EDP En fortløbende problemidentifikations- og problemløsningsstrategi

Relaterede dokumenter
EDP En fortløbende problemidentifikations- og problemløsningsstrategi

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE

Guide til Pædagogiske Refleksioner GPR konceptet

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne

Hvad er Kompetencecentret? Fordybelseshold PIT Ressourcefordelingen i Kompetencecentret - hvorfor gør vi, som vi gør?

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Co-teaching. Fagfestival, Brønderslev Tirsdag den 6.august v/ Anne Hejgaard, adjunkt Pædagogik & Læring

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Rapport for Herlev kommune

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

Gårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Se hjemmesiden: Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Helhedsskole på Issø-skolen.

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

ANTIMOBBE- HANDLEPLAN

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Ud med passivitet ind med leg og bevægelse

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Sortedamskolens ressourcecenter

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Inkluderende byggesten

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Transkript:

Inkluderet i skolens læringsfællesskab EDP En fortløbende problemidentifikations- og problemløsningsstrategi Grete Liv Andersen & Kirsten Baltzer: Dias til workshop om faglige vanskeligheder 1

Hvor og hvornår kan man bruge EDP? Hvor: Klasser, hold og grupper i det almen pædagogiske miljø Specialskolen Specialklasser Hvornår: Når arbejdet med at sikre et meningsfuldt undervisningsindhold, en effektiv undervisning og nødvendig støtte i de enkelte klasser, grupper og hold giver anledning til særlig bekymring for specifikke elever, som ganske vist er til stede i klasseværelset, men af en eller anden grund ikke deltager i undervisningen. 2

EDP processen I 3

Registreringsskema 4

EDP processen II 5

EDP processen III 6

EDP processen IV 7

Thomas - en dreng i faglige vanskeligheder 8

9

10

11

12

13

14

15

16

Mette - en pige i generelle vanskeligheder AT UNDERSTØTTE LÆRING OG DELTAGELSE FOR EN PIGE I GENERELLE VANSKELIGHEDER METTE: Vellidt kammerat men står af, når opgaven bliver for svær 17

Elevdeltagelsesprofil Ele v: Mette Klasse: Antal elever: Elev Deltagelses Profil Dato: Observatør: Tidspunkt Fag: Andet: 5 minutters intervaller 1.int. 2. int 3. int 4 int. 5. int 6. int 5 minutters intervaller Observationstemaer Kommentarer til hvert interval Hvad Antal elever Hele klassen x x Kommentarer 1 Eleverne kommer ind i klassen enkeltvis eller et par stykker >5 sammen; klokken ringer, mat. Lærer kommer ind. Mellem 3-5 x x x x x x x x Parvis sker Individuel Undervisning Støtte/vejlede x x x x x x x x Kommentarer 2 Mat. Lærer gennemgår kort værksteder og grupper. Instruere/demonstrere 7. int 8. int 9. int 10. in Oversigt over begge dele findes på opslagstavle. Spørge/svare Undervise/fortælle x generelt? Observere/give feed back Sammenligning Aktiv som de andre x x x x x x x x x Kommentarer 3 Eleverne fordeler sig i 1. værksted. med Passiv som de andre x Henter materialerne i den kasse, der hørere til værkstedet. kammerater Aktiv ej som de andre Tager deres personlige logbøger i egen materialekasse. Passiv ej som de andre Uengageret / forstyrrende Engageret / forstyrrende Værkstederne har samme placering i hele modulet. Eleverne går fra værksted til værksted. Hvad Fokuselev Aktiv som den anden x x x x x Kommentarer 4 De voksne går rundt og støtter, hvopr der er behov. Passiv som den anden x Det er især i "papirblyant" værkstederne. Ejvin får en "formaning" om at deltage Aktiv ej som den anden i tabelboldspillet, og ikke bare lege med bolden ( af støttekammeraten). laver Passiv ej som den anden Assistenten er 'arme og ben' for cp-eleven. Uengageret / forstyrrende Engageret / forstyrrende x x Passiv/uengageret Træthed/mættethed x Kommentarer 5 Aktivitet i alle værksteder. eleven? fordi Tekniske problemer Ejvin deltager aktivt i 'tabelbold'. For store udfordringer x x x Uinteresseret Relationelt betinget Andet Læring/aktiviteter Ens x x Kommentarer 6 Samme som 5. Differentieret / materialer x x x x x x Mat. Lærer klapper i hænderne som tegn på værkstedsskift et par minutter før Differentieret / arbejdsformer x x x x x x værkstedsskift. Differentieret mål & resultat x x x x x x x Noget helt andet x Gruppering Hele klassen x x Kommentarer 7 Grupperne flytter til de nye værksteder. Hvem >5 Mette er nu i ' tabelspil' - med 'tabelspil' i tre forskellige sværhedsgrader. Mellem 3-5 x x x x x x x x Mette arbejder med de lette gør Parvis Eleverne hjælper hinanden, hvis de går i stå. Individuel eleven Interaktion Samarbejdende i grupper x x x x x Kommentarer 8 Mette går helt i baglås, da hun ser det første stykke 2x3. Alene x x Soger meget højt, at hun ikke kan finde ud af det. noget Kammeratinteraktion x x x x x En makker viser hende, hvordan hun kan løse opgaven med regnepindene Lærerinteraktion x Mette vil ikke. Makker henter mat. Lærer til hjælp. sammen Støttepersonale x x Lærer/pædagog Lærerstøtte /inkluderende x x x x x Kommentarer 9 Mat. Lærer går til trampolin med Mette. Mette hopper stykket, med? intervention/støtte Støttepersonale /inkluderende x x x x x x går med medlærer til værkstedet og finder 6 tallet. Assistenten tager over - Lærerstøtte / ekskluderende de bruger hoppemetoden til næste stykke Støttepersonale / ekskluderende De andre i gruppen arbejder videre. Ingen støtte x x x 18 Kammerat Støtte x x x x x Kommentarer 10 Mat. Lærer klapper værkstedet til afslutning. intervention/støtte Ingen støtte x x x x x x

