En sammenhængende Børneog Ungepolitik

Relaterede dokumenter
Mestringshenførende rettethed. Fællesskabshenførende rettethed

Klasseledelse i et relationelt perspektiv. -Et mini oplæg på selvpsykologisk konference Århus Universitet

Jan Tønnesvang, Professor, Phd. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov. 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne

Selvevaluering 2017 Identitetsdannelse

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

AT HAVE NOGET FOR AT MESTRE TINGENE. KvaS-Vital DET HANDLER OM. Vitaliseringsmodellen de fire behov. KvaS-modellen de fire kompetencer

Mentorskabets relationer, roller og positioner

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard. en introduktion

VITALISERINGSMODELLEN

Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS

Skriftlige produktioner

ICDP. Professionel relationskompetence. Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf

Kognitiv LivsVejledning At være aktør i sin livsbaneskabelse med uddannelsesgennemførelse som middel

Udfordr mig uden at knægte mig

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL DEL 2

Buskelundskolen og visionen

`Psykologisk ilt i lederskabsrelationer Jan Tønnesvang & Timo Bohni Nielsen

ICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017

Kommunikation og forældresamarbejde

Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Psykolog Anne Linder

Professionelt relationsarbejde

Professionel relationskompetence

MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

Sløjfemodellen og dens underlag: Kvalificeret selvbestemmelse som grundlag for en fællesforståelse af

LÆRING OG LÆRINGSPROCESSER I MENTORARBEJDET. Diplom mentorer efteråret 2011 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL

Læring, metakognition & metamotivation

Pædagogisk referenceramme

Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Jan Tønnesvang, Professor, Psykologisk Institut, AU

Lille Funktionsklasse. Fritidsdel: mandag torsdag: kl fredag : kl

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Rundt om begrebet livsduelighed

Socialpædagogisk kernefaglighed

Relationskompetence - EN GRUNDLÆGGENDE KOMPETENCE I ARBEJDET MED MENNESKER AUGUST-SEMINAR, NYBORG D. 18. AUGUST 2016.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder. Fredag d. 28.jan 2011

BUSKELUNDSKOLENS PÆDAGOGISKE PLATFORM

Læring i teori og praksis

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

Vi vil være bedre Skolepolitik

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

- hvordan kan skolen give næring til måden, vi er sammen på?

Hornbæk Skole Randers Kommune

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018

PUMA Pædagogisk Udredningsmateriale

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Følelser og mentaliserende samspil

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...

Læsevejledning til kompendium

Børne- og Ungepolitik

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle.

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul Uge 8-14, Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Motivation og mestring

Transkript:

En sammenhængende Børneog Ungepolitik -Med inspiration fra selvpsykologisk tænkning 1 Teoretisk grundlag Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik er skabt med inspiration fra Dannelsestænkning Systemisk teori Pædagogiske og psykologiske teorier 2 1

Dannelse Erkendelse og selverkendelse Værdsættende forskelsrefleksion (Qvortrup) At kunne (begå sig) - kompetencer At have (accepteret) etik og moral At forstå andre At forstå sig selv 3 Kvalificeret selvbestemmelse - relateret til Paahus udadrettet indadrettet Kvalificering At kunne begå sig i den materiale verden selvrefleksion Selvbestemmelse At besidde dannelse politisk, etik, moral Forstå og rumme sig selv (behov, motiver, handlinger) 4 2

Pædagogikkens udfordring Vi skal lære børn og unge om verden og om sig selv Vi er (kun) en del af deres liv forældrene er vores partnere en global verden er medspiller Målet er ikke kun at udvikle kompetencer, men også at sikre at børn og unge udvikler sig til demokratiske medborgere der kan og vil tage del og ansvar i vores fælles projekt: det gode liv for alle i gode fællesskaber Børne- og Ungepolitikker er et valg om en retning 5 Systemisk grundlag bygger på bl.a. følgende antagelser: Bag ethvert problem ligger der en frustreret drøm Sproget skaber virkelighed Alting hænger sammen med alting I et felt med negative defineringer er det umuligt at forandre sig Forståelse af den ydre kompleksitet fordrer at vi øger vores egen indre kompleksitet 6 3

