Adopterede pigers pubertet: er et hyppigt problem. Pædiatri



Relaterede dokumenter
Tidlig Pubertet hos børn. Adoption og Samfund d. 15/ Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt

Pubertetsudvikling. Hvornår, hvordan, hvorfor og hvorfor ikke. SEX OG SAMFUND 24. august 2015

Pubertet. FSO Forårskursus 19/ Afd.læge, PhD Line Cleemann

Phthalater og pigers pubertetsudvikling ~ Hanne Frederiksen, Seniorforsker, PhD Hanne.frederiksen@regionh.dk

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet, Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet

Vækstforstyrrelser Anders Juul, professor, dr.med. Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet.

Adoptionsforskning gennem tiden og i fremtiden

BØRN MED. for tidlig pubertet. Regionshuset Viborg. Koncern Kvalitet

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Pubertas præcox: Udredning og behandling

Alder ved kønsmodning: årsager og konsekvenser

Epidemiology of Headache

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Epidemiologiske mål Studiedesign

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen

University of Copenhagen

Curriculum. Publications

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider

Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018

Aldersrelateret træning. Lektion B - 14.jan 2009 Aldersrelateret træning s.30-64

Vigtig viden om medfødt hypogonadotrop hypogonadisme (MHH) & Kallmanns syndrom (KS)

5.6 Overvægt og undervægt

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -

- men er det farligt for mennesker?

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Store Praksisdag 2014

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

TILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER. Center for Børn og Unges Sundhed. Praksisdag i Københavns Kommune 2018

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Salget af ADHD-medicin fra

Adrenogenitalt syndrom AGS

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Effekter af phthalater på børns stofskiftehormon og vækst

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Publikationer. Født Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Perspektiver på fysisk aktivitet

8.3 Overvægt og fedme

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

Exarticulerede primære tænder

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Truer indvandring den sociale tillid i Danmark?

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed

Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Sociale relationer, helbred og aldring

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen

Analyse. Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge. 30. december 2017

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts

Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse

Hvorfor dør de mindst syge?

Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

Information om Testosteronbrist

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense

Social ulighed i kræftoverlevelse

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Historien om HS og kræft

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

MISDANNELSESREGISTERET *

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Transkript:

Pædiatri Adopterede pigers pubertet: Pubertas præcox er et hyppigt problem Af Grete Teilmann og Niels Erik Skakkebæk Biografi Grete Teilmann er speciallæge i pædiatri. Har lavet ph.d. om pubertetsudvikling hos adopterede piger. Afdelingslæge på Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital, bl.a. med interesseområderne endokrinologi, ungdomsmedicin og socialpædiatri. Niels Erik Skakkebæk er professor ved Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. Forfatters adresse Børne- og Ungeafdelingen Nordsjællands Hospital Dyrehavevej 29 3400 Hillerød grete.teilmann@ regionh.dk 236 Børn med tegn på pubertas præcox det vil sige udvikling af sekundære kønskarakterer inden 8-års-alderen for piger, 9 år for drenge bør udredes nærmere, uanset deres etniske oprindelse. I praksis skal vi have et særligt fokus på adopterede børn, idet risikoen for at udvikle pubertas præcox er 10-20 gange øget hos adopterede børn. Piger har en langt højere forekomst af pubertas præcox end drenge, men i klinisk praksis bør der være en særlig opmærksomhed på drenge med tidlig udvikling af sekundære kønskarakterer, idet der oftere findes en tilgrundliggende årsag, f.eks. forstyrrelser i hjerne eller binyrer. For tidlig pubertetsudvikling er hyppig blandt adopterede piger Hvert år adopteres 4-600 børn til Danmark gennem international adoption. Danmark har en af de højeste adoptionsrater i verden, og adoptivbørn udgør ca. 1 % af den danske børnepopulation. Internationale undersøgelser og danske erfaringer viser, at langt de fleste adopterede er sunde og raske og trives godt. I de første år efter ankomsten til Danmark kan der være problemer med akutte og kroniske infektioner, ligesom medfødte medicinske og kirurgiske tilstande samt udviklings- og adfærdsforstyrrelser kan blive erkendt. For over 30 år siden blev man endvidere opmærksom på, at der var en overhyppighed af for tidlig pubertetsudvikling blandt adopterede piger (1). Efterfølgende har europæiske og amerikanske retrospektive studier vist, at adopterede piger har en lav alder ved menarche (10,5-12,0 år), og at pubertas præcox