Elevdeltagelsesprofil 5 minutters intervaller Observationstemaer 1.int. 2. int. 3. int. 4 int. 5. int. 6. int 7. int. 8. int. 9. int. 10. int. Kommentarer til hvert interval Hvad Antal elever Hele klassen x x Kommentarer 1 Eleverne kommer ind i klassen enkeltvis eller et par stykker >5 sammen; klokken ringer, mat. Lærer kommer ind. Mellem 3-5 x x x x x x x x Parvis sker Individuel Undervisnin g Støtte/vejlede x x x x x x x x Kommentarer 2 Mat. Lærer gennemgår kort værksteder og grupper. Instruere/demonstrere Spørge/svare Undervise/fortælle generelt? Observere/give feed back x Oversigt over begge dele findes på opslagstavle. SammenligninAktiv som de andre x x x x x x x x x Kommentarer 3 Eleverne fordeler sig i 1. værksted. med Passiv som de andre x Henter materialerne i den kasse, der hørere til værkstedet. kammerater Aktiv ej som de andre Tager deres personlige logbøger i egen materialekasse. Passiv ej som de andre Uengageret / forstyrrende Engageret / forstyrrende Værkstedern har samme placering i hele modulet. Eleverne går fra værksted til værksted. 19

Elevdeltagelsesprofil Hvad Fokuselev Aktiv som den anden x x x x x Kommentarer 4 De voksne går rundt og støtter, hvopr der er behov. Passiv som den anden x Det er især i "papirblyant" værkstederne. Ejvin får en "formaning" om at deltage Aktiv ej som den anden i tabelboldspillet, og ikke bare lege med bolden ( af støttekammeraten). laver Passiv ej som den anden Assistenten er 'arme og ben' for cp-eleven. Uengageret / forstyrrende x Engageret / forstyrrende x x Passiv/uengaTræthed/mættethed x Kommentarer 5 Aktivitet i alle værksteder. eleven? fordi Tekniske problemer Ejvin deltager aktivt i 'tabelbold'. For store udfordringer x x x Uinteresseret Relationelt betinget Andet Læring/aktivitEns x x Kommentarer 6 Samme som 5. Differentieret / materialer x x x x x x Mat. Lærer klapper i hænderne som tegn på værkstedsskift et par minutter før Differentieret / arbejdsformer x x x x x x værkstedsskift. Differentieret mål & resultat x x x x x x x Noget helt andet x Differentieret / arbejdsformer x x x x x x værkstedsskift. Differentieret mål & resultat x x x x x x x Noget helt andet x 20

