet

Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser

Flerstrenget forebyggelsesstrategi af MSB blandt SOSU er

ET LANGT ARBEJDSLIV UDEN MUSKEL- OG SKELETBESVÆR. Seniorforsker Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Hvorfor topper arbeidere med høye fysiske belastninger statistikkene for smerte, sykefravær og uføretrygd?

Forebyggelsesindsatser og erfaringer.

Flerstrenget forebyggelse af ondt i ryggen et interventionsprojekt blandt SOSU er i ældreplejen

Arbejdspladsen som arena til forebyggelse af muskel og skeletbesvær.

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Hvordan er helbredet blandt de erhvervsskoleuddannede jobgrupper og hvordan spiller det sammen med arbejdsmiljøet?

Med kroppen på arbejde

»Kroppen på (over)arbejde

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning!

Ergonomi i frisørarbejdet

Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer?

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Den nyeste viden fra forskningen om MSB

Arbejdsmiljø og Helbred beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen

Træning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.:

Et godt, langt arbejdsliv

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet

AM2018. Et nyt perspektiv på forebyggelse af smerter på arbejdspladsen Workshop 217

Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA

Fysisk aktivitet og sundhed på arbejdspladsen Hvad er kiropraktorens mulige rolle?

Forebyggelse af MSB på arbejdspladsen

MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

SUNDT ARBEJDSLIV EN FLERSTRENGET INDSATS TIL FOREBYGGELSE AF SMERTE BLANDT SOSU ER PÅ PLEJECENTRE OG I HJEMMEPLEJEN PROTOKOL BESKRIVELSE AF INDSATSEN

Nordisk seminar om objektive feltmålinger af fysisk aktivitet, sedentarisme og arbejdseksponeringer

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Hvordan er danskernes arbejdsmiljø?

NOTAT. Allerød Kommune

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.:

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær ud fra et organisatorisk perspektiv - Ergonomiseminar d. 4. og 5. maj 2015

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

Træning og sundhed i arbejdstiden - implementering med vedvarende effekt

Alle skal have ret til en VÆRDIG TILBAGETRÆKNING! Baggrundsnotat om nedslidning

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Sundhedsprofilens resultater

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Sundhedsprofilens resultater

INFORMATION TIL MEDARBEJDERE. Træning i arbejdstiden i SUF. En indsats for et holdbart arbejdsliv

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Sundhedsfremme på virksomheder.

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Job og krop - forebyg smerter i muskler og led

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Livsstilscenter Brædstrup

Christensen R, Christensen JR, Justesen JB, Bredahl TVG. Adherence to physical activity in a workplace setting a casestudy. B M J Open

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Bedre arbejdsmiljø for unge i detailhandlen

Det handler om din sundhed

Job & Krop - Forebyg smerter i muskler og led

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Undersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere.

Transkript:

Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Nedslidningens paradoks Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvorfor har de med mest fysisk aktive job så de største helbredsproblemer?

Godt muskelskelethelbred Balance mellem krav og ressourcer Krav Sociale Fysiske Psykologiske Ressourcer Sociale Fysiske Psykologiske Velvære, God arbejdsevne Arbejdsaktiv

Ubalance mellem krav og ressourcer Krav Sociale Fysiske Psykologiske Ressourcer Sociale Fysiske Psykologiske Muskelskeletbesvær Reduceret arbejdsevne Sygefravær Førtidig frafald fra arbejdsmarkedet

Godt muskelskelethelbred Balance mellem krav og ressourcer? Velvære, God arbejdsevne Arbejdsaktiv

Kan sundhedsfremme give balancen? Krav Sociale Fysiske Psykologiske Ressourcer Sociale Fysiske Psykologiske Sundhedsfremme Velvære God arbejdsevne På arbejde Godt muskelskelethelbred

Risiko førtidig død Har fysisk aktivitet i arbejde og fritid den samme effekt?

Start-up quiz - SVAR Er fysisk aktivitet både i arbejde og fritid sundhedsfremmende? NEJ

Risiko Risiko for dødelighed Lave fysiske krav arbejde Moderat e fysiske krav arb. Høje fysisk krav arbejde Lav Moderat Fysisk aktivitet i fritiden Høj Holtermann m.fl. BMJ Open, 2012

Indtjente leveår fra fysisk aktivitet i fritiden Arbejde Moderat fysisk Høj fysisk aktivitet i fritid aktivitet i fritid Stillesiddende 3,6 år 4,6 år Lidt fysisk aktiv uden 3,0 år 4,7 år løfte/bærearbejde Fysisk krævende med 2,0 år 3,3 år en del løft Hårdt fysisk arbejde 1,7 år 2,6 år * Relativ øget antal leveår i forhold til dem der ikke er fysisk aktive i fritiden Holtermann m.fl. PlosOne, 2013

Kan sundhedsfremme give balancen? Krav Sociale Fysiske Psykologiske Ressourcer Sociale Fysiske Psykologiske Sundhedsfremme Velvære God arbejdsevne På arbejde Godt muskelskelethelbred

Er det vigtig at være i god fysisk form og være fysisk aktiv i fritiden når man har et fysisk krævende arbejde?