forekommer hyppigt, men både ufuldstændige registerdata samt selektions- og recall bias kan have påvirket konklusionerne i disse tidlige studier (2). På baggrund af dette iværksatte vi både en klinisk undersøgelse og et registerbaseret studie for at beskrive pubertetsudviklingen hos adopterede piger i Danmark og estimere forekomsten af pubertas præcox. I denne artikel gennemgås de vigtigste resultater fra disse undersøgelser, og resultaterne sættes i relation til undersøgelser af pubertetsudvikling hos danske børn. Artiklen har fokus på daglig klinisk praksis Figur 1 / Skematisk oversigt over hypofyse-gonadeaksen Normal og for tidlig pubertetsudvikling Puberteten er en udviklingsmæssig milepæl, både biologisk, psykologisk og socialt. En kaskade af komplekse neuroendokrine begivenheder forudgår udviklingen af sekundære kønskarakterer og involverer aktivering af hypothalamus-hypofyse-gonadeaksen (HPG-aksen, figur 1). Både genetiske og miljømæssige faktorer er formentlig med til at aktivere hypothalamus udskillelse af gonadotropin-releasing hormon (GnRH), som efterfølgende stimulerer hypofysens udskillelse af gonadotropinerne: Follikelstimulerende Hormon (FSH) og Luteiniserende Hormon (LH). Gonadotropinerne stimulerer gonadernes udskillelse af kønshormoner og resulterer i brystudvikling hos piger og vækst af testiklerne hos drenge, som er de første synlige begivenheder i den normale pubertetsudvikling. De nyeste danske undersøgelser viser, at brystudviklingen i gennemsnit starter, når pigerne er 9,9 år gamle, og testikelvækst (testes>3 ml) når drengene er 11,7 år gamle (3, 4). Væksten af de lange rørknogler er accelereret under puberteten hos begge køn, og op til 20 % 237

Pædiatri Pubertas praecox for tidlig pubertet - http://www. medibox.dk/show. php?docid=3737 af sluthøjden opnås i løbet af pubertetsvækstspurten. Den første menstruation (menarche) er normalt en sen begivenhed i den kvindelige pubertet, og som hovedregel antager man, at piger vokser mellem 4 og 8 cm efter menarchen og derefter har opnået deres sluthøjde. Danske piger får i gennemsnit første menstruation, når de er 13,1 år gamle (3). Pubertas præcox er det latinske navn for tidlig pubertet og dækker over både centralt udløst pubertas præcox (med aktivering af HPG-aksen) og perifer pubertas præcox (uden aktivering af HPG-aksen som følge af endo- eller eksogen hormonpåvirkning). Den nedre aldersgrænse for normal pubertetsudvikling er 8 år for piger og 9 år for drenge. Langt de fleste tilfælde af pubertas præcox er centralt udløst, uden fund af nogen tegn på tilgrundliggende sygdom (idiopatisk pubertas præcox). I sjældne tilfælde findes dog en underliggende, behandlingskrævende tilstand, f.eks. hjernetumor, forstyrrelse i binyrernes funktion eller et genetisk betinget syndrom. Forekomsten af idiopatisk pubertas præcox er langt højere hos piger end hos drenge (20-23:10.000 piger; <5/10.000 drenge) (5). For tidlig pubertet kan resultere i lav sluthøjde, og dertil kommer, at børn med pubertas præcox, som ofte udsættes for mobning og drillerier, trækker sig fra sociale sammenhænge (f.eks. sport) og tidligt udviser risikobetonet adfærd. De psykosociale problemer kan være de vigtigste for det enkelte barn. Månedsskrift for almen praksis marts 2014 Forekomsten af pubertas præcox hos adopterede børn belyst med registerdata Vi ønskede at undersøge, om forekomsten af pubertas præcox var højere blandt internationalt adopterede børn sammenlignet med danskfødte børn og børn, der var indvandret sammen med deres forældre eller var født af indvandrere. Studiet var baseret på data fra CPR-registeret og Landspatientregisteret og viste, at risikoen for at udvikle pubertas præcox var 10-13 gange højere blandt adopterede piger (Incidence Rate Ratio (IRR) 10,55 [95 % CI 7,75-14,35]) og drenge (IRR 13,4 [5,78-31,06]) sammenlignet med børn af dansk oprindelse (referencegruppe, IRR=1). Børn, som var indvandret til Danmark med deres familie, og efterkommere af indvandrere havde kun en ganske let øget risiko for at udvikle pubertas præcox (IRR 1,6-2,1). Adopterede børn fra Sydkorea havde dog en lav risiko for pubertas præcox (IRR 0,57 [0,08-4,09]) sammenlignet med adopterede børn fra alle andre regioner. Blandt børn, der var adopteret før 2-års-alderen, var IRR 4,65 [2,91-7,45], mens den var signifikant højere for børn, der var adopteret efter 2-års-alderen (IRR 35,19 [24,71-50,11]). Da aldersfastsættelsen kan være usikker, navnlig hos adoptivbørn, der er adopteret efter 2-3-års-alderen, blev udregningen gentaget ved at øge alderen med et år for alle, men dette ændrede ikke resultatet. Forkert fastsat alder kunne derfor ikke forklare den høje forekomst af for tidlig pubertet (6). 238