Elevdeltagelsesprofil Gruppering Hele klassen x x Kommentarer 7 Grupperne flytter til de nye værksteder. Hvem >5 Mette er nu i ' tabelspil' - med 'tabelspil' i tre forskellige sværhedsgrader. Mellem 3-5 x x x x x x x x Mette arbejder med de lette gør Parvis Eleverne hjælper hinanden, hvis de går i stå. Individuel eleven Interaktion Samarbejdende i grupper x x x x x Kommentarer 8 Mette går helt i baglås, da hun ser det første stykke 2x3. Alene x x Soger meget højt, at hun ikke kan finde ud af det. noget Kammeratinteraktion x x x x x En makker viser hende, hvordan hun kan løse opgaven med regnepindene Lærerinteraktion x Mette vil ikke. Makker henter mat. Lærer til hjælp. sammen Støttepersonale x x Lærer/pæda Lærerstøtte /inkluderende x x x x x Kommentarer 9 Mat. Lærer går til trampolin med Mette. Mette hopper stykket, med? intervention/ Støttepersonale /inkluderende x x x x x x går med medlærer til værkstedet og finder 6 tallet. Assistenten tager over - Lærerstøtte / ekskluderende de bruger hoppemetoden til næste stykke Støttepersonale / ekskluderende De andre i gruppen arbejder videre. Ingen støtte x x x Kammerat Støtte x x x x x Kommentarer 10 Mat. Lærer klapper værkstedet til afslutning. intervention/singen støtte x x x x x 21

Mette 2. observation Ele v: Mette Klasse: Antal elever: Elev Deltagelses Profil Dato: Observatør: Tidspunkt Fag: Andet: 5 minutters intervaller 1.int. 2. int 3. int 5 minutters intervaller Observationstemaer Kommentarer til hvert interval Hvad Antal elever Hele klassen x Kommentarer 1 >5 Mellem 3-5 Parvis sker Individuel Undervisning Støtte/vejlede x x x Kommentarer 2 4 int. 5. int 6. int 7. int Instruere/demonstrere x De fortsætter med individuelt arbejde - 'spaltesykker/lektie' Spørge/svare Undervise/fortælle generelt? Observere/give feed back Sammenligning Aktiv som de andre x x x Kommentarer 3 8. int 9. int 10. in mat.lærer giver besked om at gå i gang med lektiestykkerne De voksne går rundt og hjælper med Passiv som de andre Støttekammeraten får Ejvin til at falde til ro kammerater Aktiv ej som de andre Mette smider sine opgaver på gulvet Passiv ej som de andre Uengageret / forstyrrende Engageret / forstyrrende Matlærer kommer til og skælder ud xmette løber grædende ud af klassen. Hvad Fokuselev Aktiv som den anden Kommentarer 4 Passiv som den anden Aktiv ej som den anden Assistent går efter Mette laver Passiv ej som den anden Uengageret / forstyrrende x x x x Engageret / forstyrrende Passiv/uengageret Træthed/mættethed Kommentarer 5 eleven? fordi Tekniske problemer For store udfordringer x x x x Uinteresseret Relationelt betinget Andet Læring/aktiviteter Ens x x Kommentarer 6 Differentieret / materialer x x Differentieret / arbejdsformer Differentieret mål & resultat Noget helt andet x x Gruppering Hele klassen Kommentarer 7 Hvem >5 Mellem 3-5 gør Parvis Individuel x x x x eleven Interaktion Samarbejdende i grupper x Kommentarer 8 Alene noget Kammeratinteraktion Lærerinteraktion x sammen Støttepersonale x x Lærer/pædagog Lærerstøtte /inkluderende Kommentarer 9 med? intervention/støtte Støttepersonale /inkluderende x x Lærerstøtte / ekskluderende x Støttepersonale / ekskluderende Ingen støtte x Kammerat Støtte Kommentarer 10 intervention/støtte Ingen støtte x x x x 22