Fysiske arbejdsbelastning og risiko for at dø af hjertesygdom blandt mænd Justeret for alder, BMI, systolisk blodtryk, diastolisk blodtryk, diabetes (i behandling), hypertension (i behandling), alkoholforbrug og rygning Holtermann m.fl. SJWEH, 2010

Ph.d studie Reduktion af relativ fysisk arbejdsbelastning og risiko for hjertekarsygdom ved øget fysisk fitness blandt rengøringsassistenter Mette Korshøj Vejledere: Andreas Holtermann, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Peter Krustrup, Københavns Universitet Karen Søgaard, Syddansk Universitet Korshøj et al 2012, BMC Public Health

Procentdel af arbejdsdag 70 Pulsbelastning under rengøringsarbejde 60 50 40 30 20 35 38 10 21 0 < 20% af HRR 20-30% af HRR 30% - 40% af HRR 6 1 0 40% - 50% af HRR 50% - 60% af HRR > 60% af HRR N = 22, distribution af puls intensitet under rengøringsarbejde Korshøj et al 2013, Ergonomics

Formål At undersøge om en forbedret kondition sænker risikofaktorer for hjertekarsygdom blandt rengøringsassistenter

Start-up quiz - SVAR Hvem har højest risiko for hjertekarsygdom? Personer med høj fysisk aktivitet i arbejde

Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Hvor godt husker du? Hvor længe sad du ned i går på dit arbejde? Hvor mange gange gik du på trapper i går?

Hvad kan vi måle af arbejdsstillinger og bevægelser i Danmark? Nogle tidlige eksempler

Måling af fysisk aktivitet med bevægelse-sensorer 26

Måling af pulsbelastning Måler puls og energiforbrug Validated for 24-hours HRV measurements during work and leisure (Kristiansen et al, 2011) 27

Skotte et al 2012 28

Opsamling Forskellig sundhedseffekt af fysisk aktivitet Måling af fysisk aktivitet til bedre forståelse af effekter

Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Muskelskeletbesvær Hyppig blandt medarbejdere i alle jobgrupper, men specielt blandt dem med høje fysiske krav i arbejde

Konsekvenser af muskelskeletbesvær? Betydelige konsekvenser for produktivitet, arbejdsevne, sygefravær og frafald fra arbejdsmarkedet Hvad kan vi gøre for at forebygge/reducere konsekvenser?

Hvad kan være med til at opretholde balance? Krav Sociale Fysiske Psykologiske Ressourcer Sociale Fysiske Psykologiske Ergonomi Fysisk træning Kognitiv træning Godt muskelskelethelbred Sundhedsfremme

Arbejdspladsinterventioner for at forebygge og reducere nedslidning (MSB) FINALE projektet

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Baggrund - intervention Fysisk arbejde ARBEJDSEVNE Muskelskeletbesvær Reducere smerter Øge tolerancen for arbejdet

Interventioner: Fysisk træning Kognitiv adfærdsterapi Smerte = sygdom Smerte = tilstand Effektivt til at: Behandle smerter Øge tolerancen gn. øget fysisk kapacitet Effektivt til at: Forebygge smerter Øge tolerancen gn. forbedret tolkning af og handling ift. smerter

Jørgensen MB, Andersen LL, Kirk N, Pedersen MT, Søgaard K, Holtermann A. Muscle activity during functional coordination training: implications for strength gain and rehabilitation. J Strength Cond Res. 2010 Jul;24(7):1732-9. Fysisk træning 3 x 20 minutter per uge i arbejdstiden (se www.jobogkrop.dk)

Tanketræning 2 timer hver anden uge i arbejdstiden Baseret på principper fra den kognitive adfærdsterapi Smertes funktion som livredder Smerte behøver ikke betyder, at du er syg Smerteadfærd; kort- og langsigtede konsekvenser Strategier overfor smerte Planlægning og prioritering af dagligdagsaktiviteter Afspændingsprogram

Tanketræning på arbejdspladsen forbedrer håndteringen af muskelsmerter hos rengøringsassistenter I gennemsnit blev opnået en 16 % reduktion i angst for bevægelse ved smerter (kinesiofobi) Jørgensen MB, Ektor-Andersen J, Sjøgaard G, Holtermann A, Søgaard K. A randomised controlled trial among cleaners Effects on strength, balance and kinesiophobia. BMC Public Health 2011, 11:776

Frekvens (%) Frequency (percent) 30 Tanketræning kan potentielt forebygge smerter hos rengøringsassistenter Fysisk træning Tanketræning Physical coordination training Cognitive behavioural training Reference Flere bliver raske p = 0.05 25 20 15 10 p = 0.18 Færre får smerter 5 0 Rask til kroniker Non-chronic at baseline but chronic at follow-up forebyggelse Kroniker til rask Chronic at baseline but non-chronic at follow-up behandling Jørgensen MB, Faber A, Hansen JV, Holtermann A, Søgaard K. Effects on musculoskeletal pain, work ability and sickness absence in a 1-year randomised controlled trial among cleaners. BMC