Kønstræk vurdering af stadie ad modum Tanner - http://www. medibox.dk/show. php?docid=16318 Hvordan forløber puberteten hos adopterede piger I et prospektivt, klinisk studie undersøgte vi pubertetsudviklingen blandt 276 adopterede piger fra 22 forskellige lande (7, 8). Pigerne var mellem 4 og 12 år gamle, da studiet startede, og efterfølgende blev pigerne undersøgt hvert halve år i to år. Ved hver undersøgelse blev pigerne målt og vejet, pubertetsudviklingen blev vurderet ad modum Tanner og der blev taget en blodprøve (gonadotropiner og kønshormoner). Den gennemsnitlige alder ved brystudvikling (Tannerstadie B2) var 9,54 år, og alder ved første menstruation var 12,13 år. Der var signifikante forskelle mellem piger fra forskellige regioner af verden, idet piger fra Sydkorea havde signifikant senere brystudvikling (B2: 10,41 år) end piger fra Indien (9,43 år), andre asiatiske lande (9,56 år) og Sydamerika (9,04 år). Blodprøver viste, at der var forhøjede niveauer af FSH blandt adopterede piger, allerede inden der var synlig brystudvikling, hvilket bekræftede, at hypofyse-gonadeaksen var aktiveret tidligt. Studiet viste, at 16 % af deltagerne havde brystudvikling før 8-års-alderen (Tannerstadie B2 eller derover) og dermed tegn på pubertas præcox. Højden var 6-8 cm lavere blandt adopterede piger i alle aldersgrupper sammenlignet med det danske referencemateriale. Vægt og BMI var lavere blandt 6-9-årige adopterede piger sammenlignet med danske piger, men adskilte sig ikke i de ældre aldersgrupper. Der var ikke sammenhæng mellem adopterede pigers præpubertale vægt eller BMI (justeret for køn og alder) og alder ved brystudvikling. Diskussion De omtalte danske undersøgelser har bekræftet, at risikoen for at gå for tidligt i puberteten er 10-20 gange højere hos internationalt adopterede børn sammenlignet med børn af dansk oprindelse, og at en ud af seks adopterede piger har brystudvikling inden 8-års-alderen. Den høje forekomst af pubertas præcox er et problem for pigerne og deres forældre, og mange søger derfor læge. Forældrene udtrykker ofte bekymring for den psykosociale udvikling, når puberteten starter tidligere end hos kammeraterne, ligesom der er bekymring for, at sluthøjden bliver lav. Tidlig pubertet opleves ofte negativt af det enkelte barn, og undersøgelser har vist, at tidlig pubertetsudvikling oftere er ledsaget af problemer med social isolation og risikobetonet adfærd (9). Viden om den normale pubertetsudvikling i adoptivbørnenes oprindelseslande er en vigtig parameter i vurderingen af adopterede børns pubertetsudvikling. Imidlertid har de færreste lande, der afgiver børn til international adoption, opdaterede studier om pubertetsudviklingen, og resultaterne er meget afhængige af den socioøkonomiske status i den undersøgte population. Generelt starter puberteten tidligere hos velstillede børn, der lever i byområder, og senere hos dårligt stillede børn, der vokser op i landområder (2). Derudover er det vanskeligt at finde studier, der egner sig som referencemateriale på grund af de 239

