Introduktion til hvad en børnemiljøvurdering er

Relaterede dokumenter
Børnemiljøvurdering 2009

Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs.

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Børnemiljøvurdering for Oddense Børnehave

Børnemiljø vurdering (BMV)

Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud

Børnemiljøvurdering (BMV)

Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud

Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune

Hvordan har du det i børnehaven?

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud

BØRNEHAVEN BLOMSTERGÅRDEN

Vejledning til at vurdere Børne Miljøet (BMV)

Læreplan for Privatskolens vuggestue

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Børnemiljørapport for Kridthuset Indledning. Børnemiljøvurdering

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Børnemiljøvurdering for dagtilbud i Haderslev kommune

Børnemiljøvurdering

Barnets alsidige personlige udvikling

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Pædagogisk læreplan

Børnemiljøvurdering. Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo

Forord. Indholdsfortegnelse

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus

Børnemiljøvurdering 2016

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Besøgsrapport (kvalitativ) for tilsyn hos: Afd. Egeknoppen. Tilsynsbesøg planlagt til: Tilsynstype: EUAT: Uanmeldt tilsyn - dagtilbud

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Handleplan børnemiljøvurdering for Høgevængets børneinstitution 2015.

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Telefon: Besøgsrapport (kvalitativ) for tilsyn hos: Jacob A. Riis Børnehave

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Børnemiljøvurdering (BMV) Børneinstitutionen Køjevænget 0-6års institution

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Sammenfattet BMV er 2011 Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø077. Blommevej 40. DK -

Pædagogiske læreplaner.

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Børnemiljøvurdering i Idræts og naturbørnehuset

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Sansehuset

Greve Privatskoles. Børnehave.

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR VUGGESTUEN SOLSTRÅLEN 2018

Børnehavens lærerplaner 2016

Læreplaner. Dagplejen

Børnemiljø Vurdering 2018 HUSUM FRITIDSINSTITUTION

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / Mål: Tegn: Handling:

Hvordan står det til med børnemiljøet i vuggestuen? Skema til kortlægning af børnemiljøet i vuggestuer

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Børnemiljøvurderinger. Gladsaxe

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Refleksionsskema for daginstitutioner

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Læreplaner. Vores mål :

Nordstrandensvuggestue

BørneMiljøVurdering. Troelstrupgård fritidshjem i perioden

FRITIDSHJEMMETS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplan for Privatskolens børnehave

Børneinstitutionen Køjevænget 0-6års institution

Børnemiljøvurdering. Børnemiljøvurdering 2009

Refleksionsskema for daginstitutioner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Årshjul for

Spørgsmålene søges besvaret, ud fra et børneperspektiv /set fra børnehøjde). Forbedring er nødvendig

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

BØRNEMILJØVURDERING 2012

Forældreundersøgelse. Om dig. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;Ind

Pædagogiske læreplaner

Rapport for Herlev kommune

Evaluering af Firkløverens læreplaner

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Alsidige personlige kompetencer

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Side 1 af Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 8. oktober 2012

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Inden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Transkript:

Introduktion til hvad en børnemiljøvurdering er Et godt børnemiljø En børnemiljøvurdering, BMV, skal undersøge, dokumentere og udvikle dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs. Det drejer sig eksempelvis om sundhed, hygiejne, ergonomi, pladsforhold, faciliteter, materialevalg, inventar, kemikalier, indeklima, støj og sikkerhedsmæssige forhold. Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan det enkelte barn har det med sig selv, de andre børn og med de voksne. Det handler om konstruktiv gruppedynamik uden mobning og eksklusion fra fællesskabet. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskab, venskaber, tryghed, tillid og medbestemmelse til en positiv hverdag. Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne påvirker børnenes sanser og følelser. Der drejer sig om, at indretning og udsmykning af bygninger, rum og legesteder har betydning for børnenes oplevelse af dagtilbuddet som værende inspirerende, motiverende, udfordrende og behageligt. Alle børn i dagtilbud har ret til et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det står der i Dagtilbudsloven. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV, mindst hvert tredje år. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og i det omfang det er muligt, skal børnenes oplevelser af børnemiljøet inddrages i børnemiljøvurderingen. Det betyder, at børnene har ytringsfrihed og ret til medbestemmelse og indflydelse på deres hverdag i dagtilbuddene.

