Selvevalueringsmøde for Studienævnet for landinspektørvidenskab Fredag den 28. august 2015, kl. 12.00-16.00 Vestre Havnepromenade 5, 1. sal mødelokale 1.255 og 1.257 Til stede: Michael Tophøj Sørensen, Karsten Jensen, Lars Døvling Andersen, Christina Buhl, Lars Bodum, Lise Suhr Mogensen, Bent Hulegaard Jensen, Carsten Jahn Hansen, Anne Sofie Bransager, Christian Havkær Tang, Nina Stahl Madsen, Arve Leiknes, Torben Juulsager, Henrik Vad Jensen, Louise Hartmann (referent). Via Skype fra København: Henning Sten Hansen, Jens Ultrup Mortensen Afbud fra: Sebastian Bue Rakov Dagsorden: Pkt. Emne: 1. Velkomst samt præsentation af dagsorden og deltagere v/ studieleder Michael Tophøj Sørensen 2. Præsentation af organisationen og de tre uddannelser samt de fokuspunkter, der ønskes særligt drøftet ved mødet v/ studienævnsformand Karsten Jensen 3. Drøftelse af Bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab Herunder med fokus på: Frafald i København Gennemførelse Karaktergennemsnit ved eksamen i matematik Justering af adgangskrav vedr. matematik Undervisning via videokonferencesystem Visse forskningsmiljøer er sårbare Fysiske forhold Justering af studieordning Prioritering af ny- ansættelser 4. Drøftelse af Kandidatuddannelserne (cand.geom. og cand.tech.) i Landinspektørvidenskab Herunder med fokus på: Optag PBL- introkurser Fælleskurser Halvårlige møder for semesterkoordinatorer
Fuld beskæftigelse Antallet af professorer og ansatte i øvrigt Fysiske forhold Justering af studieordning Visse forskningsmiljøer er sårbare, ikke mindst København 5. Temaer vedr. udvikling og perspektivering af uddannelserne: Hvor bevæger arbejdsmarkedet sig hen? Hvilke kompetencer skal vores kandidater have om 5-10 år? Hvilke styrker har uddannelserne, og hvilke områder bør styrkes? 6. Drøftelse af Masteruddannelsen i Teknologiledelse (Geoinformatik) Herunder med fokus på: Tilrettelæggelse af kursusaktiviteter Justering af studieordning Lærerdækning 7. Afslutning herunder evaluering af mødet og af selvevalueringsprocessen AD1: MTS bød velkommen og herefter var der præsentationsrunde. MTS fortalte, at selvevalueringsprocessen, som en del af AAU s kvalitetssikringsproces, forløber på den måde, at vi hvert tredje år udarbejder en selvevalueringsrapport og på baggrund heraf behandler vi sårbare punkter bl.a. på dette selvevalueringsmøde. Efterfølgende laves en handlingsplan, som drøftes med bl.a. studienævn og institutter. De følgende år gøres der årligt status på handlingsplanen. AD2: KJ præsenterede ganske kort, hvorledes arbejdet med rapporterne er forløbet. Der er udarbejdet tre rapporter og vi vil på dette møde gennemgå de fokuspunkter, som er listet op i rapporterne. KJ forklarede desuden kort, hvordan uddannelserne er bygget op (jf. vedhæftede slides). AD3: MTS indledte punkt 3 med at fortælle, at de studerende ikke kommer så hurtigt igennem bacheloruddannelsen, som det er forudsat; eller at de falder fra i relativt stort omfang, især i København. En del af forklaringen er, at de studerende dumper i nogle fag eller at de har valgt forkert uddannelse. Men der er også mange andre diffuse årsager og vi kan derfor ikke med sikkerhed sige, hvad den langsomme eller manglende gennemførelse skyldes. TJ svarede, at det er vigtigt at huske på, at uddannelsen har et ansvar både over for samfundet i forhold til hurtig færdiggørelse, men også overfor aftagerne og arbejdsmarkedet, da beskæftigelsessituationen længe har været rigtig god. Arbejdsløshedsprocent ligger for tiden på kun 1%.
