ERGOTERAPEUTISKE KOMPETENCER på professionsbachelor og kandidatniveau Juni 2013 Udarbejdet for Ergoterapeutforeningen af Jette Haugbølle, ergoterapeut, MSc, exam.pæd. i samarbejde med Line Lindahl-Jacobsen, ergoterapeut, MPH, ph.d.-stud. 1
Forord Dette dokument er udarbejdet efter anmodning fra Ergoterapeutforeningen i tilknytning til udarbejdelse af akkrediteringsansøgning vedr. oprettelse af kandidatuddannelse i ergoterapi ved Syddansk Universitet (SDU). Jette Haugbølle, ergoterapeut, MSC, exam. pæd. har udarbejdet dokumentet i samarbejde med Line Lindahl-Jacobsen, ergoterapeut, MPH, ph.d.stud.. De har begge været en del af den arbejdsgruppe, der formulerede akkrediteringsansøgningen for SDU. Dokumentet har til formål at understøtte den igangværende akkrediteringsproces vedrørende kandidatuddannelsen i ergoterapi og redegøre for ergoterapeutiske kompetencer, som skal erhverves på grund- og videreuddannelsesniveau for ergoterapeutisk uddannelse. Dokumentet tager udgangspunkt i national studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i Ergoterapi, 2008, og udkast til studieordning for kandidatuddannelse i ergoterapi, SDU, 2013. Der refereres til studieordninger for professionsbachelor i fysioterapi, kandidatuddannelse i fysioterapi, den sundhedsfaglige kandidatuddannelse og den europæiske master i ergoterapi og aktivitetsvidenskab samt Den Danske Kvalifikationsramme (DDK)(UVM 2010). Kompetencer hvad er det?? Ergoterapeuter er efterhånden blevet vænnet til at udtrykke sig om deres kunnen ved at beskrive deres kompetencer. Begrebet har i sin nuværende betydning og anvendelse ikke så mange år på bagen. En mere dybdegående beskrivelse af begrebet findes i Basisbog i ergoterapi, kapitel 26 (Hove, Jarl, Langdal 2007). Dette dokument forholder sig kun til kompetencebegrebet i den aktuelle kontekst. Begrebet blev udviklet i 90 erne, nærmest som en udvidelse af kvalifikationsbegrebet, som ikke længere slog til i det videnssamfund, der var under udvikling. Kvalifikationer erhverves gennem oplæring og uddannelse, men mister værdi hvis ikke de vedligeholdes gennem anvendelse. I et videnssamfund er kompetencer altid en tilført viden, der gennem tilstrækkelig træning resulterer i kunnen. En kompetence skal altid være fuldt operationel i en nutidssvarende form. I modsat fald er kompetencen at betragte som ikke tilstedeværende. Særligt to forhold gør tidligere opnåede kompetencer uanvendelige: Samfundets konstante forandringer og kompetencer i dvaletilstand (ikke anvendt gennem en længere periode) (Løren 2012). Således er behovet for at vedligeholde og opdatere sine kompetencer et argument for livslang læring, som DDK (UVM 2010) er målrettet til. I dag anvendes kompetencebegrebet til at beskrive aktuel kunnen opnået gennem uddannelse og erfaring. Konkret er der formuleret kompetencebeskrivelse for en nyuddannet ergoterapeut i studieordning for professionsbacheloruddannelsen i ergoterapi (bilag 1) og i udkast til studieordning for kandidatuddannelsen i ergoterapi, SDU(bilag 2). Historik Ergoterapeuter i Danmark har igennem de seneste årtier arbejdet intensivt på en akademisering af faget i lighed med andre professioner med grundlag i en mellemlang videregående uddannelse. 2
På mange niveauer har der samfundsmæssigt gennem de sidste 15-20 år været tiltag, som har været med til at fremme denne proces og skabe behov for videreuddannelse. Denne baggrund beskrives her kort, da den har betydning for udviklingen af kompetencebeskrivelser. Demografiske ændringer som følge af ændrede levevilkår med deraf følgende stigende levealder, flere med kronisk sygdom og øget diversitet i sundhed og sygdom har betydet store ændringer på sundhedsområdet. Det danske sundhedsvæsen har været gennem flere moderniseringsfaser med ændret organisering, rationalisering og effektivisering til følge. Samfundet har stillet krav om øget kvalitet i det sundhedsprofessionelle arbejde, hvilket bl.a. er blevet forvaltet gennem evidensbasering af praksis. Her har det internationale Cochranesamarbejde, som etableredes i løbet af 90 erne især haft betydning for udviklingen og muliggjort evidensbaseringen. Men den positivistiske tilgang har også givet begrænsninger, især indenfor felter med mere kvalitativ præget tilgang (Hansen 2004, Sackett 1996). En væsentlig forudsætning for at kunne arbejde evidensbaseret er øget forskning indenfor alle områder, herunder ergoterapi. Desuden at der arbejdes systematisk med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Der stilles i dag krav til sundhedsvæsenet i kommuner og regioner om udvikling af evidensbaseret praksis. Dette søges imødekommet gennem implementering af Den Danske Kvalitetsmodel (2008), ved at omorganisere den daglige praksis og at tilrettelægge efter- og videreuddannelsesprogrammer til nødvendig opkvalificering af de ansatte. Samfundsmæssigt er dette gjort muligt for ergoterapeuter gennem Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i ergoterapi, suppleret af en national studieordning, som er formuleret gennem et samarbejde mellem ergoterapeutuddannelserne i Danmark. Som en væsentlig fornyelse blev denne studieordning kompetencebaseret, en konsekvens af moderniseringen af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Til at styre denne proces, formulerede undervisningsministeriet i 2003 Den Danske Kvalifikationsnøgle, nu i revideret udgave: Den Danske Kvalifikationsramme (UVM 2010). Rammen er udarbejdet i tråd med anbefalingerne fra Bologna deklarationen (EU,1999) og Lissabon Strategien (EU,2000a) om uddannelse i EU. Det kvalitative løft af grundlæggende sundhedsprofessionel uddannelse giver mulighed for at kunne videreuddanne sig til at varetage udviklings- og forskningsarbejde på kandidat- og ph.d.