Velkommen til lektion 2.b af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation



Relaterede dokumenter
Velkommen til lektion 2 af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation

Assens Kommune Innovationsledere seminar dag 4. Velkommen. Diskursteori, kommunikation og Innovation

Velkommen til modul 4 af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation

Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation

Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen?

Velkommen dag 3. Teammøde

Assens Kommune Innovationsledere seminar dag 4. Velkommen. Strategisk ledelse af forandringer, kommunikation og Innovation

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Informationsteknologiløsninger

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6

Forandringskommunikation

afholdt d. 6. juni 2013 Forudsætninger for forandring Hvem er jeg? Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces

Uenigheder i personalegrupper

DRRLV. Møde den 8. dec. 16. Tema: Rådets arbejds- og Mødeform. Effektive og værdiskabende møder via konceptet SMART Annette Nedergaard

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

Hvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringsledelse - tips og inspiration. Guldsmedebranchens Leverandørforening Årsdag d. 8. maj 2014

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014

Temadag om arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

OPGAVE 1 X min LEDER

SamtaleAkademiets Inspirationskatalog. Foredrag workshops kursusforløb til seminarier, skoler og institutioner

Sådan sætter du ledelsesholdet på din bedrift

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

Hvad får du ud af workshoppen

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi

Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Eksekvering få planerne ført ud i livet

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

Under havet mødes alle øer.

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Arbejdsmiljøstrategi

DEN ROBUSTE ORGANISATION

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Trivselsundersøgelsen

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard

DOL FUI MSB. Lektion 2a. 10. september 2012

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

IDA Personlig gennemslagskraft

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvorfor er ledelse vigtig for psykisk arbejdsmiljø?

Social kapital - Amagerforbrænding 12. november Hans Hvenegaard

Lederskabet og MED-systemets rolle Skive Kommune

Sikkerhed nu med ledelse

Fakta om kommunikation og konflikthåndtering

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke.

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

HVOR TRYKKER SKOEN HOS OS? DIALOGKORT / ARK 1 - FORSIDE

MTU og Psykisk APV 2012

Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid?

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Kommunikation der forandrer. Grundvilkår for kommunikation. Grundvilkår for kommunikation. Kort om mig. Forandringskommunikation handler om

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

Tag testen: Tænk over, hvordan du handler i din daglige ledelsespraksis og sæt kryds ud for det udsagn, som du synes passer bedst.

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Samarbejde. Skab arbejdsglæde. En drejebog til mødelederen. Forbedringsafdelingen

Modul 4 LEAN support i produktionen

Temadag om arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø

Serviceoplevelser i biblioteket

Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2018

Hvad siger skolederne selv, og hvad siger andre?

Resultat af kortlægning efterår 2017 på Viborg Gymnasium & HF

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Samtaleskema (anklager)

Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær

Resultat af kortlægning forår 2017 på Stenhus Gymnasium & HF

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF.

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Morgendagens mellemledere den fleksible mellemlederuddannelse

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl ) Løn. Pause (kl ) Festmiddag (kl ) SIDE 1

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

Kvalitetskonference

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

16. januar Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen

Transkript:

Velkommen til lektion 2.b af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation MSB Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen

Dagsorden for idag Velkomst og sang Dagens program og logbøger Dobbeltcirkel om pointer fra dagens tekst Oplæg Forandringskommunikation (Helle Petersen)fra studiegruppe Øvelse vedrørende forandringskommunikation Innovationsbarometer Runde om forandrings-, udviklings- og innovations-case i egen organisation idestafet Opsamling og tak for i dag

Forandringskommunikation Helle Petersen Lektor i strategisk kommunikation Syddansk Universitet

Overordnet pointe Velfungerende kommunikation i dagligdagen er den vigtigste forudsætning for at forandringskommunikation har gode vilkår Mellemledere er den vigtigste kommunikationskanal

Helle Petersen : Forandringskommunikation, kap. 2

Forandringskategorier Værdibaseret (kultur) Teknisk (struktur) Proaktiv (udviklin g) Identitet Værdigrundlag Etiske spilleregler Indførelse af ny teknologi Reaktiv (krise) Behov for ændring i måde at tænke og arbejde på efter krise Organisationsændrin ger Ændringer i arbejdsgange

Forandringskapacitet Hvordan er forandringskapaciteten hos medarbejderne? Hvordan er deres helbred? Er der ro eller krise på hjemmefronten?

Stresshæmmere - ledelse Klare kommunikationslinier. Klare rolle og ansvarsfordelinger. Klare forventninger Klare normer for kvalitet - hvornår er det godt nok. Ledelsen respekterer de ansattes integritet og privatliv. God tradition for åben konflikthåndtering. Ledelsen beskytter sine medarbejdere mod urimeligheder eks. verbale overfald.

Stresshæmmere org. Klare snitflader og forventninger mellem afdelinger. Klarhed om hvordan der tages beslutninger - hvordan beslutter vi, hvorledes uddeleger vi og hvem tager ansvar for udførelsen og hvem følger op. Der etableres en egentlig Stress politik i virksomheden. Øget viden om stress blandt medarbejdere. Giv mulighed for at medarbejdere kan trække vejret eller skabe sig en rolig stund. Gode sociale relationer og sociale arrangementer i forbindelse med arbejdspladsen.