I forhold til frafaldet og den ringe gennemførelse i København nævnte TJ desuden, at det muligvis skyldes, som rapporten også viser, at studiemiljøet ikke lever op til forventningerne, når det gælder grupperummenes fysiske indretning samt tilstedeværelsen af fastknyttede undervisere og vejledere. Der er pt. kun ca. 1 ½ medarbejdere til at dække en bacheloruddannelse med omkring 50 studerende. Det er vigtigt at nævne, at PBL- modellens kompetencer er særlig vigtige for landinspektører og det er derfor et stort problem, at de fysiske rammer i København ikke lever op til modellen samtidig med, at der heller ikke er vejledere til stede. Det er meget vigtigt, at ansatte og studerende færdes blandt hinanden i dagligdagen. Der er altså brug for et bedre fysisk miljø i København, nemmere adgang til vejledere og flere vejledere fast knyttet til uddannelsen. BHJ supplerede med, at det i dagligdagen netop opleves som et problem, at der ikke er faste folk fysisk til stede, som de studerende kan identificere sig med. Derudover tilføjede TJ, at hvis video fortsat skal være en del af undervisningen, så skal det være en dialogundervisning, hvor der er undervisere tilstede begge steder. HVJ nævnte, at det også er vigtigt, at vi skelner mellem det frivillige frafald og frafald, som skyldes ikke- beståede eksamener. MTS svarede, at vi ikke kender svaret herpå i dybden. Det er muligt at skrive sig ud af uddannelsen med en kommentar, men det er dog frivilligt. Skole og studienævn gransker årligt de udmeldelsesbegrundelser, som løbende registreres i Studieforvaltningen, men da angivelserne som sagt dels er frivillige, dels ikke i alle tilfælde er så sigende, er listen over udmeldelsesbegrundelser til begrænset hjælp. Et andet tiltag, som skolen og studienævnet har gjort, er en kritisk gennemgang af rekrutterings- og oplysningsmaterialet om uddannelsen, hvor det på den ene side har været sigtet at fremstille Landinspektøruddannelsen som en spændende og attraktiv uddannelse, men hvor det på den anden side har været vigtigt at sikre, at vi ikke lover de studerende mere og andet, end uddannelsen reelt indfrier. AL fortalte, at de hos dem på Universitetet i Bergen har der været en lidt lignende situation - om end frafaldet hos dem er noget lavere. Hvis man vil skabe et godt studiemiljø, er det vigtigt, at de ansatte tager ejerskab for hele uddannelsen. Herved tager de studerende ejerskab for uddannelsen og dette kan muligvis mindske frafaldet. LB fortalte, at økonomien spiller en væsentlig rolle på dette punkt, men også at vi stadig er nye i forhold til at bruge København rigtigt. Vi er klar over problemerne og arbejder på at få flere ansatte samt skabe et bedre studiemiljø. I den forbindelse har dekanen lovet, at der skal kigges på bemandingen i København. Det har dog hidtil været et problem, at kun få responderer på opslåede stillinger. Der er desuden netop vedtaget en campusplan, som indebærer nogle fysiske forbedringer. LD supplerede, at den løsningsmodel, som man kigger på, på grund af økonomiske årsager, ikke indebærer ét grupperum pr. gruppe, men at der arbejdes på en helt anden konstellation. MTS fortalte, at arbejdsmiljøet i fagmiljøet bag Landinspektøruddannelsen er udfordret, idet mange føler arbejdspres, og at der bl.a. derfor er et udbredt frafald blandt de ansatte hvilket dermed bliver en selvforstærkende proces. Ifølge TJ er det vigtigt, at vi undersøger nærmere, hvorfor de ansatte har forladt os. Han nævnte desuden, at samlæsning med andre nært beslægtede uddannelser giver god mening, men at det også kunne være en mulighed, at skabe samarbejdsrelationer med andre fagområder i København og at han er fortaler for, at der stadig skal være et campus i København. Dog er det først og fremmest vigtigt, at der er et fast ankermiljø. AL supplerede, at det er meget vigtigt, at de studerende har direkte adgang til praktiserende landinspektører, da det virker motiverende.