-niveau. Samtidig har den internationale udvikling indenfor ergoterapi betydet en tydeligere kernefaglighed med fokus på menneskelig aktivitet og sundhed. Dette samt det faktum, at mange af professionens internationale samarbejdspartnere allerede havde mulighed for akademisk overbygning har haft væsentlig betydning for udviklingen indenfor ergoterapi i Danmark både professionsfagligt og på uddannelsesområdet. Denne udvikling har i høj grad været støttet af World Federation of Occupational Therapy (WFOT). Ergoterapeuter i Danmark har i høj grad hilst denne udvikling velkommen og Ergoterapeutforeningen (ETF) har støttet processen, bl.a. ved at sætte udviklingsarbejde i gang, 3
som kunne styrke og udvikle fagligheden. Her har midler fra ETF s forskningsfond været med til at stimulere processen, bl.a. ved at støtte indførelse af ergoterapeutiske arbejdsmodeller, hvilket har betydet mere ensartede tilbud til borgerne med et tydeligere fokus på menneskers hverdagsaktiviteter. Der har været stor aktivitet omkring udgivelse af fagbøger, initieret af stærke faglige interesser og båret igennem af et tæt samarbejde med bogforlag. Individuelt har ergoterapeuter søgt efter-og videreuddannelse ud fra ønsker om personlig og faglig udvikling og for at kvalificere sig til at kunne imødekomme de nye krav. På europæisk plan har ergoterapeuter i høj grad været inspireret af EU s vision om øget mobilitet på tværs af uddannelsesinstitutioner i Europa. Netværket Tuning Educational Structures in EU (EU 2000b) er en sammenslutning af højere uddannelser i EU, som faciliterer til større gennemsigtighed i uddannelsers struktur og fremmer kvalitetsudvikling og innovation gennem udveksling af erfaringer og identifikation af god praksis. Formålet er at gøre studieordninger sammenlignelige og derved stimulere til større mobilitet mellem uddannelser i Europa. I denne proces har formulering af kompetencebeskrivelser spillet en væsentlig rolle. European Network of Occupational Therapists in Higher Education (ENOTHE) er et inspirerende forum og netværk for europæiske ergoterapeutuddannelser og arbejder for at udvikle faget og etablere uddannelsen i alle de europæiske lande. ENOTHE har benyttet tuning-netværket til at formulere deres bud på en kompetenceprofil for ergoterapeuter på bachelorniveau til inspiration for de europæiske ergoterapeutuddannelser (ENOTHE 2008). I udarbejdelsen af den nationale studieordning for ergoterapeutuddannelsen har ENOTHE s kompetenceprofil sammen med forgængeren til DDK, Den Danske Kvalifikationsnøgle (EVA 2003/2006), været inspiration til kompetencebeskrivelse for nyuddannede professionsbachelorer i ergoterapi (bilag 1). I udarbejdelsen af kompetencebeskrivelse i udkast til studieordning for kandidatuddannelsen i ergoterapi (bilag 2) har inspirationen været Den Danske Kvalifikationsramme (2010) og desuden baseret sig på studieordning for kandidatuddannelse i fysioterapi, den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, den europæiske master i ergoterapi og aktivitetsvidenskab og er desuden udviklet i et samarbejde med ny kandidatuddannelse i sygepleje og i jordemodervidenskab, SDU. Kompetencebeskrivelser. Dette afsnit redegør for opbygning og indhold af kompetencebeskrivelser for nyuddannede professionsbachelorer i ergoterapi og kandidater i ergoterapi (bilag 1 og 2). Desuden sammenholdes kompetencebeskrivelserne med andre kompetencebeskrivelser indenfor sundhedsområdet på tilsvarende niveauer. Den overordnede struktur for kompetencebeskrivelserne følger niveaubeskrivelsen, som det er fastlagt i DDK (UVM 2010). Således beskrives forventet læringsudbytte for en nyuddannet professionsbachelor i ergoterapi på niveau 6 og en nyuddannet kandidat i ergoterapi på niveau 7. 4
Kompetenceprofilerne beskrives ved hjælp af 3 begreber, som tilsammen udgør de væsentligste træk ved læringsudbyttet: VIDEN omfatter både viden om et emne og forståelse, det vil sige om man kan sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan være både praktisk og teoretisk. Beskrivelsen omfatter typer, kompleksitet og forståelse af viden. FÆRDIGHEDER er det, som man kan gøre eller udføre. De kan både være praktiske, kognitive, kreative og kommunikative færdigheder. Beskrivelsen omfatter typer af færdigheder, opgaveløsning og kommunikation. KOMPETENCER er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber. Beskrivelsen omfatter handlingsrum, samarbejde og ansvar samt læring. (UVM 2010) Indholdsmæssigt har der været flere væsentlige perspektiver ved udformningen af begge kompetenceprofiler: Kompetenceprofilerne skal have klar relation til henholdsvis professionsbacheloruddannelse og kandidatuddannelse i ergoterapi. Denne relation er etableret ved at tage udgangspunkt i de aktuelle uddannelsesbekendtgørelser. Kernefagligheden skal fremtræde professions- og praksisnært indenfor både viden, færdigheder og kompetencer. Udgangspunktet har været aktuel viden, forskning og udvikling indenfor faget nationalt og internationalt. Kvaliteten i uddannelserne skal fremstå med relation til de samfundsmæssige krav om en evidensbaseret praksis og behov for forskning og udvikling. Dette har været styret ved hjælp af DDK (UVM 2010) og er desuden udviklet i samarbejde med de øvrige