Pædiatri Figur 2 / Foto: Colourbox Månedsskrift for almen praksis marts 2014 240 unikke forandringer i livsvilkår og miljø, der uvægerligt opstår, når et barn adopteres til Danmark. Man kan argumentere for, at man bedst kan sammenligne data for adopterede piger i Danmark med pubertetsundersøgelser af piger, der lever under gode sociale vilkår i oprindelseslandene. Indiske studier af velstillede piger har vist, at brystudviklingen starter, når pigerne er mellem 9,9 og 12,0 år, og menarchen kommer, når de er mellem 12,0 og 13,9 år. For adopterede piger, der var født i Indien, var både brystudvikling og menarche tidligere end i oprindelseslandet, idet den gennemsnitlige alder ved brystudvikling var 9,4 år og menarche-alderen 11,9 år. Også blandt piger, som var adopteret fra andre asiatiske lande og Sydamerika, var menarchen tidligere sammenlignet med tidligere publicerede studier, men som nævnt er sammenligningsgrundlaget sparsomt (10).

Overraskende viste både det registerbaserede studie og den longitudinelle undersøgelse af pubertetsudviklingen af piger, som var adopteret fra Sydkorea, at de havde signifikant mindre risiko for at udvikle for tidlig pubertet. Ingen af studierne kan forklare årsagerne til denne sammenhæng, men muligvis spiller præ- og postnatale miljøfaktorer i oprindelseslandet en rolle, idet der i det registerbaserede studie blev set en stærk sammenhæng mellem alder ved adoption og risiko for at udvikle pubertas præcox (6). Sydkorea adskiller sig markant fra de øvrige afgiverlande ved at være et højt udviklet industrialiseret land, og baggrunden for bortadoptioner er ofte kulturelle frem for materielle. De omtalte undersøgelser giver ikke forklaring på, hvorfor så mange adopterede piger går for tidligt i puberteten. Med vores nuværende viden har vi ikke grund til at antage, at genetiske årsager kan forklare forskellene, idet miljøet fortsat ser ud til at være den stærkeste faktor. En sammenhæng mellem øget forekomst af overvægt og fedme blandt børn har været sat i forbindelse med tidligere pubertetsudvikling, men data på området er ikke entydige (11). Det kliniske studie viste, at BMI blandt adopterede piger var lavere end den danske sammenligningsgruppe, og overvægt kunne ikke forklare den tidligere pubertetsudvikling i gruppen af adopterede. Også sammenhæng mellem eksponering for hormonforstyrrende stoffer i oprindelseslandet og senere udvikling af pubertas præcox har været foreslået (12). Det kliniske studie viste, at pubertetsudviklingen hos de adopterede piger skyldtes central aktivering af hypofyse-gonadeaksen, hvilket kunne være foreneligt med, at tidlig eksponering for hormonforstyrrende stoffer kunne have påvirket modningen af hypofysen. Tidlig pubertet er associeret med lav sluthøjde, og historiske data viser, at piger med ubehandlet pubertas præcox i gennemsnit bliver ca. 150 cm høje (13). For adopterede piger med lav genetisk højde kan tidligt startende pubertet derfor være særligt bekymrende og give behov for rådgivning, udredning og eventuelt behandling. Idiopatisk pubertas præcox kan behandles med subkutan injektion af GnRH-analog, men den positive effekt på sluthøjden er helt afhængig af, hvor gammelt barnet er, når behandlingen startes, idet yngre alder er associeret med større effekt på sluthøjden. Behandlingsforsøg med supplerende væksthormon til adopterede piger med lav prædikteret sluthøjde og normal væksthormonproduktion har ikke resulteret i markant øget sluthøjde (14, 15). I enkelte tilfælde kan det dog være indiceret, og det er da en specialistopgave. Psykosociale problemer i forbindelse med for tidlig pubertet observeres ofte af forældre og er også dokumenteret i videnskabelige undersøgelser, men vi mangler stadig viden på dette område ikke mindst om hvorvidt den psykosociale trivsel øges, hvis puberteten bremses medicinsk. De omtalte studier er primært fokuseret på piger, som har en langt højere forekomst af pubertas præcox end drenge. Det registerbasererede studie viste dog også en hyppigere forekomst blandt adopterede drenge, 241