Det betyder at vi altid har fokus på: Aktørperspektivet - at forstå barnets/forældrenes/de professionelles perspektiv, meningen Konteksten - at fange og skabe konteksten Individet - at forske i individets eget udgangspunkt og relationernes betydning (selvpsykologiens perspektiv) sagen og øje for processen og ikke mindst egen rolle/perspektiv 7 Selvpsykologisk teori En teori om hvad det vil sige at være menneske i sin grunddynamik Psykodynamisk udgangspunkt: hvordan mennesket dannes og danner sig i samspillet med omverden En teori om at vi har et selv der motivationelt er rettet mod sin omverden og nærer/næres i det der sker i samspillet med omverden En teori der søger at rumme menneskets egen indre dynamik (og dermed historie) OG det medog modspil relationer og omgivelser bidrager med i dannelsen af dette menneske 8 4

Selvet at være en nogen i relation til noget andet (herunder nogle andre) At være rettet af og rettet mod Eksistens afhængig af Psykologisk ilt Fire grundformer af motivationel rettethed Overskuds- og underskudspositioner polariseringer 9 Mestringshenførende Rettethed mod mestring og kompetenceudvikling Selvhenførende Rettethed mod spejling af Selvhævdelse og Andenhenførende Rettethed mod Betydningsbærende andre Og andet Selvfremstilling Fællesskabshenførende Rettethed mod Samhørighed og sameksistentiel Vi-hed Selvets rettetheder 10 5

Mestringshenførende Vitaliseringsrelationer Medspillende modspil Empatisk spejlende Vitaliseringsrelationer Eksistentiel anerkendelse Betydningsbærende Vitaliserings- Relationer Livsretning organisering Samhørighedsskabende Vitaliseringsrelationer Vihed og tilhør Selvet og dets vitaliseringsrelationer 11 Optimal udnyttelse af talenter, evner og færdigheder. Lære- problem- og /el. aktivitetsorienteret Vitalitet. Sund selvhævdelse. Ambition og kreativitet. Positiv selvopfattelse Robuste idealer, mål, værdier. Begejstringskapacitet. Beroligelseskapacitet Stabilt forsikrede oplevelser af tilhør blandt mennesker. Kontaktbuffer med tolerance for uenighed og konflikt Selvet i idealtyspisk overskudsposition 12 6

Dårlig udnyttelse af talenter og færdigheder. Urealistisk selvvurdering. Oppustet eller undertrykt selvhævdelse, selvfremstilling ambition. Udtalt spejlingsbehov Let til krænkelse Manglende eller skævt udviklede værdier, idealer og mål. Tomhed og meningsløshed eller fanatisk orientering Truet oplevelse af tilhør og problemer med at regulere forskel og lighed Ensomhed, isolation, gruppetotalitet/rigiditet Selvet i en idealtypisk underskudsposition 13 Litteratur Hansen, J. T. (2001). Selvet som rettethed: en teori om noget af dét, der driver og former menneskeliv. Århus: Klim. Hertz, B & Iversen, F. (red). Anerkendelse i børnehøjde Dansk Psykologisk Forlag, 2004 Kristensen, René (Red.) :Fantastiske forbindelser Relationer i undervisning og læringssamvær. Frederikshavn: Dafolo.2006 Lynge, Bente: Anerkendende pædagogik. Psykologisk forlag, 2007 Anne Linder & Stina Breinhild Mortensen: Glædens pædagogik. Forlaget Dafolo 2005/6 Tønnesvang, Jan: Selvet I pædagogikken, Klim 2002 http://www.kcc-international.com/ http://www.qvortrup.info/ Osv. 14 7