Elevportræt Elevportræt RIKKE METTE Hvad er elevens respons på/engagement i de planlagte læringsaktiviteter? Komme ind Eleverne kommer ind i klassen, snakkende og fredeligt Komme i gang Lærer hilser god morgen og går direkte over til dagens emne: Værkstedarbejde om talfærdighed og tabeltræning. De er i gang i et værkstedsforløb, så eleverne ved, hvad de skal gøre. De skal blot aftale dagens to værksteder og repetere grupperne, der er faste under værkstedsforløbet Anden del Første værksted passer til Mettes læringsstil. De skal hoppe og sige tabellerne, fra 2-tabel og videre til 3, 4 og 5-tabellerne. De arbejder sammen to og to og tjekker hinanden. Det fungerer godt for Mette. Tredje del Mette kommer skævt fra start. En kammerat prøver at vise Mette, hvordan hun kan bruge regnepindene; Mette står af, straks da hun ser tabelbrikkerne. Makkeren tilkalder matematiklæreren. Mat.lærer får Mette i gang ved at lade hende bruge sin krop til at regne stykket ud. Assistenten ser, der er behov for hende og tager over. Hun kender Mette fra indskolingen. Afslutte timen De slutter med spaltestykker/træningopgaver som skal gøres færdige hjemme. Der er aftalt lektier for en uge ad gangen og i tre sværhedsniveauer, så alle ved, hvad de skal gå i gang med. Mette står helt af på papir-blyant arbejde. Hun bliver så vred og ulykkelig, at hun smider det hele og løber ud af klassen. Assistenten ved, at Mette med sandsynlighed har søgt tilflugt i hulen ude i fællesområdet og går ud for at trøste, berolige, bearbejde etc. Komme ud af klassen 23

Afsluttende refleksioner Disse spørgsmål kan pædagogisk/didaktisk være konstruktive at stille sig selv og andre om kvaliteten af den observerede læringssekvens og fokuselevens rolle heri. Jovist, vi ved, at vi ikke kan være perfekte hele tiden, men generelt set, hvor tændte er disse børn på denne aktivitet? Mette stod af på for store krav til sværhedsgrad, abstraktionsniveau og tid Hvordan kommer denne elev overens med voksne og børn? Mette fungerer rigtig godt socialt, er vellidt af sine kammerater. Hun begynder at drille, når hun bliver træt eller opgaverne bliver for svære eller for omfattende. Hvordan er dette læringsmiljø konstruktivt for fokuseleven? Det er konstruktivt for hende, fordi hun er en vellidt legekammerat. Hun bliver valgt ved kropslige aktiviteter som boldspil, fysiske konkurrencer og idræt. 24

Hvad synes problemstillingerne at handle om? Behøver vi at ændre noget for hele klassen? Behøver vi at ændre noget for hele klassen? Indhold, organisering, præsentation: Nej Tempo: Mette skal have lov at arbejde i sit eget tempo Sekvensering: Hendes opgaver skal deles op i meget små sekvenser. Der skal lægge pauser ind efter Mettes behov. Gruppering: Mette fungerer godt i makkerpar, Når indholdet er tilpasset hendes niveau. Hun kan både give og tage i samarbejde med andre. Undervisningens struktur: Opgaverne skal adskilles t Tydeligt. Hun skal kende opgavers omfang. Have en Voksen til at introducere et trin ad gangen, og til At få hende i gang igen, når hun går i stå. Støjniveau: Nej Behøver vi at ændre noget for den enkelte elev? Gruppering: Antal elever skal tilpasses aktiviteten Læring: Baseres så vidt muligt på fysiske/kinæstetiske/taktile aktiviteter. Mette Ser med fingrene og forstår med kroppen. Vigtig at arbejde med samsansning. Undervisningsrelaterede interaktioner: Gerne musiske strategier og musikalske aktiviteter Sociale interaktioner: Lade hende vælge sine makkere; hun ved hvem der er gode til at hjælpe hende. Lade hende vælge sine voksne hjælpere Hvem skal involveres? Konsulenten: + Socialrådgiveren: Enkelte elever: Hele klassen: Støttelæreren /assistenten: + Forældre:+ Andre: Klassens lærerteam 25