sundhedsfaglige uddannelser på professionsbachelor- og kandidatniveau. Systematisering og oplistning af ergoterapeutiske kompetencer, som de er beskrevet for henholdsvis professionbachelor i ergoterapi og kandidat i ergoterapi, kan ses i bilag 3. Systematiseringen er udarbejdet på basis af ovenstående definitioner af viden, færdigheder og kompetencer. Diskussion Kompetencebeskrivelserne er udformet i forbindelse med udvikling af studieordninger i henholdsvis 2008 (professionsbachelor) og 2013 (kandidat) og er et resultat af den modernisering, der har fundet sted indenfor sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet i Danmark. Sundhedsvæsenet har været igennem en omstillingsproces, som har sigtet på kvalitet og effektivisering af ydelser samtidig med at befolkningens sundhedsprofil ændrer sig i form af længere levetid og flere med kronisk sygdom. For ergoterapi som profession har det betydet opgaveglidning, idet der bliver behov for at fokusere mere på hverdagsaktiviteter. Interventionen rykker fra sygehuse(bortset fra akutte funktioner) til kommunale sundhedscentre eller borgerens hjem. De teknologiske muligheder øges og forandrer sundhedsvæsenets tilbud ligesom det daglige liv forandres - og dermed også borgernes aktivitetsmønstre. 5
Hele uddannelsessystemet har været igennem store reformer de seneste 10-15 år, hvor der samfundsmæssigt og fra politisk hold var ønske om at skabe et sammenhængende uddannelsessystem og et nødvendigt kvalitetsløft. Tuningprocessen på uddannelsesområdet i EU har haft kraftig indflydelse og har betydet at danske uddannelser i dag lettere kan sammenlignes med uddannelser internationalt. For dansk ergoterapi skete der desuden en stor faglig udvikling, hvor faget bevægede sig fra et biomedicinsk paradigme med fokus på aktivitet som middel i genoptræningen til et bio-psykosocialt paradigme som inddrog deltagelse i hverdagsaktiviteter som mål i rehabiliteringen. Denne udvikling var i høj grad inspireret af fagets udvikling internationalt, hvor især ergoterapeuter i USA og Canada førte an. Der konstrueres ergoterapeutiske arbejdsmodeller og fagterminologien udvikles indenfor det nye paradigme. Dette sker parallelt med at der også indenfor WHO arbejdes med at udvikle det bio-psyko-sociale paradigme og især bliver klassifikationen af funktionsevne (ICF) (MarselisborgCentret 2001) vigtig for udviklingen indenfor ergoterapi, idet klassifikationen inkluderer aktivitet og deltagelse i beskrivelsen af funktionsevne (Borg T et al 2007). Den fælles interesse omkring fagets udvikling intensiverer samarbejdet på tværs af landegrænser i Skandinavien, i Europa og internationalt både indenfor uddannelse, indenfor praksis og organisatorisk. Da tuningprocessen for uddannelse i EU åbner mulighed for at uddannelserne indenfor tuningprocessens rammer kan arbejde med udvikling af uddannelsen, beslutter man i ENOTHE at indgå samarbejde med Council of Occupational Therapists for the European Countries (COTEC) om at udarbejde en kompetencebeskrivelse for ergoterapeuter i Europa. På basis af en spørgeskemaundersøgelse i foråret 2005 med europæiske ergoterapeuter i praksis, undervisere og studerende som deltagere formuleres kompetencebeskrivelsen. Den viser sig at blive meget præget af paradigmeskiftet og har et øget fokus på menneskelig aktivitet i et sundhedsperspektiv. Desuden er kompetencebeskrivelsen struktureret i forhold til ergoterapeutisk praksis, inddelt i f.t. : Viden, professionel ræsonnering, samarbejde og partnerskaber, professionel selvstændighed og ansvar, forskning og udvikling samt ledelse og PR (ENOTHE 2008). Dette var væsentligt forskelligt både fra Den Danske Kvalifikationsnøgle (EVA 2003/2006) og Den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EQF) (EU 2008), men ENOTHES kompetencebeskrivelse bliver brugt som inspiration for udvikling af professionsbacheloruddannelsen indenfor ergoterapi i Danmark, som nu skulle være kompetencebaseret. En spørgeskemaundersøgelse foretaget på ergoterapeutskolerne i Danmark (efterår 2005) viser, at der er for lidt fokus på menneskelig aktivitet i de danske studieordninger og enighed om at det ønskes ændret i den kommende nationale studieordning. Denne historie er medtaget her, idet det formentlig er en del af forklaringen på en mere dybdegående kompetencebeskrivelse indenfor de ergoterapeutiske uddannelser, både på professionsbachelor- og kandidatniveau, end f.eks. indenfor fysioterapeutiske uddannelser eller den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. En anden historie får også en væsentlig betydning for hvordan kompetencebeskrivelserne kommer til at se ud. I moderniseringen af sundhedsvæsenet gøres der meget for at øge det tværfaglige samarbejde, både for at kunne anvende fagligheden bedre i forhold til fælles mål og for at kunne rationalisere og effektivisere. Dette afspejler sig i kompetencebeskrivelser for professionsbacheloruddannelser, hvor der i nogen grad er sammenfald indenfor både viden, færdigheder og kompetencer, især indenfor samfundsvidenskab og forskningsmetodologi. Denne tendens bæres igennem i udkastet til studieordning for kandidatuddannelse i ergoterapi, SDU, hvor kompetencebeskrivelsen her da også er blevet diskuteret i et tværfagligt forum og arbejdet er i 6
