Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr. 00.30.00-Ø00-8-15 Dato:10.3.2015 Temaer til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af driftsbudget for 2016 Som oplæg til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af driftsbudget for 2016 gives i dette notat en redegørelse for den demografiske udvikling og administrationens forslag til håndtering af en række væsentlige udfordringer på området. Demografi Antallet af førskolebørn i Horsens Kommune har over de senere år været faldende, mens antallet af børn i den skolepligtige alder har været stigende. På baggrund af den nyeste befolkningsprognose fra foråret 2015 forventes tendensen at fortsætte et par år endnu. På 0-2 år området forventes børnetallet at falde med 2 % i 2016, hvorefter det formentlig vil stige, således at antallet af 0-2 årige i Horsens Kommune i 2018 vil nå samme niveau som i 2014 og derefter stige til et niveau der er 5-10 % højere i 2020. På 3-5 års området forventes børnetallet at falde med 5 % frem til 2020, hvorefter det begynder at stige til et niveau der er 5 % højere end nuværende niveau i 2025. På skolebørnsområdet forventes en årlig stigning på 1 % frem til 2020 hvorefter antallet forventes at være uændret frem til 2025. Den forventede udvikling er vist i nedenstående figur 1, hvor de fuldt optrukne linjer viser den nyeste befolkningsprognose fra marts 2015, mens de stiplede linjer viser befolkningsprognosen fra 2014, som var grundlaget for Børne- og Skoleudvalgets behandling af budget 2015-2018. I sammenligning med befolkningsprognosen fra 2014 (de stiplede linjer i figur 1), forventes i den nyeste befolkningsprognose en kraftigere stigning i antallet af 0-2 årige efter 2017. På 3-5 års området forventer den nyeste befolkningsprognose et lidt kraftigere fald i perioden fra 2017 til 2020, mens der herefter forventes en noget kraftigere stigning frem mod 2025. På skoleområdet viser den nyeste befolkningsprognose en lidt kraftigere stigning fra 2020 og frem. 1
Figur 1: Befolkningsprognose 0-17 årige i Horsens Kommune, 2015-25 De overordnede udviklingstendenser vil tage sig forskelligt ud i kommunens forskellige områder og lokalsamfund. Eksempelvis forventes antallet af 0-5 årige at være stigende i Horsens Midtby, men faldende i Gedved-Egebjerg området frem til 2020. På skoleområdet forventes børnetallet i Brædstrup at være uændret, mens der forventes et fald i Stensballe og stigninger i Dagnæs og Langmark. Udviklingen i børnetallet betyder, at der i 2016 og overslagsårene vil være faldende driftsudgifter til børnepasning og stigende driftsudgifter til undervisning af skolebørn. Børne- og Skoleudvalgets budget bliver reguleret i takt med udviklingen i børnetallet via en såkaldte demografimodel. Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler forslag til ny demografimodel på mødet 21. april 2015. Demografimodellen bliver herefter forelagt Børne- og Skoleudvalget i maj mødet. Udmøntning af økonomisk politik 1 % rammereduktion Det er en central strategisk målsætning med Horsens Kommunes økonomiske politik at skabe et langsigtet grundlag for sikker drift uden behov for pludselige opbremsninger og sideløbende at etablere råderum til politiske omprioriteringer. Det er samtidig en politisk forventning, at effekten af de kommunale ydelser skal opretholdes og styrkes. Den økonomiske politisk skal således gennemføres ved effektiviseringer og produktivitetsforbedringer og ikke ved serviceforringelser for borgerne. Med henblik på at opnå de ønskede produktivitetsforbedringer i skoler og dagtilbud, er det nødvendigt, at der udmøntes rammereduktioner på de decentrale enheder. Derfor foreslås, at budgetrammerne for de decentrale enheder reduceres med 1 % i budgetforslag 2016 i forhold til det vedtagne budget for 2015. 2