Pædiatri og i klinisk praksis bør man være særligt opmærksom på drenge med tidlig udvikling af sekundære kønskarakterer, idet der oftere findes en tilgrundliggende årsag, f.eks. forstyrrelser i hjerne eller binyrerne. Boks 1 / Risikoen for at udvikle pubertas præcox er øget 10-20 gange hos adopterede børn Blandt adopterede piger havde 16 % brystudvikling før 8-års-alderen Den gennemsnitlige alder ved brystudvikling hos adopterede piger var 9,5 år Den gennemsnitlige alder ved menarche var hos adopterede piger 12,1 år Danskfødte piger har i gennemsnit brystudvikling 9,9 år gamle og menarche 13 år gamle Aldersgrænser for pubertas præcox: piger 8 år, drenge 9 år, uanset etnisk oprindelse Konklusion Der foreligger nu undersøgelser, der viser, at risikoen for at udvikle pubertas præcox er stærkt forøget blandt internationalt adopterede børn. Tidlig diagnostik er vigtig for resultatet af en eventuel behandling. Den hviler på regelmæssig højdemåling samt klinisk undersøgelse af pubertetsudviklingen. Børn med tegn på pubertas præcox det vil sige udvikling af sekundære kønskarakterer inden 8-års-alderen for piger, 9 år for drenge bør udredes nærmere, uanset deres etniske oprindelse. Efterfølgende kan familien i samråd med lægen foretage individuelle overvejelser, blandt andet om psykosociale aspekter og sluthøjdeprognose, og opveje fordele og ulemper ved eventuelt at udskyde puberteten med medicinsk behandling. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet Månedsskrift for almen praksis marts 2014 Litteratur 1. Proos LA, Hofvander Y, Tuvemo T et al.: Menarcheal age and growth pattern of Indian girls adopted in Sweden. I. Menarcheal age. Acta Paediatr Scand. 1991, Aug-Sep;80(8-9):852-8. 2. Parent AS, Teilmann G, Juul A et al.: The timing of normal puberty and the age limits of sexual precocity: variations around the world, secular trends, and changes after migration. Endocr Rev. 2003 Oct;24(5):668-93. Review. 3. Aksglaede L, Sørensen K, Petersen JH et al.: Recent decline in age at breast development: the Copenhagen Puberty Study. Pediatrics. 2009 May;123(5):e932-9. 4. Sørensen K, Aksglaede L, Petersen JH et al.: Recent changes in pubertal timing in healthy Danish boys: associations with body mass index. J Clin Endocrinol Metab. 2010 Jan;95(1):263-70. 5. Teilmann G, Pedersen CB, Jensen TK et al.: Prevalence and incidence of precocious pubertal development in Denmark: an epidemiologic study based on national registries. Pediatrics. 2005 Dec;116(6):1323-8. 6. Teilmann G, Pedersen CB, Skakkebaek NE et al.: Increased risk of precocious puberty in internationally adopted children in Denmark. Pediatrics. 2006 Aug;118(2):e391-9. 7. Teilmann G, Petersen JH, Gormsen M et al.: Early puberty in internationally adopted girls: hormonal and clinical markers of puberty in 276 girls examined biannually over two years. Horm Res. 2009;72(4):236-46. 8. Teilmann G, Boas M, Petersen JH et al.: Early pituitary-gonadal activation before clinical signs of puberty in 5- to 8-year- 242

old adopted girls: a study of 99 foreign adopted girls and 93 controls. J Clin Endocrinol Metab. 2007 Jul;92(7):2538-44. 9. Copeland W, Shanahan L, Miller S et al.: Outcomes of early pubertal timing in young women: a prospective populationbased study. Am J Psychiatry. 2010 Oct;167(10):1218-25. 10. Teilmann, G. Pubertal development in internationally adopted girls: Epidemiological, clinical and biochemical indications of increased risk of precocious puberty due to early central activation of the pituitary-gonadal axis. Ph.D. Thesis, Copenhagen University, 2006 11. Juul A, Teilmann G, Scheike T et al.: Pubertal development in Danish children: comparison of recent European and US data. Int J Androl. 2006 Feb;29(1):247-55. 12. Krstevska-Konstantinova M, Charlier C, Craen M et al.: Sexual precocity after immigration from developing countries to Belgium: evidence of previous exposure to organochlorine pesticides. Hum Reprod. 2001 May;16(5):1020-6. 13. Thamdrup, E. Precocious sexual development: a clinical study of 100 children. Munksgaard, 1961. 14. Tuvemo T, Jonsson B, Gustafsson J et al.: Final height after combined growth hormone and GnRH analogue treatment in adopted girls with early puberty. Acta Paediatr. 2004 Nov;93(11):1456-62. 15. Mul D, Oostdijk W, Waelkens JJ et al.: Final height after treatment of early puberty in short adopted girls with gonadotrophin releasing hormone agonist with or without growth hormone. Clin Endocrinol (Oxf). 2005 Aug;63(2):185-90. 243