Forord Specialet er slutproduktet af min kandidatuddannelse i Forvaltning på Roskilde Universitet. Gennem de seneste par år har jeg beskæftiget mig med og interesseret mig for offentlig ledelse og organisation. Det er da også her, fokus er lagt i dette speciale, hvor jeg har valgt at undersøge ledelse af daginstitutioner. Jeg vil gerne takke de ledere i Høje-Taastrup Kommune, som tog sig tid til at deltage i interviews, og forvaltningen for deres samarbejde. Jeg er blevet mødt med åbenhed, og det har været en positiv oplevelse at stille skarpt på netop Høje-Taastrup Kommune. Desuden vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke min vejleder; Mai-Britt Herløv Petersen for de gode snakke undervejs i processen. God læselyst Julie Gry Mortensen Maj 2009 1
ABSTRACT...4 KAPITEL 1. INDLEDNING...6 1.1 PROBLEMFELT...6 1.1.1 NEW PUBLIC MANAGEMENT-REFORMER...7 1.1.2 CENTRALISERING AF STYRINGEN...8 1.1.3 STØRRE INSTITUTIONER...9 1.1.4 PROBLEMFORMULERINGEN...11 1.1.5 BEGREBSFORKLARING...11 1.1.6 SPECIALET FORFØLGER FØLGENDE TESER...12 1.1.7 AFGRÆNSNING...13 1.1.8 LÆSEVEJLEDNING...13 KAPITEL 2. DET VIDENSKABSTEORETISKE BLIK...15 2.1 SYSTEMTEORI...15 2.2 FORSTÅELSE AF LEDELSE...16 2.3 KONSTRUKTIVISME SOM VIDENSKABSTEORETISK UDGANGSPUNKT...17 KAPITEL 3. DEN TEORETISKE RAMME...19 3.1 DET SYSTEMTEORETISKE PERSPEKTIV...19 3.1.1 KOMMUNIKATION...20 3.1.2 MENING...22 3.1.3 FORSKELLIGE TYPER AF SOCIALE SYSTEMER...23 3.1.4 DET FUNKTIONELT DIFFERENTIEREDE SAMFUND...23 3.1.5 ORGANISATIONER...25 3.1.6 PSYKISKE SYSTEMER...26 3.1.7 OPSAMLING...27 3.2 LEDELSE SOM ET UDTRYK FOR GOVERNMENTALITY...28 3.3 FORSKYDNINGER I FORSTÅELSEN AF INSTITUTIONSLEDELSE...30 3.3.1 DEN AUTONOME FAGPROFESSIONELLE LEDERROLLE...31 3.3.2 BEHOVET FOR NYE LEDELSESFAGLIGE RATIONALER...31 3.3.3 DEN HYBRIDE FAGPROFESSIONELLE LEDERROLLER...32 3.4 OPERATIONALISERING AF TEORIEN...33 KAPITEL 4. METODISKE OVERVEJELSER...36 4.1 IAGTTAGELSES AF ANDEN ORDEN...36 4.2 CASESTUDIET...37 4.3 BRUGEN AF KVALITATIVE INTERVIEWS...38 4.3.1 INTERVIEWPERSONER...40 4.4 METAFORISKE LEDERROLLER...42 4.5 METODOLOGI...43 4.5.1 FORTOLKNINGEN AF INTERVIEWENE...44 4.6 GENERALISERBARHED OVERFØRBARHED...44 4.7 OVERGANG TIL ANALYSEN...46 KAPITEL 5. ANALYSE...47 5.1 FORSKEL PÅ DET AT VÆRE LEDER OG DET AT VÆRE PÆDAGOG...47 5.1.1 DELKONKLUSION...51 5.2 HVILKE VÆRDIER TILLÆGGES MENING I HENHOLD TIL LEDELSE...52 5.2.1 TILLÆGGES BEGREBERNE EFFEKTIVITET OG KONKURRENCE MENING I SYSTEMET?...55 2
5.2.2 DELKONKLUSION...57 5.3 DEN OVERSÆTTENDE OG OSCILLERENDE LEDER...57 5.3.1 DEN OSCILLERENDE OG OVERSÆTTENDE OMRÅDELEDER...60 5.3.2 DELKONKLUSION...62 5.4 LEDELSESRUMMET LEDELSE AF SELVLEDELSE...62 5.4.1 LEDERROLLER...63 5.4.2 LEDELSE AF SELVLEDELSE...65 5.4.3 DELKONKLUSION...69 KAPITEL 6. KONKLUSION...71 KAPITEL 7. PERSPEKTIVERING...75 LITTERATURLISTE...79 3
Abstract This thesis is an analysis of management rationales and management roles in Danish child day care centres. Over the last few years, conditions for management have changed dramatically. Most importantly the bar has been raised concerning standards and expectations in relation to management. The central aim of this thesis is therefore to conduct an analysis of how managers in child day care centres understand the character of their practice and management roles. The central problem investigated by the thesis can be stated as follows: Which rationales and management roles are attributed meaning in the communication about management in the field of child day care in the municipality of Høje-Taastrup and how do these roles and rationales create a space of negotiation about management on different levels? The analysis is based on empirical studies including qualitative interviews with seven managers in the Municipality of Høje-Taastrup. The primary theoretical approach is the Social System Theory of Niklas Luhmann. The main discussions in the thesis revolve around the following issues: Within the field of child day care, competent management is a key issue. This means that managers are expected to possess knowledge and competence in the field of management in addition to their professional knowledge. Management in the day care centres is seen as closely tied to core values in the day care profession. Therefore the managers understand management as a specialized discipline that relates to the field that is managed and not as a general discipline. Managers of child day care work under what can be described as polyphonic conditions due to the reference to different rationalities in use on distinct levels of administration. The managers must therefore translate between the different codes and rationales used in the communication. Management in the day care centres is understood as conduct of conduct. This means that the managers perceive themselves as facilitators of their co-workers selfmanagement, rather than relying on top-down management. So, the benchmark of 4
meaningful management within the field of day care is management based on trust and respect. Therefore managers tend to dissociate themselves from management tools and techniques based on control, rules and orders. 5
Kapitel 1. Indledning Dette kapitel vil indeholde et problemfelt, der ridser undersøgelsesfeltet op og leder frem til problemformuleringen. Herefter vil de teser som dette speciale opererer med i forhold til undersøgelsen, blive opridset. Kapitlet vil endvidere indeholde en afgrænsning af problemstillingen og en læsevejledninger, der guider læseren gennem specialets øvrige kapitler. 1.1 Problemfelt Dette speciales omdrejningspunkt er et studie af offentlig ledelse. Det valg er taget på baggrund af den omfattende modernisering, som er gennemført i den offentlige sektor de seneste 30 år. Stort set ingen institutionelle arrangementer på hverken centralt eller decentralt niveau er uberørt af reform- og fornyelsestiltagene udtrykt ved omstillingsprojekter, økonomiske styringssystemer og managementværktøjer. Herved har betingelserne for offentlig ledelse også ændret sig (Pedersen 2004:9f). Et af de områder, der ledelsesmæssigt har gennemgået de mest grundlæggende forandringer, er dagtilbudsområdet (Sehested 2003, Klausen 2006, Smidt 2007). Karina Sehested 1 betoner ligefrem, at ledelsesvilkårene og ledelseskravene har ændret sig fundamentalt i de kommunale velfærdsinstitutioner dvs. både i skoler, på plejehjem og i daginstitutioner (Sehested 2008:67). Daginstitutioner blev tidligere ledet ud fra en kollektivistisk logik, hvor afstanden mellem medarbejdere og ledere var nærmest ikkeeksisterende, og hvor beslutningerne oftest blev truffet i fællesskab. Daginstitutionsledelsen tog desuden udgangspunkt i en forestilling om; at de kunne selv og var sig selv nok. (Klausen 2006:45). De kommunale forvaltninger ansås altså som et nødvendigt onde, der forstyrrede hverdagen i institutionerne. Disse forestillinger er dog blevet udfordret af de mange reformtiltag, som kommunerne i de seneste år har gennemført i form af New Public Management inspirerede reformer (Sehested 2003:190). 