Et godt børnemiljø indebærer blandt andet: En åben og positiv atmosfære Demokrati og medbestemmelse Udfordrende ude- og inde arealer Mulighed for sanseoplevelser Oplevelser i naturen Sunde og behagelige bygninger Hygiejniske toiletter Sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold Velovervejede materialevalg Konstruktiv konflikthåndtering Ingen mobning eller eksklusion Kulturel og værdimæssig rummelighed til alle børn Synlige og tilgængelige voksne Vi har valgt at arbejde med emner anbefalet af Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM. 1.Tryghed og trivsel 2.Venskaber og fællesskaber 3.Sikkerhed 4.Hygiejne og indeklima 5.Krop og bevægelse 6.Kreativitet, leg og læring I 2008 arbejder vi med: Venskaber og fællesskaber Krop og bevægelse I 2009 arbejder vi med: Hygiejne og indeklima Sikkerhed I 2010 arbejder vi med: Tryghed og trivsel Kreativitet, leg og læring Vi har i 2008 valgt at gennemføre en brugerundersøgelse hos børnene, som giver udtryk for, hvad de mener om at gå på fritidshjem.

Venskaber og fællesskaber handler om udvikling af sociale kompetencer Børnene skal opleve at de: Anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de hører til i fællesskabet. Får tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn, i et fællesskab uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. Inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. Børn skal lære at samarbejde med andre og deltage i de demokratiske beslutningsprocesser. Det er vigtigt at institutionen arbejder aktivt med anerkendelse. Derfor skal børnene lære at kunne udtrykke deres egne følelser og behov, men også at kunne leve sig ind i andres følelser. At forstå det de andre børn udtrykker, er en meget væsentlig social kompetence. På fritidscenteret skal børn lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. De skal opleve at have indflydelse på deres hverdagsliv ved at fortage valg og argumentere for deres meninger. De skal også opleve at indgå i relationer, hvor alle er parate til at vise ansvar og løse konflikter. Hverdagens fællesskab Ved at give børn muligheder for at lege og løse opgaver sammen med andre udvikles deres sociale kompetencer. Det er vigtigt at støtte børn i at danne venskaber og indgå i grupper, hvor de oplever omsorg og respekt og lærer at give og modtage. Det er i hverdagens fællesskab, at de er med til at kommunikere med andre om det, de oplever sammen, og hver i sær bidrager til den fælles historie. Og det er i dette fællesskab, at de bliver socialt kompetente. Mål: Børn skal føle sig trygge i forhold til de voksne og hele børnegruppen, og derfor må ingen drilles eller føle sig udenfor. Personalets opgave: De skal holde øje med og sørge for, at hele børnegruppen har det godt, og alle accepteres med deres ligheder og forskelligheder. De skal støtte børnene i at udvikle gode relationer til hinanden og til de voksne og lære dem at modtage og give omsorg over for alle i gruppen. Børns omsorgserfaringer hænger sammen med den måde, som de og pædagogerne håndtere omsorg på.