Optimering af budget til fællesudgifter Regnskabet for 2013 og 2014 udviser væsentlige mindreforbrug på en række fælleskonti på dagtilbuds- og undervisningsområdet. Der er eksempelvis tale om fælleskonti til finansiering af køb af pladser til specialundervisning i andre kommuner og regioner. Med henblik på at optimere den samlede ressourceudnyttelse på Børne- og Skoleudvalgets område foreslås gennemført en analyse af mulighederne for at udlægge budgetter fra de centrale rammer til de decentrale og skabe en stærkere sammenhæng mellem fællesudgifter og decentrale rammer. I takt med stigende inklusion bliver behovet for køb af pladser til specialundervisning i andre kommuner og hos regionen mindre. De ressourcer der herved spares på fælleskonti kan lægges ud til kommunens egne folkeskoler. Udgifter til efterskoler, private friskoler og køb af pladser til specialundervisning er som forbundne kar sammenhængende med udgifterne til Horsens Kommunes eget skolevæsen. Jo færre elever fra Horsens Kommune, der undervises af andre, jo flere elever skal kommunens egne skoler undervise og omvendt. På baggrund af ovenstående foreslås at der gennemføres en nærmere analyse af muligheden for at justere rammerne til fællesudgifter, således at eventuelle forventede mindreforbrug på fælleskonti lægges ud til de decentrale enheder. Dermed foreslås en ændring af principperne for budgetlægning med det formål at skabe en klar sammenhæng mellem fællesudgifter og budgetterne til drift af kommunens egen tilbud. Et princip om forbundne kar vil samtidig give skoler og dagtilbud økonomiske incitamenter til at fastholde flest mulige børn og elever i kommunens institutioner og skoler. Dagplejen På dagtilbudsområdet har dagplejen over de seneste år været udfordret at et faldende fødselstal og en stigende efterspørgsel efter vuggestuepladser. Antallet af børn i dagpleje er faldet med 309 årsbørn fra 2012-2014. Samtidig er antallet af dagplejere faldet med 102. I februar 2015 var 1.114 børn i tilbud hos i alt 335 dagplejere. Det har ikke været muligt at tilpasse omkostningerne i takt med det faldende børnetal, hvorfor dagplejeområdet har udvist merforbrug på 3,8 mio. kr. i 2013 (inkl. 2,9 mio. kr. overført fra 2012) og 9,8 mio. kr. i 2014 (inkl. 0,8 mio. kr. fra 2013 og 4,5 grundet regnskabsteknisk fejl fra central hold). Merforbruget i 2014 finansieres af mindreforbrug på de centrale rammer på undervisningsområdet. I løbet af 2014 og 2015 er gennemført en række budgetforbedringer i dagplejen. Blandet andet er ledelsen reduceret fra 6 til 4, antallet af dagplejepædagoger er reduceret fra 15 til 10, administrationen er samlet i HUC-bygningen og der er etableret forsøgsordninger i Brædstrup og Højvang, hvor styring og ledelse af dagplejen er lagt ind under daginstitutionslederen. Det er forventningen, at dagplejen også i 2015 og 2016 vil have vanskeligt ved at tilpasse omkostningerne i takt med udviklingen i børnetallet. Derfor foreslås, at dagplejen sikres et realistisk driftsbudget i 2016 herunder friholdes for 1 % effektiviseringen i budget 2016 (svarende til 1,2 mio. kr.) med henblik på at imødekomme strukturelle tilpasningsproblemer. Herved kan alle driftsudgifter indgå i forældrebetalingen, hvilket ikke er tilfældet ved merforbrug. Dagplejens udfordring revurderes i forbindelse med budgetlægningen for 2017. Dagplejens andel af 1 % besparelsen foreslås afholdt af dagtilbudsområdets fælleskonti. 3
Udbygning af vuggestuekapacitet Vuggestuekapaciteten i Horsens Kommune kommer i løbet af 2015 op på 700 pladser, hvilket dog ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme forældrenes 1. prioritet. En del forældre tilbydes dagpleje, selvom de primært ønsker vuggestue. På baggrund af de aktuelle forventninger til pasningsbehov på 0-2 års området, venteliste og forældreønsker, er det vurderingen, at der skal være en kapacitet på ca. 1.000 pladser for at imødekomme borgernes ønsker om vuggestuepladser. Udbygningsbehovet er dog ikke jævnt fordelt i kommunen. Eksempelvis vil der i Stensballe vil være behov for etablering af 50 pladser, mens der i Brædstrup ikke er behov for ekstra pladser. En eventuel udbygning af vuggestuekapaciteten vil de fleste steder kræve bygningsmæssige udvidelser, hvor der ikke er ledig børnehavekapacitet. Enkelte steder vil det imidlertid være muligt at etablere vuggestuepladser uden væsentlige bygningsmæssige udgifter. Det drejer sig eksempelvis om Hovedgård, hvor der er ledig kapacitet i børnehaven, men