Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010
Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse
Problem- og Mangeltænkning Opmærksomhed på problemer, fejl og mangler Ressource- og Værditænkning Opmærksomhed på ressourcer, værdier og ønsker At løse problemet At skabe fremtiden Problemidentifikation Årsagsanalyse Løsningsmuligheder Handlingsplan Identificere det vellykkede og værdifulde Skabe billeder af ønskværdig fremtid Skabe fælles billede af opnåelig fremtid Igangsætte processer til virkeliggørelse af fremtidsbillede
Øvelse Fortæl om et barn/familie du er meget optaget af Undgå egenskabs ordene : Han er..
Dialogiske redskaber Neutralitet neutral i forhold til egen moral neutral i forhold til løsningsforslag Aktiv lytning Opsummere Spejle Positivt omformulere Genfortælle den andens historie i et værdsættende sprog Tie Alice Stensbo
Flere måder at lytte på: Vi ser lyttende ud, men kender svaret på forhånd Fortsat den klogeste, men afstemmer det med ens egen viden og opfattelse Empatisk lytning: sætte sig i den andens sted. Spejle modparten Skabende nærværende: Koble sig på den andens virkelighed, og til den fremtid der skal skabes. Alice Stensbo
SØSKENDE DE ANDRE BØRN BARNET FORÆLDRE DE ANDRE VOKSNE
Netværksmødet skal Styrke dialogen, den indbyrdes forståelse og tydeliggøre forventninger Sikre fælles mål og handlinger Skabe kontinuitet og videndeling Ressourcetænkningen på netværksmødet skal afspejles i de handlinger, der finder sted mellem møderne Alice Stensbo
Forudsætninger for at vidensdeling: Lytte Risikofyldte Undersøgende Den kærlige hensigt kan mærkes Alice Stensbo
Hvem oplever verden? JEG Det gør JEG
JEG Indre observatør og beslutningstager Opmærksomheden - usynligt spotlys på virkeligheden Tanker og følelser ------------------------------------------------------ Kroppen ------------------------------------------------------ Den ydre virkelighed
JEG oplever JEG oplever verden ved hjælp af opmærksomheden, som er en slags usynligt spotlys, som du bruger til at opdage verden og lære den at kende[ Verden består af tre dele inden i hinanden: Verden rundt omkring dig (mennesker, natur, ting), som du kan se, høre, mærke, lugte og smage. Kroppen som du kan mærke. Tanker og følelser, som du oplever indeni dig selv.
Hvem bestemmer? JEG kan bestemme over tanker og følelser fra sekund til sekund ved at flytte opmærksomheden til det, JEG gerne vil tænke på Lige NU. Og JEG kan lade sig helt opsluge af noget, som er spændende og dejligt Men JEG bestemmer ikke altid: Opmærksomheden kan tiltrækkes af vigtige begivenheder i den ydre og den indre verden uden at JEG vil det: JEG kan blive forskrækket, hvis der pludselig sker noget, som virker farligt med eller uden grund. JEG kan få det skidt, hvis en ubehagelig følelse tager magten fra mig. Det kan gøre så ondt i maven eller hovedet, at JEG ikke kan tænke på noget som helst andet.
Lige nu JEG har altså fat i den ene ende af opmærksomheden og begivenhederne i den ydre og den indre verden har fat i den anden ende. I hvert eneste sekund livet igennem er der et spil kørende om, hvem der bestemmer over opmærksomheden JEG et eller begivenhederne i den ydre og indre verden. Tanker og følelser ---------------------------------- Kroppen ----------------------------------- Verden rundt omkring dig
tænkehjernen og følehjernen Det betyder, at næste gang, du er i en situation, der ligner det farlige, så kan systemet overreagere og sætte hele kroppen i alarm, så du bliver bange, vred eller ked af det - måske helt uden grund. Tænkehjernen sættes ud af spillet, hvis du er i dine følelsers vold Der er kun lys i følehjernen og alarmsystemet. Så bliver det meget svært at tænke sig om du reagerer bare helt automatisk. Fra naturens hånd er det meget hensigtsmæssigt, at alarmsystemet tager over, for når der virkelig er fare på færde, så er der ikke tid til at stå og veje for eller imod på den ene siden og på den anden side der skal reageres hurtigt med kamp eller flugt. Problemet opstår, hvis tænkehjernen skruer ned, når der ikke er reel fare på færde. F.eks. hvis klappen går ned til eksamen, eller man går i panik overfor noget, som faktisk ikke er spor farligt f.eks. en helt ufarlig lille edderkop eller lignende.