BHJ fortalte, at instituttets økonomi er en medvirkende årsag til mange af bemandingsproblemerne. De ansatte, som har sagt op, fortæller blandt andet, at det skyldes et stort arbejdspres og at især antallet af undervisningstimer, der skal leveres, er en stor belastning. Det er desuden hårdt at arbejde den ene dag i Aalborg og den næste i København. Derudover er vi i konkurrence med erhvervslivet, hvor bl.a. lønnen spiller ind. HVJ svarede tilbage, at man mange steder godt kan fastholde medarbejderne på trods af en lav løn, hvis arbejdsmiljøet er godt. Dernæst blev karaktergennemsnittet i matematik diskuteret, og om adgangskravet i dette fag bør justeres. Vi kan desværre se, at rigtig mange dumper de fag, hvor man skal være god til matematik, hvorfor man har diskuteret, både hos os og på andre teknisk orienteret ingeniøruddannelser, om vi bør have et mindstekrav i matematik på fx 4. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at bl.a. markedsføringsmaterialet oplyser om vigtigheden af gode matematikkundskaber, så de studerende ved, hvad de går ind til. LD fortalte, at undersøgelser viser, at der ikke er et større frafald blandt ansøger med et karaktergennemsnit under 4, men at det selvfølgelig kan have en indirekte indvirkning på hele miljøet. Ifølge TJ må vi gøre os klart, om det er forudsætningerne, der er for dårlige eller om undervisningen er for dårlig. Enten skal vi altså skærpe adgangskravet eller alternativt placere det tidligere i uddannelsen, så frafaldet sker på et tidligere tidspunkt. AL fortalte, at de ikke har karakterkrav på matematik, men til gengæld kræves der et højt gennemsnit for at komme ind på uddannelsen. Dette betyder også, at de afviser mange ansøgere. Hvis de studerende dumper første gang i matematik, hvilket mange gør, så får de hjælp af andre studerende og/eller tilbydes supplerende undervisning og de klarer sig efterfølgende ganske godt. MTS støtter op om dette, da der er statistisk bevis for, at jo højere gennemsnit man har fra gymnasiet, jo bedre klarer man sig på universitetet. Blandt de studerende på mødet var der enighed om, at det enkelte holds indstilling til matematik også er afgørende. Har man desuden på bacheloruddannelsen allerede besluttet, at man på kandidatuddannelsen vil følge Land Management- delen, så er interessen for matematik måske ikke så stor hos nogen. MTS konkluderede, at der ikke umiddelbart er opbakning til at indføre et specifikt adgangskrav i matematik, men at man i stedet lægger vægt på, at især interesse for og kundskaber inden for det tekniske, herunder matematik, er meget vigtigt. Omkring brug af video i undervisningen fortalte BHJ og KJ, at der er stort behov for dette i det kommende semester samt i foråret 2016, hvilket skyldes den begrænsede mængde af ansatte. Der var enighed om, at brugen af video udelukkende er et i- mange- af- bedre - alternativ og at der stadig er behov for, at der er undervisere tilstede begge steder. Ifølge TJ er det vigtigt at huske, at video er et undervisningsprojekt og ikke et teknisk projekt, som kræver særlige pædagogiske kompetencer. LD fortalte, at der på AAU udbydes pædagogiske kurser omkring dette. BHJ nævnte, at brugen af video også er et problem i forhold til DVIP, som ikke har erfaring med denne undervisningsform og at det generelt er det et problem at ansætte DVIP i København, da der ikke er fastansatte VIP til at koordinere og inddrage dem. AD4: MTS indledte med at fortælle, at selvom optaget på kandidatuddannelsen de sidste par år er gået op, så er det stadig for lille til, at vi kan drive tre specialiseringer i både Aalborg og København. Derfor udbydes SM kun i Aalborg, GI kun i København, men LM dog begge steder. MTS spurgte mødedeltagerne, om det er i orden, at alle specialiseringer ikke udbydes på begge campus.