1 Karina Sehested er ph.d. i samfundsvidenskab fra Roskilde Universitet. Hun har gennem en årrække beskæftiget sig med offentlige professionsroller, og har udgivet en række bøger og artikler om emnet (Jæger 2003:288). 6
1.1.1 New Public Management-reformer Den kraftige udbygning af den offentlige sektor i 1960 erne og 1970 erne fremkaldte røde tal i de offentlige budgetter og satte kreditværdigheden over styr. Hvilket lagde grunden til 1980 ernes miskreditering af det offentlige bureaukratis måde at fungere på. Det var især, hvad man kaldte en procedurefikseret og ufleksibel styring, der fungerede som skydeskive. Med baggrund i dette startede en nyliberal bølge af reformer fra midten af 1980 erne, der skulle sikre en effektivitet i og en afbureaukratisering af den offentlige sektor (Sørensen 2008:45f, Klausen 2006:52). Visionen var en offentlig sektor med bedre service for de samme penge, og løsningen blev betragtet som værende en organisering af den offentlige sektor efter privat forbillede (Greve 2007:7ff). Derfor blev organisations-, finansierings- og reguleringsformer hentet fra den private sektor; disse bliver populært kaldet New Public Management-reformer (herefter NPM). Hermed skulle en mere informeret, fleksibel og resultatorienteret styring muliggøres (Pedersen 2004:10, Sørensen 2008:43ff). Måden at forstå styring på i kraft af NPM har i mange kommuner bevirket, at beslutningskompetence med hensyn til økonomi, administration og udvikling blev flyttet fra kommunerne til de kommunale serviceinstitutioner. Rationalet var, at institutionerne skulle drives som private virksomheder (Sehested 2003:196). Således slog den første decentraliseringsbølge igennem fra slutningen af 1980 erne, mens anden runde foregik som følge af kommunalreformen, der ændrede den kommunale struktur fra januar 2007 (Gjelstrup 2005:20). På daginstitutionsområdet betød det i lig med andre velfærdsområder, at institutionsledere med Eva Sørensens 2 ord gik fra: (...)at være fagprofessionelle bærere af et offentligt etos til at være ledere af serviceproducerende institutioner, der som enhver anden virksomhed indgår i skarp konkurrence med andre om at producere bedst og billigst. (Sørensen 2008:46). Decentraliseringen førte til, at lederne af de serviceproducerende institutioner begyndte at skulle varetage opgaver som økonomistyring, lønstyring og bogføring samt faglig udvikling, hvilket ifølge Sehested bevirker, at institutionslederne begynder at sætte ledelse i centrum for deres rolleudførsel (Sehested 2003:196f). 2 Eva Sørensen er Ph.d. i Statskundskab, og er ansat som professor i offentlig organisation og demokrati ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi ved Roskilde Universitetscenter (Jæger 2003:288). 7
Ledelse sættes i det hele taget i centrum for reformerne, og bliver udråbt til det store mantra i det nye årtusindes offentlige sektor. Ledelse på alle niveauer forstås som løsning på nærmest samtlige problemer, som den offentlige sektor står overfor, og kobles 1:1 med organisatorisk udvikling og modernisering af den offentlige sektor. Succeskriteriet forstås således som mere og bedre ledelse (Rennison 2004:90). Dette stærke ledelsesfokus kommer tydeligt til udtryk i regeringens søsatte Kvalitetsreform: God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige ledere står overfor udfordringer, der stiller store krav til ikke alene faglig, men også personalemæssig og strategisk ledelse. Ikke mindst vil udfordringen med at tiltrække og fastholde medarbejdere blive skærpet i de kommende år. Derfor er der behov for et stærkt fokus på offentlig ledelse. (Regeringen 2007:84). Forståelsen er i forlængelse af dette, at ledelse skal udøves af den professionelle leder, hvilket har sat gang i en diskussion om, hvorvidt ledelse er en profession, der er uafhængig af det område, der ledes. På den ene side fremfører pædagogernes fagforbund BUPL argumenterne, at ledelse er kontekstafhængig, og at ledelse af pædagogiske institutioner skal bygge på en pædagogisk faglighed. Ideen er, at lederne skal lede på baggrund af et møde mellem ledelsesteori og den professionsfaglige optik, der ifølge BUPL præger professionen (Cecchin 2008:71,76ff). Klaus Kasper Kofod, der har skrevet bogen: Ledelse af sociale institutioner pædagogisk ledelse under forandring (2007), fremfører på den anden side det argument, at forståelsen af, at man ansætter ledere i kraft af deres specialiserede faglige kvalifikation, og at de kan lære at lede hen af vejen, er ved at uddø. Ledere skal i stedet ansættes i kraft af deres ledelseskompetencer (Kofod 2007:18). Kontroverset går dermed på om lederen på daginstitutionsområdet i dag skal være generaliseret specialist eller specialiseret generalist. Diskussionen vil blive taget op i specialet. 1.1.2 Centralisering af styringen Paradoksalt nok er der sideløbende med tendensen til decentralisering opstået et krav om strammere styring fra centralt hold. Denne udvikling har sit udspring i en meningsskabelse, hvor børns opvækst i stigende grad anskues som et offentligt anliggende. Tendensen afspejler sig i, at Folketinget i de senere år i højere grad har søgt at regulere indholdet i og kvaliteten af den pædagogiske virksomhed på daginstitutionsområdet. Det har ført til en række lovgivningsinitiativer. Her kan nævnes 8
