Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via email. Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på www.sst.dk/inspektorordning. Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. e-mail) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: 1@sst.dk
Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: 27.02.03 Sygehus: Afdeling: Amtssygehuset i Gentofte Kardiologisk afd. P Speciale/specialer: Kardiologi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 17/17 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 1 Center-/afdelingsledelsen: 2 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 4 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 6 R1'er, 3 intro-læger Andre relevante personalegrupper: 3 afdelingssygeplejesker B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Der foreligger ikke noget introduktionsprogram for afd. P. Nyansatte læger deltager på førstedagen af deres ansættelse i hospitalets introduktionsprogram for alle personalegrupper. Den ledende oversygeplejerske forsøger dag 2 at have en samtale med nyansatte læger. Rundvisning og introduktion til øvrige personalegrupper i afdelingen sker typisk ved at den nyansatte "hægter sig på" vagthavende dag 2 og 3. En egentlig følgevagtsordning findes ikke. Især reservelægerne følte at den abrupte start i afdelingen er ubehagelig, og at det manglende kendskab til afdelingens rutiner i visse tilfælde giver anledning til irritation hos plejepersonalet. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der foreligger ingen uddannnelsesprogrammer eller check-lister for nogen af uddannelsesstillingerne. Opdaterede afdelings- og procedurerinstrukser foreligger kun i begrænset omfang på afdelingens intranet, men især de yngste læger har manglende kendskab til disses eksistens. B 3.3. Evalueringssystemet Anvendes tilfældigt og usystematisk. Det er uklart hvem der attesterer Sundhedsstyrelsens skemaer og har ansvar for fremsendelse af disse til hospitalsdirektionen. Hverken på afdelingsniveau eller i hospitalsdirektionen findes en opdateret oversigt over aftrådte lægers vurderering af afdelingen jvf. SS retningslinjer. 1
B 3.4. Vejledning Kun en mindre del af de uddannelsessøgende har en vejleder. Afdeligen har ingen samlet oversigt over de kliniske vejledere og deres opgaver er ikke beskrevet. Kommunikation mellem reservelæger og 1.reservelæger -herunder supervision og feed-back i vagten- er tilfældig og personafhængig. Den uddannelsesmæssige værdi af vagtarbejdet herunder konferencer ved vagtskifte udnyttes ikke tilstrækkeligt B 3.5. Konferencer Daglig fra 8.00-8.30 og 12.15-12.45. Ved morgenkonferencen: afrapportering af indkomne patienter, ved middagskonference: Drøftelse af problempatienter. Klin.Fys. konf. fredag kl.8.30-9.00, thoraxkirurgisk konference onsdag kl. 14.00-15.00. Reservelægerne tilkendegav, at der til tider er en negativ irrettesættende tone ved morgen- og middagskonferencerne, og at kliniske beslutninger ofte tages af speciallægerne indbyrdes uden forudgående åben diskussion. B 3.6. Undervisning Skemalagt undervisning i kardiologiske emner for forvagterne 1 time ugentlig kl. 8.15-9.00, Journal-club 3 gange ugentlig, hvor alle læge-grupper fremlægger tildelte artikler. Daglig undervisning i ekkokardiografi kl. 14-15. Undervisning hver onsdag for alle læger. Den planlagte undervisning for reservelæger bliver hyppigt aflyst og fremmødet er varierende. Reservelægerne efterlyser bedre kendskab til koronararteriografi, PTCA, pacemakeranlæggelse og andre af afdelingens kerneområder, hvor de ofte føler sig shuntet ud til fordel for simple rutineprægede opgaver. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Der er ikke udpeget læger, som er ansvarlig for forskning og udvikling og flertallet af YL var uvidende om pågående projekter og kvalitetssikringsarbejde. Indspektorerne har efter besøget modtaget Sygehusets årsberetning, hvoraf fremgår, at sygehusets har oprettet et fælles forskningsekretariat for hele sygehuset, og at GCP-enheden for amtet er placeret på Gentofte Sygehus. Desuden foreligger en publikatiosnliste med 24 originalarbejder udgået fra afd. P i 2001. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Afdelingen består at 4 sengeafsnit: 1 for arytmipatienter, 1 for akut iskæmi, 1 for elektive iskæmi patienter og 1 for blandede hjertepatienter. Herudover består afdelingen af et laboratorium og et ambulatorium. Afdelinger er udover denne struktur organiseret i 4 tværfaglige søjler med hver en teamansvarlig ledelse: 1) Invasiv/interventionel iskæmi, 2) Invasiv elektrofysiologi 3) Almen kardiologi 4) Non-invasive undersøgelser inklusiv ekkokardiografi. 1. Reservelægerne roterer rundt i disse søjler, startende med ekkosøjlen, herefter iskæmi og el-fys. søjlen for at slutte med almén-søjlen. I iskæmisøjlen forestår 1. reservelægerne sheat-fjernelse, jorunalskrivning, receptudstedelse og epikriseskrivning på undersøgte patienter. Planlagt oplæring i invasive teknikker bliver ved sygdom og fravær hyppigt ændret til disse rutinefunktioner, hvilket vækker frustation. De indgår i en speciel 4- skiftet vagtordning, som medfører stor afspadseringsmængde, hvorved deres dagtid reduceres og oplæringen i invasive proccedurer forhales. De invasive procedurer i El-fys-søjlen finder 1. reservelægerne heller ikke tilfredsstillende. De deltager i pace-ambulatoriet, men en stor del af tiden på bekostning af oplæring i invasive procedurer. Det uddannelsmæssige værdi af arbejdet i almen-søjlen blev ikke tilstrækkeligt klarlagt indenfor den afsatte tid. 2