øvrigt foregået parallelt med udvikling af studieordning til kandidatuddannelser indenfor sygepleje og jordemodervidenskab på SDU. I udkast til studieordninger for de tre uddannelser er undervisningsmodulerne indenfor samfundsvidenskab og forskningsmetodologi tilrettelagt med samundervisning. På mange måder er det interessant, at kandidatuddannelsen i ergoterapi etableres nu, 5 år efter at professionsbacheloruddannelsen i ergoterapi blev kompetencebaseret med national studieordning. Da professionsbacheloruddannelsen i ergoterapi blev udviklet forelå der i det daværende undervisningsministerium Den Danske Kvalifikationsnøgle (2003/2006). Den var forløber for Den Danske Kvalifikationsramme (2010) og den var på flere punkter ikke i overensstemmelse med forløberen for EQF (EU 2008). På uddannelserne var der på den baggrund usikkerhed omkring forståelsen og anvendelsen af kompetence som begreb. Dette fik, sammen med tuningprocessen i EU, stor indflydelse på arbejdsprocessen med studieordningen for professionsbacheloruddannelsen i ergoterapi, idet anvisningerne var mangelfulde og ikke altid entydige. Kandidatuddannelsen har haft fordel af udviklingen de seneste 5 år på uddannelsesområdet, arbejdet er foregået med reference til en tværfaglig høringsgruppe og man har desuden kunnet trække på erfaringerne fra European Master of Occupational Therapy and Occupational Science (EMSOT), som også har en kompetencebaseret studieordning. De mange interesser, internationalt, samfundsmæssigt og professionelt, afspejles i kompetencebeskrivelserne for de to uddannelser på henholdsvis professionsbachelor- og kandidatniveau. I bilag 3 er udarbejdet en systematisering og oplistning af ergoterapeutiske kompetencer ud fra de detaljerede anvisninger i DDK (se s. 4). Der er forbehold for systematiseringen, idet beskrivelserne ofte sammenfatter formuleringen i forhold til et emne. F.eks. kan viden i f.t. et emne være beskrevet med type, kompleksitet og forståelse under et og kunne således stå flere steder i skemaet. Af denne grund og det, at kompetencebeskrivelserne er udarbejdet med 5 års mellemrum og i forhold til to forskellige uddannelsesniveauer, kan systematiseringen ikke uden videre danne grundlag for en sammenligning. Men de påvirkninger, der er anført først i diskussionen, afspejles tydeligt i systematiseringen. F.eks. ses i professionsbacheloruddannelsens kompetencebeskrivelse et behov for detaljeret beskrivelse af professionsfagligheden, mens der på kandidatuddannelsen er et stærkere fokus på beskrivelsen af kandidatniveauet. På dette tidspunkt er akkrediteringsansøgning vedrørende kandidatuddannelse i ergoterapi ved SDU kun lige afleveret til bedømmelse og et svar kan ventes senere på året. Men en status på nuværende tidspunkt er, at arbejdet med at forberede akkrediteringsansøgningen har vist, at den intensive udvikling der har været indenfor ergoterapi indenfor de seneste 10-15 år har givet et kvalitativt løft af såvel kernefaglighed som uddannelsesniveau. Der er kommet sammenhæng i uddannelsesmulighederne og langt flere ergoterapeuter videreuddanner sig. Kompetencebeskrivelserne er med til at synliggøre aktuel viden og kunnen indenfor professionen ergoterapi og hvad man kan opnå gennem videreuddannelse. Og det er lettere at sammenholde 7
med de tilsvarende kompetenceprofiler, som arbejdspladser formulerer for kommende medarbejdere. Referencer: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen A 2007: Basisbog i ergoterapi. Kbh., MunksgårdDanmark Cochrane samarbejdet: http://www.cochrane.org/ set 22-05-2013 ENOTHE 2008: Tuning and Quality: Tuning educational structures in Europe (kompetencebeskrivelse) http://www.enothe.eu/index.php?page=tuning/tuning_line2 set 30-05-2013 EU1999: Bologna Deklarationen http://pub.uvm.dk/2004/internationalisering/kap03.html set 30-05-2013 EU 2000a: Lissabon strategien http://ec.europa.eu/education/lifelong-learningpolicy/framework_en.htm set 30-05-2013 EU 2000b: Tuning Educational Structures in Europe. http://www.unideusto.org/tuningeu/home.html set 30-05-2013 EU 2008: The European Qualifications Framework, dansk udgave: Den Europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring http://ec.europa.eu/education/pub/pdf/general/eqf/leaflet_da.pdf set 30-05-2013 EU 2008: Reference Points for the Design and Delivery of Degree Programmes in Occupational Therapy. http://www.unideusto.org/tuningeu/subject-areas/occup-therapy.html set 30-05-2013 EMSOT-European Master in Occupational Therapy: Learning Outcomes http://www.oteuromaster.nl/learning_outcomes.htm set 30-05-2013 EVA 2003/2006: Den Danske Kvalifikationsnøgle. E-magasinet Evaluering: http://www.eva.dk/e-magasinet-evaluering/2006/evaluering-november-2006/den-danskekvalifikationsnoegle-revideres set 30-05-2013 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet(IKAS) 2008: Den Danske Kvalitetsmodel. http://www.ikas.dk/ set 22-05-2013 Hansen M 2002: Kvalitativ evidens og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Klinisk Sygepleje 16(4):13-24 Hove A, Jarl B, Langdal I 2007: Ergoterapeuters fag- og kompetenceprofiler. Kap. 26 i: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen A: Basisbog i ergoterapi. Kbh., MunksgårdDanmark Løren, Kjeld Reby 2012: Videnssamfund? Nej tak? Eller ja tak! BoD, www.bod.dk Marselisborgcentret 2001: Den danske ICF-klassifikation http://www.marselisborgcentret.dk/icf/klassifikationerne/ set 30-05-2013 Sackett DL, Rosenberg WMC, Gray JAM, Haynes RB, Richardson WS. (1996). Evidence based medicine: what it is and what it isn't. BMJ 312: 71 2 [3] Syddansk Universitet 2013: Udkast til studieordning for kandidat i ergoterapi. I: Akkrediteringsansøgning vedr. kandidatuddannelse i ergoterapi. Ikke tilgængelig. 8