pædagogiske læreplaner som trådte i kraft i 2004 3, børnemiljøvurderinger, sprogvurderinger, fokus på udsatte børn og integration af nydanskere (Væksthus for ledelse 2007:17). Herudover reguleres daginstitutionerne af kommunen gennem nye styreformer som politisk målstyring samt brugen af nye managementværktøjer som f.eks. kontrakter, virksomhedsplaner og udviklingsplaner. I kraft af centraliseringstendensen er kravene til dokumentation og registreringen steget kraftigt (Klausen 2006:98, Sehested 2003:198). Grundet den tosidede udvikling med decentralisering på den ene side og centralisering på den anden, får de decentrale ledere altså på den ene side mere ansvar og et større spillerum. På den anden side afkræves lederen et større medansvar for at realisere kommunens og Folketingets samlede børne- og ungepolitik, det vil sige for at gennemføre politisk vedtagne strategier i institutionerne. Det bliver altså i højere grad end tidligere forventet, at daginstitutionsledernes er loyale og initiativrige i forhold til politiske strategier. Ifølge Væksthus for ledelse 4 skal disse udviklingstræk forstås som værende resultatet af en ændret styringslogik, som også går igen i regeringens kvalitetsreform (Væksthus for ledelse 2007:20). 1.1.3 Større institutioner De kommunale daginstitutioner står overfor den udfordring, at kravene til kvaliteten i de pædagogiske kerneydelser på den ene side vokser samtidig med, at udgiftspresset på de offentlige velfærdsområder på den anden side bliver tungere. Hertil knyttes fordringer om en mere effektiv ressourceanvendelse (Smidt 2007:155f). I kraft af det sættes daginstitutionernes bæredygtighed, fagligt, økonomisk og ledelsesmæssigt set, på dagsordenen. Dette fører frem til endnu en af de udviklingstræk, som påvirker ledelsesvilkårene og ledelseskravene i institutionerne. Der tegner sig nemlig en udvikling på dagsinstitutionsområdet, i lighed med andre områder, hvor større enheder anses som favorable. Opdelingen i vuggestuer og børnehaver er i opbrud, udviklingen går i stedet imod 0-5/6 års institutioner. Strukturen bliver desuden i højere grad tænkt ind i forhold til den samlede kommunale service. Især sættes der fokus på overgangen 3 Grundlaget for det pædagogiske arbejde med børn i daginstitutioner er i dag reguleret af Dagtilbudsloven (Lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge), som Folketinget vedtog i juni 2007. (Væksthus for ledelse:16). 4 Væksthus for ledelse er en organisationen, der i et samarbejde mellem arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagerorganisationer søger at styrke ledelse i Kommuner og Regioner. 9
fra daginstitution til skole (Smidt 2007:150ff). Kommunerne beskriver en styrket faglig ledelse koblet med en bedre varetagelse af kerneopgaven som det vigtigste argument for større enheder. Større enheder bliver yderligere begrundet med stordriftsfordele i forhold til administrative opgaver, men også i forhold til at bruge ressourcerne mere hensigtsmæssigt på tværs af institutioner (Væksthus for ledelse 2007:19). Større enheder ligger op altså op til en mere målrettet tilgang til styring og ledelse for daginstitutionsområdet som helhed, hvor forestillinger og visioner skal integreres og ledelsen rationaliseres (Smidt 2007:157). Fokus på større enheder har i nogle kommuner givet udslag i etableringen af en såkaldt områdestruktur. En områdestruktur betyder, at daginstitutionerne målrettet bliver opdelt i nogle områder med en fælles områdeleder (Smidt 2007:148f). Væksthus for ledelse beskriver en områdestruktur som følger: - det vil sige fælles ledelse på 0-6-års-området, hvor der er ansat én områdeleder for en række daginstitutioner (eventuelt også dagplejen). Hver institution udgør således en afdeling under områdeinstitutionen. Hver afdeling har egen daglig leder, mens områdelederen har det overordnede ansvar herunder blandt andet for det fælles budget. (Væksthus for ledelse 2007:8). Således bliver de økonomiske enheder, målt efter børnetal, betydeligt større end hidtil. Områdestrukturen medfører en adskillelse af ledelsesfunktionerne i en områdeleder og en pædagogisk leder. Den nye struktur indebærer altså en hierarkisering af ledelsesstrukturen, hvor der etableres to klart definerede ledelsesniveauer. Områdelederen skal have en mere ledelsesprofessionel indsigt end den pædagogiske leder, mens den pædagogiske leder i højere grad end områdelederen skal have kvaliteter i henhold til en faglig, pædagogisk professionalisme (Væksthus for ledelse 2007:21, Cecchin 2008:80f). Dette speciale tager udgangspunkt i en sådan områdestruktur, idet denne skaber nogle nye ledelsesfordringer og differentierer lederrollerne. Daginstitutionsledelse undersøges endvidere i konteksten af et casestudie, hvor Høje- Taastrup Kommunes daginstitutionsområde udgør casen (Dette valg bliver uddybet i afsnit 4.2). Formålet med at etablere en områdestruktur var i Høje-Taastrup Kommune: at understøtte institutionernes ledelsesopgaver ved at professionalisere ledelsesopgaven, vægte den pædagogiske ledelse i den enkelte institution, effektivisere administrative arbejdsgange og frigøre tid til pædagogisk arbejde. (Høje-Taastrup Kommune 2004:3). Dagtilbudene er i Høje-Taastrup Kommune opdelt i 12 områder, hvoraf to af områderne består af selvejende dagtilbud. 10
Opsummerende står det klart, at lederrollerne på daginstitutionsområdet har ændret karakter. Institutionslederne stilles i dag overfor mere komplekse ledelsesopgaver samt højere forventninger og krav til deres ledelsesmæssige kunnen, hvilket leder frem til den undersøgte problemstilling. Specialet tager udgangspunkt i et spørgsmål om, hvordan daginstitutionsledelse og daginstitutionslederroller meningsudfyldes i dag. Påvirker nye ledelsesfaglige rationaler synet på, hvad god institutionsledelse er, og hvordan spiller disse eventuelt sammen med de professionsfaglige værdier og rationaler? Det undersøges endvidere hvilket mulighedsrum for ledelse, der konstitueres for områdelederen og den pædagogiske leder på baggrund af de rationaler og lederroller, som findes meningsfulde. 1.1.4 Problemformuleringen Hvilke ledelsesfaglige rationaler og lederroller tillægges mening i kommunikationen om ledelse i Høje-Taastrup Kommunes daginstitutionsområde, og hvordan udmønter de sig i et mulighedsrum for ledelse på de forskellige lederniveauer? 