Påstand: Sygeplejerskers viden og kompetencer skal bruges hensigtsmæssigt

Relaterede dokumenter
DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 7?

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Klinisk lederskab af patientforløb

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

Ekspert og avanceret niveau Samt talentspor

Sundheds- og sygeplejefag 2

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 7?

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

De første 6 spørgsmål vedrører den teoretiske del af din uddannelse.

Bydækkende netværk for uddannelsesansvarlige. / 30. november 2017

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017

Social- og sundhedshjælperprofil

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Uddannelsesplan 6. SEMESTER

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Præcision, patientinvolvering og tværfaglighed en del af dokumentationen

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

KONKRETISERING AF PRAKTIKMÅLENE FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT ELEVER, TRIN 2

National klinisk retningslinje

Morgendagens ledelsesplatform for ledere af sundhedsvæsenet Strategisk medledelse. Lederforeningen. Når borgeren er medinddraget og ikke bare i fokus

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11 Internationalt modul. Kompleks klinisk virksomhed

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten?

1. I hvilken grad har indholdet i dit studie på det kliniske undervisningssted svaret til beskrivelsen heraf i den generelle kliniske studieplan?

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 4. Grundlæggende klinisk virksomhed

VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Hvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med?

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Introduktion 5. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

Klinisk forudsætningskrav 6. semester

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Konklusion på evaluering af modul 9

Gældende fra 1. januar Godkendt i LUU November Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 3.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Velkommen til dialogmøde Fokus på 3. semester. Sygeplejerskeuddannelsen

Rigshospitalet. Patienternes verden. Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet

Introduktion 4. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Læringspraktik på SSA- EUX i skoleperiode 2 Indhold og opgave den

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Fagprofil - sygeplejerske.

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Semesterevaluering 4. semester

AMU Kursus Fag og læringskonsulent: Dag 3

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 6. Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

Tema i social- og sundhedsassistenternes Faggruppeklub. Faglighed. Connie Geissler Sektorformand Social- og sundhedssektoren

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-

Transkript:

Påstand: Sygeplejerskers viden og kompetencer skal bruges hensigtsmæssigt Ud fra hvilke kriterier vurderer I, hvornår en patient/borger har brug for en sygeplejerskes ekspertise? Hvor i hvilke fora vurderes det? Hvilke redskaber har I til at vurdere dette? Hvilke konsekvenser får det, hvis vi ikke har kriterier eller redskaber til at vurdere, hvor sygeplejersken kompetencer skal anvendes? Kort Nr. 1

Påstand: En dygtig social og sundhedsassistent kan erstatte en sygeplejerske Drøft påstanden Hvordan oplever I, i jeres daglige praksis, forskellen mellem en so.su.ass og en sygeplejerske? Hvad er forskellen på en so.su.ass. s og en sygeplejerskes uddannelse? Er det svært eller konfliktfyldt for jer, at påpege forskellen mellem jer og so.su.ass.? Hvis ja, hvorfor er det sådan? Tag evt. en for jer anden relevant faggruppe Kort Nr. 2

Påstand: Vi har ikke tid Drøft udsagnet ud fra denne eller gårsdagens arbejdsdeling Hvilke faglige argumenter lå til grund for dagens arbejdsdeling? Vurder om prioriteringerne kunne/skulle have været anderledes Hvis I kunne bestemme, hvordan havde dagen så set ud? Alternativ: En person i gruppen opgør hvad tiden på en konkret dag er brugt til. Denne opgørelse er udgangspunkt og case for drøftelsen på det monofaglige møde. Kort Nr. 3

Påstand: Sygeplejersker varetager den komplekse pleje Drøft udsagnet Hvilke patienter/borgere definerer I som stabile og hvilke som komplekse? Og hvilke kriterier bruger I? Har I hos jer patienter/borgere, der ud fra en lægefaglig problemstilling ikke er særlig kompleks, men som er det ud fra en sygeplejefaglig synsvinkel? Hvis ja hvordan bliver det synliggjort, at det forholder sig sådan? Kort Nr. 4

Påstand: Plejeplanen er forudsætningen for patientens/borgerens sikkerhed Drøft påstanden er I enige i påstanden? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvordan anvender i jeres plejeplaner i hverdagen? Er jeres plejeplaner med til at øge borgerens sikkerhed? Kort Nr. 5

Påstand: Vi indberetter relevante utilsigtet hændelser Drøft udsagnet Diskuter hvordan utilsigtet hændelser indenfor sygeplejen defineres i jeres område Hvordan anvender I indberetningerne til læring og udvikling af plejen? Kort Nr. 6

Påstand: Plejen planlægges i samarbejde med patienten/borgeren Drøft påstanden Hvordan sikrer I, at I har en målrettet og professionel kommunikation med patienten/borgeren som grundlag for plejen? Hvad forstår I ved målrettet og professionel kommunikation? Kort Nr. 7

Påstand: Opgaveglidning er løsningen på mange problemer i sundhedssektoren Er der eksempler på, at I har fået eller taget opgaver fra andre faggrupper, som ikke faldt inden for sygeplejerskernes fagområde? Hvad mener I skal være kriterierne for, at sygeplejersker skal påtage sig nye opgaver? Hvad skal kriterierne være for at afgive opgaver? Kort Nr. 8

Påstand: Det er sygeplejerskerne, der leder og planlægger plejen. Drøft påstanden - gælder det hos jer? Føler I jer rustet til det? Kort Nr. 9

Påstand: Sygepleje foregår kun når, vi er hos patienten/borgeren Drøft påstanden hvor finder sygepleje sted hos jer? Er vægtningen mellem koordinering/planlægning og direkte patientnær sygepleje velbegrundet hos jer? Kort Nr. 10

Påstand: Sygeplejersker bidrager positivt til det tværfaglige samarbejde Hvad betragter I hos jer som tværfagligt samarbejde? Hvorfor deltager I som sygeplejersker i det tværfaglige samarbejde? Hvad bidrager I med, som ingen andre faggrupper kunne bidrage med? Kort Nr. 11

Påstand: Sygeplejersker yder professionel sygepleje til alle Drøft udsagnet Er der patienter/borgere, der typisk bliver sorteper hos jer patienter/borgere som personalet har mindst lyst til at pleje? Hvordan beslutter I, hvem der yder sygepleje til dem? Overvej hvordan en patient skal opføre sig/være for at være en god patient hos jer Kort Nr. 12