behov for 33 flere vuggestuepladser, end den nuværende kapacitet på 15 pladser. I Højvang er det behov på 25 ekstra vuggestuepladser. Når den nye Daginstitution Dagnæs om få måneder flytter til de nye bygninger på Strandkærvej frigøres deres nuværende lokaler på Nordrevej. Lokalerne på Nordrevej kan umiddelbart anvendes til etablering af ekstra vuggestuekapacitet i Højvang. Udbygning af vuggestuekapaciteten vil medføre en tilsvarende nedjustering af pladser i dagplejen. Den årlige driftsudgift til en vuggestueplads er i gennemsnit 14.724 kr. dyrere end en dagplejeplads. En udvidelse med 300 vuggestuepladser vil således koste 4,7 mio. kr. i alt. En udvidelse af kapaciteten med 33 pladser i Hovedgård vil koste 0,5 mio. kr. i årlig driftsudgift. En udvidelse med 25 pladser i Højvang vil koste 0,4 mio. kr. årligt. Det foreslås, at administrationen laver en nærmere analyse af efterspørgslen efter dagpasning på 0-2 års området samlet set og i de enkelte distrikter. Kvoteflygtninge Ifølge Udlændingestyrelsens foreløbige udmelding skal Horsens Kommune i 2015 modtage 160 kvoteflygtninge, fortrinsvis fra Syrien. Baseret på erfaringer fra tidligere år, vil familiesammenføring føre til, at der kan forventes 250 børn, som kan have brug for dagpasning eller skoletilbud med dertil hørende behov for sprogvurdering og undervisning i modtageklasser. Det vides endnu ikke, hvilken alder og dermed hvilke behov de 250 børn har. Det forventes at de 250 børn kommer til Horsens Kommune i løbet af 2015 og 2016. Det foreslås, at administrationen til Børne- og Skoleudvalgets møde i maj måned udarbejder en nærmere analyse af området, herunder af de økonomiske og finansieringsmæssige problemstillinger. Nøgletal om Horsens Kommune I nedenstående figurer er vist kort over kommunernes placering i forhold til hinanden på en række nøgletal. På dagtilbudsområdet er vist kommunernes udgifter pr. barn i dagpleje og i daginstitutioner. På skoleområdet er vist kommunernes udgifter pr. elev, inklusionsprocenten og den gennemsnitlige skolestørrelse. Dagtilbudsområdet I nedenstående figur 2 er vist et kort over kommunernes enhedsudgifter til dagplejere i 2013. Kortet viser, at Horsens Kommunes enhedsudgift til dagplejere ligger lavere end 85 % af landsgennemsnittet, men på niveau med blandt andet Silkeborg og Vejle Kommuner. 4
Figur 2: Enhedsudgifter til dagpleje Kilde: Kommunernes enhedsudgifter til dagtilbud, side 26. KORA 2015 I figur 3 er vist kommunernes enhedsudgifter til børn i daginstitutioner (vuggestuer og børnehaver) i 2013. 5
Figur 3: Kommunernes udgifter til vuggestue og børnehaver Kilde: Kommunernes enhedsudgifter til dagtilbud, side 39, KORA 2015 Figur 3 viser, at enhedsudgiften til børn i vuggestuer og børnehaver i Horsens Kommune ligger mellem 85% og 95 % af landsgennemsnittet og dermed på niveau med Hedensted, Randers og Viborg Kommuner, men lavere end Silkeborg, Skanderborg og Vejle Kommuner. Undervisningsområdet I nedenstående figur 4 er vist kommunernes budgetterede udgifter til folkeskolen opgjort som kroner pr. elev. Figuren viser, at Horsens Kommune ligger i det næsthøjeste niveau på linje med blandt andet Randers og Esbjerg. Figuren viser udgiftsniveauet efter indførelse af folkeskolereformen. 6
Figur 4: Kommunernes udgifter pr. elev i folkeskolen, budget 2015 Kilde: Brug nøgletal i styringen - Kend din kommune, side 21. Kommunaløkonomisk Forum 2015, KL. I figur 5 er vist inklusionsprocenten i kommunerne i september 2014. Figuren viser, at Horsens Kommune som en af de få kommuner inkluderer mere end 96,5 % af eleverne. Kun 14 kommuner har en højere inklusionsprocent. 7
Figur 5: Inklusionsprocenter i kommunerne, 2014 Kilde: Brug nøgletal i styringen - Kend din kommune, side 23. Kommunaløkonomisk forum 2015, KL. Figur 6 viser det gennemsnitlige antal elever i folkeskolerne. For Horsens Kommune er gennemsnittet 521 elever, hvilket placerer Horsens Kommune som nr. 39 på liste og i den næst højeste gruppe. 8
Figur 6: Skolestørrelser, gennemsnitligt elevtal pr. folkeskole, 2014 Kilde: Brug nøgletal i styringen - Kend din kommune, side 26. Kommunaløkonomisk forum 2015, KL. 9