1.1.5 Begrebsforklaring Daginstitution: Specialet vil gøre brug af betegnelsen daginstitution frem for betegnelsen dagtilbud. I 1995 blev betegnelsen daginstitution ellers ændret til dagtilbud til børn i lovsproget. Ændringen tog udgangspunkt i ligestillingen af offentlige, private og selvejende dagtilbud til børn (Encyklopædien 1996: Bind 4). Idet specialet ikke behandler selvejende eller private institutioner, men kun offentlige daginstitutioner bruges betegnelsen daginstitution. Ledelsesfaglige rationaler: Undersøgelsen tager udgangspunkt i, at forskellige ledelsesfaglige rationaler tages i anvendelse i kommunikationen om ledelse. Rationaler skal i specialet forstås som dækkende over positive benævnelser. Begrebet rationaler bliver dermed en samlebetegnelse for begreber som logikker, koder, forståelser og værdier, der tillægges mening i kommunikationen (Dette bliver uddybet i kapitel 2). Lederroller: Specialet bygger på en forståelse af roller som noget, der konstitueres i kommunikationen, idet der knyttes bestemte forventninger til ledelsesfunktionen på institutions- og områdelederniveau. Ved at iagttage hvilke lederroller, der er legitime i kommunikationen, opbygges der i specialet et blik for, hvad der inkluderes og hvad der ekskluderes i forhold til kommunikationen om ledelse (Dette bliver uddybet i kapitel 2). 11
Mulighedsrum for ledelse: Mulighedsrummet for ledelse skal forstås som et udtryk for, hvad der bliver muligt på baggrund af den måde ledelse forstås på. Lederniveauer: Ledelse og mulighedsrummet for ledelse undersøges på to forskellige niveauer, et institutions- og et områdelederniveau. Der tages således både udgangspunkt i en pædagogisk lederfunktion og en områdelederfunktion. I områdelederfunktionen ligger det overordnede ansvar for områdets pædagogiske og administrative ledelse og ansvaret for realiseringen af byrådets, centerets og institutionernes værdigrundlag, mens den pædagogiske leder har ansvaret for den enkelte institutions personaleledelse, pædagogiske udvikling samt den administration, der henholder sig til dette (Høje- Taastrup Kommune 2006:7f). 1.1.6 Specialet forfølger følgende teser 1) Nye vilkår for ledelse på daginstitutionsområdet betyder, at ledelsesfunktionen i højere grad end tidligere dekobles fra den udførende funktion dvs. de pædagogiske medarbejdere. Således er det forventninger til ledernes lederfærdigheder, der virker strukturerende for rollen frem for de pædagogisk faglige færdigheder. 2) Ledelse meningsudfyldes med værdier, der knytter sig til den pædagogiske fagprofession. Således forstås ledelse af daginstitutionsområdet om noget andet end ledelse generelt. Ledelse af daginstitutioner kan derfor beskrives som en syntese mellem ledelsesfærdigheder og den pædagogiske fagprofessions værdisæt. Til gengæld anses managementtilgangens rationaler ikke som værdifulde i forhold til daginstitutionsledelse. 3) Ledelse på begge niveauer i organisationssystemet kræver, at lederen kan tilslutte sig kommunikationen i forhold til forskellige rationaler og koder i kommunikationen. Ledelse skal altså kunne vekselvirke mellem usammenlignelige rationaler, og er derfor underlagt polyfone vilkår. Områdelederen der skal binde den kommunale organisation sammen nedadtil og opadtil, får endvidere en oversætterrolle mellem top og bund i den kommunale organisation. 4) Meningsfuld ledelse på daginstitutionsområdet tager udgangspunkt i tillid og respekt mellem de ledende og de ledte. Ledelse indebærer desuden medarbejdernes selvledelse, ansvarstagelse og gensidig sparring samt 12
medinddragelse mellem niveauerne. Til gengæld udgrænses ledelse gennem regler, kontrol og ordre fra kommunikationen om ledelse. I operationaliseringen vil det blive tydeliggjort, hvilke teoretiske spørgsmål empirien blev bearbejdet i kraft af. 1.1.7 Afgrænsning Selv om undersøgelsens tager udgangspunkt i ledelse i forhold til organiseringen i en områdestruktur, stiller undersøgelsen ikke skarpt på områdestrukturen, og de konsekvenser den har for ledelse. Specialet undersøger således ikke, hvordan ledelsen var før og efter områdestrukturen, eller om der er forskel på ledelse i Høje-Taastrup Kommune og ledelse i kommuner uden en områdestruktur. Områdestrukturen bliver snarere behandlet som et vilkår i forhold til ledelsesforståelsen i lighed ved de andre reformer, som præger området. Man kunne også have valgt at undersøge ledelse fra en medarbejdervinkel. Dette er fravalgt, idet min forventning var, at der hermed også automatisk ville blive sat fokus på de vilkår medarbejderne fungerer under. Undersøgelsen koncentrerer sig i stedet om lederrollen fra ledernes synsvinkel, og hermed de rollevilkår, de oplever som styrende. Jeg har dog bedt lederne på de to forskellige niveauer om at forholde sig til den modsatte lederrolle, og herved bidrager undersøgelsen til et nuanceret syn på ledelse fra forskellige vinkler. Herudover har jeg fravalgt at undersøge de selvejende og private institutioner i Høje- Taastrup Kommune. Jeg har således kun interviewet ledere fra de kommunalt ejede daginstitutioner. Dette valg er truffet, idet min forventning var, at der ville være stor forskel på de meningsgivende rationaler i de forskellige former for institutioner. Min tese var således, at en undersøgelse af begge former for institutioner ville munde ud i et komparativt studie, hvilket ikke har været mit ærinde. Jeg har således arbejdet med ligheder frem for forskelle. 1.1.8 Læsevejledning - Kapitel 2: Her redegøres for det videnskabsteoretiske blik, som specialet ser undersøgelsen i kraft af. De forskellige teoretiske perspektiver vil først blive 13
præsenteret, men henblik på hvordan problemstillingen forstås, dernæst vil der blive redegjort for de fordringer, der ligger i det videnskabsteoretiske udgangspunkt. - Kapitel 3: Her præsenteres den teoretiske ramme som undersøgelsen trækker på. Først beskrives Luhmanns systemteori, der fungerer som den gennemgribende teoretiske forståelse i undersøgelsen. Hernæst beskrives Foucaults begreb governmentality, og denne forståelse gøres anvendelsesorienteret med Rennisons viderearbejder. Endvidere redegøres der for traditionel og moderne ledelse i kommunale velfærdsorganisationer. Kapitlet afsluttes med en operationalisering af teorien og analysestrategiske overvejelser. - Kapitel 4: Her redegøres for de metodiske overvejelser, i henhold til de videnskabsteoretiske fordringer. Kapitlet vil bl.a. omhandle casestudiet, refleksioner omkring de kvalitative interviews i forhold til systemteorien, forholdet mellem teori og empiri og generaliserbarheden af specialets konklusioner. - Kapitel 5: I dette analysekapitel vil specialets problemformulering blive behandlet gennem fire afsnit med forskellig indgangsvinkel. Kapitlet vil tage udgangspunkt i de teoretiske perspektiver såvel som det empiriske datagrundlag. Det vil således blive undersøgt: (1): Hvorledes betegnelsen leder adskiller sig fra betegnelsen pædagog. (2): Hvordan ledelse værdisættes inden for organisationssystemet, og hvilke distinktioner der trækkes til omverdenen. (3): Hvilke koder der trækkes på i organisationssystemet, og hvilke konsekvenser det har. (4): Hvilke lederrolleelementer der er meningsfulde for lederne, og hvad det betyder for mulighedsrummet for ledelse. - Kapitel 6: Her konkluderes på specialets problemformulering ud fra de fire analysedele. - Kapitel 7: Her reflekteres over konklusionernes begrænsninger og perspektiver. 14