Hvad skal gøres nu? HVAD HVOR HVORNÅR Klassens team, assistent og I mødelokale B 1. teammøde efter repræsentant for støttecenter efterårsferien mødes. Emne: Udvide differentieringsmuligheder for Mette, herunder Hvilke muligheder rummer IKT? 26

Hvad kan EDP bruges til? EDP har til elever med særlige behov vist sig meget nyttig i processen med at forbedre den enkelte elevs læringsproces, fordi EDP opfanger selv små forstyrrelser både positive og negative - i læringsprocessen. Lokaliserer vanskeligheder og resurser. 27

EDP styrker Analysen holder fokus på: Læringens mangfoldighed Konteksten skal tilpasses eleven Differentiering Inkludering Fremadrettede løsninger 28

Forudsætninger Satsning helst i hele den vertikale organisation fra forvaltning til elev Frontløbere som guider at blive fortrolig med materialet, anvendelsen og mulighederne Guider i klasseværelset EDP som en kultur 29

To gode spørgsmål A. Hvordan kan det lade sig gøre? B. Hvad kan det bruges til? 30

Forvaltningsniveau A: Hvordan kan det lade sig gøre? Praksis i mange kommuner pt.: Inklusion af elever i specialforanstaltninger i almensammenhænge nedlægning/omlægning af specialforanstaltninger undersøgelser af inklusionstiltag B: Hvad kan det bruges til? En struktureret samlet undersøgelse af inklusionstiltag kan give viden til helt overordnede langsigtede tiltag Kommunale konferencer for ansatte fælles indsatser Kommunal inklusionsflyver Ad hoc netværksdannelse 31

PPR A: Hvordan kan det lade sig gøre? En overordnet indsats i forhold til inklusion Guideteam Netværksdannelse B: Hvad kan det bruges til? Et fremadrettet mulighedsperspektiv på den enkelte elev Som en del af vurdering af elever ved eks. revisitation Et redskab i forbindelse med rådgivning og vejledning horisontalt og vertikalt på den enkelte skole og på tværs af skoler Netværksarbejde på tværs af skoler 32

Skoleledelse A: Hvordan kan det lade sig gøre? Samlet skoleindsats i forbindelse med inklusion Samlet indsats i forbindelse med specialundervisning B: Hvad kan det bruges til? Overordnet deltagelse og opfølgning Muliggør tiltag personale og tid prioritering 33

Afdelingsniveau A: Hvordan kan det lade sig gøre? En afdeling eller årgang satser på EDP i forbindelse med holddeling og undervisningsdifferentiering på tværs af klasser og årgange B : Hvad kan det bruges til? Lektioner lagt som bånd i skemaet, så holddeling og undervisningsdifferentiering muliggøres på tværs af den enkelte årgang og i hele eller dele af en afdeling. EDP kan benyttes til at optimere undervisningen for enkelte elever og grupper af elever eks. i værksteder eller på hold Ved enkeltfagsintegration af elever 34

Lærerteam A: Hvordan kan det lade sig gøre? Igangsætning: Sammen med guide 2 lærerordninger Undervisningsassistenter SFO medarbejdere i undervisningen Specialundervisningslærere Kollegahjælp B: Hvad kan det bruges til? Indsats i forhold til enkelte elever eller i forhold til den samlede klasse over tid EDP som en del af elevplaner 35

Specialundervisningslærere A: Hvordan kan det lade sig gøre? Specialundervisningslærere som guideteam Indsatsområde for specialundervisningslærere I samråd med lærerteam gennemføre EDP med fokus på elever henvist til specialundervisning 36

Spørgsmål til drøftelse Hvordan kunne I tænke EDP ind i jeres arbejdspraksis? Hvilke spørgsmål rejser sig? 37