Alle 1. reservelæger fremhævede samstemmende ekkosøjlen som meget velorganiseret med fremragende uddannelsespotentiale. Tilsvarende var der stor tilfredshed med de faste ambulatoriedage, hvor der var muligt at følge patienterne i et kontinuerligt ambulant forløb. Reservelægerne indgår ikke i søjlerne, men forsøges allokeret til sengeafsnit og ekko-søjlen. De har ikke nogen kontinuitet i disse afsnit. I ekkosøjlen er der ofte så meget andet arbejde (arbejds-test, journaler m.m), at de ikke bliver introduceret til ekkokardiografi på systematisk vis. Reservelægerne anførte, at der var tilstrækkelig dagtid til at sikre såvel kontinuitet i sengeafsnittene, som supervision og feed-back, men at muligheder ikke blev udnyttet. B 3.9. Uddannelsesmiljø Intro-lægerne fornemmer en blandet holding til at give uddannelse blandt 1. reservelægerne. Der er ingen formel vagtskiftekonference med focus på vagtarbejdets potentielle uddannelsesmæssige værdi. I stuegangsfunktionen er der ofte et tidspres og der synes at være beskeden opbakning og velvilje fra 1. reservelægerne til at give supervision og feed-back. Intro-lægerne føler sig til tider trykkede i konferencesammenhæng, og disse synes ikke at have tilstrækkelig uddannelsesmæssig værdi. 1.reservelægerne fandt tonen god og fri og følte de kunne fremlægge problemstillinger og diskutere frit. Fraset ekko-søjlen foreligger ingen målbeskrivelser for uddannelsen i de enkelte søjler. I vejlederfunktionstildelingen skeles ikke til de enkelte uddannelsessøgende læger interesser. De 9 reservelæger har et kontor til deling med 1 PC'er, medens 11 1. reservelæger delerkontor med 1 PC. PC adgangen angives dog at være tilstrækkelig. Der er yderligere 11 skrivepladser fordelt på 2 kontorer i forskningsvillaen til 1. reservelægerne. Der afholdes "trivselsmøder" mellem uddannelsessøgende læger og afdelingsledelsen 1-2 gange om måneden, men disse udmønter sig ifølge flere af de interviewede ikke i konkrete ændringer i arbejdsforholdene og fremmødet er beskedent B 3.10. Andet Afdelingssygeplejerskerne fra ambulatoriet, laboratoriet og iskæmiafsnittet tilkendegav, at de uddannelsessøgende læger ofte ikke bliver tilstrækkeligt forberedt til at løse de opgaver de pålægges. En bedre introduktion og mere detaljeret indføring i afdelingernes arbejdsgange formodes at ville kunne løse nogle af de problemer, der opleves i hverdagen. Selv om der afholdes teammøder mellem søjleansvarlig læger og plejepersonalet, føles den nuværende opdeling i søjler i forhold til sengeafsnittene problematisk, idet søjlerne til tider fungerer som fag-barrierer, der vanskeliggør smidiggørelse af de daglige funktioner i de enkelte sengeafsnit. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Afdeling P har et betydeligt uddannelsespotentiale i kardiologi, men uddannelsen af yngre læger er ikke i tilstrækelig grad integreret i afdelingens daglige drift, og der er mangler i etableringen af et formaliseret uddannelses- og evalueringssystem. Følgende forslag må forventes at kunne få en gunstig virkning på uddannelsesforholdene: 1) Prioritering af den uddannelsesansvarlige overlæges funktion, herunder udarbejdelse af entydig funktionsbeskrivelse 2) Udarbejdelse af en uddannelsesmappe indeholdende a) Introduktionsprogram, b) Uddannelsesprogrammer for alle YL i uddannelsesstillinger med specifik angivelse af uddannelsesmål inden for hver stillingskategori, evt " søjlespecifikt" c) Etablering af konkret vejledersystem. 3
3) Større focus på alle konferencers uddannelsmæssige muligheder 4) Bedre kommunikation mellem for- og bagvagt og bedre udnyttelse af vagtarbejdets uddannelsesmæssige potentiale gennem øget feed-back på morgenkonferencerne samt fast diskussion af patientrelaterede problemer i dag/aften vagtskiftet med deltagelse af 1. reservelægen. 5) Evt. etablering af afsnitskonferencer i forlængelse af morgenkonferencer med tilstedeværelse af søjle/afsnitsansvarlige overlæge/afdelingslæge og planlægning af forløb for de enkelte patienter. B 5. Konklusion lafdelingens uddannelsesmæssige indsat er ikke tilstrækkeligt konkretiseret og det uddannelsesmæssige miljø -specielt for introduktionslæger - kan forbedres. På nuværende tidspunkt tilgodeser afdelingen ikke de formelle krav for uddannelsen af introduktionslæger (fase I i lægeuddannelsen) Med undtagelse for "ekko-søjlen" vurderes det at uddannelsen af fase III læger i kardiologi ligeledes er formel mangelfuld, idet der bl.a. savnes uddannelsesprogrammer, checklister og et evalueringssystem. I lyset af den snarlige etablering af den nye speciallægeuddannelse er det påkrævet at disse mangler afhjælpes indenfor få måneder. Vi skal derfor foreslå at der allerede nu aftales nyt inspektorbesøg i september 2003. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? 4
Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning 5
Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 6