Kapitel 2. Det videnskabsteoretiske blik I dette kapitel vil der blive redegjort for valg af teori og sammenhængen mellem teorierne samt for det videnskabsteoretiske udgangspunkt. Teorierne vil mere udførligt blive gennemgået i kapitel 3, og i kapitel 4 vil jeg komme nærmere ind på, hvilke implikationer videnskabsteorien har for synet på empiri og for konklusionernes gyldighed. 2.1 Systemteori Niklas Luhmanns 5 systemteoretiske perspektiv (jf. afsnit 3.1 for videre beskrivelser) er valgt, idet det gennem dette perspektiv bliver muligt at spørge til de konstituerende betingelser for daginstitutionsledelse. Det systemteoretiske perspektiv stiller skarpt på kommunikation, som det der virker strukturerende for ledelse, frem for handling (Luhmann 2000:178f). Ledelse undersøges altså på et makroniveau, hvor det er strukturerne, der er omdrejningspunktet. Således undersøges det, hvilket kommunikative rationaler og værdier, der præger daginstitutionssystemet i henhold til forståelsen af ledelse. Litteraturen beskriver, hvordan en snæver orientering mod det pædagogisk faglige tidligere har præget daginstitutionsområdet (Sehested 2003:190, Klausen 2006:45). Offentlig ledelse har dog generelt ændret sig de seneste år, bl.a. idet NPM-reformer trænger sig på, og udfordrer de eksisterende forståelser af ledelse (Pedersen 2004:12, Sehested 2003:191f). Spørgsmålet bliver i forlængelse af det, hvorvidt ledelsessproget har ændret sig på daginstitutionsområdet og på hvilken måde. Undersøgelsen tager udgangspunkt i spørgsmålet: i kraft af hvilke rationaler og værdier konstitueres og rekonstitueres daginstitutionsledelse? Lederroller er desuden et centralt begreb for specialet. I kraft af systemteorien forstås roller som forventningsstrukturer, der virker strukturerende for de sociale systemer, idet noget bestemt bliver muligt, mens noget andet udelukkes. Der dannes således en grad af sandsynlighed for adfærd, som knytter sig til mere eller mindre sikre forventninger (Luhmann 2000:360). Roller skal således ikke nødvendigvis forstås som konkret 5 Luhmann levede fra 1927 til 1999. Luhmann var doktor i sociologi og arbejdede ved universitetet i Bielefeld. I 1984 skrev han hovedværket: Sociale systemer. 15
adfærd, men som komplekse forventningsstrukturer, som præger personers adfærd. Forventningsstrukturerne er knyttet til en formel position i en organisation dvs. f.eks. en lederposition og ikke til en bestemt person og dennes personlige karakteristika. Derfor kan en person orientere sig i forhold til flere roller, og rollen er åben i den forstand, at det er muligt at præge en rolle med sin personlige stil uden at bryde ud af rollen (Luhmann 2000:370f). Hermed undersøges det, hvorfor nogle lederroller gøres kommunikationsberettigede og egnede, mens andre skæres bort, og hvorledes nogle værdier bliver selvbegrundende, mens andre slet ikke kommer til orde. Undersøgelsen retter sig altså mod de rationaler, værdier og roller, der former mulighed og begrænsning for ledelse eller med andre ord mod det mulighedsrum, der skabes. Gennemgangen af Luhmanns teoriunivers tager primært udgangspunkt i værket: Sociale systemer Grundrids til en almen teori fra 2000. Jeg har dog også valgt at gøre brug af sekundær litteratur i form af Georg Kneer & Armin Nassehis (1997) introduktion til Luhmanns grundbegreber og antagelser, Niels Åkerstrøm Andersens (1999) indgang til systemteorien fra en analysestrategisk vinkel og bogen: Luhmann og organisation (Tække 2008), der forklare og anvender systemteorien i et organisatorisk perspektiv, samt Niels Åkerstrøm Andersen og Asmund Borns (2001) systemteoretiske undersøgelse af italesættelsen af den offentlige ansatte. Luhmanns egne teoretiseringer har dermed fungeret som grundlaget for forståelsen, mens mere anvendelsesorienterede udlægninger af hans teori også har fundet anvendelse. 2.2 Forståelse af ledelse Luhmanns systemteoretiske perspektiv skal forstås som det overordnede blik, som specialet går til undersøgelsen med. Der er dog brug for nogle indholdsudfyldninger i forhold til en præcisering af, hvordan ledelse forstås. For det første er der brug for en ramme for at forstå ledelse i det moderne samfund. Forståelsen af moderne ledelse vil tage udgangspunkt i Michel Foucaults 6 begreb: governmentality. Ledelse skal i henhold til dette forstås som ledelse af selvledelse. Jeg har endvidere valgt at inddrage Betina Rennisons viderearbejder, der sætter forståelsen ind i en offentlig ledelseskontekst. Rennison trækker også på Luhmann i hendes teoretisering af offentlig ledelse. 6 Foucault levede fra 1926 til 1984 og var postmodernist og poststrukturalist. Foucault blev i 1970 professor på Collège de France. 16