Syddansk Universitet 2011: Studieordning for kandidat i fysioterapi. http://www.sdu.dk/uddannelse/kandidat/fysioterapi/uddannelsens_opbygning/studieordni ng set 30-05-2013 Syddansk Universitet 2005: Studieordning for sundhedsfaglig kandidatuddannelse. http://static.sdu.dk/mediafiles///files/information_til/studerende_ved_sdu/din_uddannelse/ Susuka/Kandidatuddannelsen/Studieordning/Kandidat_opdateret%202010_08_12.pdf set 30-05-2013 UVM Undervisningsministeriet 2008: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=121015 set 30-05-2013 UVM Undervisningsministeriet 2008: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=120781 UVM Undervisningsministeriet 2010: Den Danske Kvalitetsramme. http://fivu.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-ogdokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer set 30-05-2013 World Federation of Occupational Therapy (WFOT): Vision about Education and Research http://www.wfot.org/education/educationandresearch.aspx set 30-05-2013 Kompetencebeskrivelse, professionsbachelor i ergoterapi, national studieordning 2008. (Bilag 1 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapeut, august 2008) Læringsudbytte for en professionsbachelor i ergoterapi Læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en professionsbachelor i ergoterapi har opnået i uddannelsen. Viden En nyuddannet professionsbachelor i ergoterapi: 1) har viden om professionens teoretiske grundlag, der vedrører menneskets aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og betydningen heraf for menneskets sundhed og livskvalitet samt samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser. Bilag 1 2) har viden om samspillet mellem aktivitetsudøvelse, funktionsevne, muligheder og rettigheder til aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge, voksne og ældre. 3) kan forstå og reflektere over menneskets aktivitetsbehov og aktivitetsudøvelse samt de aldersmæssige, kønsmæssige, kulturelle og individuelle variationer. 9
4) kan forstå og reflektere over menneskets livsvilkår samt de fysiske og sociale omgivelsers indflydelse på menneskets aktivitetsmuligheder. 5) kan forstå og reflektere over aktiviteters positive og negative indflydelse på menneskets sundhed og livskvalitet. 6) har viden om aktiviteter og kan reflektere over deres terapeutiske potentiale for relevante målgrupper. 7) kan reflektere over etiske problemstillinger inden for det ergoterapeutiske arbejdsfelt. 8) kan kombinere relevant viden fra det naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige område med teorier om aktivitet og deltagelse. Færdigheder En nyuddannet professionsbachelor i ergoterapi: 1) kan udvælge og anvende teorier om samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers aktivitet, deltagelse i hverdagslivet, sundhed og livskvalitet. 2) anvender den ergoterapeutiske arbejdsproces til identifikation af aktivitetsproblematikker, undersøgelse, forhandling og formulering af mål, planlægning, implementering og evaluering af udbytte med henblik på at imødekomme borgerens aktivitetsbehov i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet. 3) anvender ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, behandlings- og interventionsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering, herunder behandling og genoptræning og kompenserende foranstaltninger. 4) kan anvende aktiviteters terapeutiske potentiale i den ergoterapeutiske undersøgelse og intervention. 5) kan vurdere borgerens aktivitetsbehov i relation til sundhed og livskvalitet og kan iværksætte aktiviteter og udfordringer, der er tilpasset borgerens aktuelle situation, helbred samt sociale og fysiske omgivelser. 6) kan etablere en samarbejdsrelation med borgeren med udgangspunkt i en klientcentreret praksis, hvori der indgår respekt for individuelle og kulturelle overbevisninger, værdier og valg samt deres betydning for borgerens deltagelse i hverdagsaktiviteter. 7) kan etablere partnerskaber med institutioner, virksomheder og borgergrupper og yde vejledning og rådgivning med henblik på at forbedre vilkår for aktivitet og aktivitetsudøvelse. 10
8) kan anvende kommunikationsstrategier og indgå i dialog med borgere, pårørende, mono- og tværfaglige kolleger samt andre samarbejdspartnere vedrørende information, idéer, problemer og løsninger inden for ergoterapi. 9) kan følge beskrevne procedurer for dokumentation af ergoterapeutiske ydelser. 10) kan formidle resultater fra udviklings-og forskningsprojekter inden for ergoterapi til relevante interessenter. Kompetencer En nyuddannet professionsbachelor i ergoterapi: 1) arbejder med henblik på at udbrede forståelsen for aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet samt for retfærdighed i forhold til muligheder for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2) tilpasser sig nye situationer, og er kreativ i sin problemløsning og beslutningstagen i samarbejdet med borgeren, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere. 3) kan planlægge og diskutere initiativer, der fremmer retfærdighed i forhold til muligheder for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 4) prioriterer selvstændigt ergoterapeutisk indsats i forhold til borgerens behov, de givne rammer og ressourcer. 5) kan håndtere etiske dilemmaer, som opstår i det ergoterapeutiske arbejde og kan praktisere i overensstemmelse med etiske retningslinjer for ergoterapi. 6) vejleder studerende, kolleger og andre samarbejdspartnere om ergoterapi med respekt for andres faglighed. 7) identificerer relevante problemstillinger for udviklingsarbejde inden for aktivitetsudførelse, ergoterapiteori og aktivitetsvidenskab og kan følge, anvende og deltage i udviklingsarbejde inden for sundhedsområdet. 8) kan påtage sig ansvar for at lede, organisere og kvalitetsudvikle ergoterapeutisk professionsudøvelse og social- og sundhedsfaglige tilbud til borgere med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og habilitering. 9) kan afgrænse og definere sit professionelle handlerum og myndighedsområde i overensstemmelse med samfundsudviklingen og udviklingen indenfor sundhedsvæsenet. 11