TJ svarede hertil, at det er helt i orden så længe, at man placerer uddannelsen der, hvor det faglige miljø er. Det er desuden vigtigt, at man fortsat udbyder LM begge steder og det er især vigtigt, at der er et forskningsmiljø til stede både i Aalborg og København. JUM var enig i, at det vil være mindre attraktivt at studere i København, hvis der kun var én eller ingen specialiseringer på dette campus. HSH supplerede, at der bør være tre VIP på hver af de to specialiseringer i København for at uddannelsen kan overleve på dette campus. Ifølge MTS er en central del af udfordringen, at vi både skal bygge op i forhold til uddannelsen, men også forskningsmæssigt. Og sådan som stillingsallokeringen aktuelt er, kan man godt spørge, om vi ikke risikerer at blive låst af en uklarhed, der minder om en klassisk hønen- eller- ægget - problematik: Om vi først kan slå stillinger op på landinspektørområdet, når de eksterne projekter og dermed finansieringen er tilstede; eller om vi kan slå stillinger op og stille det som et krav til ansøgerne, at de selv skal være med til at skabe indtægt for deres egen stilling gennem eksterne projektansøgninger mv. For hvis det første gælder, er det tvivlsomt, om vi kommer i gang med at opslå de manglende stillinger, for reelt betyder det, at de nuværende ansatte i landinspektørmiljøet skal over- performe for at finansiere stillingerne til nye, kommende kollegaer; og selv ved det sidste vil vi have rigelig udfordring. Ifølge BHJ er forskningsmiljøet efterhånden så belastet, at man ikke selv kan løfte sig ud af denne situation. LB svarede hertil, at der stilles krav til både undervisning og forskning, når man bliver ansat på et universitet i dag og at det er et krav, at man kan performe på begge områder. Det kan muligvis være derfor, at det kan være svært at rekruttere de rigtigt folk. I forhold til økonomien skal vi vise, at det hele balancerer. BHJ fortalte, at det er de yngre medarbejdere, der har forladt os, og at vi derudover står overfor et generationsskifte. Dette betyder også, at vi ikke har tid til at tage nye phd er ind og bygge dem op inden de gamle forsvinder. Det blev på baggrund heraf diskuteret, om det skyldes, at de ansatte er blevet presset for meget, da der på grund af økonomien ikke har været nok til at løfte opgaverne, eller om der er andre eller medvirkende årsager. TJ udtrykte stor bekymring for, hvordan vi både økonomisk og tidsmæssigt får opbygget et ankermiljø i København inden for de rammer vi har nu. Ankermiljøet er afgørende og så må vi nødvendigvis ty til andre løsninger for at få det på plads. AL fortalte, at man hos dem de sidste 4 år har øget medarbejderstaben fra omkring 13 medarbejdere til nu ca. 26. Det er hovedsageligt unge kvinder med meget forskellig baggrund, der er blevet ansat. Fremgangsmåden har været at undersøge, hvilke kandidater der er både interessante og til rådighed på arbejdsmarkedet. Efterfølgende har man taget kontakt til dem og så slået stillingen op. Man har været meget opmærksom på, at man ikke får projekter hjem, hvis man ikke har ansatte til at varetage dem. Samlet var der enighed om, at problemet kræver opbakning fra alle kanter, ikke mindst fra dekanen, for at kunne løses. MTS fortalte, at man nu systematisk på alle TekNat uddannelser tilbyder nye studerende, både danske og udenlandske, som ikke har kendskab til PBL- modellen, et PBL- intro kursus de tre første onsdag eftermiddage i semestret. Vi vil måle på effekten af dette ved den næste opfølgning. Der blev talt om, at der i rapporten står, at der generelt mangler tilbagemeldinger om semestrenes forløb fra semesterkoordinatorerne, hvor der ofte ligger værdifuld information. MTS fortalte, at vi netop i foråret introducerede et semesterkoordinatormøde, som vi planlægger af afholde hvert halve år, og hvor alle kvalitetssikringsprocedurer herunder om semesterevalueringer - indskærpes. I forhold til punktet om fælleskurser fortalte MTS, at der blandt de studerende har været utilfredshed med fælleskurserne, som kører på tværs af tre meget forskellige specialiseringer på 1. semester af kandidatuddannelsen. Det er nu justeret ind i den nye studieordning, som træder i kraft pr. 1. september 2015.