Herudover skal der sættes en teoretisk ramme i forhold til ledelse og lederroller i fagprofessionelle institutioner. Her gøres brug af Karina Sehested og Klaus Klaudi Klausens perspektiver på ledelse af offentlige institutioner, der retter sig mod de store velfærdsområder som skoleområdet, daginstitutionsområdet og ældreområdet. Gennem deres perspektiver beskrives hvilke forståelser, der præger traditionel daginstitutionsledelse og daginstitutionsledelse af i dag. Den undersøgelse som specialet er et udtryk for, adskiller sig fra forskningsfeltet generelt i kraft af koblingen mellem de forskellige teorier. 2.3 Konstruktivisme som videnskabsteoretisk udgangspunkt Luhmann og Foucault, der danner udgangspunktet for specialets videnskabsteoretiske ståsted, arbejder begge konstruktivistisk. Specialets tilgang skal forstås som operativ konstruktivistisk frem for socialkonstruktivistisk. Det betyder, at omdrejningspunktet ikke er individernes virkelighedskonstruktioner, men i stedet iagttagelsesoperationers konstruktion af den sociale verden dvs. både af iagttageren og af det iagttagede (Frankel 2005:176,182). Den operative konstruktivisme tager udgangspunkt i begreberne iagttagelse og forskel. I dette lys kan fænomener først tilskrives mening og erkendes, når de gøres til objekter i en iagttagelse, og iagttagelsesoperationerne tager altid udgangspunkt i en forskelssættelse 7, hvorigennem det, der iagttages, samtidig konstrueres (Kneer & Nassehi 2002:101). Iagttagelse er således et udtryk for, at den ene side af en forskel markeres, mens den anden forbliver umarkeret. Iagttagelse indebærer altså en skelnen mellem det, vi vælger at iagttage og alt andet. Den skelnen som knyttes an til iagttagelsen, bliver samtidig konstituerende for erkendelsen. Iagttagelsen er dog blind over for den skelnen, der benyttes. Enhver iagttagelse rummer således en blind plet, som er det, der danner rammen for iagttagelsen (Kneer & Nassehi 2002:101, Andersen 1999:109). Videnskab skal i forlængelse af det ovenstående forstås som iagttagelse af andres iagttagelser. Dvs. iagttagelser af anden orden. Specialet er derfor også et udtryk for en iagttagelse af anden orden, og omdrejningspunktet vil være iagttagelse af første orden og den iagttagelses blinde plet dvs. den skelnen, der muliggør bestemte forståelser af verden. Speciales blik er således de forskelle, som bestemmer, hvad der træder frem 7 Denne forståelse af iagttagelse som tagende udgangspunkt i en forskel bygger på G. Spencer-Brown og H. Von Foerster og Gotthard Günthers teoretiske arbejder (Andersen 1999:109). 17
gennem kommunikationen, hvad der ikke gør det og hvordan (Andersen 1999: 110f, la Cour 2005:5). Kommunikationens grænser bliver hermed undersøgelsens omdrejningspunkt. Systemteorien ligger som udgangspunkt op til, at verden er kontingent. Noget er ifølge Luhmann kontingent når: det hverken er nødvendigt eller umuligt; når det altså kan være sådan, som det er (var, vil blive), men også kunne være muligt på en anden måde. (Luhmann 2000:146). Verden er altså ikke given, men kunne altid være anderledes. Specialets udgangspunkt er hermed, at de ledelsesfaglige rationaler og lederroller, der præger Høje- Taastrup Kommunes daginstitutionsområde er kontingente, og at det er nødvendigt at trænge ind bag konstruerede selvfølgeligheder (blinde pletter) og stille spørgsmålstegn ved dem. I den operative konstruktivistiske tilgang ophæves distinktionen mellem erkendelse og genstand. Hermed afskrives en sandhedsforståelse og en forståelse af, at virkeligheden kan beskrives fyldestgørende. Med baggrund i det, er det vigtigt at forstå, at de resultater som dette projekt fremkommer med, vil være afhængige af de iagttagelsesledende perspektiver, idet disse virker bestemmende for, hvad der bliver belyst og hvad der forbliver mørkelagt. Det bliver dermed afgørende at uddybe de teoretiske præmisser for iagttagelse samt at tydeliggøre og begrunde de valg, som træffes gennem processen (Vallentin 2005:205). På en og samme tid må man gøre sig klart, at iagttagelsen altid til en vis grad vil forblive blind. I operationaliseringen af teorien vil de iagttagelsesledende forskelle, som har været styrende for fortolkningen af det empiriske datamateriale, og som analysen er opbygget i henhold til, blive beskrevet (Jf. afsnit 3.4). 18
Kapitel 3. Den teoretiske ramme For at belyse specialets problemstilling vil jeg anvende en systemteoretisk tilgang, som præsenteret i det foregående kapitel. Følgende beskrivelser af de teoretiske begreber skal forstås som en konkretisering af det blik, som specialet ser det undersøgte felt med, og de teoretiske begreber vil løbende blive specificeret i forhold til feltet. I afsnit 3.2 vil Foucaults begreb: governmentality blive gennemgået. Afsnit 3.3 retter sig mod ledelsesfaglige værdier og lederroller i de offentlige, fagprofessionelle institutioner. I Afsnit 3.4 vil de teoretiske perspektiver blive operationaliseret, og det bliver hermed tydeligt med baggrund i hvilke forståelser og distinktioner, empirien er blevet behandlet. 3.1 Det systemteoretiske perspektiv Systemteori har sit udspring i 1930 erne, da en videnskabelig fornyelse bliver markeret, idet verden med denne teori bliver iagttaget grundlæggende anderledes end den bliver gennem den klassiske forskning. Systemteoriens bygger på en kritik af den traditionelle forskning og dens tendens til at isolere enkeltfænomener fra hinanden og ikke undersøge de gensidige mulighedsbetingelser for fænomenerne. Gennem systemteorien sættes der fokus på de sociale systemer, som skal forstås som en enhed, der er mere end summen af sine dele (Kneer & Nassehi 1997:23,34f). Specialet har som sagt valgt Niklas Luhmanns indgang til systemteorien. Luhmanns begrebsunivers er både mangfoldigt og komplekst 8. De forskellige begreber meningsudfylder hinanden, og det gør det derfor svært at afgøre, hvor beskrivelsen skal begynde. Jeg har valgt, at begynde med begrebet kommunikation, idet jeg mener, at det står centralt ikke bare i Luhmanns forståelse, men også i forhold til specialet. Denne gennemgang er ikke et udtryk for en fuldstændig gennemgang af Luhmanns systemteoretiske perspektiv. Kapitlet skal ses som et udtryk for et kompromis mellem på den ene side forståelse, dvs. at forstå hvordan verden og undersøgelsesfeltet ser ud 8 Luhmanns teori skal forstås som værende en omskrivning af Talcot Parsons systemteori især i henhold til det kommunikationsteoretiske perspektiv, herudover er der hentet inspiration fra matematikeren Spencer-Brown, biologen Maturana, den autodidakte læringsteoretiker Bateson og fra fænomenologen Husserl (Andersen 1999:108). 19