10) henviser til andre professionelle, når det er påkrævet. 11) indsamler og fortolker relevante data fra det naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige område ved løsningen af ergoterapeutiske problemstillinger. 12) kan reflektere over egen klinisk ræsonnering og egne terapeutiske færdigheder herunder eget udviklingspotentiale. 13) kan skabe faglig udvikling samt følge, anvende og deltage i udviklingsbaseret arbejde indenfor det ergoterapeutiske professionsområde. 14) kan reflektere over egen faglighed i samarbejdet med borgeren, pårørende, kollegaer og andre relevante parter med respekt for etnisk, kulturel, religiøs og social baggrund. 15) kan søge, vurdere og analysere informationer fra forskellige kilder herunder forskellige databaser og diskutere informationernes anvendelsesmuligheder i ergoterapi. 16) har indsigt i egen faglig formåen og begrænsninger og er fremsynet og engageret omkring faglig dygtiggørelse, faglig udvikling og livslang læring. Kompetencebeskrivelse, kandidatuddannelse i ergoterapi, SDU 2013. ( 1.4 i udkast til Studieordning for Kandidatuddannelsen i ergoterapi, SDU 2013) Viden dimittenden har Bilag 2 Viden om menneskers aktiviteter, hverdagsliv og sundhed og forståelse af at muliggøre aktivitet og deltagelse i hverdagslivet for klienter, baseret på højeste internationale forskning inden for ergoterapeutisk praksis og aktivitetsvidenskab. Forståelse af og kritisk forholden sig til ergoterapi og aktivitetsvidenskab for at kunne formidle og implementere ny forskningsbaseret viden i praksis og for at kunne deltage i forskningsprojekter. Forståelse af og en kritisk forholden sig til sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskabelige teorier og metoder for at kunne formidle og implementere ny forskningsbaseret viden i klinisk praksis med inddragelse af klienters og sundhedsprofessionelle perspektiver og for at kunne deltage i forskningsprojekter. Viden om og forståelse af sundhedspolitik og økonomi af betydning for indsatser rettet mod, at klienter kan opretholde en ønsket livskvalitet på trods af belastninger og sygdom. 12
Evne til at identificere, forstå og forholde sig kritisk til forskellige teoretiske perspektiver på menneskelig aktivitet, hverdagsliv og sundhed. Viden om evaluerings- og kvalitetsudviklingsredskaber til selvstændigt at kunne igangsætte, styre og afrapportere evaluerings- og kvalitetsudviklingsprocesser. Færdigheder dimittenden kan: Mestre relevante videnskabelige teorier og metoder baseret på højeste internationale forskning, til afdækning af ergoterapeutiske og aktivitetsvidenskabelige problemstillinger og kliniske årsagssammenhænge. Forholde sig kritisk analyserende og diskuterende til videnskabeligt belyste problemstillinger med henblik på at kunne identificere uafdækkede problematikker omkring menneskers aktivitet, hverdagsliv og sundhed. Mestre relevante redskaber inden for ergoterapi, baseret på højeste internationale forskning, til udredning og gennemførelse af målrettet ergoterapeutisk intervention for at muliggøre ønsket aktivitet og deltagelse for klienter, grupper og organisationer. Vurdere og vælge metoder og redskaber til kvalitetssikring, -udvikling og evaluering af ergoterapeutisk praksis med henblik på evidensbasering og udvikling af kliniske retningslinjer. Vurdere og vælge nye analyse- og løsningsmodeller vedr. menneskers aktiviteter, hverdagsliv og sundhed og med inddragelse af klienter og sundhedsprofessionelle perspektiver. Vurdere og vælge blandt relevante og aktuelle udviklingstendenser af betydning for kvalitetsudviklingsprocesser og kan sammenholde disse med lokal praksis og med samfundsmæssige, økonomiske, teknologiske og sundhedspolitiske forhold. Vurdere og vælge hverdagsteknologiske og velfærdsteknologiske løsninger i interventionsog udviklingsprocesser med inddragelse af berørte klienter for at muliggøre aktivitet og deltagelse for den enkelte klient, grupper og organisationer. Formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller, andre professionelle og ikke-specialister med henblik på kvalitetsforbedring af ergoterapeutisk og tværfaglig praksis gennem fremme af evidensbasering, udvikling af aktivitetsvidenskab og ergoterapeutisk teori og praksis. Kompetencer dimittenden kan: Selvstændigt igangsætte, styre, gennemføre og evaluere arbejds-, evaluerings- og udviklingsprocesser, der er komplekse, uforudsigelige og som forudsætter nye løsningsmodeller inden for ergoterapeutisk og tværfaglig praksis og med inddragelse af klienters perspektiver. Målrette og styre interventions- og udviklingsprocesser vedrørende menneskers aktiviteter, hverdagsliv og sundhed med sigte på et meningsfuldt og værdigt liv for den enkelte klient, grupper og organisationer. Vurdere og vælge blandt relevante udviklingstendenser og sundhedspolitiske, -juridiske og økonomiske forholds betydning for at igangsætte, gennemføre og styre indsatser rettet 13