Konklusion: Fysisk træning og tanketræning kan opbygge ressourcer hos rengøringsassistenter som potentielt kan reducere nedslidning

Igangværende projekt afsluttes 2015 Ph.d studie Flerstrenget intervention mod smerter og konsekvenser Ph.D-studerende Charlotte Rasmussen

Formål at undersøge, hvor effektiv en flerstrenget forebyggelsesindsats er til at forebygge lænderygbesvær og konsekvenser blandt ansatte i ældreplejen. Den flerstrengede indsats består af: medarbejderstyret ergonomi (ergo-workshops) fysisk træning kognitiv adfærdstræning (Tanke Til Handling)

Kick-off møde Forløbet 12 uger Ergo workshop 1 Tanke Til Handling 1 Ergo workshop 2 Tanke Til Handling 2 Ergo opfølg ning Evalueringsmøde Fysisk træning Uge 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Opstart februar 2013 afsluttes april 2014

Start-up quiz - SVAR Hvem har højest risiko for muskelskeletbesvær? Personer med høj fysisk aktivitet i arbejde

Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Sundhedsfremme Tilbydes sundhedsfremme på arbejdspladsen til de arbejdstagere med det største behov?

Arbejdsmiljø og helbred 2010 Spørgeskemaundersøgelse blandt 21000 ansatte på danske arbejdspladser (repræsentativt) (18-65 år) 10605 (53%) besvarelser Har du indenfor det sidste år fået tilbud om sundhedsfremme via din arbejdsplads? Rygestop Sund kost Motionsfaciliteter Ugentlige motionstilbud Behandlingstilbud (fysioterapeut, psykolog el.lign.) Sundhedstjek

Tilgængelighed Arbejdsmiljø og helbredsundersøgelsen 2010 Rygestop Smoking Cessation Availability Participation 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Agriculture Finance and public offices Industry Health care Transportation Service Business administration Teaching and science Grafics Trading Construction

Tilgængelighed Arbejdsmiljø og helbredsundersøgelsen 2010 Sundhedstjek Health Screening Availability Participation 70 60 50 40 30 20 10 0 Finance and public offices Agriculture Service Transportation Industry Business administration Grafics Health care Teaching and science Construction Trading

Tilgængelighed Arbejdsmiljø og helbredsundersøgelsen 2010 Exercise Facilities Motionsfaciliteter Availability Participation 60 50 40 30 20 10 0 Finance and public offices Health care Agriculture Service Teaching and science Industry Business administration Transportation Grafics Trading Construction

Resultater 50% havde fået tilbud om mindst én type sundhedsfremme Motionsfaciliteter 37% Behandlingstilbud 36% Sund kost 23% Ugentlige motionsaktiviteter 21% Sundhedstjek 20% Rygestop 19%

Resultater Rygning, overvægt, sygefravær og muskelsmerter var generelt associeret med hyppigere tilbud om sundhedsfremme Inaktivitet, lavt frugt- og grøntindtag og reduceret selvvurderet helbred var generelt associeret med færre tilbud om sundhedsfremme Debat: Risikogrupperne har forskellig synlighed hvorfor har folk med mere synlige risici oftere adgang til sundhedsfremme?

Effektiv sundhedsfremme på arbejdspladsen? Fokuseret på faktorer som ledelse og medarbejderne anser som vigtige problemer/udfordringer Skræddersyet til problemer/udfordringer til medarbejderne på den aktuelle arbejdsplads Effektive Langvarigt og integreres i den daglige drift

Sundhedsfremme blandt de med det størst behov Kost, motion og kognitiv-adfærdstræning Fysisk- og kognitivadfærdstræning Konditionstræning Fysisk træning og ergonomi

JA! sundheden kan forbedres gennem arbejdspladsen! Det vildeste vægttab! Mindre nakkesmerter Bedre muskelstyrke Bedre kondition Lavere BMI Bedret arbejdsevne

Start-up quiz - svar Vil du anbefale en person med høje fysiske arbejdskrav at være aktiv i fritiden? Ja

Sund i et godt arbejdsliv Hvordan skabes et arbejdsliv som sikrer en god sundhedsadfærd også udenfor arbejdstiden? Ligger det hele og fulde ansvar for sundhedsadfærd hos individet eller har arbejdspladsen også et ansvar?

Perspektiver Hvordan kan medarbejdere og job tilpasses, så risici mindskes? Hvilke udfordringer er der ved sundhedsfremme på arbejdet, -og hvordan kan disse imødekommes?

Tak for opmærksomheden Charlotte cnr@nrcwe.dk Mette mkl@nrcwe.dk