med denne teori og på den anden side anvendelse, dvs. begreber der konkret kan anvendes i analysen. 3.1.1 Kommunikation Kommunikation er et grundlæggende begreb for Luhmanns teori. Kommunikationer 9 frem for aktører eller handlinger er nemlig den mindste enhed eller sagt på en anden måde grundbegivenheden i det sociale og dermed i samfundet. Samfundet består af forskellige former for sociale systemer 10, og disse systemer består af og ved kommunikation. De sociale systemer adskiller sig fra hinanden i kraft af kommunikative grænser og agerer omverden for hinanden. Forholdet mellem kommunikation og handling skal forstås sådan, at handling skabes i de sociale systemer gennem kommunikation. Den fortløbende kommunikative proces udspaltes nemlig i handlinger, der kan tilskrives personer. Efterfølgende skaber disse udspaltninger nye tilslutningsmuligheder til den fortløbende kommunikation. (Luhmann 2000:178f, Tække 2008:26). Kommunikation skal forstås ved en treleddet selektionsproces. Dvs. selektion af information, selektion af meddelelse og selektion af forståelse. Uden en af disse tre er der ikke tale om kommunikation. Kommunikation indebærer altså valg: Valg af hvad der skal kommunikeres om blandt et repertoire af muligheder. Valg af hvordan der skal kommunikeres dvs. mundtligt eller skriftligt eller via kropssprog. Modtageren skal desuden vælge, hvorvidt han vil forstå kommunikationen som kommunikation 11, samt hvordan den skal ligge til grund for hans valg af tilslutning til den fortløbende kommunikationsproces (Luhmann 2000:182f). Med Luhmanns ord bliver kommunikationen derfor: muliggjort bagfra, kørende i modsat retning af processens tidsforløb. (Luhmann 2000:184). Kommunikation kan dermed ikke reduceres til eller kontrolleres af kommunikationsdeltagerne, idet afsenderen ikke kan kontrollere, 9 Indenfor begrebet kommunikation skelnes der ikke imellem sproglige handlinger, motoriske handlinger eller kropssprog (Kneer og Nassehi 1997:95). 10 Systemer er en betegnelse både for, hvad Luhmann kalder levende systemer dvs. celler, hjernen, organismen mm, psykiske systemer dvs. tankesystemer og sociale systemer dvs. samfundet, organisationer og interaktioner. Psykiske og sociale systemer adskilles fra levende systemer, idet de er meningssystemer, mens psykiske og sociale systemer adskiller sig fra hinanden ved henholdsvis at trække på tanker og kommunikationer (Luhmann 2003:66). 11 Forskellen på om en kommunikation er information eller meddelelse ligger i, hvorvidt kommunikationen bliver forstået som kommunikation. Andre kan først blive opmærksomme på en selekteret kommunikation, hvis den bliver meddelt. (Tække 2008:25). 20
hvordan modtageren modtager meddelelsen 12. Det er derfor først ved tilslutningsadfærden, at afsenderen kan se om han er blevet forstået. Kommunikationen får dermed sit eget liv i de sociale systemer. Det betyder også, at det kun er de sociale systemer, der kan kommunikere og ikke den menneskelige bevidsthed eller på Lumansk: de psykiske systemer (for uddybning jf. 3.1.6) (Kneer & Nassehi 1997:69f). Kommunikationen er altså først realiseret når forståelsen er kommet i stand. Herefter foregår en fjerde selektion, hvor modtageren må vælge at godtage eller at forkaste kommunikationens som et præmis for egen adfærd. I begge tilfælde udøver kommunikationen indflydelse på sin omverden, kommunikationen har dog i sidste ende kun succes, hvis modtageren godtager kommunikations indhold som præmis for egen adfærd (Luhmann 2000:188ff). Sådanne godtagelser af kommunikation skaber de sociale systemer, og herefter indskrænker de sociale systemer kommunikationen. Luhmann forklarer processen som følger: Når kommunikation først én gang er sat i gang og holdt i gang, er dannelsen af et socialsystem, der indskrænker den, uundgåelig; og med udviklingen af sociale systemer opstår de støtte betingelser, som muliggør dannelsen af forventninger i forhold til det, der i sig selv er usandsynligt, og dermed transformationen af dette til noget, der er sandsynligt i tilstrækkelig grad. På området for sociale systemer er dette en streng autopoietisk proces, der producerer det, som gør det muligt. (Luhmann 2000:203f). Citatet introducerer endnu et begreb nemlig: autopoiesis 13. At de sociale systemer er autopoietiske skal forstås som et vilkår i teorien, som betyder, at de sociale systemer opretholder sig selv, og styrer de indre processer ud fra målestokke udviklet i systemet (Kneer & Nassehi 1997:30). Det autopoietiske system opererer selvreferentielt, hvilket betyder, at de forholder sig til sig selv i forhold til selvkonstituering og operationelle processer. Tidligere operationer virker på den måde som grundlaget for senere operationer. Man kan i forlængelse af dette sige, at de sociale systemer er operativt lukkede. I den fortløbende reproduktion knytter kommunikationer an til tidligere kommunikation via bestemte identifikationspunkter. I forhold til denne proces bruger systemerne interne selvbeskrivelser, men også internt fremstillede omverdensbeskrivelser, hvorigennem systemerne opstiller en difference mellem systemet og omverdenen (Luhmann 2000:44,52f, Andersen 2001:14ff). Gennem 12 Kommunikation kan netop ikke forstås som handling, idet kommunikation ikke skal reduceres til psykiske hensigter, planer og intentioner hos den handlende. Den menneskelige bevidsthed kan altså ikke frembringe kommunikation bevidst, eller styre og determinere den kausalt (Kneer & Nassehi 1997:93f). 13 Begrebet autopoiesis er hentet fra neurobiologen Humberto R. Maturana. Gennem begrebet bliver den basale selvreference udbredt fra kun at henvise til strukturdannelse og strukturændring til også at forklare konstitutionen af elementer. Luhmann udbreder begrebet forklaringskraft til også at betegne psykiske- og sociale systemer frem for kun levende systemer (Luhmann 2000:72f, Luhmann 2003:65). 21