mod at borgere/klienter kan opretholde en ønsket livskvalitet på trods af belastninger og sygdom. Selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde relateret til daglig praksis og udviklingsarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Selvstændigt tage ansvar for at etiske normer er overvejet og implementeret i samarbejdet i respekt for klienternes integritet og værdighed. Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering gennem kritisk evaluering og identifikation af lærings- og kompetenceudviklingsbehov, og selvstændigt igangsætte og gennemførekompetenceudviklingsforløb. 14
Bilag 3 Systematisering og oplistning af ergoterapeutiske kompetencer. Udarbejdet på basis af Den Danske Kvalifikationsramme(2010). Kompetencebeskrivelse studieordning 2008 Professionsbachelor i ergoterapi, national Viden, kompleksitet og forståelse af viden Typer har viden om professionens teoretiske grundlag, der vedrører menneskets aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og betydningen heraf for menneskets sundhed og livskvalitet samt samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser. har viden om samspillet mellem aktivitetsudøvelse, funktionsevne, muligheder og rettigheder til aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge, voksne og ældre. har viden om aktiviteter og kan reflektere over deres terapeutiske potentiale for relevante målgrupper. Kandidatuddannelse i ergoterapi, SDU 2013 Viden om menneskers aktiviteter, hverdagsliv og sundhed og forståelse af at muliggøre aktivitet og deltagelse i hverdagslivet for klienter, baseret på højeste internationale forskning inden for ergoterapeutisk praksis og aktivitetsvidenskab. Viden om og forståelse af sundhedspolitik og økonomi af betydning for indsatser rettet mod, at klienter kan opretholde en ønsket livskvalitet på trods af belastninger og sygdom. Viden om evaluerings- og kvalitetsudviklingsredskaber til selvstændigt at kunne igangsætte, styre og afrapportere evaluerings- og kvalitetsudviklingsprocesser. Forståelse 15 kan forstå og reflektere over menneskets aktivitetsbehov og aktivitetsudøvelse samt de aldersmæssige, kønsmæssige, kulturelle og individuelle variationer. kan forstå og reflektere over menneskets livsvilkår samt de fysiske og sociale omgivelsers indflydelse på menneskets aktivitetsmuligheder. kan forstå og reflektere over aktiviteters positive og negative indflydelse på menneskets sundhed og Forståelse af og kritisk forholden sig til ergoterapi og aktivitetsvidenskab for at kunne formidle og implementere ny forskningsbaseret viden i praksis og for at kunne deltage i forskningsprojekter. Forståelse af og en kritisk forholden sig til sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskabelige teorier og metoder for at kunne formidle og implementere ny forskningsbaseret viden i klinisk praksis med
16 livskvalitet. kan reflektere over etiske problemstillinger inden for det ergoterapeutiske arbejdsfelt. kan kombinere relevant viden fra det naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige område med teorier om aktivitet og deltagelse. Færdigheder - typer, opgaveløsning og kommunikation Typer og kan udvælge og anvende teorier om samspillet opgaveløsning mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers aktivitet, deltagelse i hverdagslivet, sundhed og livskvalitet. anvender den ergoterapeutiske arbejdsproces til identifikation af aktivitetsproblematikker, undersøgelse, forhandling og formulering af mål, planlægning, implementering og evaluering af udbytte med henblik på at imødekomme borgerens aktivitetsbehov i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet. anvender ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, behandlings- og interventionsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering, herunder behandling og genoptræning og kompenserende foranstaltninger. kan anvende aktiviteters terapeutiske potentiale i den ergoterapeutiske undersøgelse og intervention. kan vurdere borgerens aktivitetsbehov i relation til sundhed og livskvalitet og kan iværksætte aktiviteter og udfordringer, der er tilpasset inddragelse af klienters og sundhedsprofessionelle perspektiver og for at kunne deltage i forskningsprojekter. Evne til at identificere, forstå og forholde sig kritisk til forskellige teoretiske perspektiver på menneskelig aktivitet, hverdagsliv og sundhed. Mestre relevante videnskabelige teorier og metoder baseret på højeste internationale forskning, til afdækning af ergoterapeutiske og aktivitetsvidenskabelige problemstillinger og kliniske årsagssammenhænge. Forholde sig kritisk analyserende og diskuterende til videnskabeligt belyste problemstillinger med henblik på at kunne identificere uafdækkede problematikker omkring menneskers aktivitet, hverdagsliv og sundhed. Mestre relevante redskaber inden for ergoterapi, baseret på højeste internationale forskning, til udredning og gennemførelse af målrettet ergoterapeutisk intervention for at muliggøre ønsket aktivitet og deltagelse for klienter, grupper og organisationer. Vurdere og vælge metoder og redskaber til kvalitetssikring, -udvikling og evaluering af ergoterapeutisk praksis med henblik på evidensbasering og udvikling af kliniske retningslinjer. Vurdere og vælge nye analyse- og