Krop og bevægelse De fleste børn kan godt lide at bevæge sig, bevægelse og leg er grundlæggende elementer i deres fysiske, psykiske og sociale udvikling. Børn lærer og oplever gennem kroppen og dens sanser, og de bruger kroppen til at udforske sig selv og omgivelserne. Derfor er et vigtigt at deres omgivelser er indrettet så de har mulighed for bevægelse. På Gadstrup Fritidscenter har vi en stor legeplads med et stort friareal der giver mulighed for megen bevægelse. Vi har også en gymnastiksal som ligeledes giver god mulighed for bevægelse. I gymnastiksalen kan børnene frit lege, og hver stue har en time som er deres, denne time bruges til planlagt leg og bevægelse for stuens børn. Vi har et rum som er afsat til musik og dans, dette rum er børnene meget glade for. I resten af huset tilstræbes det, at børnene ikke løber, dette er for, at tilgodese roen i huset, muligheden for leg og fordybelse. Vi har behandlet input fra børnene og som voksne har vi kritisk gennemgået institutionen og efterfølgende udfærdiget nedenfor stående skema med problemkonkretisering og handleplaner. Brugerundersøgelse Besvarelser i alt: 115 Materialet er sendt hjem til alle familier med et følgebrev til forældrene om, at give sig god tid til, at lytte til børnene. Synes du, fritidshjemmets legeplads er i orden? Synes du, der er områder udenfor, hvor der er dejligt at være? Er der steder i fritidshjemmet, hvor man kan bevæge sig? Er der steder, hvor man kan lege vildt? Til ovenstående spørgsmål er der mellem 80-115 børn der har svaret ja. Er der steder, hvor man kan lege i fred? Synes du, at det er rart når i spiser sammen? Kan du side i fred på toilettet? Til ovenstående spørgsmål er der mellem 60-80 børn der har svaret ja. Er du med til at bestemme, hvordan det ser ud i fritidshjemmet? Synes du, at der er for rodet? Synes du, at der er for beskidt? Er du med til, at bestemme de ting, I laver i fritidshjemmet? Til ovenstående spørgsmål er der mellem 0-20 børn der har svaret ja.

Sikkerhed og hygiejne Når børnene, når skolealderen skal de lære, at vurdere og håndtere risici, men dette skal selvfølgelig gøres under betryggende kår. På Gadstrup Fritidscenter er vi opmærksomme på, at de udfordringer der er for børene er alderssvarende, vi er opmærksomme på at såvel møbler som legetøj ikke udgør en fare, og at vores valg af materialer er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Legepladsen er indrettet efter de gældende regler og godkendt af Roskilde kommune. Vi gennemgår legepladsen visuelt, hver morgen og udbedre skader der kan tages vare på med det samme og tager stilling til andre mere krævende skader. Roskilde kommunen gennemgår legepladsen en gang om måneden, hvorefter vi er forpligtiget til at udbedre fejl og mangler. Vi har en aftale med en cykelsmed, som gennemgår og reparerer vores køretøjer løbende. Rengøringsmaterialer og andet farligt er låst inde på aflåste depoter. Personalet gennemgår løbende følgende punkter - og de gennemgås med børnene. Legepladsen Opsyn - Der skal altid være mindst en voksen ude - når der er over 10 børn skal der være to voksne ude. De voksne skal gå rundt på legepladsen. Rulleskøjter osv. - Når børnene kører på rulleskøjter og skateboards eller går på stylter skal de have hjelm, knæ- og albue / håndledsbeskyttere på. Cykler og køretøjer - Når børnene kører på ethjulede cykler skal de have hjeml og håndledsbeskyttere på. Hjelmen må kun anvendes på disse køretøjer da det kan være farligt, hvis børnene kravler op med hjelm på. Bål - Når der tændes bål skal der være en voksen hele tiden. Man skal medbringe et brandtæppe, tre spande vand og tre store håndklæder. Alle gløder skal være slukket inden man forlader bålstedet. Sand - Skal gennemgås for urenheder hver morgen. Legepladsen er udsmykket med malerier og vedligeholdes med maling, beplantning og blomsterkummer. På legepladsen findes såvel en åben plads som små haver til lege i mindre grupper. Køknerne Vores køkken er ikke godkendt til madlavning, derfor må der ikke tilberedes råt kød af nogen art. Man skal være opmærksom på sorteringen af madvarer, således at frugt og grønt er adskilt fra andre madvarer. Før tilberedning skal børn og voksne vaske hænder og tage forklæder på. Der må ikke være potteplanter i køkkenet. Børn og voksne må ikke sidde på køkkenbordet.