selvreferentialitet kobles operativ lukkethed og omverdensåbenhed, idet systemerne bruger henvisninger til omverdenen i den løbende reproduktion. Systemerne er netop lukkede i den forstand, at de ikke kan kommunikere med, men kun om deres omverden (Luhmann 2000:73ff). 3.1.2 Mening Systemets interne selvproduktion muliggøres gennem henvisning til mening 14, der både konstitueres i og anvendes af systemerne. De sociale systemer er ladede med mening således, at der hverken kan opleves eller handles meningsfrit. Luhmann betoner: (...)meningssystemer er fuldstændigt lukkede, for så vidt som mening kun kan relateres til mening, og for så vidt som kun mening kan forandre mening. (Luhmann 2000:76). Mening skal dog ikke forstås som noget statisk eller stabilt, men som en løbende aktualisering af muligheder. Enhver kommunikation aktualiserer noget og henviser samtidig til en horisont af mulige tilslutninger. Mening fungerer som håndtering af den kompleksitet 15, som kommunikationen skaber, idet nogle tilslutningsmuligheder til kommunikation, gennem henvisning til mening, gøres nærliggende, og nogle gøres usandsynlige i systemet (Kneer & Nassehi 1997:82f, Luhmann 2000:99ff). Gennem fortætning af mening og forventninger til adfærd øges sandsynligheden for succesfuld kommunikation, idet tilslutningsmulighederne begrænses. De sociale systemer sikrer altså deres fortsatte eksistens ved at sikre, at der er tilslutning til den fortløbende kommunikation (Luhmann 2000:136f). De sociale systemers berettigelse afhænger af systemets evne til at opretholde en forskel på systemet og omverdenen. Systemerne skaber denne difference gennem meningsgrænser. Forståelsen er således, at systemerne reproducerer sig selv inden for egne systemgrænser gennem meningsoperationer, der bygger på selvbeskrivelser og internt opbyggede omverdensbeskrivelser (Luhmann 2000:44,101). De sociale systemer skaber altså et selvbillede, de producerer deres egen realitet, og det er gennem denne realitet, eller det blik som systemerne har, at omverdenen forstås (Luhmann 2000:53, Tække 2008:19). Da omverdenen er en intern konstruktion i systemet, er der ligeså mange omverdener, som der er systemer (Andersen 2001:15). 14 Mening er grundlæggende ustabil, og der må derfor hele tiden foretages selektioner. Forskellen mellem aktualisering og mulighed arrangeres derfor konstant på ny gennem henvisning til mening. Mening henviser hele tiden til ny mening, og bliver hermed også en selvreferentiel hændelse. (Kneer & Nassehi 1997:80, Luhmann 2000:104) 15 Kommunikationen er kompleks, idet der findes flere forskellige tilknytningsmuligheder, og systemerne må således vælge selektivt (Luhmann 2000:61ff). 22
3.1.3 Forskellige typer af sociale systemer Luhmann skelner mellem tre forskellige typer sociale systemer 16 (Luhmann 2003:66). Specialet vil anvende funktionssystemet og organisationssystemet, hvorfor de to typer vil blive beskrevet i det følgende. Organisationsbegrebet introduceres for at vise, hvordan Høje-Taastrup Kommunes daginstitutionsområde kan forstås som et autopoietisk organisationssystem af organiseret kommunikation, og hvordan der gennem henvisning til mening konstitueres bestemte mulighedsbetingelser for den videre kommunikation. Funktionssystemer er derimod en form for programmer i sproget, som gør det let at tilbyde, afvise og simulere kommunikation af en særlig type, og som dermed bruges af organisationer, idet de orienterer sig efter de rationaler, som funktionssystemerne eksisterer i kraft af (Thyssen 2008:170). 3.1.4 Det funktionelt differentierede samfund Moderniteten har ifølge Luhmann betydet, at samfundet har uddifferentieret sig i en række funktionssystemer, der adskiller sig fra hinanden i kraft af deres funktion i samfundet, og som agerer uden noget samlende center eller en hierarkisk struktur (Kneer & Nassehi 1997:136f). Luhmann påstår ikke, at verdens væren som sådan er opdelt. Ideen er, at verden er delt i forskellige iagttagelsespositioner, som kun reproduceres, idet verden iagttages på den måde. Differentieringen tager udgangspunkt i, at der i moderniteten ikke er nogen rød tråd i form af mening, som er bindende for alle perspektiver. Den måde verden iagttages på, vil derfor altid være én blandt mange (Kneer & Nassehi 1997:129,147f). De uddifferentierede funktionssystemer er selvudviklede som garanter for særlige problemer og løsninger, og opererer ud fra binære kodninger, som er forskellige fra de andre funktionssystemers. Funktionssystemer er ikke organiserede, men er lukkede omkring en sagsdimension. Deres operationer kan finde sted overalt og kræver ikke medlemskab. Alle kan principielt deltage. Hvis kommunikationskoden og formen beherskes, bidrages der til funktionssystemets reproduktion. Funktionssystemerne eksisterer fordi de tilbyder muligheder for at forenkle kommunikation, idet særlige temaer stilles til rådighed 16 Samfundssystemer, organisationssystemer og interaktionssystemer. Samfundet skal forstås som et socialt system, men også som differentieret i forskellige funktionssystemer som en konsekvens af en stigende kompleksitet i det moderne samfund. Interaktionssystemer skal forstås som sociale systemer, hvor en flerhed af psykiske systemer er tilstede samtidig, og kan iagttage hinandens tilstedeværelse f.eks. ved en demonstration. Interaktionssystemer er også et lukket system, idet kommunikationen kun kan forstås i konteksten af systemet. Interaktionssystemet opstår, idet det afgrænser sig fra omverdenen ved at forløbe på en måde, idet der dannes en speciel kommunikativ selektivitet (Tække 2008:25ff, Luhmann 2003:68). 23
(Andersen 2001:124,Thyssen 2008:167ff). Eksempler på disse funktionelle delsystemer er økonomi, politik, ret, religion, videnskab, kunst, pædagogik og kærlighed. Funktionssystemer opererer som lukkede systemer omkring en kommunikationskode (binær kode), som er uomgængelig for systemerne. Ved kode forstås en basal og entydig binær præference. De binære koder opererer på en sådan måde, at de splitter verden i to, så der skelnes mellem en positiv værdi og en negativ værdi, hvor der kun kan til knyttes an til enten den ene eller den anden (ad gangen). Den positive værdi er et udtryk for den grundlæggende stræben i kommunikationen, mens den negative værdi udtrykker det ikke efterstræbelsesværdige (Andersen 2001:126f). Symbolet 17 bruges som et udtryk for den forskel, der sættes op. På positive værdi placeres på indersiden af symbolet, mens den negative værdi placeres på ydersiden (Andersen 1999:110). I nedenstående figur ses de forskellige funktionssystemer og deres binære koder: (Figur fra Andersen 2001:127) Verden gives således mening gennem den binære kode, som anvendes, og samtidig skabes verden gennem den iagttagelsesposition, som indtages. Alt hvad der ikke passer ind i iagttagelsespositionens forståelse af verden udelukkes nemlig (Kneer & Nassehi 1997:136ff). Det er således afgørende for det økonomiske funktionssystem om man betaler eller ej. For det politiske system er det afgørende om man styrer eller bliver 17 Spencer-Brown er ophavsmand til symbolet (Andersen 1999:110). 24