Menneskedyret Når der er tændt for følehjernen er der skruet op for følehjernens hukommelse mens der er skruet ned for tænkehjernens hukommelse. Derfor kan det være svært bagefter at huske detaljer om, hvad der skete i en voldsom følelsesmæssig situation. Hvis et menneske er svært følelsesmæssigt påvirket, nytter fornuftige argumenter ofte ikke ret meget fordi der er skruet ned for tænkehjernen. Det eneste, der dur i den situation, er: Ro, omsorg og beskyttelse indtil der er så meget ro indeni, at der igen bliver tændt for tænkehjernen
Alarmniveau og mentaliseringsgrad
JEG Ro i den ydre virkelighed giver bedre vilkår for omtanke. Tanker og følelser ------------------------------------------------------ Kroppen ------------------------------------------------------ Den ydre virkelighed
Principper for netværksmødet Turde se det man ser og handle på det En samlet forebyggende, helhedsorienteret indsats En ramme for dialogen om barnet/den unge Alice Stensbo
Hvem kan indkalde til et netværksmøde? Enhver medarbejder med accept fra leder Socialcenteret
Hvem deltager? Forældre Barnet eller den unge selv Fagpersoner med arbejdsopgaver eller anden faglig kompetence i relation til barnet Familie eller privat netværk
Mødeindkaldelse Gør mødeindkaldelsen overskuelig ved korte sætninger og overskuelig opsætning Af mødeindkaldelsen skal det fremgå: Hvilken slags møde det er Dato, tid og sted (husk afslutningstidspunkt) Formålet med mødet Hvem der er deltager i mødet Dagsorden for mødet (evt. netværksskemaet) Evt. hvad der forventes af mødedeltagerne Alice Stensbo
Inden mødet Beslut hvordan og hvornår familien skal inddrages i forberedelsen af mødet Beskriv formål og mål med mødet Udarbejd en dagsorden, som fremgår af mødeindkaldelsen Hvem skal deltage Beslut hvem der er mødeleder og referent Overvej om netværksskemaet skal bruges Sikre sig et lokale på forhånd Sørge for forplejning Alice Stensbo
Under mødet Sørg for at påtage dig værtsrollen (velkomst, overvej hvor deltagerne skal sidde) Som indkalder/ordstyrer er man toneangivende Sørg for at komme i gang til tiden At rammesætte mødet ud fra mødeindkaldelsen At håndtere dilemmaer, faglig uenighed og konflikter At have et anerkendende menneskesyn At sikre at alle bliver hørt og føler sig respekteret At bevare fokus på at skabe positive forandringer for barnet At være hjælpsom med at konkretisere og opsummere upræcise indlæg At gøre opmærksom på forskelle i beskrivelserne At skabe nysgerrighed og interesse hos deltagerne Sørg for at mødelederen opsummerer og afslutter mødet Snak ikke videre med de øvrige deltagere efter mødets afslutning Alice Stensbo
Systemrespekt Anerkende andres arbejdsfelt Anerkende andres kompetencer og viden Anerkende andres perspektiv Alice Stensbo
Positioner på netværksmødet 1. position: Ud fra min vinkel 2. position: Ud fra din vinkel 3. position: Metaplan sammen 4. position: Metaplan evaluering over 3 position Alice Stensbo
Kommunikationen på netværksmødet Omsætningsværdien Fra beskrivelse til forståelse Hvad er det barnet vil kommunikere til os? Hvordan vil barnet gerne forstås? At skelne mellem intention og adfærd Paradoksproblemet Abstrakte og konkrete udsagn Alice Stensbo