Salen Børnene må lege frit i salen, det er de voksnes ansvar at føre tilsyn ved at gå ned i salen. Det er vigtigt, at de bolde der indkøbes er af et blødt materiale. Børnene skal altid have hjælp når de kommer og fortæller, at der er noget i salen de ikke kan klare. De voksne skal til stadighed tale med børnene om, at de ikke må putte benene indenfor i ribberne og at de ikke må hoppe ned i hinanden. Stuerne Levende lys må kun anvendes hvis de er i glas. Det er de voksnes ansvar at renholde inventar og legetøj, dette kan gøres i samarbejde med børnene. Det er de voksne på stuen der i samråd med børnene skal skabe et godt børnemiljø på deres stue. Stuerne skal rumme mange børn med mange forskellige behov. Det er vigtigt at være opmærksom på lydniveauet. Stuens personale har ansvaret for at tilse røgalarmer. Materialer Rengøringsmaterialer - Skal så vidt muligt være grønne og opbevares i rengøringsrummet. Sikkerhedsblade - Forefindes i mappen på kontoret. Beskæftigelsesmaterialer - Skal være godkendt. Handleplan Legepladsudvalget har til opgave at sikre at sikkerheden på legepladsen er i orden. De ansatte som åbner om morgenen, gennemgår legepladsen hver morgen. En gang om måneden bliver legepladsen gennemgået af et kommunalt legepladstilsyn. Skaderne udbedres af legepladsudvalget.

Tryghed og trivsel Børnene skal opleve at de: Har en voksen som de kender og at der er børn som de kender. At de hører til et fast sted. De skal vide hvad de må og skal. De skal kende omgivelserne. De skal opleve at de behandles anerkendende og respekteres som menneske. Trivselssamtaler På baggrund af trivselssamtaler på tre af Gadstrup Fritidscenters stuer, kan nedenstående sammenfattes. 1. Hvordan er det at gå på Gadstrup Fritidscenter? De 80 adspurgte børn siger samstemmende at det er godt at gå på Gadstrup Fritidscenter. Væsentligt er, at det er her de kan lege med deres kammerater. 2. er der noget du gerne vil have var anderledes på din stue? Samtlige adspurgte børn, er tilfredse med at være på deres stue. En del af børnene kunne godt tænke sig at der var flere fælleslege og mere legetøj. 3. Nævn tre kammerater 70 af de 80 adspurgte kunne let nævne tre kammerater. 10 af børnene nævner en eller to kammerater. 4. Tror du at alle børn på stuen har det godt? 3/4 dele af børnene, mener at alle har det rart. Den sidste 4/1 kan nævne et eller flere børn, der af forskellige grunde ikke har det godt. 5. Hvis du selv kunne vælge, hvem ville du så allerhelst være venner med? 4/5 af børnene er tilfredse med deres kammeratskaber. Den sidste femtedel vil gerne have udvidet kammeratkredsen.

Kreativitet, leg og læring Leg og kreativitet er vi rimelige gode til på Gadstrup Fritidscenter det er vigtigt at aktiviteter også planlægges. Kreativitet Et miljø der er skabende, men det kan være svært at få til at fungere i dagligdagen. At komme med skabende inputs. Vigtigt at skabe steder hvor der er kreative materialer. Børn fra fem til ti år går sjældent i gang, hvis de ikke vejledes til det. At give plads til de kreative børn, og plads til de der gerne vil deltage i aktiviteterne. At børn er forskellige. Læring Børn lære ved at deltage i alle former for aktiviteter, de lære specielt af, at være sammen med andre børn. Børn lære ved at blive udsat for aktiviteter der ligger et niveau over det de behersker. Det er vigtigt at skabe et miljø der virker stimulerende for børns udvikling. Ligesom his småbørn, skal vi på fritidshjemmene være opmærksomme på forskellige læringsstile og udsætte børnene for forskellige stimuli, der er tilpasset det enkelte barns behov. Mål / leg Skabe et miljø der understøtter børnenes frie leg, dette er medvirkende til at udvikle det enkelte barn. Handleplan Give tid til at børnene kan lege det de gerne vil, men samtidig give dem udfordringer der udvikler dem. Lære det enkelte barn at tage et valg. Og det at vælge til og fra. Den voksne skal være opmærksomhed på om der er et barn der ikke deltager i legene, og så hjælpe dem i gang. Den voksne skal også være opmærksom på lege der er passive. Det er meget vigtigt at legetøjet er synligt fremme. Legetøjet tilhører den enkelte stue.