Kommunikation 17 borgerens aktuelle situation, helbred samt sociale og fysiske omgivelser. kan etablere en samarbejdsrelation med borgeren med udgangspunkt i en klientcentreret praksis, hvori der indgår respekt for individuelle og kulturelle overbevisninger, værdier og valg samt deres betydning for borgerens deltagelse i hverdagsaktiviteter. kan etablere partnerskaber med institutioner, virksomheder og borgergrupper og yde vejledning og rådgivning med henblik på at forbedre vilkår for aktivitet og aktivitetsudøvelse. kan anvende kommunikationsstrategier og indgå i dialog med borgere, pårørende, mono- og tværfaglige kolleger samt andre samarbejdspartnere vedrørende information, idéer, problemer og løsninger inden for ergoterapi. kan følge beskrevne procedurer for dokumentation af ergoterapeutiske ydelser. kan formidle resultater fra udviklings-og løsningsmodeller vedr. menneskers aktiviteter, hverdagsliv og sundhed og med inddragelse af klienter og sundhedsprofessionelle perspektiver. Vurdere og vælge blandt relevante og aktuelle udviklingstendenser af betydning for kvalitetsudviklingsprocesser og kan sammenholde disse med lokal praksis og med samfundsmæssige, økonomiske, teknologiske og sundhedspolitiske forhold. Vurdere og vælge hverdagsteknologiske og velfærdsteknologiske løsninger i interventions- og udviklingsprocesser med inddragelse af berørte klienter for at muliggøre aktivitet og deltagelse for den enkelte klient, grupper og organisationer. Formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller, andre professionelle og ikkespecialister med henblik på kvalitetsforbedring af ergoterapeutisk og tværfaglig praksis gennem fremme af evidensbasering, udvikling af aktivitetsvidenskab og ergoterapeutisk teori og praksis.
forskningsprojekter inden for ergoterapi til relevante interessenter. Kompetencer - handlingsrum, samarbejde og ansvar samt læring Handlingsrum arbejder med henblik på at udbrede forståelsen for aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet samt for retfærdighed i forhold til muligheder for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. kan planlægge og diskutere initiativer, der fremmer retfærdighed i forhold til muligheder for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. prioriterer selvstændigt ergoterapeutisk indsats i forhold til borgerens behov, de givne rammer og ressourcer. identificerer relevante problemstillinger for udviklingsarbejde inden for aktivitetsudførelse, ergoterapiteori og aktivitetsvidenskab og kan følge, anvende og deltage i udviklingsarbejde inden for sundhedsområdet. kan afgrænse og definere sit professionelle handlerum og myndighedsområde i overensstemmelse med samfundsudviklingen og udviklingen indenfor sundhedsvæsenet. indsamler og fortolker relevante data fra det naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige område ved løsningen af ergoterapeutiske problemstillinger. kan søge, vurdere og analysere informationer fra forskellige kilder herunder forskellige databaser og diskutere informationernes anvendelsesmuligheder Selvstændigt igangsætte, styre, gennemføre og evaluere arbejds-, evaluerings- og udviklingsprocesser, der er komplekse, uforudsigelige og som forudsætter nye løsningsmodeller inden for ergoterapeutisk og tværfaglig praksis og med inddragelse af klienters perspektiver. Målrette og styre interventions- og udviklingsprocesser vedrørende menneskers aktiviteter, hverdagsliv og sundhed med sigte på et meningsfuldt og værdigt liv for den enkelte klient, grupper og organisationer. Vurdere og vælge blandt relevante udviklingstendenser og sundhedspolitiske, - juridiske og økonomiske forholds betydning for at igangsætte, gennemføre og styre indsatser rettet mod at borgere/klienter kan opretholde en ønsket livskvalitet på trods af belastninger og sygdom. 18
i ergoterapi. Samarbejde og ansvar Læring 19 tilpasser sig nye situationer, og er kreativ i sin problemløsning og beslutningstagen i samarbejdet med borgeren, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere. kan påtage sig ansvar for at lede, organisere og kvalitetsudvikle ergoterapeutisk professionsudøvelse og social- og sundhedsfaglige tilbud til borgere med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og habilitering. vejleder studerende, kolleger og andre samarbejdspartnere om ergoterapi med respekt for andres faglighed. henviser til andre professionelle, når det er påkrævet. kan håndtere etiske dilemmaer, som opstår i det ergoterapeutiske arbejde og kan praktisere i overensstemmelse med etiske retningslinjer for ergoterapi. kan reflektere over egen klinisk ræsonnering og egne terapeutiske færdigheder herunder eget udviklingspotentiale. kan skabe faglig udvikling samt følge, anvende og deltage i udviklingsbaseret arbejde indenfor det ergoterapeutiske professionsområde. kan reflektere over egen faglighed i samarbejdet med borgeren, pårørende, kollegaer og andre relevante parter med respekt for etnisk, kulturel, Selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde relateret til daglig praksis og udviklingsarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Selvstændigt tage ansvar for at etiske normer er overvejet og implementeret i samarbejdet i respekt for klienternes integritet og værdighed. Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering gennem kritisk evaluering og identifikation af lærings- og kompetenceudviklingsbehov, og selvstændigt igangsætte og gennemførekompetenceudviklingsforløb.
religiøs og social baggrund. har indsigt i egen faglig formåen og begrænsninger og er fremsynet og engageret omkring faglig dygtiggørelse, faglig udvikling og livslang læring. 20