Stresshæmmere kultur og holdninger Nul tolerance over for chikane og mobning. Politik mod diskrimination og mobning. Overensstemmelse mellem officielle og uformelle værdier i organisationen. Acceptere og opfordre til konstruktiv kritik. Ingen repressalier overfor kritikere. Accept af uenighed. Anerkendende kultur. Lærende kultur i forhold til fejl. Synlige og gennemskuelige belønningssystemer.

Stresshæmmere - ydelser Langsigtede og gode planlægningshorisonter. Tydelige deadlines. Kompensation for pressede arbejdsforhold (afspadsering). Anerkendelse af ekstra ydelser i peak hours. Klarhed over kerneydelse og hvornår der er tale om ekstra service.

Modstand mod forandring Uklart formål Tvivl om ledelsens engagement Manglende åbenhed om omkostningerne ved forandringen Trussel mod beskæftigelse eller arbejdsforhold Hvis forandringen virker risikofyldt

Top-down / Bottom-up Klart ledelses-perspektiv. Lavt medarbejder-engagement Målrettet(!) Tids- og ressource-krævende. Højt medarbejder-engagement Usikkert resultat

Kendetegn for den socialpsykologiske model Forandringsbudskabet indeholder kun begrænset vidensformidling Forandringsmodellen bruger positive rollemodeller Forandringsargumenterne er personlige og opfordringen kommer tilsyneladende fra rollemodellen snarere end fra den reelle afsender.

Adfærdspsykologisk model Viden, holdning og adfærd hænger sammen men rækkefølgen varierer efter graden af involvering Forandringsbudskabet indeholder mange facts Forandringsargumenterne taler til det rationelle individ men udgangspunktet er at mennesket indeholder et indlæringshierarki

Hoved Det Kognitive forstand og logik Hjerte Det Affektive - følelserne Ben Det Konative aktivitet og handling

Kommunikationsøvelse Kan I komme med eksempler fra jeres egen praksis, på forandringskommunikation målrettet den kognitive, affektive og konative dimension? - og udbyttet af kommunikationen koblet til rækkefølgen

Udvikling af Innovationsbarometret Der er taget udgangspunkt i en udvidet version af Leawitts diamant med Innovationstjek på følgende områder: Ledelse/strategi Organisation Teknologi Ydelser og services Kvalifikationer og kompetencer Kultur og Holdninger Der kan overvejes flere hovedparametre samt tilpasninger til lokale forhold

Innovationsbarometer MSB 2012 Teknologi Ledelse 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Organisation Gennemsnit Min. Max. Kultur og holdninger Kvalifikationer og kompetencer Ydelser

16 Ledelse - I hvilken grad: 14 12 10 8 6 4 Støtter din leder dig i at skabe løsninger, så borgernes situation forbedres? Får din leder dig og borgeren til sammen at tænke: Hvad nu hvis? Får din leder dig til at tænke over, hvordan du arbejder smartere og stopper vanetænkning? 2 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 I meget høj grad

16 Organisation - I hvilken grad 14 12 10 8 6 4 Tør organisationen afprøve nye ideer og se om de dur? Har organisationen en systematisk måde at opfange, udvælge og realisere nye ideer på i hverdagen? Tilskynder organisationen til, at medarbejdere og borgere er med til at skabe nye ideer og tiltag? 2 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 I meget høj grad

14 Kvalifikationer og kompetencer - I hvilken grad: 12 10 8 Spotter din leder de kvalifikationer og kompetencer, der er behov for i fremtiden? 6 4 Inddrager din leder borgeres og medarbejderes kompetencer til at komme med nye ideer og tiltag? Vedligeholder din leder din lyst til at komme med nye ideer og tiltag? 2 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 I meget høj grad

25 Ydelser - I hvilken grad: 20 15 10 Har I i dit område fokus på om jeres ydelser lever op til borgernes behov? Er I gode til at forny jeres ydelser? Gør I det muligt at udvikle og afprøve nye ydelser i hverdagen? 5 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 I meget høj grad

14 Kultur og holdninger - I hvilken grad: 12 10 8 6 Er det en del af arbejdskulturen at spørge: "Hvad nu hvis?" Opfanger I andres ideer og sætter dem i spil? Er der en kultur, hvor der handles på ideerne og de gode ideer bliver realiseret? 4 2 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 I meget høj grad

14 Teknologi - I hvilken grad: 12 10 8 Er I gode til at udnytte ny teknologi? 6 4 Anvender i teknologi som understøtter jeres arbejdsprocesser? Spørger I til medarbejdernes behovi fht. at kunne løse problemer i hverdagen? 2 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 I meget høj grad

Idéstafetten Beskriv dit forandringsprojekt Videreudvikling af projektet Videreudvikling af projektet

Afrunding Opsamling Pensum til næste gang Tak for i dag