Om punktet fuld beskæftigelse oplyste MTS, at det er en gunstig situation, vi for tiden befinder os i, men som allerede diskuteret, er det et problem, at det er svært at rekruttere VIP. TJ supplerede, at det er vigtigt, at vi fastholder den brede profil, da dette påvirker beskæftigelsessituationen positivt. MTS orienterede om, at vi netop har justeret kandidatstudieordningerne og at vi er i gang med at justere bachelorstudieordningen ikke for at ændre profilen, men for at optimere den herunder økonomien. Desuden er studieordningerne justeret baggrund af tilbagemeldinger fra tidligere dimittender i dimittendundersøgelsen samt aftagerne på møder i aftagerpanelet. De fysiske forhold er behandlet under punkt 3. AD5: Udgår som selvstændigt punkt dels pga. tiden, dels fordi emnet i nogen grad er berørt under de forrige punkter. AD6: Fokuspunkterne i rapporten om Masteruddannelsen i Teknologiledelse er tilrettelæggelse af kursusaktiviteter, justering af studieordning samt lærerdækning. Lærerdækning er det vigtigste punkt, da de to centrale personer på uddannelsen ikke længere er tilknyttet. Den ene er Lars Brodersen, som nu er ansat ved HR- afdelingen på AAU, og den anden er Thomas Balstrøm, som har sagt op. Der er desuden behov for justering af studieordningen, men der er altså ikke nogen til at drive uddannelsen og dermed ikke nogen til at ændre studieordningen. MTS vurderede derfor, at MTM ikke bør starte op igen, før der er mandskabsressourcer til det. HSH, der længe har været en del af uddannelsen, understøttede den vurdering ved at fortælle, at der lige nu simpelthen ikke er kræfter til at køre uddannelsen. HSH vurderede, at uddannelsen tidligst kan køre igen fra 2017. HVJ tilføjede, at det er en fantastisk stærk uddannelse, som ikke bør gå i glemmebogen, selvom der ikke p.t. er kræfter til at drive den. AD7: MTS sluttede af og konkluderede, at vi på mødet var nået omkring alle problemområer og var kommet op med en række gode løsningsforslag. Referatet fra mødet vil ligge til grund for handlingsplanen. Derudover laves der, med udgangspunkt i dette møde, en handlingsplan sammen med dekanatet i forhold til bemandingssituationen. HVJ anerkendte vores åbenhed omkring problemerne og tilføjede, at det er en fantastisk uddannelse ikke mindst på grund af bredden i den og fordi man kan varetage jobs i både den private- og offentlige sektor. TJ, der sidder som formand for en brancheorganisation, vil fremover gerne arbejde sammen med os omkring uddannelsen for at uddannelsen kan komme positivt videre. HVJ tilføjede, at han synes, at vi især skal lytte til AL og den måde, hvorpå de har grebet rekrutteringen af nye folk an på. Omkring selvevalueringsprocessen sagde HVJ, at han oplever det som positivt, at der har været en god og åben dialog og at det giver de eksterne parter god forståelse for, hvilke rammer vi arbejder inden for. Desuden foreslog han, at der fremtidigt blev de eksterne faglige eksperter mv. tilsendt en fysisk pakke indeholdende et brev, dagsorden samt selvevalueringsrapporterne i stedet for elektronisk fremsendelse. TJ supplerede og sagde, at det har været en god proces, der giver branchen et mere realistisk billede af uddannelsen samt meget nyttig viden om uddannelsen, som kan præge det fremtidige samarbejde positivt.
HVJ efterspurgte desuden et billede af medarbejdertilfredsheden, som kunne have givet et mere komplet billede af hele situationen. Der var enighed om, at det ikke vil løse problemerne at lukke uddannelsen i København. Der vil stadig være mangel på personale i Aalborg. Ude på arbejdsmarkedet er der desuden behov for alle de kandidater, som vi overhovedet kan uddanne.